Interview

’Drop regulering — indfør folkebanker’

Vil man gøre noget ved den grundlæggende usunde økonomi, er det ikke nok at regulere bankerne, mener lektor på CBS Ole Bjerg. I stedet skal man tænke det finansielle system forfra. En mulig løsning er at indføre folkebanker, og så ellers lade de usunde banker krakke én efter én
Vil man gøre noget ved den grundlæggende usunde økonomi, er det ikke nok at regulere bankerne, mener lektor på CBS Ole Bjerg. I stedet skal man tænke det finansielle system forfra. En mulig løsning er at indføre folkebanker, og så ellers lade de usunde banker krakke én efter én
23. december 2011

I de seneste år har politikere, eksperter og bankernes lobbyister ivrigt debatteret, hvor meget (og ikke mindst hvor lidt) regulering, der skal til for at undgå endnu en finanskrise. Men ifølge sociolog og lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Ole Bjerg, der netop har skrevet bogen Poker: The Parody of Capitalism, har de fat i de helt forkerte løsningsmodeller.

»Vi er nået til et punkt, hvor regulering simpelthen ikke længere er tilstrækkeligt. De finansielle markeder har efterhånden nået et omfang, som gør, at de er ude af vores hænder og uden for politisk kontrol. Jeg er generelt skeptisk over for tankegangen om, at man kan regulere sig ud af det. Der skal nogle langt mere radikale tiltag til, hvis vi reelt ønsker at mindske de finansielle spekulationer — og hvis vi som samfund ønsker at være mindre skrøbelige.«

Tænk forfra

- Hvis ikke, der skal reguleres, hvad skal der så ske?

»Jamen, regulering kan godt være nødvendig, men det kun, hvis udgangspunkt er at reparere det eksisterende system. Men det eksisterende finansielle system er grundlæggende beyond repair — der skal noget helt andet til. Et alternativt system. Der er brug for, at nogen begynder at smide nye ideer på bordet og rent faktisk tager dem alvorligt i stedet for at lave lappeløsninger, som ikke ændrer det grundlæggende problemer med de finansielle markeders magt.«

— Helt konkret, hvad kunne en ny idé være?

»Se eksempelvis på nationalbankernes og centralbankernes forhold til de almindelige banker. I vid udstrækning bliver de jo bare ved med at holde hånden under dem. Der må vi have en politisk diskussion af, hvad det er for en funktion, vi gerne vil have, at nationalbankerne skal have i vores samfund. I stedet for at prøve at regulere de her banker, som allerede er gået for langt i deres spekulationer, kunne man eksempelvis lave nogle offentlige alternativer.«

— Altså en nationalisering af bankerne?

»Nej. Det er faktisk lidt misvisende, når man taler om en nationalisering af bankerne, for de er jo allerede en privat/offentlig hybrid. Bankerne har allerede Nationalbanken i ryggen, så de er ikke entydigt private, de er en mellemting. Jeg taler for en form for folkebanker, som er offentlige, og som ikke skal generere profit for nogle få aktionærer, for det er jo dér, det gik galt i første omgang. En folkebank skulle kun varetage bankkundernes interesser. Og så kan folk selv vælge, om de vil deltage i det der finanscirkus, eller om de vil over til folkebanken.«

Slip bankerne fri

— Men selv hvis man indførte folkebanker, skulle man vel stadig regulere finansmarkedet?

»Nej, bankerne skal ikke reguleres og styres — om noget skal de privatiseres og have lov at gøre, hvad de vil. Det lyder bagvendt, men hvis man indførte folkebanker, ville det ikke have nær så stor betydning for samfundet, når de private banker laver risikable investeringer, for det ville alligevel ikke være nationalbankerne eller staterne, der i sidste ende skulle betale for oprydningen. Der ville ganske enkelt ikke være vores hovedpine,« siger Ole Bjerg. Han understreger, at bankerne selv skal tage regningen, når det går galt. Den tankegang vil være et afgørende brud med den aktuelle doktrin.

»Som det er nu, har selv banker, der konsekvent laver risikable investeringer, særlige privilegier, som lægger op til, at det skal gå galt. Tidligere var det jo sådan, at når bankerne manglede likviditet, gik nationalbankerne ind og understøttede dem. De private banker var alene om den ret, investeringsbankerne kunne ikke få likviditet. Men da investeringsbankerne kom i knibe under finanskrisen udvidede man ordningen, så Nationalbanken ikke kun hjalp de banker, der har med almindelige forbrugere at gøre, men også de banker, der var kommet i knibe ved at spekulere på de finansielle markeder,« forklarer Ole Bjerg. Den er bl.a. den slags ordninger, man ifølge ham, bør trække tilbage.

— Er denne idé ikke ren utopi?

»Når jeg taler om folkebanker, kan det godt lyde som et fuldstændig urealistisk projekt i manges ører, og jeg kommer heller ikke nødvendigvis her med det eneste rigtige svar på det her problem. Men tænk engang på, hvilken utrolig vigtig samfundsfunktion, bankerne har i dag. Jeg kommer ikke med nogen facitliste for, hvordan vi løser de her problemer, men jeg efterspørger bestemt, at nogen tør tænke systemet helt forfra, for det er det, der er brug for.«

Tillidsbrud

Ole Bjerg mener, at bankerne efterhånden har vist, at de ikke er i stand til at varetage deres samfundsansvar, og derfor bør man ikke længere vise dem den tillid, man hidtil har gjort.

Han peger bl.a. på, at man bør se statens indskydergaranti efter i sømmene. Det er den garanti, der betyder at almindelige indskud er sikret, således man som kunde automatisk får sit indskud dækket af staten, hvis en bank krakker.

Det betyder, at de almindelige bankkunder ikke behøver bekymre sig om bankens udlånspraksis, eller om hvorvidt den er for risikabel. For de ved, at hvis det hele braser sammen, får de deres penge igen. Den almindelige befolkning kan med andre ord fralægge sig ansvaret fuldstændigt.

»Men man kunne meget vel stille spørgsmålet: Er det rimeligt, at bankerne får det privilegium, når de i så høj grad har svigtet i forhold til deres samfundsmæssige funktion og ansvar?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Falkesgaard

Det lyder jo som om Ole Bjerg er en fornuftig mand (også selvom jeg får små trækninger når jeg hører navnet "CBS")...

Han citeres dog for følgende, som jeg vil hævde ikke er helt korrekt:

"Det betyder, at de almindelige bankkunder ikke behøver bekymre sig om bankens udlånspraksis, eller om hvorvidt den er for risikabel. For de ved, at hvis det hele braser sammen, får de deres penge igen. Den almindelige befolkning kan med andre ord fralægge sig ansvaret fuldstændigt."

Problemet er bare, at det i sidste ende er skatteyderne (og det betyder almindelige bankkunder) der betaler, ikke alene indskydergarantien, men også bankpakkerne...

Men ellers, alt i alt, fornuftige toner fra uventet kant.

Kan nogen fortælle mig hvorfor staten garanterer indskud på højrente konti? Skatteyderne betaler jo gildet. Forrentningen burde kun være diskontoen plus et par procenter.

@ Kim: De gør det, fordi skatteyderne betaler gildet. I Danmark i modsætning til f.eks. Tyskland kræver regeringen så ikke at have indsigt i bankens dispositioner. Og det betyder at den danske bankmodel er er pokerspil hvor skatteyderne betaler igen og igen, men alle Straarupperne får 40 mill. i bonus, hver gang de kører banken i sænk.

Nuvel. CBS lektoren Ole Bjerg har fat et sted. Jeg læste Der Spiegel nr. 50/12.12.11 opslaget side 42-43, hvor en planche viser, at værdisummer:
"70 Billionen $" (Værdien af alle fremstillede varer og tjenesteydelser. Al arbejdsindsats i verden).
"63 Billionen $" (Aktiemarkedet. Omsætningen på verdens børser, hvor virksomhedsandele handles udfra købernes forventninger).
" 708 Billionen $ Deriviatemarkt" (Kreditgarantier i forbindelse med risikable spekulationshandler.)
"1007 Billionen $ Devisenmarkt" (Valutahandel. På de største finansmarkeder handler man valutaer. Kurserne er udtryk for tilliden til et lands erhverv.)

Det er altså finanshandelen, der er løbet fuldstændig løbsk. Og den er udtryk for en magt, som ingen nation kan hamle op med.

Jeg så en demonstration i Barcelona den 1. eller 2. december. Folk i arbejdstøj bar en gul overtrækstrøje med ordene: En gartner ja, en bankier nej.

Holger Lyngklip Strøm

Enig. Det er også mystisk, at skal man have et arbejde så skal man have en forretning med en hel specielt privat virksomhed, en bank! Der er m.a.o. Ikke noget valg. Hvis jeg gerne vil sætte pengen ind i en non profit bank, hvor skal jeg så gå hen? En folkebank ville dække. Havde jeg så brug for et lån, kunne jeg gå til en privat pengeudlåner og lave mine forretninger, på egen frivillig basis. Får "folkebanken" overskud går det tilbage til alle. Alle er aktionærer og alle har lige mulighed for at gøre egen forretning. Det er indlysende en fornuftig ide.

Kunne man ikke splitte de banker op, der opererer som finansielle supermarkeder , så den traditionelle bankvirksomhed er een slags pengeinstitutter. Pensionsopsparing en anden, realkredit en tredie og investerings- og spekulationsbanker en fjerde form osv. Hver form med forskellig ejerkreds og ingen ret til krydsejerskab ????
Måske kunne man også sætte en grænse for, hvor store bankerne må være (f.x deifneret som promiller af BNP)?. Dette for at undgå at nogle banker er "too big to fail".

Morten Pedersen

Jeg vil anbefale alle at tjekke
Den Almennyttige Andelskasse Merkur
merkur.dk

De har en både høj og jordbunden etik, investerer kun for en bæredygtig fremtid, og er i flere år blevet udnævnt som den med en af de allerbedste netbanksider; som selvstændig bruger jeg den meget, også til køb i udlandet.
Solvensen er på 16%, det dobbelte af lovens krav, basiskapital snart en kvart milliard.
Den er startet af nordjyder og er vokset jævnt gennem årene til nu 20.000 kunder.

"Merkur Andelskasse er et pengeinstitut med holdning til det, der sker omkring os. Størstedelen af vores udlån går til projekter inden for miljø, kultur eller sociale formål. Som kunde i Merkur er du med til at hjælpe os med at fremme de gode initiativer og gøre en forskel – du er med til at tage et fælles ansvar."

Vi havde vil folkebanker i form at spare- og lånekasser, men der var nogen som fjernede reguleringen, og så tog fanden ved dem. Så uden at genindføre reguleringen er der jo ingen ide i at genindføre spare- og lånekasser.

En folkebank er vel i sidste ende også en bank baseret på aktionærer som Ole Bjerg bare vælger at kalde for kunder? Der kommer nogle mennesker og stiller kapital til rådighed, hvorefter de samme mennesker deler overskuddet. Det plejer jeg at kalde aktionærer.

En tilføjelse: Som de to ovenstående debatører, mener jeg også, at regulering er vejen frem.

Problemet har været dårlig risikostyring og uigennemskuelige produkter i en uigennemsigtig banksektor. Det handler om, at bankernes kunder skal være bevidste om de risici de vælger at tage, når de låner deres penge til en given bank og at bankernes direktion ikke kun har kortsigtede profit for øje.

Og mens folket venter, kan alle finde en liste + link til alle andelskasser og sparekasser her.

Siden vores kære folkevalgte ikke kan finde ud af at få styr på investeringsbankerne A/S så vil folket hjælpe dem med at tage en beslutning.

Hvor dine penge står har stor betydning, tal ikke om at alle andre skal gøre noget godt for verden, gør det selv.

https://www.facebook.com/Occupy.Denmark.BankSkift

Morten Kjeldgaard

Morten Pedersen nævnte Merkur; der er en del andre folkesparekasser som er sammensluttet i Landsforeningen J.A.K.. J.A.K. arbejder for det rentefrie samfund, idet tanken er, at de eneste reelle værdier i samfundet skabes gennem arbejde og jord (råstoffer). Fra J.A.K.'s hjemmeside:

J.A.K.s endelige mål på det økonomiske område er, at arbejde og produktion skal finansieres gennem en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed, naturligvis efter nøje udformede regler.

Det er J.A.K.s ide, at en sådan samfundsbank ikke skal styres af statsmagten, men af folket selv, ved at der lægges et net af selvstændige afdelinger ud over landet, hver med egen bestyrelse valgt blandt egnens beboere.

Lars Dahl

Tjek www.bis.org, så vil du se, at der er nominelle beløb, mens markedsværdien af kontrakterne er ca. 20 bio. usd. Ifølge markedsstandard er det meste af dette udstående sikret via sikkerhedsstillelse af statsobligationer med høj kreditrating. Formentlig ingen drama her.

Dette viser, at hvis en bank laver en stor handel med fx en dansk pensionskasse, der skal afdække sine pensionsforpligtigelser, vil den derefter afdækker handlen i markedet hos andre deltagere, hvilket kan tage flere handler inden risikoen er spredt.

Markedet har tjent sit formål og skulle du være pensionskunde med et garanteret produkt, er du sikret mod din pensionskasses konkurs eller at dine dækningen bliver sat ned

Hvis professoren mener at det skulle være svært at sælge Folkebank-ideen vil jeg foreslå følgende: Kald dem 'Service-banker' i stedet.

Dette er faktisk et fremragende forslag.
Lad fagbevægelsen og kooperationen arbejde sammen om at skabe banker for befolkningen. Og man kan jo starte med at overføre pensionsopsparingerne.

Mikael Petersen.
Det er der Spiegel du er oppe imod - ikke mig. Slå selv op og gå skidtet igennem - Så kan du sikkert komme tilbage med en hel avisartikel, hvis du har noget væsentligt at tilføje!
Mvh. L
(AAaaaarrrrghhh!)

Det er jo det!

Finansindustrien, som banker er en del af, skal simpelthen ha lov til at betale regningen for deres casino-roulette-cirkus. De skal ha lov til at krakke. De skal ha lov til at være små nok til at gå ned (not too big to fail).

Vi skal som borgere holde op med at tilgive dem deres synder og pakke dem ind i vat, når de klynker hårdt nok.

Banker skal vænnes til at spille efter de samme regeler som andre virksomheder. Som det er i dag, er de den mest forkælede og subsidierede erhvervsgren.

Folkebank ... Ja, kom med det! Giv rovdyrene og barnerøvene (bank-røverne) modspil.

Lars Dahl

Jeg er ikke oppe mod nogen, men noget!

Nemlig den mangel på faktuel viden, der florerer, når diskussionen drejer sig om de finansielle markeder, og de deraf følgende fejlslutninger.

Det er værd at citere de bramfrie finansskurke Rotschilds så vi genhusker hvad den bankejede virksomhed Nationalbanken og dens grå bagmænd i virkeligheden er for en størrelse:

"The few who understand the system, will either be so interested from it's profits or so dependant on it's favors, that there will be no opposition from that class." — Rothschild brdr., 1863

"Give me control of a nation's money and I care not who makes it's laws" — Amschel Bauer Rothschild

"I care not what puppet is placed on the throne of England to rule the Empire. The man who controls Britain's money supply controls the British Empire and I control the British money supply." — Nathan Rothschild (1777-1836):

Georg Christensen

Folkebanker, tab og vinding, formeres af "os selv".

Banker, på gamle "bankbetingelser", Grundlæggende, kun en "pengestrøms kattalysator", hvor , arbejdet`s forskellighed, forenes i "værdi",

Ikke flere "kanal rotter", og spillegale "ludomaner" i vores system. Det er så let at overse, hvis viljen blot er tilstede.

Folkebanker, styret af "nationalbanker", med udekkelukelse af "finansindustrielle" spekulationer . Værdiløshedens "illusions" skabere.

at hvis kollektiviseringer, gøren til fælleseje,
næppe betyder andet end: at de p.t. egenejede, særejede ( privatejede ) landbrug, fabrikker, banker;
får (mere ) støtte fra det kollektive, det fælles, samfundet;
men uden nævneværdige modkrav om:
så derfor også offentlig styrede.
vil de sikkert blive meget begejstrejede for sådanne
"ophævelser" af egeneje, særeje.

Jakob Mikkelsen

Glædelig Jul til alle debatører her!

Man kan sige meget om, hvad der foregår i bankerne, men vi skal se på løsningerne. Der ligger et kort beskrevet forslag til en økonomisk reform på Informations 100dage, og skulle du få lyst tila t se et foreløbingt udkast - der efterfølgende er bearbejdet yderligere, så find det under høringsforslag på www.syntesetanken.dk. Link til 100 dage her:

http://100dage.information.dk/Proposal/Details/2600

John Vedsegaard

Spørgsmålet er om det i det hele taget kan lade sig gøre med de folkebanker.
Se hvad der er blevet af mange forskellige sparekasser og lignende, mon ikke det vil vise sig de store banker har opædt dem allesammen. Og mon ikke historien vil gentage sig gang på gang. Men selvfølgelig, hvis vi er indstillet på revolution med jævne mellemrum, for eksempel hvert 20. år, skulle det nok kunne lade sig gøre.

Jakob Mikkelsen

VEdsgaard: der er ikke tale om revolution, men om at vi som samfund tager magten over pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Vi må som samfund ikke finde os i at der er ngoet over de politiske organer. Jeg ved godt at mange ikke tror det kan lade sig gøre, men jeg mener vi er forpligtet. Alternativet er at de sore finansielle spillere dikterer regeringerne / EU hvad de skal gøre for at give storfinancen bedre og bedre vilkår med arbejdsløshed og fattigdom som resultat. Vi har ikke noget valg. Som mennesker er vi forpligtet, og jo længere vi venter, jo større bliver genopretningsarbejdet!

Martin Kaarup

En eller anden dag må du forklare mig, hvordan en mindre investeringsbank som Rotchields med en balance på ca. 30 mia. kr. (svarende til en kvart Sydbank) kan fremstå som den store skurk.

Du ved godt at Nationalbanen er en selvejende institution styret af en lov, der er vedtaget for mange år siden.

Den amerikanske økonom Laurence J. Kotlikoff har skrevet en bog om hvordan man kunne organisere folkebanker og lignende. Han kalder det "Limited purpose banking." Bogen hedder "Jimmy Stewart is dead"

Gid der snart kom en god bank som var fælleseje.. Det er hårrejsende det her fortsætter i en uendelighed uden der sættes nogen stop for det, - hvad skal det ende med, at vi betaler 50% i renter..
Som det er nu betaler man både 15% i renter + skat til bankerne.
Sidst jeg forsøgte at forhandle min rente ned ved et personligt møde fik jeg en mail fra banken efter 12 timer om at min rente blev sat op, det er jo håbløst at forsøge at blive gældfri som lavindkomst førtidspensionist. Håber jeg når det før jeg bliver folkepensionist!
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1673699/danske-bank-saetter-...

Mogens Michaelsen

Hvad med en offentlig (statslig) bank, hvor alle borgere automatisk har en såkaldt "lønkonto" med tilhørende Dankort? Alle overførselsindkomster fra det offentlige sættes så ind her. Lønmodtagere kan frit vælge om de vil have deres løn sat ind her, eller i en privat bank. Gør man det sidste er det på eget ansvar - gør man det første er man garanteret sit indestående.

Det kunne evt. kombineres med, at pengene på kontoen gives en rente der reguleres efter hvad der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Hvis den økonomiske situation tilsiger at folk helst skulle bruge flere penge på forbrug for at sætte gang i økonomien, sætter man renten ned. Hvis det modsatte er tilfældet sætter man renten op.

Med en sådan statslig bank er der netop ikke nogen grund til at nationalisere private banker, eller for den sags skyld regulere dem så meget. Går en privat bank konkurs har det ikke større betydning for samfundet end hvis en leverpostej-fabrikant gør.

Steffen Gliese

En af de geniale ting, Schlüter gjorde - der var vel ca. en håndfuld - var at indføre to begunstigede opsparinger: en til uddannelse og en til bolig.

Mogens Michaelsen

@Michael B Pedersen

Selvfølgelig har de private banker tjent på Dankortet. Det var bankerne selv der indførte det, og det gjorde de selvfølgelig fordi det kunne betale sig. Men det kan godt være, at fordelen ikke kan ses direkte i en banks regnskab. Den ligger muligvis snarere i at bankernes omsætning forøges - og dermed fortjenesten.

Selve administrationen af Dankortet er kun udgifter. Men det er Nationalbankens trykning og distribution af nye pengesedler vel også? Den udgift betales ganske naturligt af skatteyderne FORDI DET ER EN SAMFUNDSMÆSSIGT UUNDVÆRLIG FUNKTION. Husk lige, at Dankortet faktisk er et betalingsmiddel, og ikke et kreditkort.

Nationalbanken skal slet ikke tjene penge på sin virksomhed, fordi det er en samfundsmæssigt nødvendig funktion. Udgifterne er ikke et "underskud" men en nødvendig udgift for oa alle - på linje med udgiften til drift af Folketinget. Udgifterne til den slags nødvendige ting dækkes naturligvis af skatteyderne. Og min pointe er så, at i dag er det faktisk en nødvendighed for de fleste borgere at have en lønkonto (og for de fleste et tilhørende Dankort).

Der er ikke noget forkert i at ALLE skatteydere er med til at betale udgifterne til samfundsfunktioner som er den nødvendige forudsætning for at samfundet kan køre - og dermed også at det private erhvervsliv kan tjene pæne overskud (profit).

Læg lige mærke til, at der ikke er tale om at forbyde eller nationalisere alle banker. Men dem der investerer risikovilligt skal også bære den reelle risiko. Også almindelige borgere der sætter deres penge ind på en konto med særlig høj rente (i en privat bank).

Det der er forkert i dag er, at nogen kan tjene ekstraprofit på en risiko, som det i virkeligheden er andre der står med, nemlig skatteyderne,

Steffen Gliese

Mogens Michaelsen, problemet med de private banker er, at de konstant er nødt til at 'effektivisere', så når vi engang har hjulpet dem af med en masse arbejde med at håndtere bankforretninger, har de efter den logik betalt for det, selvom det er et vilkår, at vi nu har gør en del af deres arbejde, kan de kun én gang profitere på den rationaliseringsgevinst, selvom den jo altså er tilbagevendende. Derfor var det at acceptere andet end rentemarginalen som bankernes betaling for at håndtere finansielle forretninger en meget dårlig idé, i helt bogstavelig forstand skruen uden ende.

Jakob Mikkelsen

Det er lidt noget svært noget at anslå hvad det koster bankerne med Dnakortet. Det er sikkert korrekt at det koster bankerne penge, men det gør det jo også at tælle kontanter og administrere checks. Man skal dog også huske at bankerne får et ret godt afkast af deres aktier i NETS, der jo også er en del af administrationen af folks penge. Bankerne tjener jo også på at forsinke vore overførsler fra konto til konto, selv om det ikke er nødvendigt!

Mogens Michaelsen

Er bankernes udgift til administration af Dankortet ikke snarere en driftsomkostning for en bankforretning der giver større overskud end den ville gøre uden denne driftsomkostning?

Men det er sikkert mere end svært, og måske umuligt, at beregne i kroner hvor stor denne ekstra fortjeneste er.

Ikke desto mindre er den der uden tvivl. Hvorfor skulle bankerne ellers selv indføre Dankortet?

Selvfølgelig kan man argumentere for, at eftersom Dankortet netop er et betalingsmiddel, så burde udgiften betales af det offentlige. Det er jo heller ikke bankerne der afholder udgiften til at trykke pengesedler! Men det offentlige skal efter min mening kun betale denne udgift hvis Dankortet som sådan netop er offentligt (lige som kontanter er).

Der kommer flere interessante links op når man søger på "samfundsbank", - prøv det :)
Jeg kan forstå at den idé døde under den tidligere regering, men ikke at den ikke bliver taget op nu...