Ved finanskrisens begyndelse i 2008 var der en vis åbenhed over for at tage et grundlæggende opgør med den særlige finansindustri. Den var blevet bygget op gennem årtier, men viste sig nu at true selve den økonomiske stabilitet. Men de færreste politikere og borgere kan overskue de komplekse problemstillinger, og debatten blev reduceret til teknikaliteter mellem tilsynsmyndigheder og bankernes lobbyister.
I dag tjener mange af de største internationale banker igen styrtende med penge, de forkætrede bonusser flyder som før, og spekulationsvirksomheden er genoptaget i fuldt omfang.
De mest populære forklaringer er grådighed og svigtende kontrol. Disse forhold spiller bestemt en rolle, men der er grund til nøjere at undersøge den tænkning, der ligger bag opbygningen af finansindustrien.
Verdens dummeste idé
Fra begyndelsen af 1980’erne bredte der sig en tro på markedet som den overlegne regulator af snart sagt alt. Den sovjetiske planøkonomis sammenbrud førte os over i den modsatte grøft, hvor enhver statsregulering i princippet blev set som en forstyrrende hindring for markedets egen evne til at finde balancer og løse problemer.
Med Reagan og Thatcher i spidsen begyndte man at deregulere ikke mindst de finansielle virksomheders vilkår. Det fortsatte indtil finanskrisen brød ud. Et nyt erhvervsøkonomisk paradigme blev snart helt dominerende: Shareholder value.
Påstanden er, at en virksomheds vigtigste, ja sågar eneste, formål er at skabe maksimal værdi til sine ejere (aktionærer — shareholders). Alle andre formål er underordnet dette.
For at praktisere shareholder value begyndte virksomhederne at optimere driften på en langt mere aggressiv måde end tidligere. Det førte bl.a. til massiv udflytning af produktion til lande med billig arbejdskraft og svag miljølovgivning.
Men endnu vigtigere var skabelse af positive forventninger til virksomhedens fremtid — de får nemlig en virksomheds aktiekurs til at stige, og dét er præcis det, aktionærerne er interesserede i. Det giver langt mere til ejerne end det gammeldags overskud, som tager år at tjene.
Skabelse og vedligeholdelse af positive forventninger fordrer, at der til stadighed tages strategiske skridt, som f.eks. opkøb, frasalg, effektiviseringer og fyringer, annoncering af nye produkter, der måske kun er på tegnebrættet osv.
Stigende aktiekurser giver mulighed for store fortjenester ved f.eks. et salg af virksomheden. De nuværende ejere får mulighed for ikke blot at indkassere nutidens fortjeneste, men også en stor del af fremtidens! Virksomhedens ledelse profiterer i form af aktieoptionsprogrammer og får dermed en interesse i at skabe endnu højere forventninger.
Dereguleringen og shareholder value var en giftig cocktail. Gradvist eroderede interessen for virksomhedernes opgaver og løsningen af dem, for i stedet at samle sig om evnen til at skabe fortjeneste til aktionærerne — på kort sigt vel at mærke. Lønmodtagernes pensionskasser holdt sig ikke tilbage med at presse på.
Almindelig forretning?
General Electrics direktør i perioden 1981-2001, Jack Welch anses for at være en hovedophavsmand til shareholder value-tænkningen. I et interview med Financial Times (12. marts 2009) betegner han nu shareholder value som »verdens dummeste idé«.
Med dette tankesæt blev det almindeligt at betegne en bank som en forretning som enhver anden. ’Banker er sat i verden for at tjene penge,’ sagde mange.
Bankerne deltog ivrigt i kapløbet om aktionærernes gunst. Bankerne voksede via fusioner og opkøb, de ekspanderede ud over deres oprindelige område (lokalt, nationalt eller formålsbestemt), finansielle supermarkeder blev mulige med dereguleringen. Gamle dyder som ekstra soliditet blev anset for at være sløseri med aktionærernes værdier — havde en bank f.eks. dobbelt så meget kapital som nødvendigt efter loven, betød det jo, at den ikke udnyttede sit potentiale til at drive forretning godt nok. Der var plads til meget mere forretning med den samme kapital.
Finansindustrien blev en uhyggelig konkurrent til de ’gamle’ produktionsvirksomheder, når det gjaldt investorernes gunst og om at tiltrække de skarpeste hoveder. Det var ganske enkelt for nemt at tjene hurtige penge på finansiel virksomhed.
At bankerne har en opgave i samfundet, trådte i baggrunden. Bankerne formidler opsparing til dem, som ønsker at sætte ny aktivitet i gang, og som derfor behøver kredit. Nogle har flere penge end ideer, andre har flere ideer end penge. Det er bankernes opgave at udføre formidlingen mellem de to grupper og dermed også udvælge de låntagere, der har de nødvendige evner.
Mange pengeinstitutter blev grundlagt med det primære formål at løse denne opgave — og ikke primært for at tjene penge. Det gælder f.eks. de mange lokale spare- og andelskasser — og også en række banker — der faktisk blev grundlagt for at styrke udviklingen i et lokalområde. Borgerne spurgte sig selv: Hvorfor sende pengene ind til banken i storbyen — de sender jo ikke pengene tilbage til vores landsby? Vi har mere gavn af selv at tage hånd om opsparingen ved at grundlægge vores egen sparekasse!
Sparekassens formål er at styrke udviklingen af lokalområdet. Det er det, den er sat i verden for. Det er dens opgave. Det er ikke i modstrid med, at den selvfølgelig skal drives forretningsmæssigt fornuftigt — ellers kan den jo ikke eksistere. Men det er ikke dens opgave at være en forretning.
Sæt grænser for banker
Et mere robust bankvæsen vil kræve, at en ny forståelse for bankernes samfundsmæssige rolle breder sig blandt borgere, politikere og i erhvervslivet.
Fokus skal være på løsning af behov i realøkonomien. Det demokratiske samfund må beslutte sig for, hvilket bankvæsen, man vil have. Bankernes virksomhed hviler via lovgivning på en kontrakt med samfundet: De har eneret på at modtage indskud fra offentligheden. Bankerne løser en samfundsopgave ved at tilbyde borgere og virksomheder en sikker placering af deres penge og samtidig kanalisere denne kapital over i relativt sikre udlånsfordringer, der skal medvirke til at skabe ny aktivitet i samfundet.
Selve det medium, bankerne arbejder med — penge — er i udgangspunktet også skabt af samfundet gennem centralbankernes pengeudstedelse. Hensigten med udstedelsen af penge er at lette omsætningen af varer og tjenester, samt at gøre det lettere at investere i ny produktion og infrastruktur. Hensigten har aldrig været, at pengene skulle være et spekulationsmedium — at man skulle tjene penge på penge.
Der er derfor intet odiøst i, at det demokratiske samfund sætter grænser for bankerne — de har ikke erhvervet en ’ret’ til at f.eks. at udøve spekulationsvirksomhed.
Værn mod nye kriser
Følgende punkter er et bud på, hvor man bør tage fat, hvis man vil sikre et samfundsgavnligt bankvæsen:
•Mindsk de finansielle spekulationer: Finansielle serviceudbydere må i fremtiden fokusere stærkere på behovene i den virkelige økonomi frem for spekulation og handler med finansielle instrumenter, der ikke giver samfundsværdi. Succeskriteriet er en klar reduktion af finansielle instrumenter og spekulation, der ikke bidrager til at fremme reelle investeringstiltag. En skat på finansielle transaktioner kan være et element.
•Forebyg boligbobler: Det er ikke nok at holde inflationen på forbrugerpriserniveau. Også inflationen i priserne på aktiver som f.eks. boliger må holdes på et niveau, der ikke overstiger den almene inflation. Inflation i prisen på aktiver har en klar tendens til kraftigt at øge udlånet og gøre økonomien afhængig af tilførsel af lånte midler.
•Luk skattely: Det internationale samfund må sørge for at lukke offshore finanscentre og skattely. Under finanskrisen har regeringerne — og dermed skatteyderne — overalt i verden måttet tilføre midler eller garantier til finanssektoren, samtidig med at investeringsbehovet for bl.a. klimavenlig kollektiv trafik og vedvarende energi er enormt. Derfor er det særlig vigtigt, at samfundets beskatningsgrundlag ikke undermineres.
•Reducer størrelsen af de finansielle institutioner: Det må ikke være muligt at skabe institutioner, hvis størrelse truer systemet med kollaps i krisesituationer. Læren fra Island bør tages alvorligt, og de nødvendige reguleringer foretages. Samfundet har reelt ikke behov for megabanker, da de største virksomheder allerede skaffer deres lånekapital via f.eks. obligationsudstedelser.
•Styrk objektiviteten: Reglerne for kreditoplysningsbureauer, eksempelvis de ratingbureauer, der gav subprimelånene i USA topkarakterer, skal sigte på at undgå interessekonflikter. Det er stadig få private ratingvirksomheder, der reelt styrer en lang række markedsdeltageres handlinger gennem tildeling af karakterer.
•Øg gennemsigtigheden: Reglerne for gennemsigtighed for finansielle transaktioner skal leve op til betingelserne i ovenstående lovgivningskrav. Man skal målrettet prioritere forbrugernes og borgernes langsigtede interesser frem for aktionærernes kortsigtede fortjeneste. Fokus skal være på de grundlæggende principper. Unødvendig og kompliceret detailregulering skal undgås.
•Less is more: Udformningen af finansielle produkter skal være enkel, både med hensyn til hvordan de fungerer og til deres tilhørende kontraktbestemmelser. Gennemsigtighed er nøglen til at overvinde den nuværende krise og til frem for alt at undgå fremtidige kriser.
Lars Pehrson er administrerende direktør for Merkur Andelskasse
Kapitalisme 2011
Seneste artikler
Kritik af vulgaritet og grådighed
13. januar 2012Vil man forstå, hvad kapitalismen har betydet for litteraturen, kommer man ikke uden om at gå tilbage til dengang, den slog igennem. Vi har nemlig vænnet os til den; det, der forfærdede Balzac, accepterer vi i dag som et vilkårDa kongerne holdt op med at beskytte de svage
10. januar 2012Virtuelle penge og vækst på kredit er ikke et moderne fænomen. At bruge penge, man ikke har, har altid været hjørnesten i økonomien. Det nye er, at vi har opbygget et system, der beskytter kreditoren, ikke debitorenKunsten er nyliberalismens guldkalv
10. januar 2012Trods et par magre år efter finanskrisen er samtidskunsten stadig en integreret del af den neoliberale kapitalisme. Måske neoliberalismen og samtidskunsten simpelthen er skabt for hinanden?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem, der er enige med kronikøren, men hvor få, når det kommer til stykket, alligevel ikke sætter deres penge ind i kronikørens bank - Merkur Andelskasse.
'Skal vi genrejse en stabil og samfundsgavnlig finanssektor, skal bankerne tilbage til deres oprindelige rolle som formidler af lån fra dem, der har flere penge end ideer, til dem, der har flere ideer end penge? Kortsigtet spekulation, som alene skal gavne aktionærerne, skal lægges på hylden'
Bedre kan det vist ikke siges.
Lars Pehrson rammer plet. Hver en observation i denne artikel er værd at notere sig.
Artikler handler ikke alene om pengeinstitutternes forandring, men om noget langt, langt vigtige.
Om hvordan det lader sig gøre at få mennesker til at acceptere en udvikling, der uvægerligt fører til menneskets umenneskeliggørelse af sig selv (dehumanisering). Om hvordan mennesker kan lokkes ind par et spor, der uvægerligt leder til afmagt og skyldighed (gæld).
Egoisme. Grådighed. At sætte hensynet til egen vinding, over forståelsen af at enhver først og fremmest må være en værdigt del af fællesskabet.
Denne indsigt er ikke ny. Velkendt burde det også være; det bemærkes vel hvem der modtager Nobel-priser, og hvorfor?
Bankvæsenet i de sidste mange år er præget af casinoøkonomi og finansiel bonanza.
Kan kategoriseres som varm luft.
Bankernes overskud privatiseres medens underskudet socialiseres - videregives til skatteyderne som indbetaler redningspakker/bankpakker.
"Påstanden er, at en virksomheds vigtigste, ja sågar eneste, formål er at skabe maksimal værdi til sine ejere (aktionærer — shareholders). Alle andre formål er underordnet dette." Jeg synes her er hvor hunden ligger ;-)
Er det kun mig som slet ikke tror at de her 'folk' vil opgive frivilligt deres godt betalt... khrøm... globalt samfundsundergravede virke?!? '
Vil slet ikke have ret! :)
God Jul!
1907 med start i 1905,
104 års tale om det samme,krise, krise
hvad skal vi gøre?
skid og lad det tørre!
Og pudsigt at ordene netop kommer fra en direktør i en andelskasse.
Netop andelstanken, - som var en af Venstres gamle idealer - gik jo "shareholder value"-vejen længe før GE og bankerne. Landbrugets andelsforeninger osv., blev til aktieselskaber og idag er det ikke engang de selskaber der handles mest, men derimod næste års kornhøst som handles flere gange før den er sået, og dermed tvinger alle fødevarepriser op i kunstigt høje priser.
Kære Steen Erik Blumensaat,
javist - 104 års snak om krise ... i 104 år er det lykkedes spekulantklassen at bilde resten af folket ind, at det ikke er deres skyld når der kommer krise, men at det bare er "markedets vilkår".
Så indtil folk fatter det, må vi blive ved med at råbe den samme trivielle sandhed: i et demokrati er det folket der bestemmer over markedet, og markedet kan styres - det kræver bare lidt mod fra vælgere og politikere!
@Heinrich R. Jørgensen.
Jeg vil nu ikke kalde det et rent pletskud.
Nu har et af de primære formål med virksomheder nu altid været at skabe en levevej for dennes ejere.
Og banker har nu altid forsøgt at lave penge.
Jeg er sådan set enig i at bankernes forretning er blevet forvansket således at de i dag tjener alt alt for meget på spekulationer, og high risk forretning. For slet ikke at tale om at de kan tjene penge på at det går dårligt.... sygt. Derfor er det vigtigt at finans sektoren reguleres.
Når det så kommer til de 'normale' virksomhedder, så mener jeg at problemet lidt ligger i at top ledelsen i dag alt alt for stor del af deres løn i systemer der belønner kortsigtede beslutninger. Det være sig stock options, eller dissideret resultat løn.
Det betyder så at hele virksomheden bliver gearet mod kortsigtede 'tis i bukserne for at holde varmen' mål og løsninger på problemer. Det drejer sig om at lave hurtige penge, holde langsigtede investeringer nede, daglige udgifter skal helst falde etc etc. Faktisk er mange af de initiativer og cost cuttings jeg ser rundt omkring, slet slet ikke gavnlige, men skader tit virksomhederne på lang sigt, og faktisk også nogen gange på kort sigt. Fagligheden har det hårdt i industrien, og for den sags skyld også i det offentlige, i dag.
De folk jeg i dag ser tænke mest strategisk i virksomhederne er de menige medarbejdere, de har måske en del af deres pension stående i firma aktier og de er afhængige af at virksomheden er der i morgen, så de har et arbejde. Deres fokus er mere langsigtet end topledelsen ofte er det.
Og det så her at jeg må hive en af mine kæpheste frem. Nemlig at vi ikke selv har kontrol over, hvordan den kapital magt som vores pensioner bruges.
Igen vi kunne, os almindelige lønmodtagere, købe hele C20 indexet og stadig have mange milliarder i overskud for vores pensions penge.
// Jesper
Sven Karlsen, du skriver det jo selv: andelskasser blev til aktieselskaber, så mao kunne andelstanken ikke indfri landbrugets forventninger om shareholder value.
Her er lidt om Merkur, som du ikke synes at kende: https://www.merkur.dk/default.aspx - der er tale om et forholdsvis nyt pengeinstitut, vist nok fra slut-halvfemserne, netop i opgør med den tendens, der nu har bragt os til tiggerstaven.
Bravo Lars Pehrson.
"Share holder value", dette at en virksomheds opgave er at maximere udbyttet for ejerne, stammer fra en af de grundlæggende antagelser i neoklassisk økonomisk teori. Den antagelse er så efterhånden blevet normativ for økonomisk ledelse og journalistik: "Glem ikke, at en virksomheds hovedformål er at tjene penge til aktionærerne".
Heldigvis er der en modretning, der fremhæver "Stake holder value" som handler om at balancere interessenternes lyst til at deltage i virksomheden som kunder, leverandører, ansatte, ejere og samfund. Det er en mere holistisk tilgang til ledelse, fordi en virksomhed kan ikke i længden overleve og trives hvis den ikke tilgodeser alle interessenter. Mange virksomheder vil fremhæve, at virksomhedens vigtigste aktiv er medarbejderne, nogle vil sige, at det er kunderne. Meget få siger, at aktionærerne er det vigtigste aktiv for en virksomhed, selvom den handler anderledes. Desuden er aktionærerne den mindst loyale gruppe af interessenter. De køber og sælger aktier for et godt ord. De andre interessenter er langt mere trofaste. Måske de derfor ofte sjofles?
Tak for artiklen - og god jul.
Overskriften kunne også være:
Landmænd har gloemt at de er bønder først og frememset. eller er udsprubnget af bønder.
Bønder lægger til side i gode år og optager ikke lån. De sparer sammen.
Det påstår nogle a de gamle bønder i hvert fald, hvorimod de unge lærer på deres indoktrinerende landbrugsskoler, at de skal låne sig til en stordrift for at klare sig i konkurrenden (med andre storløndmænd i andre lande dog primært ejet af danskere).
Og nu har landbrugssektoren så stavnsbundet helel bankesektoren.
NB. jeg har ikke andel i Merkur Bank.
Det onde marked.
Jamen der er mange markeder.
Ostemarked, lobbemarked, hestemarked, aktiemarked, osv.
De gode markeder.
Og finansmarked, dèr hvor penge er handelsvaren. Det onde marked.
Helt som kolesterol, det onde og det gode.
Det var da en gennemført naiv artikel!
Det er ikke først og fremmest aktionærerne, der tjener på finansspekulation.
Ofte er det spekulanterne, der scorer en hurtig gevinst - ikke nødvendigvis bankerne og deres aktionærer.
Bankernes direktører og andre ledere har i de senere år , gennem bonussystemer, beriget sig groft på deres virksomheders - og dermed aktionærernes bekostning.
Handlerne i finanssektoren - hos banker og børsmæglere - tager sig også ekstremt godt betalt - de har deres egne bonussystemer.
Når spekulationerne slår fejl havner regningen hos aktionærerne og derefter hos staten, fordi bankerne er 'too big to fail'.
Tak Lars for en god artikel.
Jesper Frimann:
"Nu har et af de primære formål med virksomheder nu altid været at skabe en levevej for dennes ejere."
Det er sandt, men der er ligeledes mange andre motiver. For blot 100 år siden, var det ikke ualmindeligt, at meget succesfulde virksomheders ejere donerede store summer til f.eks. kunst, folkeoplysning eller tilsvarende. En måde at give tilbage til samfundet (menneskene) på. Større virksomheden under industrialiseringen lod hele byer opføre, med infrastruktur o.a.
Mht. pengeinstittutter, men jeg grundlæggende at det er forrykt at disse skal drive med profit for øje. Driftsoverskud er helt ok, men profitjagt -- nej tak.
Der er ganske mange andre udfordringer. De bizarre financielle produkter. Pseudo-markeder hvor virtuelle produkter eller "rettigheder" handles. Meget af dette burde afskaffes. Der er ofte ingen realiteter bag. Det presser priser op, og tjener i det hele taget ingen almennyttige formål.
Der ligger i Informations 100dage et konkret forslag til bankreform, der går ind og løser de fleste af ovenstående problemstillinger.
Se den på
http://100dage.information.dk/Proposal/Details/2600
I er simpelthen nødt til at læsse dette:
Vores 35.000 Landbrug, der modtager 7,3 mia. skattekroner i støtte hvert år, skylder 359 mia. kr.
Luk dem for hel....
http://politiken.dk/indland/ECE1489271/landbrugets-gigantgaeld-er-en-tik...
Deres gæld er en bombe under samfundet. Ud over at gældsætte nationen, er de en stor forureningsfare med deres pesticider, penicillin og 12 millioner svin.
Deres medarbejdere er underbetalte østarbejdere.
"Oveni var renten lav op gennem 00’erne, og som om det ikke var nok, blev der deklameret et skattestop, som forhindrede skatterne på fast ejendom i at følge med prisudviklingen. Der blev hældt benzin på bålet."
Og så det Lars Dahl siger lige ovenover om det landbrugsmæssige økonomiske vanvid!
Man har jo fra finansside, hvor hvor pengene stadig styrtregner ned over direktørerne, været nød til at få noget der ligner en arbejder regering. Folket havde aldrig hoppet på de fiduserier, som de skal betale for nu, hvis det havde været en borgerlig regering.
Det korte af det lange er:
Regeringen er enten dum, eller kold overfor andre mennesker, grænsende til det sygelige. Den fortsætter dette vanvittige show sammen med Danske Bank, nu hvor bankerotten står lige om hjørnet.
Altså for de fattige. de skal sgu nok selv klare sig, det er vist det eneste, som er helt sikkert.
@Heinrich R. Jørgensen
Det er der stadig en masse virksomheder, hvor det at give tilbage til lokal samfundet er en indgroet del af virksomhedskulturen. F.eks. loggede medarbejdere i den virksomhed jeg arbejder i, hvad der svarer til cirka 9000 fulde årsværk af frivilligt arbejde i forskellige org. i 2010. Og gave nogle hundrede millioner til forskellige Charites.
Men du har fat i noget for denne kultur er også under pres i disse virksomheder, simpelt hen fordi der ikke er tid til det. Folk arbejder mere. Personlig har jeg haft travlt i år, og lagt 25% ekstra timer, og det selv om jeg var væk hele Q1 med Barsel og uddannelse.
Når det gælder banker og finans sektoren, så har jeg ikke noget imod de tjener penge. Men jeg mener at der påhviler finans sektoren et socialt og etisk ansvar.
Det har de glemt efter min mening. Og derfor er dette nu, efter min mening, nødt til at blive tvunget ned over dem ved lov. Eller så skal der være et alternativt, som f.eks. en statsbank.
Igen en bankrådgiver skal rådgive for at hjælpe sin klient, ikke for at fremme bankens produkter.
Og vi kan blive lidt ved af samme boldgade, som du også nævner bizarre bank produkter...
// Jesper
Rigtig god artikel fra en person der rent faktisk ved, hvad han taler om. Og samtidig viser Lars Pehrson netop også, at det rent faktisk er ret få instrumenter der skal til for at få reguleret finansmarkedet i en mere konstruktiv retning.
Hans kritik burde dog have haft endnu mere fokus på handlen med derivater, fordi det netop er denne type finansielle produkter der giver mulighed for at spekulere i faldende markeder, hvilket jo er fuldstændig tåbeligt i et samfundsmæssigt perspektiv.
Udover at finanskrisen har været pisse irriterende, så har det også været belastende at høre gamle revolutionsromantikere som igen har fået våde drømme.
Løsningen på krisen er altså ikke at gå tilbage til den kommunistiske fuser...
Der var faktisk en tid, hvor sparekasserne, dem med de store egetræs-symboler, udsprang direkte fra folket, som de også tjente.
Men sådan er det ikke mere, for sparekasserne slog sig sammen og slog sig igen sammen med banker, og blev til europæiske eller globale aktører. Og nu er sparerne skiftet ud med aktionærer.
Mem man kan i hvert fald sige, at hvis bankerne kun entydigt varetager aktionærernes interesser, bør pensionskasserne trække sig ud, og starte egne folkebanker. Ellers bør fagbevægelsen gå sammen kooperationen, og genskabe egne pengeinstitutter.
Økonomen Paul Krugman har fremhævet canadiske banker; de er gennemregulerede -i Canada er der ingen store udfordringer mht banker , der arbejder med riskiable finanskøbmanskab på skatteydernes bekostning og som dermed sætter samfundets vitale strukturer på spil; disse forhold skabte stor krise i Island; men ifølge Krugman, er man her allerede på ret køl, da man lod de grådige bankfolk med tilhørende grådige aktionærer selv betale gildet! Lav folkebanker til god gammmeldags bankvirksomhed og lad så de grådige spillemænd financiere deres egen nytteløse spekulation.
En af minne venner er landmand, nu pensioneret.
Han forudså for 3-4 år siden hvordan det ville gå,
godt hjulpet af landbrugets egne rådgivere i foreningernes rådgivningsinstitutter.
Jo, de ved det godt selv.
Siden forsøgte jeg som medlem af LA at få partiet til at tage situationen på dagsordenen sammen med miljø/klima og finansspekulanterne.
Istedet blev partiet talerør for landbruget i valgkampen og var helt tavse om bank og finans.
Jeg meldte mig ud for et år siden.
Det er altså for nemt bare at ønske sig tilbage til gamle dage, hvor det hele var meget bedre. Vågn op, Maude!
Det er indiskutabelt, at der er noget galt med den finansielle sektor i de fleste OECD lande.
Kritikken har, som jeg ser det, endnu ikke ramt det ømme punkt. Det er ikke bankdirektørerne eller derivaterne, der er problemet. Den kritik læser jeg mere som en kombination af misundelse og manglende forståelse for produkterne.
Jeg tror forfatteren har fat i noget af det rigtige, når har bringer shareholder value begrebet ind i diskussionen.
Et opgør med kreditpenge er nødvendigt, enten via lovgivning, eller....via lovgivning når korthuset falder. Den sidste option er nok det mest realistiske.
Da det politiske miljø er sovset ind i interessekonflikter.
Men det er vel bare at indføre en spekulations beramming, at x antal procent af egenkapital kan bruges til risiko investeringer. Det behøver ikke svinge over i klaphatte med enten blå eller røde faner.
Lad os da bare smide bomben: balance.
Snakken om statsbanker er noget vrøvl, og finder ikke vej. Teoretisk nej, men i praksis ja. Du kommer aldrig igennem med det, glem det.
Næh man krammer bamsen, og bliver ved til øjnene falder ud.
Det er sjældent i dag at se og høre en ansvarlig bankmand udtale sig konstruktivt og visionært og forholde sig kritisk til sin egen branche.
Respekt!
De fisker sunde kunder, det kan dem i gældsklemme kigge langt efter.(er mit gæt) Det skal banken nu ikke lastes for.
Det er utroligt, og fornærmende, hvad "bankerne" i dag overfor deres "indskydere", præsenterer.
For 1% kan de låne, af fællesskabet`s kasse, latterlig.
Når "VI" folket og erhvervslivet, bondeknolde og fiskere, sammen med gadefejeren, skal betale, Hvor meget? 10 % måske.
Mit samfund ( det danske),betaler idag 2, et eller andet, måske 3%. fordi vi er i den nordlige atmosfære. De sydlige betaler,2-3 gange mere , og må så spare, så vores leveringer udebliver, og vi derfor ødelægger os selv..
Overalt på jorden, har "meneskeheden" brug for "banker", "systembanker", bygget på samme "værdibegreber" og udfoldelse ud fra samme "LOVE".
Finans industriens "aber", minder mig alt for meget om "fodbold spillernes", totale "værdiløsheder", bygget på "illusioner".
Den gamle "bank", og den moderne "bank", har et "fællesskab", "grådigheden", hersker.
Det er netop, hvad "Ærligheden", i alle religøse forbindelser, forsøger at formidle.
Den kristne tros "formerings modeller", har tabt, og "muhamed", har vundet.
Det sidste sted, som "tingesten (illusionen)", kan nyde sin gevindst , er i arabien, hvor deres "diktature", forlængst har skiftet retning, og kun med "illusioner" forsøger at forvirre deres eget folk.
Dette er et opråb til "de" virkelige islamister og kristne, foren jer, jeres "tro", er den samme. Jeres "LIV",bør ikke udsættes for utroværdighed.
I dag, er banker, fyldt med nyttesløse fjollerier, en flok spillegale "ludomaner"., som kun for sig selv, ønsker at "score kassen", (som er tom)., når "erstatningskrabene", virkeliggøres.
TOM, tom, ikke en chokolade, men en "formerings" værdiløshed, som uden ydelse, forsøgte at virkeliggøre sig selv.
Nok er nok.
Banker, har glemt, er netop problemet: Hvorfor er de overhovedet nødvændige?, og hvem har "ansvaret"?.
Bank virksomhed, er i den "reelle verden", ikke andet end en formidlings virksomhed, hvor (långiver og modtager), forenes på " værdig" og troværdig vis forenes..
Det vi i dag oplever er, at "kaos tosserne", flyver om hovet på os, i deres "selvforherligende" pokerspil, som en flok "destruktions fremmende" idioter, opfører de sig, i deres "selvudfoldelse". kassinospil, med "VORES" fælles værdier, som "indsats". En "finansindustriel tilværelses model", som kun kan gå galt.
NB: Gå galt? er netop det, hvad vi for tiden oplever. Det er spændende at se, hvad der overlever?. (LIVET eller guldet).
.
Sven Karlsen, man kan endda gå så vidt som til at sige, at når markedet gang på gang løber ind i kriser, er det ikke en god måde at forvalte fælles skabte værdier på.
Problemet er, som med ilden, at det er en god tjener, men en streng herre.
"Danmarks rigeste borgere modtager sociale ydelser for 3,4 milliarder kroner hvert år..."
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/445283:Danmark--Danmarks-rigest...
Hvem kunne tro på det?!? ;-)
Glædelig Jul til alle debatører her!
Man kan sige meget om, hvad der foregår i bankerne, men vi skal se på løsningerne. Der ligger et kort beskrevet forslag til en økonomisk reform på Informations 100dage, og skulle du få lyst tila t se et foreløbingt udkast - der efterfølgende er bearbejdet yderligere, så find det under høringsforslag på www.syntesetanken.dk. Link til 100 dage her:
http://100dage.information.dk/Proposal/Details/2600
Ja, bankerne har glemt, hvor de kom fra.
Det gav mig pludselig en assosiation til en lyd, jeg hørte engang, hør selv: http://grooveshark.com/#/s/Tro+Flytter+Bjerge/2IgmUW?src=5
Et varmt tak til Lars Pehrson.
Også jeg, Marie Spliid Clausen, er glad for min CO2-sparekonto i Merkur :-).
Jeg skiftede til Merkur Andelskasse i november 2008, op det har jeg aldrig fortrudt, tværtimod: For endelig havde jeg hermed fundet en bank, hvor jeg følte mig etisk-økonomisk hjemme.
op -> og
God jul. Inden debatørerne går helt over gevind tillader jeg mig at kaste en smule malurt i alle disse Merkur lovprisninger. Selv er jeg gammel kunde og andelshaver i Merkur og det har jeg været tilfreds med i mange år, men sidste år skete der noget som bekymrer mig.
Mht. Lars Persons juleevangelie om bankernes etisk ansvar skal der kun lyde respekt herfra. Det er flot og det flot skrevet.
Hvad er så problemet? Jeg kender det ikke helt til bunds, men nok til at jeg synes det kan komme med her.
Sagen er den at X antal mange millioner fra Merkur har reddet noget kystfiskeri ved Thorupstrand. Dvs. Merkur har reddet et fiskerlaug, som ikke kendte til rettidig omhu i 2006, da VK regeringen forærede kvoter og rettigheder til de fiskere der ejede et fartøj for at de kunne låne flere penge, købe og sælge.
Som alle ved, stod bankerne dengang vi kunne købe hele verden, på nakken af hinanden for at udlåne så meget som muligt.
Og selvom denne gruppe af kystfiskere fra Thorup Strand, i årene frem til 2005 havde kæmpet side om side og stået last og brast med os andre, i kampen mod Hans Chr. Schmidts og VK regeringens hærgen og ødelæggelser i fiskeriet, gik der ikke lang tid efter vedtagelsen i folketinget før de faldt til patten, ved hjælp af en meget (alt for) stor pose penge fra den nu krakkede EBH bank og inden lauget fik set sig om havde det fået opbygget en gæld på nær 100 mio. kroner.
I de år slyngede lagets ansvarlige om sig med plusord i artikler og bøger. Alt var helt åbenbart godt væksten og værditilvækst steg og andre kystfiskere, rundt i de danske havne, blev hånet når de beklagede sig over tiderne "Hvorfor gør I ikke som Thorup Strand fiskerne?" lød det selvfølgelig også fra de ansvarlige i ministeriet.
Mens Thorup Strand fiskerne blev helgenkåret i live, blev alle de andre fiskere, som blot ville holde skruen i vandet og leve af fiskeriet, og som under ingen omstændigheder ville ind på denne økonomisk spekulativ kurs, lattelig- og mistænkeliggjort "det er vel fordi bankerne ikke vil låne jer penge" og den slags.
Efter et par år i dette økonomiske paradis revnede ballonen og en af de første banker som gik nedom og hjem var EBH med kæmpetab og også mistænkt for alvorlige økonomisk kriminelle aktiviteter.
Sammen med de andre kunder røg fiskerne over i Finansiel Stabilitet og derfra skulle de finde en anden bank.
Jeg ved ikke hvorfor det har været så vanskeligt, men der blev skrevet artikler og støtteerklæringer, Facebook og meget andet og udefra så man også at Merkur blev nævnt som støtte, men aldrig at Merkur faktisk blev hele redningen. Vi taler om mange mio. - jeg ved ikke hvor mange. Men jeg forstår nu at Merkur har reddet det fiskerlaug fra deres spekulationsprojekt.
Det kan der være mange medmenneskelige gode grunde til, men tilbagestår det faktum, at netop fordi Thorup Strand fiskerne gik med i opkøb og spekulation, så mistede andre der fortsatte kampen mod VK regeringens ødelæggelser, det bedste argument de havde mod VK.
Og det er akut meget alvorligt i disse tider, hvor den danske model fra 2006 er ved at blive introduceret i hele EU.
Hvorfor er det vigtigt - fordi de danske myndigheder på fiskeriområdet påstår (dvs. lyver) at kystfiskerne også kan overleve en privatisering og deraf følgende kapitalisering af kvoter og rettigheder.
Alle der ved noget om fiskeriet ved også at det kan kystfiskeriet ikke nogen steder i verden og blot fordi de ansvarlige kalder det for en dansk model ændrer det intet. Kystfiskeriet forsvinder og tilbage bliver kun de meget store og deres selskaber, som lever af at spekulere i alt der kanm spekuleres i.
Så dette højtprofilerede kystfiskeri projekt skulle altså ikke være reddet af Merkur - det hænger ikke sammen i min forståelse af verden og fiskeriet.
Om det skulle være reddet af andre, må verden selv bestemme, jeg ved kun, at kampen mod de økonomisk spekulativ kræfter i et naturafhængigt erhverv som fiskeriet, bliver svære når de kystfiskerne går over til fjenden.
Og jeg ved noget andet. Det er jo ikke livet om at gøre, at et erhvervseventyr må ned med nakken.
Jeg ved ikke om det var et eventyr, men der var rigtig mange torsk i Østersøen i midten af 80'erne og selv fiskede jeg de torsk fra starten af 80'erne til 1990 hvor jeg måtte sælge fartøj, hus og grej til betydeligt færre penge end jeg skyldte og de store regninger dette eventyr efterlod hos mig, har jeg måtte betale på siden og også i dag er der en rest. Det var svært i situationen, men ligesom andre situationer i verden, bliver man også klogere af kuldsejlede økonomiske situationer.
Det blev en længere historie.
Pointen er at kystfiskerne ved Thorup gjorde det meget vanskeligt at kæmpe mod spekulation og deraf følgende ødelæggelser af kystfiskeriet.
Thorup havde selvfølgelig gode argumenter for sagen og det har Merkur sikkert også, men det ændrer ikke på bundlinjen som er, at Thorup Strand sagen kan og bliver brugt mod alle der forsøger at kæmpe mod privatiseringen af naturen med argumentet om at kystfiskeriet forsvinder.
Det forsvinder jo ikke, for selvom Thorup har købt langt, langt over evner og hvad de havde brug for af kvoter, blev de alligevel reddet - af den gode bank.
Jeg håber at direktørens etiske manifest vil gælde i fremtiden, så Merkurs støtte til spekulative formål i fiskeri og landbrug, blev den enlige svale jeg håber det er. Godt Nytår
"Thorup havde selvfølgelig gode argumenter for sagen og det har Merkur sikkert også, men det ændrer ikke på bundlinjen som er, at Thorup Strand sagen kan og bliver brugt mod alle der forsøger at kæmpe mod privatiseringen af naturen med argumentet om at kystfiskeriet forsvinder."
Det her er meget-meget betænkeligt!
Godt Nytår til alle her og der, og...;-)
Tak for de mange kommentarer til min kronik.
Den seneste angående Thorupstrand Kystfiskerlaug kommer lidt bag på mig, da landsforeningen Levende Hav ikke tidligere har udtrykt betænkeligheder overfor mig. Det har der ellers været rig lejlighed til, da sagen har været fyldigt omtalt i pressen, se f.eks. http://www.nordjyske.dk/artikel/10/2875/26/3970463/3/kystfiskerlaug%20re....
Merkur oplever på ingen måde, at vi har reddet nogle "spekulanter", men tværtimod at vi har muliggjort fortsat bæredygtigt kystfiskeri. Kystfiskerkauget gav for meget for fikerirettighederne i sin tid - det er klart - men det var før Merkur kom ind i billedet, og siden er det lykkedes at forhandle en akkord på plads med Finansiel Stabilitet, således at lauget idag har en sund økonomi. Alternativet var, at Finansiel Stabilitet havde solgt laugets rettigheder til højestbydende, og det havde formentlig kun ført til endnu større koncentration af fiskerirettighederne, hvilket næppe havde været i samfundets interesse. I Merkur er vi glade for samarbejdet med Kystfiskerlauget, og den løsning, der blev fundet, har vakt bred anerkendelse i lokalsamfundet.
Jeg håber min kritiske kommentar bliver ligeså vel modtaget af Merkurs ansvarlige som de positive.
Jeg er meget positiv i forhold til Merkur og i forhold til fiskeriet fra Thorup Strand, det er gode partnere.
Men jeg er derimod kritisk og meget negativ overfor den situation som partnerskabet er etableret på. Uden at vide det, går jeg ud fra at Merkur har fået sikkerhed i laugets værdier og uanset om værdierne af kvoter og rettigheder er nedskrevet (det er de værdier overalt i dansk fiskeri) er det ikke destomindre værdier som aldrig nogensinde skulle have været ind i fiskeriet, ganske enkelt fordi de skal forrentes og den rente skal havet og dets ressourcer forrente, et hav og dets ressourcer som er hårdt presset i forvejen.
Jeg mener at kystfiskeriet overalt skal forsvares, det gør man ikke ved at støtte et lokalsamfund af kystfiskere, som gør det forkerte.
Og selvom det har "vakt bred anerkendelse i lokalsamfundet" er Merkur meget mere end en lokal bank, det var EBH og de lod hånt om det lokale ansvar for at spekulere.
I min optik er Merkur en del og noget meget større, nemlig en international etisk bank, som også kæmper mod privatiseringen og kapitaliseringen af naturen og naturens ressourcer, og det uanset hvilken forklædning man møder denne privatisering
Jeg skal også huske at gøre krystalklart at jeg siden 2008 ikke har udtalt mig på Levende Havs vegne. Jeg er menig medlem af Levende Hav, men jeg har intet at skulle have sagt i Levende Havs politiske virke.
Jeg siger ikke dine betragtninger om hvordan finanskrisen blev skabt er urigtige, der er bare en enkelt ting som kan undre mig.
Der er et meget tydeligt sammenfald med alle de krige som bliver ført for tiden og finanskrisen.
Egentlig er det vel ikke underligt, når der lige pludselig bliver fjernet mange tusinde milliarder fra verdensøkonomien, hvor de hele tiden har roteret mellem forskellige dele af verden, vil noget gå galt.
Se bare på hvor meget vores "dygtige" politikere gør for at puste liv i økonomien, eller sagt på en anden måde, for at erstatte de penge der bruges på krudt med nogle andre.