Kommentar

Dyrt at takke ja til pensionsmilliarder

Riget fattes penge, så hvorfor ikke gå i partnerskab med private, så som pensionsselskaberne, og lade dem opføre og vedligeholde bygninger, som det offentlige herefter kan leje sig ind i? Løsningen lyder besnærende, men den bliver dyr
6. december 2011

Offentlige — Private Partnerskaber (OPP) — er oppe i tiden. Regeringen overvejer at bruge redskabet mere aktivt, og pensionssektoren anbefaler det varmt.

Grundideen i OPP er, at en kommune udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og produktion af serviceydelser i op til tredive år som én samlet opgave. Det er den klassiske form for OPP, men modellen findes også i varianter såsom OPP-light, hvor finansiering og ejerskab forbliver i offentligt regi og PFI (Private Finance Initiative), og finansiering, byggeri og evt. drift og vedligeholdelse, men ikke serviceproduktion ligger hos private. På det seneste er det i den økonomisk politiske debat blevet foreslået at bruge OPP til at øge investeringerne på offentlige velfærdsområder for herigennem at mobilisere private midler, navnlig fra pensionssektoren. Tilhængerne af OPP anfører, at modellen er billigere end traditionel offentlig opgaveløsning, og at den samtidig er mere effektivt driftsmæssigt, øger kvaliteten og skaffer flere ressourcer til anlæg og investeringer end det offentlige selv formår i en tid med statsunderskud, gæld og stramme EU-krav.

Påstanden om, at OPP er billigere end traditionel offentlig opgaveløsning, er imidlertid forkert. For i Danmark kan det offentlige generelt låne billigere end private virksomheder, hvorfor OPP har større finansieringsomkostninger.

OPP er også dyrere når det gælder afkastkrav end offentlige investeringer. Hertil kommer, at OPP medfører betydelige ekstra transaktionsomkostninger for det offentlige i form af udbud, kontraktindgåelse og opfølgning.

Dårlig forretning

Skal OPP-modellen være billigere end traditionel offentlig opgaveløsning, skal de nævnte etableringsomkostninger ved OPP opvejes af højere løbende effektivitet i drift og evt. i produktion.

Men der er der ikke afgørende dokumentation for, at private virksomheder kan klare disse opgaver billigere. Tværtimod risikerer OPP’s lange bindingsperiode på op til 30 år at give private virksomheder monopol på fremtidige ændringer, og det kan koste dyrt i uundgåelige ændrings- og vedligeholdelsesomkostninger undervejs.

Påstanden om, at OPP skulle være billigere og bedre, har heller ikke kunnet finde belæg i den videnskabelige forskning. Danske undersøgelser foretaget af Anvendt Kommunal Forskning (AKF) baseret på hidtil foretagne studier i udlandet konkluderer, at »erfaringerne indtil nu har været blandede i mange lande og i de fleste sektorer«.

Når det gælder de offentlige ressourcer til investeringer og anlæg er det imidlertid rigtigt, at OPP på kort sigt kan erstatte og supplere offentlige midler til investeringer. Dermed kan modellen aflaste de offentlige budgetter og gæld.

På længere sigt skal de private virksomheder dog have deres kapital tilbage med afkast og renter, dermed flyttes udgiften blot frem i tid. De offentlige rammer bliver tilmed mindre, end de ellers ville have været, fordi der løber dyre merudgifter på, herunder til de nævnte transaktionsudgifter.

De mere langstrakte former for OPP indebærer også en problematisk årelang binding af det lokale kommunale styre og demokrati, ligesom det kan også give problemer for overordnet makroøkonomisk styring.

Beskat pensionerne

Pensionsselskaberne har argumenteret varmt for OPP og erklæret sig parate til at bygge veje, broer, jernbaner, institutioner. Ja, der er ingen ende på beredvilligheden. Men er de virkelig uselviske velgørere? Svaret er nej. Som det er fremgået, vil de tage sig godt betalt, og det bliver en dårlig forretning for staten.

Før man udråber pensionskasserne som velgørere, er det også værd at huske på grunden til, at pensionskasserne i modsætning til statskassen har så rigelige midler. De mange rare penge er ikke mindst kommet til veje ved udskudt skat på de sidste mange års pensionsopsparing. En skatteudskydelse i milliardklassen. Denne udskudte skat har pensionskasserne så at sige til låns.

En mere direkte vej til at få flere midler at ville være at begrænse eller afskaffe fradragsretten. Så kunne man samtidig spare omkostningerne til, at pensionsselskaber og kasser forvalter statens skattekroner. Se, det ville være en god forretning.

Umoderne modernisering

Efterhånden som de økonomiske argumenter for OPP falder fra hinanden, tages modellen i stigende grad i forsvar som en ’neutral modernisering’ af offentlig forvaltning. Men heller ikke dette argument holder vand.

Tværtimod har OPP en række elementer til fællestræk med den forvaltningspolitik, som i mange år har gået under betegnelsen New Public Management (NPM) — en forvaltningsform, som flere af de tidligere fortalere helt er holdt op med at abonnere på.

OPP er her tydeligt beslægtet med udlicitering, idet det offentlige på sigt beholder ejerskab og i sidste ende stadig står for finansiering. Men hvor overdragelsen af udførelsen af offentlige opgaver til private virksomheder ved almindelig udlicitering begrænser sig nogle få år, er der ved OPP tale om en betydeligt mere langsigtet overdragelse over 25 til 30 år, hvor den private virksomhed har ejerskabet og står for finansieringen.

På grund af flytningens langstrakte karakter kan OPP måske nærmest betragtes som en mellemting mellem egentlig privatisering og almindeligt udbud/udlicitering. Og hvis der åbnes op for den ene form for privatisering og NPM i form af Offentlig — Private Partnerskaber, bliver det stadig sværere at begrænse andre privatiseringsskridt som f.eks. udlicitering og konkurrenceudsættelse i kommunerne?

 

Henrik Herløv Lund er økonom — cand.scient.adm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu