Danske kvinder venter stadig på far

Feminister kæmper om at definere, hvad der er et ’rigtigt’ kvindeliv, og mændene forholder sig tavse. I mens går det tilbage for ligestillingen, fordi vi forsømmer debatten om, hvordan vi skaber et samfund, der ikke tvinger kvinder til at vælge mellem karriere og familieliv
Rigtige mænd tager deres del af omsorgsarbejdet i familien, understreger dagens kronikører.

Rigtige mænd tager deres del af omsorgsarbejdet i familien, understreger dagens kronikører.

Lars Laursen
30. december 2011

Ligestillingsdebatten i Danmark har udviklet sig til en hård kamp. En kamp, hvor deltagerne ikke går af vejen for at bruge betegnelser som speltkusser og bitterfisse mod deres modstandere. Og det er langt fra tilfældigt, at skældsordene refererer til betegnelser, der har med det kvindelige underliv at gøre. For deltagerne i debatten er stort set kun kvinder. Mændene glimrer ved deres fravær.

Det er, som om spørgsmål om kønsroller i hjemmet, personlig frisættelse, balancen mellem arbejde og fritid, forældreroller samt kønnenes muligheder og begrænsninger på arbejdsmarkedet alene er interessante for kvinder. Man kunne også få den bange anelse, at mændene har indset, at de får mest ud af at holde lav profil og lade kvinderne slås med sig selv?

Ligestilling i bakgear

Problemet med den nuværende debat er, at den ikke gavner ligestillingsprojektet. Tværtimod. Mens røde og blå feminister mundhugges, og mændene forholder sig tavse, går det tilbage med ligestillingen.

Selv om kvinderne har overhalet mændene i uddannelsessystemet, er det langt fra alle, der magter at føre kampen videre, når arenaen hedder arbejdsmarkedet. F.eks. er op imod 200.000 højtuddannede kvinder gået på deltid — mange for at få arbejds- og privatliv til at balancere. De har simpelthen opgivet at tage del i kampen om at frigøre sig fra hjemmet og gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.

Der er flere grunde til kvindernes manglende kampgejst.

For det første er arbejdsmarkedet ikke attraktivt, så længe der fokuseres på maskulin stræben efter kvantitet og effektivitet uden tanke på kvalitet og værdi. Det gælder for socialrådgiveren, der brænder for at hjælpe de svageste, men må finde sig i at bruge tid på kontrollere i stedet for at hjælpe. Det gælder også for den regnskabsuddannede kvinde, der hver dag må finde sig i maskuliniserende logikker og værdier på jobbet.

For det andet bliver det for meget for mange at skulle præstere fuldt ud på jobbet og samtidig tage det praktiske og følelsesmæssige hovedansvar i familien. Det er bare ikke attraktivt.

Trods stigende kompetenceniveau hos kvinderne og mange, mange års debat om barsel, arbejdsmarkedets strukturelle undertrykkelse af kvindefagene og diskussioner om fordeling af opgaverne i hjemmet, hænger vi altså stadig godt og grundigt fast i gamle mønstre.

Samtidig medvirker vores barsels- og omsorgsordninger til at opretholde mønstret. De gør, at det er attraktivt for kvinderne at trække sig tilbage til hjemmet for først at tage barsler og derefter gå på deltid.

Det betyder, at kvinden taber arbejdsmarkedskapital, mens hendes mand gør sig dygtigere og avancerer status- og lønmæssigt. Når næste barn kommer eller ungens næse er stoppet med snot, kan det pludselig bedst betale sig for familieøkonomien, at kvinden tager tørnen i hjemmet.

Som samfund taber vi utrolig meget på, at så mange veluddannede og kompetente kvinder bruger så meget tid på omsorgsarbejde i hjemmet, at det går ud over jobbet.

Hvis vi indrettede vores omsorgsordninger, så det blev attraktivt for begge forældre at være væk fra jobbet i en kortere periode, i stedet for at den ene part er væk fra jobbet i en lang periode, kunne kompetencerne i langt højere grad vedligeholdes — til gavn for den enkelte, for familien og for samfundet som helhed.

Desværre har vi som nævnt lagt samfundet an på strukturer, der stemmer kvinderne hjem og holder mændene væk fra omsorgsarbejdet. Det er altså ikke frivillige valg, men primært strukturelle vilkår, der bestemmer arbejdsfordelingen. Strukturerne bakkes oven i købet godt op af en kultur, der tilskriver kvinderne at vise solidaritet med familien og manden at vise solidaritet med arbejdsmarkedet. Det er ikke frihed — hverken for kvinder eller mænd. Det er gammeldags tænkning.

Skal mønstret brydes er der brug for at øremærke barsel til mænd. Det har virket i vores nabolande, og der er ingen grund til at tro, at det ikke også vil virke i Danmark — og at det vil gavne både mænd, kvinder og børn.

Venter stadig

Arbejdsmarkedets krav får mange kvinder til at miste grebet og sygemelde sig på grund af stress og udbrændthed. Når man oven i et presset arbejdsliv oplever, at den nødvendige solidaritet fra manden ikke er i top, er det attraktivt at melde sig ud. I hvert fald delvist.

Efter arbejdet går kvinderne i gang med deres job nummer to: madlavning, rengøring og børnepasning. Sagen er, at mange kvinder stadig oplever, at manden hellere vil gå på arbejde end tage sig af hjemmet og alt det, der kræves for at få familien til at være rammen om intimitet, praktisk gøren, samvær, kærlighed og æstetik. Og når heksekedlen er blevet for hed, er det hende, der delvist står af ræset for at sørge for hjemmets liv.

Den moderne mand er super solidarisk med familien, så længe det ikke går ud over hans arbejde. Den kulturelle norm er, at det er kvinden, der forventes at tage det inderste ansvar for det ikke-kommercielle og det ikke-målbare i vores liv.

Det er en svært at gøre noget ved problemet. I hvert fald er det ikke oplagt, hvordan man laver regler, der kan rette op på skævheden.

Alligevel kan man med en vis ret sætte sin lid til, at far ville komme mere hjem og tage en større del af ansvaret, hvis han fik oplagte muligheder og rettigheder og blev mødt med klare forventninger om at gøre de hjemlige opgaver til en del af sin tilværelse.

Kvinder har måttet lære sig at begå sig på arbejdsmarkedet. Nu er det mandens tur til at lære de nye spilleregler i hjemmet — og mange yngre mænd er da i stigende grad deres ansvar bevidst. Det burde være indlysende i dagens Danmark, at når begge har et arbejdsliv, har de også et ligeværdigt ansvar derhjemme. Alligevel venter mange kvinder fortsat på, at far kommer hjem.

Maskulin dominans

Man kan hurtigt komme til at føle sig som en kønsforræder, hvis man hævder, at kvinder og mænd har forskellige værdier. Tidligere har det nemlig været vigtigt for kvindeforkæmpere at holde fast i, at der ikke var forskel på mænd og kvinder, fordi lighed var et afgørende argument for lige rettigheder.

Ikke desto mindre påpeger flere sexologer og psykologer — heriblandt sexologen Joan Ørting og psykologen Sanne Neergaard — at der findes maskuline og feminine værdier, og at de maskuline i stigende grad dominerer: Vi kvinder holder simpelthen op med at spørge, hvad der giver os glæde og livskvalitet, og smadrer i stedet os selv og vores omgivelser for at nå mål, performe effektivt, styre tiden, lade os coache til den maksimale ydeevne og konkurrere om indflydelse.

Flere fremtrædende feministiske debattører er begyndt at vedkende sig, at der findes kønnede værdier. F.eks. sagde den britiske forfatterinde Fay Weldon for nylig i et interview i Information, at vi nu er stærke nok til at anerkende, at kønnene er forskellige. Ifølge hende er der grænser for, hvor meget kønnene kan nærme sig hinanden, fordi der er et biologisk fundament, vi ikke kan ignorere.

Først når vi vedkender os disse forskelle, har vi en mulighed for at opnå reel ligestilling og forstå kønnenes behov ved at skabe mere plads til feminine værdier i erhvervslivet — og få far til at ’kvinde sig op’ og tage større ansvar i hjemmet.

En forklaring på, at kvinder kaster håndklædet i ringen og går ned med stress, er muligvis, at karriereræset sker på bekostning af den humanistiske dimension af vores liv. Den dimension, vi lader folde sig ud derhjemme. Den lyst, der kommer til udtryk, når vi syr med perler og bager kanelsnegle, har langsomme dage med snak over lavendelfarvede duge. Den lyst, der ikke er plads til i det arbejdsliv, der er præget af maskuline værdiers jagen efter effektivitet, der ikke spørger til bløde værdier.

Ikke så underligt

I virkeligheden er det ikke spor underligt, at vi både har trang til at passe på det humanistiske i vores liv — med al den intimitet og væsentlighed, der er forbundet med det — og trang til at være i spil på arbejdsmarkedet med de værdier det indebærer.

Ser vi på diskussionen i et større perspektiv, var kvindeoprøret et spørgsmål om at tilføre kvinderne muligheder for at blive en del af det offentlige samfundsliv gennem uddannelse, arbejde og pasningsmuligheder af børnene. Det er i høj grad lykkes.

Men forudsætningen var, at mænd også skulle ændre på nogle parametre i deres prioriteringer og værdier. Det skete ikke i ret høj grad. Mændene spiller for lidt på den hjemlige bane.

Det taler ikke til mændenes fordel, at de i debatten om et konkret og specifikt tema som barsel er tavse og passive. Er det et vidnesbyrd om, at deres solidaritet vedblivende er rettet mod arbejdsmarkedet? Er det et vidnesbyrd om, at de faktisk ikke ønsker at tage deres fulde ret og ansvar i forhold til egen avl? Eller er mændene bange for at vise deres bløde sider og træde i karakter som fædre?

I stedet for at kaste grimme ord efter hinanden, bør røde og blå feminister bruge deres kræfter på at inddrage mændene i diskussionen om, hvordan vi indretter et samfund, der gør det muligt for begge parter at kombinere arbejde og familieliv på en livgivende måde.

Arbejdsmarkedet bør ikke være så domineret af så ensidigt maskuline logikker, at det tvinger kvinderne til at skulle vælge mellem at blive som mænd eller at stikke af fra det hele.

Arbejdsmarkedet bør ikke være så selvoptaget, at det stiller sig i vejen for at både kvinder og mænd kan være forældre på en ordentlig måde. Vores professionelle hverdag skal være meget mere fleksibel og appellere til kvinders værdier i langt højere grad.

Desværre lader det ikke til, at det er en diskussion, mændene ønsker at deltage i. Vi hører i hvert fald ikke ret meget fra dem. Hvorfor åbner de ikke munden som enkeltpersoner? Hvor er de mandsdominerede fagforbund henne i debatten? Hvor er fædrenes talerør som f.eks. Foreningen Far? Hvor er jeres interesser og solidaritet henne, gentlemen?

 

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen er forfattere til bogen: ’Pæne piger kommer i himlen — kloge kvinder vælger selv’, som netop er udkommet på Frydenlund. Kronikken er baseret på bogens interview med en række fremtrædende kvinder lige fra professor Nina Smidt til sangskriveren Anne-Dorte Michelsen.

Læs også Anita Mac og Anne-Mette Michaelsens svar på de mange kommentarer til denne kronik: Uligheden er ikke svær at dokumentere

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Det kan godt være jeg er køns-overløber, men den artikel giver mig en akut lyst til at tilbringe et par stilfærdige timer med en løbetur, et spil pool eller at vaske bilen.

Artiklen vil sige noget om rigtig mange ting på een gang. Læseren mister taget om emnet, bliver forpustet og forvirret, og får en fornemmelse af, at det er det samme forfatterne vil.
De vil have det hele. Inklusiv et svar fra mændene, som ikke skal udtale sig for alle mændene men rent individuelt og gennem deres fagforbund.
Det er en ordentlig mundfuld.

Held med projektet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for magnus h

Jeg kender mænd og kvinder som har valgt den 'fede' stilling fra for i stedet at gå op i familien. At man kan lave alle stillingerne om så man både kan være perfekt forældre og perfekt karriere-racer tror jeg ikke på. Dermed ikke sagt at der ikke er plads til flere reguleringer, men tror bare aldrig vi kan nå den her feminiserede verden som du snakker om, så længe vi lever i en kapitalistisk verden.

Generelt er jeg træt af i denne debat konstant at høre hvordan andre mænd og kvinder bør opføre sig over for hinanden (og for sig selv). Det må da virkelig være op til de enkelte mennesker selv hvordan de vælger at leve sammen med andre. Jeg går heller ikke og skælder mine veninder ud over at de ikke tør lappe deres cykler af frygt for tabt feminitet, selv om jeg synes det er lidt svagt.
Måske er der andre mænd der som jeg er træt af al den irettesættelse?

Ps. Jeg forstår ikke helt det her:
"Det gælder også for den regnskabsuddannede kvinde, der hver dag må finde sig i maskuliniserende logikker og værdier på jobbet."

Tror at halvdelen af de der læser matematik er kvinder, og har aldrig oplevet at disse har udtalt sig om maskuliniserende logikker, eller at de virker undertrykte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Kenneth

Du rammer ikke hovedet paa soemmet. Man kan udsaette kvinder for en del, men man maa aldrig undlade at give dem opmaerksomhed.

Jeg synes artiklen er interessant og vaesentligt - naar handlemulighederne er lidt uklare maa der formodentlig yderligere forskning til.

Som artiklens forfattere dog har observeret, er der forskel paa maend og kvinder. Kvinder er bedre til at amme og maend er (som gruppe) bedre til at tjene penge - isaer naar vi kommer ind i brancher hvor der skal tages risici.

At tvinge de hoejproduktive maend til at goere endnu mere i hjemmene end de allerede goer, vil vaere et yderligere tab af konkurrencekraft i forhold til oesten - hvor det er bedsteforaeldrene der passer boern.

Med et billede fra Torstein Veblen: At have liberiklaedte tjenere til at aabne sine doere, viser at man er saa rig at man har raad til at spilde den mest vaerdifulde ressource (liberiklaedt = officersuniform) - en officer eller kriger - paa noget saa overfloedigt som at faa aabnet sine doere.

Vesten skal vidst en anelse mere paa fode, foer vi har raad til en saadan luksus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Måske skulle man starte med at droppe den kampretorik.

Mænd har faktisk også haft valget mellem familie og kariere. Dette valg er ikke forbeholdt kvinder, de har blot anvendt deres historiske frihed til at vælge anderledes end mænd.

Skal vi mænd tilbage til familien kræver det nok også en diskussion om pedagogisk legetøj af træ og smoothies med banan til morgenmad.
jeg er klar til at give mit besyv med ligesom de fleste andre mænd, i modsætning til hvad der bliver påstået her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Hvis mænd og kvinder ikke kan finde ud af at deles om ansvar og pligter, skulle de tage sig sammen eller finde en anden partner - og derefter sammen stille krav til arbejdsmarkedet om menneskelige vilkår - for familien og for den enkelte. Men det er lige her, vi får et problem, når nu diskursen er, at vi skal konkurrere med Kina o.a. i et lavtlønsrotteræs - så deet...handler nok om nogen meget grundlæggende omstruktureringer. Vi kan så håbe på, at venstrefløjen er ved at komme sig over fortidens synder og nu kan levere intelligent og tidssvarende systemkritik så ikke neoliberalistiske privatkapitalister skal blive ved med at løbe med dagsordenen. Oprør !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Fage

"Man kunne også få den bange anelse, at mændene har indset, at de får mest ud af at holde lav profil og lade kvinderne slås med sig selv?"

Allerede her knækker filmen, hvor det tydeligt fremgår at hele debatten om kvindelig frigørelse ifølge forfatteren er en krig mellem kvinder og mænd. Det er det ikke, i hvert fald ikke fra mændenes side og formodentlig heller ikke fra de fleste af kvindernes side. Ingen er ude på at kanøfle nogen for at opnå en bedre stilling som køn på arbejdsmarkedet eller i hjemmet for den sags skyld. At der kan være et strukturelt "problem" er muligt, men det er altså et strukturelt problem og ikke en krig moderne mænd og kvinder imellem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Gad vide hvad der ville ske hvis kvinderne en dag bare fik nok, og dumpede ansvar for familie, hjem, børn, indkøb, oprydning, rengøring, tøjvask, trøst, støtte og alt det andet som ikke ses til dagligt (af mænd) i skødet på den mandlige del af befolkningen.

Jeg tror vi først ville høre et ramaskrig, og derefter ville se de psykiatriske hospitaler blive oversvømmet af mænd med nervøse sammenbrud.

Kvinde vil i bund og grund ikke så meget med ligestillingen.
Det kan listes på ganske få punkter.

Vi vil ger have lov til at går fra at have TO jobs til at have halvandet.
Vi vil gerne have a mænd går fra at have ET job til at have halvandet.
Vi vil gerne have lige så stor financial refusion (løn) for det arbejde vi udfører udenfor familien som mænd får.
Vi vil gerne have lige så meget at sige om samfundsforhold, som jo også påvirker kvinder, som mænd har.

Længere er den sådan set ikke.
Kravene er ikke urimelige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Bevar mig lige vel!

Hvad er det for maskuliniserede logikker og værdier på regnskabsområdet som kvinder må finde sig i?

Hvad er det for kønnede biologiske værdier kvinder er begyndt at vedkende sig? Hvorfor skal de ”feminine værdier” indføres i erhvervslivet? Siden hvornår er effektivitet blevet en ”maskulin værdi”?

Og hvad er det for en særlig ”kvindelig værdi” der ligger i at sy med perler og bage kanelsnegle og at snakke over lavendelfarvede duge? Noget for erhvervslivet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Ligestilling handler om lige løn og lige muligheder.

Hermed er også sagt, at ligestillingen handler om, hvad samfundet og arbejdsmarkedet byder til med, og ikke hvad det enkelte individ gør og ikke gør, eller hvad den enkelte familie vælger at gøre.

Det er de lige muligheder, der skal etableres. Dette både faktuelt men også kulturelt.

Og allerede omkring de lige muligheder, går det galt på barselsområdet. Her er en meget, meget stor skævvridning, hvor kvinderne tildeles store dele af barslen. Kvinder SKAL gå på barsel. De første mange måneder er det kvindens ”opgave” med den undskyldning, at kvinden ammer, og det uanset om hun rent faktisk kan amme eller ej.

Dette er med til at skabe og understøtte den kultur, at en kvinde anses som en dårlig mor, hvis hun ikke tager sin barsel fuldt ud.

Frem til barselstidspunktet (25-35 år) er mænd og kvinder i dag stort set ligestillet. De har samme muligheder og startlønnen er også stort set ens.

Men barslen sender kvinderne hjem til kødgryderne, og mens hun går derhjemme mellem bleer og gryder skabes langsomt en skæv arbejdsdeling i hjemmet kønnene imellem. En skævdeling baseret på samfundsskabte forhold, nemlig den skæve barselsfordeling. Barslen skaber en forventning til kvinden om, at hun tager det primære ansvar for børn (og hjem).

Ansvaret for hjemmet er en tidskrævende opgave, og mange kvinder magter eller ønsker ikke samtidig et fuldtidsjob. Dette skal givet vis også ses i lyset af, at kvinders karrieremuligheder rent kulturelt er langt færre, og karrierevejen langt hårdere end der tilsvarende gælder for mænd. Derfor vælger kvinder det ”gode liv” ved at drosle karriereforventninger ned, gå på deltid og sikre hjemmet fungerer. Det er der faktisk meget fornuft i set ud fra de muligheder, samfundet rent faktisk har etableret kønnene imellem.

Jeg ved godt, at Nina Schmidt giver disse individuelle valg skylden for den store skævvridning i toppen af samfundet. Nej, det er lige omvendt. Det er den manglende ligestilling omkring barslen og på karrieretrappen (og ikke i toppen, det er altså på selve trappen op, ligestillingen mangler), som gør, at mange kvinder kan se en ulige kamp, og derfor vælger det ”gode liv” ved at følge forventningerne, gå på deltid og tage hovedansvaret i hjemmet. Så længe parholdet holder, vil jeg påstå, at rent statistisk vil man også kunne konstatere en større tilfredshed blandt disse kvinder. Der er tilmed større chance for, at parforholdet holder – vil jeg også påstå. En succes i parforholdet betyder også hyppigere en økonomisk succes. Det er alt andet lige billigere at dele huslejen og andre faste udgifter end at køre et single-liv.

Se ud i samfundet med de statistiske briller. Sorter de få kvinder, der når toppen fra – for de udgør ingen statistik stort set. Ser man på resten, hvem har så det gode liv? Er det kvinderne, der knokler i gennem på kontoret, på sygegangene eller i institutionen? Eller er det deltidskvinden, der kan hente ungerne kl. 2, tage med dem til sport, bage bollerne, sikre et ryddeligt hjem osv.?

Min påstand er, at deltidskvinderne her har truffet det rigtige valg baseret på de statistiske muligheder, der rent faktisk er i samfundet.

Ønsker man rent faktisk en større reel ligestilling må samfundet og arbejdspladserne tage sig sammen. Politikerne må sikre at der er reelle lige muligheder for begge køn. Det gælder to forhold, nemlig på barselsområdet og på karrieretrappen.

Barslen skal i større omfang tildeles mænd, og så længe barslen er så kulturelt bestemt som i dag, skal politikerne påvirke dette ved at tildele større perioder alene til mænd. Når der er opstået større ligevægt, og det ikke længere anses for unormalt (fx af arbejdsgivere), at mænd tager deres barsel, ja, så kan man etablere større valgfrihed igen. Men det er jo påfaldende, at ingen harmes over, at store dele af barselsperioden kan kvinder kun tage, men der råbes op, så snart man vil gøre det samme for mænd.

På arbejdsmarkedet skal indføres kønskvoter, så længe skævvridningen er så markant. Det er i dag en ulige kamp for kvinder opnå karriere, både hvad angår løn og indflydelse. Man ser det allerede på laveste løntrin. Kvinder tilbydes ikke samme udviklingsmuligheder. Jeg har set det gennem alle arbejdspladser, jeg har været ansat på. Der er store forventninger til kvinder – uanset uddannelsesniveau – til at de tager sig af sociale forhold. Kaffebrygning, oprydning, indkøb af gaver o.l. Der hersker et hønsehierarki her, og ve den kvinde, der gør som alle mændene, nemlig sidder og lurepasser bag en skærm. Højtuddannede kvinder pålægges også at tage referater, ordne printer og andet traditionelt alment HK-arbejde. Og mens tiden går for kvinderne med dette, får mænd tilbudt at tage de mere udadvendte eller udviklende opgaver: møder og udviklende projektarbejde.

Selv om mænd og kvinder havde samme kvalifikationer på ansættelsestidspunkter, vil mænd og kvinder langsomt differentiere. Mænd får langsomt højere kvalifikationer. Og tro mig. Det handler ikke om, at kvinder ikke kan finde ud at bede om de gode opgaver. Det er bare en dårlig undskyldning fra politikeres og arbejdsgivers side. Tror man virkelig, at kvinder så snart de har forladt universitetsgangene, ønsker at stå for indkøb af gaver, referatskrivning, oprydning eller andet HK-arbejde? Og man skal blot åbne øjnene en anelse på klem for at se, at mændene slet ikke skal kæmpe sig ud af disse opgaver for at få de mere spændende udadvendte opgaver, herunder projektopgaver. Nej, mændene får disse opgaver ganske automatisk uden at løfte en finger. Kvinder derimod skal kæmpe sig til disse opgaver, mens de samtidig står med bøtten fremme for at samle ind til gaver, eller karkluden for at tørre kaffen op efter den mandlige kollega osv. Lidt hårdt tegnet op, men dog karakteristisk for en hverdag på arbejdsmarkedet.

Det er denne kultur, der skaber skævvridningen på arbejdsmarkedet! Nogle kvinder magter at kringle sig uden om de sociale og kønsmæssige forventninger, men mange kvinder risikerer en fyreseddel og blive dømt ude som en Bitsch, hvis de stiller krav eller forventninger om at blive behandlet på lige fod med mænd. Mænd står slet ikke med denne kamp! Derfor er det også en særlig kvindetype, der lykkes med sin karriere. Man kan sige, det handler om de almuestærke kvinder, og særligt de kvinder, der formår at sno sig uden om hønsehierarkiet. Spørgsmålet er dog, om det også rent faktisk er dem, som er bedst som ledere?

Det er fra bunden kvoterne skal skabes – og ikke bare på toppen. Kun der igennem vil der blive sat krav til virksomhedernes ledelser om at gøre op med denne arbejdskultur, der baner vejen frem til skævvridningen. Man bliver nødt til i en periode at have fokus på virksomhedernes arbejdsdeling og lønfordeling kønnene imellem – og helt fra bund, indtil vi har fået gjort op med den kultur, jeg har beskrevet.

Oven i denne kultur hersker tilmed en udbredt sexchikane på danske arbejdspladser. Mange unge kvinder, skal samtidig med kampen i hønsehierarkiet også forstå at håndtere seksuelle tilnærmelser fra overordnede mænd. Vi har en arbejdskultur, hvor det rent faktisk overlades til kvinden at håndtere, om chefen nu viser seksuel interesse eller ej, og vi har en kulturskabt lovgivning, hvor det er op til kvinden at bevise, om hun står med disse problemer eller ej. Og vi har en kultur, hvor kvinder fyres, hvis de heller ikke formår at håndtere dette professionelt. Det er ikke den mandlige chef, der stilles krav til her, om en professionel håndtering af chefens følelsesliv og drifter. Nej, det er rent faktisk kulturelt tilladt, at mænd gør diverse seksuelle tilnærmelser over for kvindelige undersåtter, - de skal blot afholde sig fra beviseligt at have voldtaget kvinden. Og ja, selv om kvinden så beviser en mandlig chefs uterlighed, hvad sker så. Hun fyres, og får måske en erstatning på 10.000 kr. Svarende til ingenting. Og ja, det kan vel tælles på en hånd de sager, kvinderne har vundet til trods for at uterligheden blomstre på danske arbejdspladser. Men mange kvinder har måttet søge andet arbejde for at slippe for en chefs tilnærmelser med dertil hørende problemstillinger, - blot for at stå med et nyt mandligt chefobjekt. Det er ikke kun mændene i Socialdemokratiets top, der har svært ved at håndtere deres drifter professionelt. Det er blevet et led i den danske kultur. Og dette tager megen energi fra kvinder, der både skal håndtere mandlige chefers tilnærmelser og hønsehierarki og den ulige kamp med mænd på vej op ad karrierestien.

Derfor vælger mange kvinder fornuftigt nok at opgive kampen og få sig det gode liv baseret på de kulturskabte realiteter og muligheder, der rent faktisk er i det danske samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Jeg er i øvrigt helt uenig med Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen i, at mændene lurerpasser i debatten. Det ser jeg slet ikke. Tværtimod.

Jeg er også uenig i og vil gerne have mig fritaget fra at påduttes en kvindelig logik - adskilt fra mændenes. Og den nedladende tone og argumentationsteknik Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen tyr til, når de påstår, at nu har mange kvinder indset, at Fay Weldon, og de to skrigetanter til sexologer har ret. Hvem er vi mange? Lad mig dog være fri.

Ligestilling handler om ikke at blive sat i bås. Ligestilling handler jo netop om ens muligheder og ens vilkår. Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen påstår, at kvinder og mænd er forskellige - og vel derfor skal behandles forskellige -, men alligevel ens.

Logikken holder ikke i min kontekst.

Ligestilling handler for mig om, at mænd og kvinder skal behandles ens - på ens betingelser.

Jeg mener i øvrigt ikke, at ligestillinge skal starte i hjemmet. Nej, den skal starte i samfundet. Ens vilkår når vi møder det offentlige rum. Dvs. lige barselsvilkår og lige arbejdsvilkår. Så kan det enkelte menneske, kvinde som mand, og familie udfolde sig som de har lyst til inden for disse rammer.

Ligestilling handler for mig om, at samfundet ikke skaber rammer baseret på en kultur, der skævvrider kvinder og mænds muligheder. Vores frihed til individuelle valg skal derimod bevares. Hvad vi hver især ønsker med vores liv og for vores familie, skal og må fortsat være op til den enkelte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen antyder, at sygdomsrelateret stress er noget der alene rammer kvinder.

Det er ganske enkelt forkert. Invalideringer pga. psykiske lidelser rammer stort set i lige så høj grad mænd.

Det undrer mig gang på gang, at når kvinder får spalteplads om deres holdning til ligestilling i avissplalter, ja, så har disse kvinder næsten altid en stereotyp tilgang til kønnene. Fx at kvinder skulle have en anden tilgang til regnskabsudførelse end mænd. Hvad er det for en omgang pladder.

Ja, og Fay Weldons, Joan Ørtings og Susanne Neergaards holdninger fremdrages som den ypperste videnskabelige tilgang til kvinders følelsesliv, tankegang og adfærd. Vor Herre bevares.

For mig er det bekymrende, at alene kvindelige skribenter med en så stereotyp tankegang får adgang til avisspalterne.

Nu er jeg uenig i, at mænd er tavse i debatten, men jeg tænker samtidig den tanke, om mandlige ledere af aviser simpelthen udvælger de kvinder med synspunkter, der netop fastholder kvinder i en så stereotyp og endimensionel personopfattelse.

Netop denne stereotype tankegang er med til at fastholde den kultur, der skævvrider mænd og kvinders muligheder.

Jeg ser heller ikke, at det er mænd som sådan, der ønsker at fastholde de ulige muligheder.

Som jeg har beskrevet i mit tidligere indlæg, hersker en hønsegårdsmentalitet mellem kvinder på arbejdsmarkedet. Den er i lige så høj grad med til at fastholde nogle mønstre, som mændenes manglende interesse for blevask.

Kvinderne er således i høj grad selv skyld i den manglende ligestilling. De har ofte mere travlt med at overvåge og fastholde hinanden i stereotype kønsmønstre end i at få skabt de lige vilkår, der gjorde det lettere for nogle kvinder, ja, at måske at overhale dem selv karrieremæssigt. Næh, så hellere en mand, ikke!

Se blot damebladene. Hvad handler det om? Aldrig ser vi kvinder beskrevet, der har droppet kropfitting og småkager for karrierens skyld. Nej, enten klarer kvinder det hele (på papiret) eller også handler det om småkager og hvordan du vedligeholder et attraktivt udseende. Det sælger! Ikke til mænd, men til kvinderne selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Du skriver meget rigtigt, Hanne Christensen, men det er heldigvis ikke alle kvinder der kapitulerer, og får det bedst mulige ud af det. Jeg har indtryk af at rigtig mange kvinder vælger mænd fra og muligvis også børn, fordi det er for besværligt, og fordi nutidens unge kvinder ikke længere har evnen til at lave sovs og gøre rent i ”generne”.
Jeg kan ikke forestille mig at danske kvinder stadig venter på far.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Knock-knock on heavens door -

så skulle vi droppe smøgerne
så skulle vi sidde i kontorlandskaber
så skulle vil lade os kronrage
så skulle vi lade os intimbarbere
så skulle vi lade toiletbrættet være nede
så skulle vi høre efter – hele tiden
så skulle vi gnaske rå gulerødder
så skulle vi æde mere grøn salat
så skullle vi …

og endelig –
så skulle vi lade os sterilisere ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Du har ret i, at mange kvinder vælger mændene fra.

Men skal vi være helt ærlige, får de så et bedre liv?

Her må jeg kapitulere og sige nej, det gør de ikke.

Jeg er bestemt ligestillingsfan, men den enkelte kvinder kan ikke kæmpe denne kamp individuelt og lykkes med det og få et bedre liv. Det ser jeg ikke, når jeg kigger ud. Mange kvinder forsøger at køre karriere samtidig med mand, hus og barn. Men få lykkes med det. Til gengæld bliver skilsmisserisikoen stor, og tilværelsen som enlig mor er ikke just det liv, der skaber basis for en større karriere, bedre økonomi og bedre udfoldelsesmuligheder. Tværtimod!

Når jeg ser ud blandt kvinder, der har knoklet på arbejdsmarkedet med store uddannelser, og kvinder med ingen eller en mindre uddannelse på deltid i et parforhold, ja, så ser jeg ikke, at karrierekvinderne har opnået et bedre liv. Tværtimod.

Det skyldes måske, at man har rykket ligestillingskampen hjem i stuerne, fremfor ud i det offentlige rum og særligt hen på arbejdspladsen.

Hvis kampen køres i stuerne derhjemme øges skilsmisseraten, eller du får et dårligt parforhold osv. Det skaber ikke det gode liv. Tværtimod.

Se på lønstatistikker. Blandt kvinderne er den langt mere flad. Kvinder opnår ikke ret meget ved at knokle løs. Faktisk vil jeg påstå tværtimod. Hvis disse kvinder havde lagt samme energi i parforhold, eller i at finde en attraktiv mand med gode løn og karriereforhold, ja, så var hun stået lige så stærkt - eller bedre.

Sørgeligt, men sandt.

Ligestillingskampen skal ud i det offentlige rum, og væk fra det indivdiuelle plan i stuerne derhjemme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Inger

"...og fordi nutidens unge kvinder ikke længere har evnen til at lave sovs og gøre rent i ”generne”.

Nej, kunsten at holde hus er desværre for længst gået i glemmebogen.

Der var engang, hvor det huslige arbejde blev betragtet som et håndværk, som krævede uddannelse og håndelag, ikke mindst at tilberede god mad,.

Husmoderuddannelserne er forlængst gået af mode, og ikke engang derhjemme lærer de unge piger håndværket.

Det plejede at være en betydningsfuld parameter, når en mand skulle finde sig en kone, og sådan er det stadig i mere traditionelle egne af verden.

En skam at disse ærværdige færdigheder ikke agtes og holdes ved lige længere.

(kan indeholde spor af ironi)

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Sørensen

Hanne,

Hvis tilværelsen som enlig mor ikke er så fristende, hvorfor lader kvinderne så ikke fædrene om at blive bopælsforældre !!!!

Svaret på dette spørgsmål, giver indirekte svaret på hele problematikken om barsel osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Ligestilling er sikker mange forskelige ting, for mange forskellige mennesker.

Men første forudsætning for reel ligestilling, er nok at kunne møde andre i øjenhøjde.

Og på det område er feministerne ikke komme en dag længere en da rødstrømperne startede for snart 50 år siden.

Men et langt stykke hen af vejen har kvinder fået meget mere magt, men det gør ingen af os mere lige, det gør bare nogen mere magtfulde end andre.

Og hvem gider en magtdrage?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Jan Weis,

Du har jo fat i noget af det rigtige. Kvinder kan have det med at hælde en masse krav ned over hovedet på folk. Det jeg kalder hønsegårdsmentalitet.

Men har du overvejet, hvordan kvinder selv hinanden imellem er overladt til denne hønsegårdsmentalitet?

Spørgsmålet er, hvor tolerante kvinder er, når det kommer til stykket?

Den stereotype tankegang er, at kvinder er mere tolerante og socialt orienteret. Jeg er uenig. Ve den kvinde, der ikke følger de udstukne normer.

Men dette er selvfølgelig i sig selv en stereotyp tankegang - fra mig.

Jeg er nu ved at læse Masse og foragt af Peter Sloterdijk. Her står bl.a. "Malstrømmens bane fører nedad og ind mod midten." Meget sandt. Måske præcis det jeg prøver at beskrive. Kvinder søger mod en fælles identitet, en stereotyp ligegyldighed. Og det skal mændene så have skylden for.

Måske dækker kønskampen (og de manglende resultater) over en indædt manglende tolerance blandt kvinderne selv. Et krav om, at ingen kvinde må overgå den anden, og derfor fastholder vi hinanden i mønstre, så den der forsøger at stikke hovedet frem, risikerer at få det cuttet af - af kvinderne selv.

Kvinderne udgør en masse i sig selv. Hvis de ville, kunne det være supersimpelt at indføre ligestilling. Kvinder kunne jo fx blot lade være at handle med virksomheder, der ligesom kun havde mandlige pingviner på toppen. Men nej. Vi udgør flertallet. Vi kunne indføre ligestilling i morgen, om vi ville.

Derfor er det mere interessant, hvorfor vi ikke vil. Og svaret ligger måske i noget af det, du skriver. Vi er som køn enormt intolerante og har enorm fokus på, at vi alle tilhører samme masse. Når man læser Anita Macs og Anne-Mette Michaelsens indlæg kan man se det samme. Mænd skal være sådan og sådan (intolerante). Mænd skal tage blevask (og den skal sættes præcis efter kvindens anvisninger!), mænd skal vaske op (efter kvindens anvisninger igen) osv. Og kvindens anvisning har hun lært af sin mor og af veninderne. Masseanvisning. Kvinder kan være intolerante ned på mikroplan. Om du drikker cola light, cola zero, cola sukker eller blot vand er bestemt ikke ligegyldig. Om du tager en øl kl. 17 eller kl. 22 - heller ikke ligegyldig. Om det sker en mandag eller lørdag heller ikke.

Nu får vi en masse nye regler. Bøder for hvordan vi cykler, og cigaretter væk fra hylderne osv. Tilfældigt med en kvindelig statsminister?

Det er måske kvindernes problem og årsagen til den manglende ligestilling. Kvinder er så optaget af at ensrette. Og så giver de mændene skylden, når de ikke får lov til at stikke ud.

Denne mentalitet er dog en del af en kultur, som vi bør gøre op med. Når "målet er det sorteste", der hvor alle er i et stort menneskemylder, så er det tid til omtanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

@Hanne Christensen

Hej,

Amerikanske psykologer udkom tilbage i midt firserne med en bog om kvinder og ligestilling.

De skrev: Den eneste forhindring for reel ligestilling, er at kvinder ikke selv vil give den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Den dér ”hønsegårdsmentalitet” kan jeg ikke rigtig genkende.
Men nu hvor vi er ved fordommene:
”Ve den mand der ikke indordner sig under hierarkiet”.
”Ve den mand der indrømmer, at han bader og putter ungerne om aftenen”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Inger Sundsvald,

melder - ikke forstået ...

så skulle vi sidde ved siden af pigerne i skolen
så skulle vi lære at sy knapper i skolen
så skulle vi lære at sidde helt stille i skolen
så skulle vi lære ikke at slås i skolen
så skullle vi …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke B

*suk*
Denne oldgamle naive os-mod-dem-mentalitet er da til at blive åndssvag af...
Det er ikke en kæmpe sammensværgelse blandt de alt-domirende mænd, som holder kvinderne nede for at gavne dem selv. Dette er en håbløst uddateret tankegang og passer på ingen måde med virkeligheden...
Kvinderne _er_ mere engagerede i familien, men det kun sgu også ses på skilsmisse-statistikkerne. Det er jo fx kun 20% af børnene, der ender hos deres far. Hvem har så "vundet"?
Personligt vil jeg gerne tage min del barselsorloven, og jeg tror bestemt ikke, jeg tilhører en mikroskopisk minoritet. Der er mænd, som gerne vil være mere i hjemmet, men bliver set skævt til af både arbejde og kone, hvis de møver sig ind...
Hvem er det nu lige der bestemmer i de små hjem? Har vi stadig det patriarkalske familie-overhoved?
- Gu har vi ej...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Mandoe -12.11 : 4 punkter "længere er den ikke "

Mon ikke lidt længere. Det tredje job, derhjemme skal deles. OK. Det gælder selvfølgelig alt, ALT.
Værsgo`at gå igang. Intet nævnt, intet glemt.

Men hvem diffinerer opgaverne og opstiller kravene ?

Et lille eksempel : Da ungerne var flyttet hjemmefra, skulle vi (hun) ha` opvaskemaskine for første gang.
Da jeg var imod, blev min betingelse, at jeg installerede makinen og derefter ikke skulle ha` noget med den at gøre.
Så nu 10 år efter : Jeg rører ikke den maskine.

Kvinderne (undskyld generaliseringen) står for de sociale ambitioner og praleriet, indkøbspsykosen og det materialistiske overforbrug, hjemmets indretning, havens indretning og ukrudtsniveau,
børns udklædning i mærkevaretøj, flere klæder sgu enda deres mand på. Og jeg kunne blive ved.

Og feminist lobbyen er syg. Bare i overskriften : "....Skabe et samfund .....".
Hvad med at skabe et familieliv i balance istedet for at skyde skylden på samfundet.

Når så : "........kvinder kaster håndklædet i ringen og går ned med stress.......at karriereræset sker på bekostning af den humanistiske dimension af vores liv." så undrer kvinderne sig og klager over manden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman  Graff

Ligestilling har altid været et kvindeprojekt. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at mænd ikke blander sig i debatten, da det altid har været en debat for kvinder og om kvinder. Præmissen for denne artikel er i øvrigt også skrupforkert. Kvinderne har gjort enorme fremskridt og overhaler på visse områder også mænd. Vi har altså i 2011 fået valg en kvindelig statsminister og næsten 40 procent af folketingspolitikkerne er kvinder, så der er noget underlig virkelighedsfjernt over denne artikel. Er det virkelig en katastrofe, at der stadig er områder, hvor mænd er dominerende - og i så fald hvorfor? Enhver udvikling har jo desuden sin pris og det bør altså ikke overraske nogen, at hvis en kvinde både vælger karriere og børn sætter hun sig mellem to stole. I modsætning til hvad artiklen hævder vil jeg nu mene, at de fleste mænd godt kan finde ud af at tage deres del af ansvaret, men det er stadigvæk svært. Jeg kender desuden mange dygtige kvinder, som har en god karriere og som samtidig er singler. Det er langtfra altid frivilligt, men netop fordi de er højtuddannede og har en god karriere er det svært for dem at finde en mand som kan matche dem. Alting har sin pris.

Det er helt fint at ønske sig et andet og bedre samfund. Men jeg synes også kvinderne bør være bevidste om hvor godt de har det, frem for at slå sig selv, hinanden og mændene - samt fremstille det som om ligestillingen er på vej tilbage til den mørke Middelalder. Selv hvis feministernes hedeste drømme gik i opfyldelse og alle kvinderne sad på alle de centrale poster i samfundet, mens mændene gik hjemme, ville det så nødvendigvis være et bedre samfund? Eller ville kvinderne tværtimod opdage, at de havde købt katten i sækken? Der har altid været noget rørende naivt over forestillingen om, at kvinderne sled og slæbte i de sidste 10.000 år, mens mændenes liv var en lang fest på kvindernes bekostning. Blot et par eksempler: På en enkelt dag i sommeren 1916 blev 60.000 britiske mænd dræbt eller såret da de stormede de tyske linier ved Somme i Frankrig. Hvis de prøvede at stikke af , blev de fanget og skudt som desertører. Jeg kan også nævne “Titanic”, der sank i 1912 og hvor ordren netop lød på, at kvinder og børn skulle gå i de få redningsbåde, mens mændene skulle blive ombord.

Det er ikke fordi jeg vil idyllisere fortiden. Pointen er jo netop, at hverken mænd eller kvinder fik noget valg. Mændene skulle blive ombord på “Titanic” og kvinderne gå ned i redningsbådene om de så ville eller ej. Vi har i dag et samfund, hvor folk har flere valgmuligheder end nogensinde. Et samfund, hvor en kvinde fra Ishøj kan blive statsminister og en mand fra den jyske hede kan blive en millionær. Vi bør glæde os over denne udvikling. Det ironiske er, at så mange i virkeligheden er dybt misfornøjede med situationen - både fordi de mener, at vi burde have nået mere (i sig selv ikke nogen forkert tankegang, tværtimod) og fordi nogle i deres optik konsekvent træffer de forkerte valg. Det er derfor en katastrofe i deres øjne hvis nogle kvinder vælger at blive hjemme og passe børn, ligesom det er en katastrofe hvis der stadigvæk findes områder hvor mænd er dominerende. Det er også et problem i deres øjne, at der er få for kvindelige LEGO-figurer, at der er for få kvindelige musikere, at der er for få kvinde-venlige børnebøger, at der er for få kvindelige bestyrelsesmedlemmer, at der er for få kvinder i politik (!) etc. Vi bør derfor have lovgivning, kvoter og statsstøtte for med statens vold og magt at gennemtvinge de kønspolitisk korrekte løsninger.

Og lige netop der springer kæden for alvor af. Dette er ikke frihed, men løsninger andre har bestemt for dig - dvs. ufrihed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Bertram

Det virker som om, at kvinder i disse år prøver at fremtvinge en eller anden konflikt, som ikke er tilstede med os mænd. Lad nu være. Mænd har ændret sig ufattelig meget gennem de sidste 30 år, og tager i dag meget mere del i de hjemlige pligter, end nogensinde før. Det er en del af en naturlig udvikling der har været. Og denne udvilkning vil fortsætte de næste 30 år i takt med, at flere og flere kvinder bliver højt uddannet og får højere selvværd på arbejdsmarkedet. Vi har blandt andet i vores familie delt barselen imellem os med alle 3 børn. Det var ganske naturligt for mig, at dele barselen og tage del i børnenes ve og vel, efter at være vokset op med en mor og far, hvor det var min mor der gjorde det meste de første 5-6 år af mit liv. Så tænker man, jeg vil gerne og har lyst til, at være der mere for mine børn. Det er en naturlig konsekvens af den seneste forældre generation. Jeg kender mange på min alder, der tager langt mere del i deres børns opvækst end deres forældre gjorde. Og således vil den næste generation af forældre drage deres erfaringer, og finde deres ståsted i forældre rollen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Leo,

jeg troede, jeg var alene i verden. Men det er jeg så ikke.

Jeg nægter at bruge opvaskemaskine og har altid gjort det, altså nægtet, hvilket familien har accepteret og uden nogen som helst surhed; de tænker ikke længere over det. Sådan er det bare, ligesom jorden er rund og kredser omkring solen.

Vi har en opvaskemaskine, men jeg bruger den ikke. Fruen og børnene og børnebørnene gør, og jeg er vililg til at tømme den. Men jeg har aldrig nogen sinde sat noget ind i den eller startet den.

Derimod vasker jeg gerne op med håndkraft. Og mens jeg gør det, så mindes jeg min salig moder, som jeg ofte vaskede op sammen med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

"Feminister kæmper om at definere, hvad der er et ’rigtigt’ kvindeliv, og mændene forholder sig tavse"

Når jeg ser debatudviklingen her, vil jeg hævde at Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen udsagn er falsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Hvor afslørende (igen,igen)

Den artikel er lige så saglig som en UFO snak. Ligestilling er blevet 'en debattråd' kvinder kupper, på sin vej til toppen, som politiker, professionel medie og meningsdanner.

Essensen ved ligestilling ser man ikke skyggen af i debatten, hverken i holdning eller argumentation. Virkelig, ægte ligestilling i samfundet er det de damer mister ved at misbruge 'ligestillingen', til at opnå egen positionering og gevinst.

Hvis I virkelig mente noget med ligestilling, ville det afsløres i jeres ligeværdige, ægte og medfølte støtte til alle andre (dyr) i verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

til ANITA MAC, ANNE-METTE MICHAELSEN

Værdier er noget vi er fælles om, og fælles er vi fordi vi er forskellige, ikke som køn men som individer. Kønnet er slet ikke forskelligt for det er dybt afhængigt i sin tofoldighed. Og (som jeg har sagt før i debatten) - kønnet er slet ikke en individuel identitet. Hvis nogen deler værdier skyldes det netop ikke at de har fællestræk, og grunder man værdien i de biologisk forplantnings organer, er det ikke parrets 'ligestilling' der gælder men et lille nyt afkom. Værdier er det der fejrer vores forskelligheder.

- I må værer vanvittige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Åh, hvor er jeg træt af stråmænd som denne her:

>Selv hvis feministernes hedeste drømme gik i opfyldelse og alle kvinderne sad på alle de centrale poster i samfundet, mens mændene gik hjemme, ville det så nødvendigvis være et bedre samfund?<
(Herman Graff 16.23)

Nej, det overvældende flertal af feminister er ikke ude på at sætte mænd i den underlegne og afhængige situation, kvinder traditionelt har siddet i. Det vækker ikke tiltro til argumenternes og den gode viljes styrke, når folk alligevel føler sig foranlediget til at opstille den slags absurditeter, så de kan skyde dem ned uden nogen sinde at forholde sig til virkelige menneskers argumenter og problemer.

Lidt lige som den stadig mere populære tendens til at læse "ensretning" hvor der står "ligestilling". Bare se Faulis udgydelser i interviewet ved siden af. "Ensretning" er det jo nemt nok at være imod, og så kan man belejligt nok forsvare urimeligheder, der bliver angrebet i ligestillingens navn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

@ Hanne Christensen

Jeg er enig i flere af de ting du skriver, men idet samfundet er skabt af og bygger på konflikt, så kan ligestilling næppe forstås og komme ind til den enkelte ad samfundets pædagogikske veje.

Ligestilling er en abstraktion, der kræver en mere dybsindig erkendelse, ikke mindst af det modsatte; det underordnede i folk, men således vil den også nemt kunne medbringes videre i den enkeltes færden 'ud i samfundet'. Så man kan opføre sig 'ligestillet' derefter, i stedet for at underordne alle andre.

Hvis vi syns vi ejer verden, kan vi jo behandle hinanden medmenneskeligt - som gæster og ikke som underordnede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Jakob Mikkelsen

Jeg gider simpelthen ikke læse mere om kvinder og deres manglende ligestilling. Nu må de se at få sig et liv, der rækker ud over deres egen navle og forholde sig til livet. Den dag I gider se ud i verden og måske bøje nakken lidt kunne I måske se at der er folk, der har langt mere jordnære ting, der skla løses før de kan tillade sig den luksus at sidde at pille navle i kollektiv selvmedlidenhed. Kom ind i kampen for et ordentlig liv for os alle, så kommer kønnenes ligstilling af sig selv - også uden at vi behøver at være ens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Lad mig starte et lidt andet sted: Kvinder som vil gøre karriere tilhører sikkert det etnograferne og antropologer kalder den karriere-orienterede livsform. Og det er fint. Men hvorfor skal de kvinder bestemme over alle de andre kvinder, f.eks. de kvinder, som gerne vil have et deltids-arbejde, fordi de har en familie-orienteret livsform. Eller bestemme over arbejderklassens livsform, lønarbejderlivsformen.

Dette er den ene ting, den anden ting er opdelingen i feminine og maskuline værdier. Jeg har ingen anelse om, hvad de mener med det, men hvis de mener at feminine værdier f.eks. er at vi lytter til vores krop, og tager pauser, når vi har brug for det, er jeg med. Og hvis de mener, at maskuline værdier bl.a. handler om at udleve ens kreativitet og lege - uden konkurrence om hvem der kommer først, er jeg med.

For mig at se begår de to kronikører den samme fejltagelse som kvindebevægelsen gjorde i 1960erne og 1970erne, den at positivere alt kvindeligt og negativere alt maskulint. Hermed over de totalt det negativt kvindelige som er bekymringen, og den deraf følgende kontrol, til gengæld overser de også, mener jeg det positivt maskuline, som netop er drengen, der leger i græsset med bare tæer eller spiller fodbold fordi han bare ikke kan lade være med det. Og når jeg taler om drengen her taler jeg i det man kalder arketypisk psykologisk forstand, altså det at alle mennesker har en indre mand eller en indre kvinde. På den måde kan også en pige får sin indre dreng ud gennem at stråle som en sol, når hun spiller fodbold eller håndbold eller tennis - bare fordi hun elsker at gøre det.

På den måde undgår vi nemlig de her stereotypier om at kun kvinder kan give omsorg, kun kvinder kan bage, eller lave perleplader sammen med deres børn, hvadenten de er døtre eller sønner. Mænd kan altså også alt dette - hvis de da ellers kan komme til det.

Mht. det de kalder maskuline værdier som f.eks. effektivitet eller konkurrence er det korrekt, hvis vi ser det som arketypiske negative energier (for nu at kalde dem for det). Men at disse er fremherskende nu, skyldes jo aldeles ikke hverken mænd, eller maskuliniteten, men at vi lever i en kapitalistisk verden, hvor de her værdier, konkurrence, effektivitet, evnen til at fremhæve sig selv på bekostning af andre, bliver understøttet, netop fordi kapitalismen dels selv hviler på disse værdier, dels selv fremelsker disse værdier.

Og jeg har, som mand, mange gange argumenteret for det rimelige i, at der bliver fastsat ved lov en bestemt barsels-orlov til mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Har lige læst artiklen igen og tænker; hvor er det da nemt at postulere alt muligt, uden selv at have noget at byde ind med.

Og det er vel egnlig hvad ligestillingen er og har været, postulater uden selv at have noget at give.

At gruppen af enlige mødre vokser, er intet under og at samfundet på et tidspunkt, må komme til den konklusion, at det bare er for dyrt at have hele befolkningen til at forsørge dem med børnecheck, bjørne penge og boligsikring og diverse andre ting, er nok den eneste måde dette vanvid stopper, for menneskeligheden, har feministerne forlængst, mistet i kampen for magt, men har tilgængel sået så meget foragt, så man kan frygte, hvad der sker når pendulet snart begynder at svinge den anden vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Hougaard Nielsen

Det er godt nok den mest uinteressante, kedelige og intetsigende kronik der længe er blevet bragt i Information. Hvor er det sørgeligt at læse på en ellers dejlig fredag aften:)
Så mange påstande, fordomme og udvandede floskler, og så få facts, reelle forslag eller indsigt i de historiske årsager til det samfund som vi har idag.

Jeg tror jeg vil gøre lige som mange af de organisationer som skribenterne eftersøger i debatten, og stiltiende fortsætte som intet er hændt. Fordi jeg som mange andre mænd og kvinder er så meget videre end det her. Det er som at læse et debat indlæg for 20 år siden.

Held og lykke med jeres kamp. Hvad den så end går ud på.

anbefalede denne kommentar

Sider