Kronik

Fremtiden ligger i fælledskabet

Glem de politiske akser højre-venstre og marked-stat. Skal vi løse klodens problemer, ligger svaret i civilsamfundets gaveøkonomi og fællesskab
Samsøs havvindmøllepark var resultatet af samsøboernes fælles indsats. Og det var netop fællesskabet, der gjorde projektet muligt. Havde  beslutningen været dikteret fra centralt hold, var den næppe blevet accepteret, mener Tor Nørretranders.

Samsøs havvindmøllepark var resultatet af samsøboernes fælles indsats. Og det var netop fællesskabet, der gjorde projektet muligt. Havde beslutningen været dikteret fra centralt hold, var den næppe blevet accepteret, mener Tor Nørretranders.

Jens Øster-Mortensen

Debat
27. december 2011

I sommeren 2009 kaldte en lille gruppe unge danske visionære til samling under det engelsksprogede navn Wethink Society. »Den gamle generation har spillet fallit, med økonomien, med klimaet og med at skabe et bæredygtigt samfund. Vi skal tænke forfra,« lød parolen.

Det første store møde blev afholdt den 24. juni i Kedelhallen på Frederiksberg og Wethink havde bedt mig om et åbningsoplæg. Det var lidt ironisk, da jeg må siges at tilhøre den gamle generation. Men det gav anledning til en interessant øvelse: Hvordan ville situationen i 2009 tage sig ud, hvis man formulerede den i det politiske sprog, man talte en generation tidligere, da jeg selv var ung? 2009 udtrykt i 1979-jargon?

Sommeren 2009 var verden over præget af massive nationaliseringer, store kapitalismeikoners krak, demoraliserende krige, klodens klimakrise og en femtedel af vore artsfæller hensat i armod og sult. Med 1979-ord: »De objektive betingelser for socialismens indførelse er nu til stede.« Kapitalismen var tæt på kollaps.

Men det var jo ikke hele historien.

Den anden halvdel var lige så enkelt udtrykt i 1979-sprog: »Men de subjektive betingelser er ikke.«

Fuldstændig fraværende var eksistensen af en folkelig forargelse, en udtalt politisk opposition og en ukuelig tro på en bedre fremtid. Kapitalismen krakelerede, men uden at nogen som helst stod parat til at tage over. For selv om der ’objektivt set’ var tale om en revolutionær situation, som det hed sig engang, var der ingen subjektiv bevidsthed om det. Og i øvrigt ingen, der helt kunne huske, hvad det dér socialisme egentlig var for noget.

Marked og stat sejler

Man kan så sige, at Occupy Wall Street og andre bevægelser siden har rådet lidt bod på det, men man skal være i ret godt humør for at mene det helt alvorligt. Virkeligheden er, at den elementære forudsætning for elendighedsteorier bare ikke holder: Man får ikke automatisk mere godt ud af, at det dårlige har det skidt.

Bare fordi en dysfunktionel kapitalisme er endt med banker på bistandshjælp og storindustrier på støtteordninger, betyder det ikke et bedre samfund.

Elendighedsteorierne var forankret i en endimensional politisk verden, hvor der var et højre og et venstre.

Højre gik ind for mere marked, venstre gik ind for mere stat. Vælgerne kunne så vælge, hvor man skulle ligge på denne akse. Derfor betød mindre marked automatisk mere stat og mere stat vistnok også mere socialisme.

Men nej. Det er ikke så enkelt. Heldigvis. Markedet har på lidet yndefuld vis demonstreret, at det ikke evner at klare sig uden stat. Og staten ikke uden marked. Begge har de vist, at de ikke evner at forvalte alt det mest værdifulde i tilværelsen: naturen, fællesskaberne, de menneskelige relationer.

Marked og stat sejler rundt i blinde, når det handler om klimaet, om mentalhygiejnen, livsmeningen og dette at komme hinanden ved. De kan ikke finde ud af det.

Penge, lønarbejde, regler og magtudøvelse er ikke særligt gode instrumenter til at forvalte mangfoldigheden i menneskelivet og naturen. Der skal noget helt andet til.

Den tredje akse

Der tegner sig stadigt tydeligere en helt anden akse, vinkelret på aksen med højre-venstre og marked-stat. Det er en akse, som man kan kalde mere-eller-mindre-civilsamfund. Mere eller mindre selvorganiseret, selvforvaltet, frivillig, fritidspræget, ubetalt, forvirret og hjertelig omsorg for natur, kultur og mennesker. Fællesskaber, kan man også kalde det. Bevægelser, foreninger, naboskaber, familier, kærlighed, kirker, sportsklubber, dansearrangementer, forældrekredse, gademiljøer.

Det er på ingen måde nye fænomener i samfundene. Tværtimod. De har alle dage spillet en langt større rolle, end vi normalt tænker. Men de er bare ikke organiseret gennem den vareøkonomi og det regelsæt, som bærer marked og stat, og derfor udgør den optik, vi ser alting gennem.

De er organiseret med en gaveøkonomi, hvor man ikke betaler penge, men forærer hinanden produkter i en eller anden uvis forventning om at noget nok kommer igen en dag. Og de er organiseret gennem uformelle aftaler og uskrevne regler, som ville gøre ethvert lovkontor uroligt.

Gaveøkonomi

Det forbløffende er, at gaveøkonomien spiller lige så stor en rolle i vores liv som markedsøkonomien. Vi ved det bare ikke.

Den hollandske økonom Wilfred Dolfsma har på overbevisende måde brugt FN-statistikker til at argumentere for, at halvdelen af alle de produkter og tjenester, mennesker fremstiller gennem arbejde, foræres væk som gaver. Tænk for eksempel på måltider i en familie eller børnepasning i opgangen.

Tilsvarende spiller uformelle aftaler, vaner, omgangsformer og små daglige hensyn på fortovet en meget stor rolle i vores dagligdag.

I virkeligheden lever vi ikke i en markedsøkonomi eller en statsligt reguleret samfund. For de udgør kun halvdelen af historien.

Derfor handler aksen ’mere eller mindre civilsamfund’ ikke om en utopisk påkaldelse af noget tåget og fjernt. Det handler om at få øje på al den tillid, umiddelbarhed, nærhed og øjenkontakt, der binder vores samfund sammen — og gør det muligt for markedet at fungere effektivt og staten at regere legitimt.

Vi har allerede magten, men har bare ikke opdaget det endnu.

Derfor handler det ikke om at afvente kapitalismens sammenbrud eller statens forkrøbling. Det handler om at mobilisere os selv og indse, at det alle dage har været os og vores relationer, som skabte det hele.

Vi skal delegere magt til os selv, fordi vi i en vis forstand allerede har den, men bare ikke handler som sådan.

Lad dog bare kapitalisterne og departementscheferne lege med deres lego-klodser. Samfundet finder ikke sin vej frem ved at tage magten fra magtdrengene. Men kun ved at vi selv formulerer retningen (og derved overhaler magtens mænd indenom på initiativ).

Det bliver ikke bedre, fordi det bliver mindre slemt. Det bliver bedre, fordi vi gør det bedre.

Fællesskab forandrer

Fælledskab var det centrale begreb, da Søren Hermansen og jeg tidligere på året udgav en bog om fællesskabernes fremvækst med afsæt i de smukke erfaringer fra Samsøs omstilling til vedvarende energi, som min medforfatter var en hoveddrivkraft bag.

De mange internationale gæster, der kommer for at se Samsøs vindmøller, rejser hjem med en erfaring om fællesskab: Det afgørende var, at øboerne var fælles om at beslutte og at finansiere møllerne. Derfor fungerede det. Kun derfor. Centralt kontrollerede og besluttede vindmøller opnår ikke accept.

Samsøboerne forvalter en fælles ressource i fællesskab: den vedvarende energi, som strømmer gennem deres ø og dens miljø. Det betyder, at den fælles ressource — fælleden — bliver forvaltet på en måde, alle kan gå ind for. Og det betyder, at fællesskabet har en fælled at være fælles om og derfor fungerer.

Det er det fænomen, Søren Hermansen og jeg, med anvendelse af en nu glemt stavemåde af ordet fællesskab, kalder et fælledskab. Formlen er enkel: Fælledskab = fælled + fællesskab.

Fælleder og fællesskaber har brug for hinanden. Fællesskaber er gode i sig selv, men ikke gode nok, de skal have en opgave. Udnyttelsen af fælleder som fisk i havet eller ord i sproget er fine i sig selv, men bliver først for alvor virksomme, når vi forvalter dem i fællesskab, fordi det fælles er den bedste måde at forvalte forskellighed og mangfoldighed, som er nøglen til både natur og mennesker.

Forudsætninger på plads

Fælledskabernes fremvækst sker langtfra kun på landet. Også byerne skaber fælledskaber med madforsyning, børnepasning, baggårdspleje, trådløse netværk og sportspladser.

Fælledskab står ikke i modsætning til hverken marked eller stat. Staten kan gøre det lettere for fælledskaber at fungere ved at skabe den rigtige infrastruktur og delegere mere forvaltning ud på sogneniveau. Markedet er en udmærket mekanisme til at regulere en masse udvekslinger af materielle og immaterielle goder globalt og lokalt.

Fælledskaber har alle dage eksisteret, men de har fået nye hjælpemidler og nye opgaver.

Redskaber som informationsteknologi, økologiske dyrkningsmetoder, sjove boligbyggerier, vedvarende energifangere, spilteori og forståelse af samarbejdets biologi, global kultur.

Udfordringer som klimakrise, genopretning af byernes beboelighed, udkanternes genoplivning, skabelsen af en ny infrastruktur, mad, man kan tåle at spise, global forståelse og integration af kulturer.

Fælledskaber har vist, at de kan løse problemer, som staten og markedet ikke kan løse. Derfor skal vi skabe flere fælledskaber.

De objektive betingelser er til stede. Nu mangler vi bare os.

 

Tor Nørretranders er forfatter og udgav for en måned siden sammen med Søren Hermansen bogen ’Fælledskab’

Serie

Kapitalisme 2011

Seneste artikler

  • Kritik af vulgaritet og grådighed

    13. januar 2012
    Vil man forstå, hvad kapitalismen har betydet for litteraturen, kommer man ikke uden om at gå tilbage til dengang, den slog igennem. Vi har nemlig vænnet os til den; det, der forfærdede Balzac, accepterer vi i dag som et vilkår
  • Da kongerne holdt op med at beskytte de svage

    10. januar 2012
    Virtuelle penge og vækst på kredit er ikke et moderne fænomen. At bruge penge, man ikke har, har altid været hjørnesten i økonomien. Det nye er, at vi har opbygget et system, der beskytter kreditoren, ikke debitoren
  • Kunsten er nyliberalismens guldkalv

    10. januar 2012
    Trods et par magre år efter finanskrisen er samtidskunsten stadig en integreret del af den neoliberale kapitalisme. Måske neoliberalismen og samtidskunsten simpelthen er skabt for hinanden?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

1)det omskrives ikke, men det udvides
2) det nuv. er en statsbestemt bevidsthedsindskrænkning
3) det skrider alligevel mere og mere nu
4) læs i øvrigt illyenkovartiklen
5) det er helheden der er (mest) sand,
6)også det sproglige udtryk for helheden, almenheden, fælleden, vil og må udvides i retninger af det mere omfattende, det hele.

Freddy Andersen

Ole
Det er ikke fordi jeg har glemt hvad vi talte om, men er lidt i tænkeboks
Fint initiativ i har taget håber der kommer flere.

vi bør og må videre mht. at finde svar på spørgsmålet
om det er “astrologi” eller
kommunisme og kommunister, der bør råde ?

@ kim:

Men hvorfor Ilyenkov? Og kun ham?
En materialistisk Hegelfortolker -

Der er mange der nybruger Hegel, fx Axel Honneth, hvis læsning giver mulighed for gennem 'anerkendelsesbegrebet' at forstå sociale/individuelle patologier under neoliberalismen lidt bedre.

Hvordan/hvorfor/hvorforikke vælge andre læsninger af Hegel?
Hvorfor kun læse - hvad med (kun) at handle?

Måske kan Andy Blunden give ideer, han linker til samme artikel som du:
http://home.mira.net/~andy/
http://www.marxists.org/reference/archive/hegel/

arh, årsagerne til at jeg nøler lidt med praksis, virken skyldes at praksis, virken for disse sager's vedkomende er at starte et indre oprør i samtlige nato og usa' væbnde styrker, eller udslette dem allerede nu.

Hva med Ilyenkov?

nogle andre filosofier blev jo nævnt i linkene
( og efter behov kan også de, som gjort mod helianerne, vendes så de får fødderne nedad og hovedet opad )

randi christiansen

Kim

´Astrologi´ - hva snarker du om ????

Interaktivt Kosmos

i permanent bevægelse

Bundtet energi

Kryptogram eller Klartekst

Morfisk resonans eller vandtætte skotter

Epigenetik eller uden sammenhæng

Fraktaler eller tilfældigheder

1,618 eller kaos

Goddag mand økseskaft

eller

Peace Love & Understanding

Hvordan og ej

Hej

mht. spørgsmålet om "astrologi" eller kommunisme og kommunister bør råde,
så får vi snart at se hvad de mange, mange p.t. socialdemokratiserede arbejdere svarer

også de soldater som evt. kritisrerer pjalteproletarer og proletarer,
burde muligvis lige forsøge at svare på, spørgsmålet om af hvilken af følgende slags de er:

de som evt. kritiserer proletarer og pjalteproletarer
de er vel

kapitalister ?
eller
kapitalistlakajer ?
eller
hvis ikke nogen af den slags:

bare for fremmedgjorte eller for dumme til at indse: de modarbejder også deres egne
objektive interresser, især klasseinteresser ?

@ randi: nu må du ikke jave med kim... han skriver en slags prosadigte. Ikke altid nemt at greje, men ikke uden sammenhæng, når man læser på tværs af trådene. (Man kan jo faktisk danne sig et indtryk af debatørernes mere eller mindre sammenhængende forståelse ved at følge kommentar- og anbefalingslinkene. Et stort arbejde godt nok...)

@ kim: interessant artikel om etnofilosofi i Afrika. Hvad er det islændingene gør som er godt. Selvstændiggørelse - størst mulig uafhængighed af andre lande? Jeg fandt nu ikke umiddelbart andre navne på filosoffer som du anbefaler ved siden af Ilyenkov. Hvordan vil du læse Axel Honneth (3.generation af Frankfurterskolen), så benene kommer nedad og hovedet opad? Hvornår (og i hvilken forbindelse) får vi at se, hvad de arbejdere, der ikke følger deres objektive interesser (mange) vil gøre/gøre anderledes?

randi christiansen

Kim Og Ole -

Ok, ok men tidens tern stresser mig

syns ikke vi har tid til at væve rundt i surrealisme ?

vi er i fare og har været det så længe, jeg kan huske

og tiøren falder så laaaangsomt

og mht hvornår vi kan forvente at den negative spiral vender om til positiv

så ser det sort ud, med mindre Elis Vejvad har ret i,

at centralt placerede mennesker er tæt på at pacificere misfostrene

den 1%

så hvad er det, vi gør her ?

vi forsøger at få ondets rod

ud af sit skjul

@ kim og randi mfl… Den afrikanske etnofilosofi er meget interessant og inspirerende. Jeg føler mig osse udsat for amerikansk omfattende kolonialisering via globaliseringen og en fremmed ideologi har bemægtiget sig det land jeg bor i: neoliberalismen. Dette indebærer snævre bånd og en grov dehumanisering af de menneskelige relationer i DK. Også jeg ville foretrække et andet demokrati end det vi har via partier, flertalsstyre, mindretalsundertrykkelse osv. Noget i retning af : 'de vise mænd sætter sig under de store trær og taler, indtil de bliver enig; altså konsensus, åbenhed og holisme.' Og jeg er åben for at: 'en stribe bevægelser, sociale organisationer og selvstyrende enheder deltager i styringen af samfundet.' Men læs videre i citaterne nedenfor, der er mange guldkorn. Måske er det fra Afrika inspirationen til demokratifornyelse i DK skal komme…?
Citat fra http://www.information.dk/277888
Etnofilosofi er altså en ægte filosofisk disciplin, vurderer Bidima og foreslår, at afrikansk filosofi kaster sig over den nye grænseløse kolonialisering, som »det universelle marked« udgør.
Men en stribe afrikanske politikere afviser faktisk den liberale model, fordi de mener, den går imod den afrikanske kultur. I stedet anser de det politiske system, man vælger, for at have en moralsk dimension. Derfor anbefaler de en model i retning af »de vise mænd sætter sig under de store trær og taler, indtil de bliver enige«, skriver van Hensbroek. Modellen baserer sig altså på konsensus, åbenhed og holisme.
For det demokrati, der tegnes, giver plads til, at en stribe bevægelser, sociale organisationer og selvstyrende enheder deltager i styringen af samfundet. Der er altså langt til den traditionelle klassekamp, ligesom konflikten mellem stat og (oprørs-) bevægelser er fjernet.
Denne massive afvisning af traditionerne, som man ellers plejer at prise i afrikansk sammenhæng, giver kun mening, hvis man forstår, hvad de unge forventer af de nye tider, nemlig at være frie og blive anerkendte.
»I Youtube-generationen er alle lige, og alle adlyder den etik, som en respektfuld kommunikation pålægger. Det er etikken fra en ny verden, der er ved at blive bygget. Den overskrider de fysiske grænser, som politiske doktriner skaber og vedligeholder. I særdeleshed de kulturelle og nationale grænser.«
I Masolos hjemland, Kenya, er befolkningen officielt delt op i etniske grupper. Men en gruppe unge valgte i forbindelse med den seneste folkeoptælling at kræve en ny stamme nemlig deres egen. Deres motiv var, at de ikke kunne genkende sig selv i nogen af de officielle.
Citat slut...

Jeg glemte at understrege: Jeg kunne osse tænke mig at kræve en ny stamme, fordi jeg ikke kan genkende mig selv i nogle af de eksisterende stammer i DK.

randi christiansen

Ole - har vi ikke en aftale om at søge EU´s egnsudviklingsmidler - så kan vi måske starte en ny stamme i et udkantsområde ? Eller hvad ?

@ randi: jo, sådan kan man vist godt formulere det :-) Men hvad skal vi kalde stammen: 'De uanstændige', 'De abejdssky' eller 'Drømmegængere'

det bør jo helst ikke lykkes liberalisterne at få påtænkte alternativer til dem, til at fremstå som forældede,
så evt. optagetheder af fortidernes tankegods
( sagn, myter, filosofier ), det kan jo næppe give meget meninger,
som videnskaber ( som mytologi, sagn, og især filosofi jo bør være, og helst ikke "kun" digtning eller religionsestatninger )
hvis det ikke er med hensigterne om: fælledstrukturer, nu som samlede internationale, tværnationale;
og så huske at de gode hensigter alene næppe gør det.

randi christiansen

@Ole - i hvert fald ikke ´De arbejdssky´ - selvom du sikkert mener det ironisk.

Hvis man skal gøre sig håb om EU midler - og det lød på et tidspunkt, som om du er inde i den verden ? - så skal navnet vel passe ind i de rammer. Jeg ved, at hvis man gør det rigtigt, kan midler udløses. Så det vil vel være hensigtsmæssigt om navnet på en kreativ, overbevisende og nytænkende måde reflekterer egnsudvikling med bæredygtig vækst, jobskabelse, selvforsørgelse af ledige osv ?

allerede menneskene i pariserkommunen 1800-tallet havde jo hensigterne om:

fælledstrukturer, som samlede internationale, tværnationale;

og må jo havde ment at allerede da var teknologien, arbejdsmidlerne tilstrækkeligt udviklede dertil.

randi christiansen

Hvad med :

Pariserkommunen version 2012

Occupy the World/ Our Lives/ Jylland/ Utopia

Besæt Verden

Besæt Bevidstheden

Tag Fælleden Tilbage

Make Love not War

Frels Fællesskabet

En Plan for Planeten

Utopisterne

randi christiansen

En Plan for Planeten

Utopisterne

randi christiansen

ved ikke hvorfor det bliver ved med at gå forkert ind - En Plan for Planeten er adskilt fra Utopisterne

også cubanerne, kinserne sovjetterne i 1900-tallet må jo have ment at teknologien og arbejdsmidlerene allerede da var tilstrækkelige til
tværnationale fællesskaber og handlinger
( imo: bør det nationale nu nærmest helt forsvinde )

randi christiansen

Det nye Bæredygtige Verdenssamfund

hvis det er arbejderne som har , som minimum: vetoretten, og helst også mere magt og ret, så kan selv svære anfald af teknofiks vel tåles.

det er og var en bemærkning også til et nummer af. naturkampen: med emnet: skal det snilde nu være ilde ?

I går vist helt amok :-)

Nej randi, jeg er desværre ikke EU-støtte ekspert, men jeg gør gerne en indsats til vi mødes med at finde ud af lidt mere om den slags. Jeg kan godt være lidt kreativ mht at finde underlige ting på nettet. Her er et link til folk med ideer der vil søge støtte i EU:

http://www.centraldenmark.eu/3590/Fra%20ide%20til%20ans%F8gning

Og her er et eksempel på et projekt om at gøre cykling trendy i europæiske storbyer, der har fået EU støtte, dels i England, dels i midtjylland:
http://www.centraldenmark.eu/3599

Her kan danskerne måske lære de andre noget... halvdelen af København cykler rundt og rundt.

Men den nye regering arbejder på at fjerne den regionale udviklingsstøtte, så vidt jeg forstår. Og den kritiseres for at berige konsulenter, der laver rapporter og analyser, men ellers ikke fører til noget...

Men prøv osse at finde muligheder...

det bør være ud fra forståelser såsom, de f.engels beskriver i: ludvig feurbach og den klassiske tyske filosofis udgang

http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1886/feuerbach/udgang.asp

at gammelt tankegods bruges som inspirationer, ellers kan troen på tor næppe give meget nutidige fælles meninger

@ randi: i øvrigt forestiller jeg mig nu ikke så meget noget med forkromede EU-projekter. Mine nøgleord er selvorganisering, kollektivisme, uafhængighed, meget simpel/fattig levevis økonomisk set, men socialt/kulturelt rigt. Og desuden uden enhver form for misbrug... som ofte kan være et stort problem.

randi christiansen

@Ole - jo, men hvor skal pengene komme fra ?

@ randi: 'jo, men hvor skal pengene komme fra?'

Det er jo det...

Formen vi taler om her er storkollektivet, ca 50-100 mennesker. Det ligner måske kollektivet Svanholm; vi kan jo spørge dem, hvordan det går, og hvordan de efterhånden er organiserede. Jeg blev for mange år siden afvist som indflytter der, fordi jeg havde studiegæld. Det var ikke lige noget. Og forståeligt nok. Men det tror jeg ikke bliver en hindring - men samtidig kan man diskutere nytten af fællesøkonomi. Jeg forudsætter at nogle af beboere har håndværksmæssige færdigheder...denne type er i høj kurs i kollektiver, men ikke altid så kollektivt mindede.

Store, billigt erhvervede bygninger, evt selvbyg.

Selvejende institution, bygningsindskud ved donorer..(fx de mere velhavende af beboerne med mulighed for senere refusion af indskud)

Lave driftsomkostninger. Herunder lavt energiforbrug, og egen energiproduktion, jfr Samsø. Ingen eller få biler. Baseret på stordrift og store fælles indkøb - på sigt indkøb til en lang række kollektiver, med skrappe forhandlere.

Lav materiel luksusstandard. Gør-det-selv luksus. Intet luksusforbrug af rusmidler. Tvungen misbrugsbehandling eller eksklusion - ikke afholdenhed.

Kombineret kollektiv, olle-kolle, højskole, institution for udvalgte grupper, lidt landbrug, blanding af overførselsindkomster, selvstændigt erhverv, lønmodtagere, efterlønnere og pensionister.

Aktiviteter: landbrug/gartneri, undervisning og højskole, it-hjemmevirksomhed, specialvirksomhed for udvalgte grupper med problemer på arbejdsmarkedet (herunder forskning), naturskole, billigt ferie/orlovssted for udvalgte grupper, gruppeterapi for udvalgte psykiske lidelser, håndværksteder mhp byggeri af guitarer og musikstykker, malerier, keramik, skulpturer, romaner og digte, tekstiler, smedejern, hifiudstyr, finurlige gadgets osv...

Eksempel:
'Mit sted' har plads til ca 50. Koster 1,5 mill i anskaffelse men med en del reparation, sat til 100.000 pr år i 5 år. Drift ca 50.000 kr pr år. Ialt ca 250.000 i basaleudgifter = 5000 kr årligt, 420/mdl pr pers. Basale fornødenheder: 1000 kr pr md = 12.000 pr pers, 600.000 kr for alle. Andre udgifter 400.000 kr

Udgifter rundet op: 1 mill pr år for 50 personer.
(eller ca det samme som 1 stk socialforvaltningschef tjener i Kbhvns Kommune, efter skat incl pensionsopsparing på 200.000)
Indtægtskrav: 20.000 kr pr pers årligt. dvs ca 30.000 kr incl skat. Eller 2.500 kr pr måned.

Det ville ikke være forbudt at sponsorere andre i kollektivet. Fx ville min indtægt være en forholdsvis ringe pension og jeg ville have ca 10.000 kr (efter skat) i overskud pr md. Jeg ville kunne sponsorere 3-5 personer. Hvis 25% af personerne har det som jeg kan vi sponsorere de øvrige beboere. Dertil kommer indtægter ved ovennævnte aktiviteter. Hvis stedet har i snit 15 besøgende pr md, der betaler 1000 kr over basisudgifterne + 1000 kr i kursusafgifter (hvilket vil være ca 750 kr pr uge, hvilket er uhyre konkurrencedygtigt). Disse aktiviteter vil altså give et overskud på ca en halv million. Dertil kommer indtægter ved copyrightede forskningsresultater, som jeg forventer en del af, lol.

Jeg forventer sådan set osse, at hver person i snit vil producere et overskud på ca 100.00 kr ud over de 30.000 basale. Altså måske et overskud på 5 mill årligt for hele molevitten.

Spørgsmålet bliver: hvad skal vi bruge det kæmpe overskud til? Oprette nye storkollektiver selvfølgelig...Fx Opkøbe forladte jyske landsbyer billigt og sætte gang i dem igen. Genbefolke affolkede øer med folk som godt kan få noget ud af den skønne natur og har et rigt socialt liv sammen + med de mange tilrejsende, der vil opsøge sådanne aktive steder.

randi christiansen

@Ole - Det lyder bæredygtigt - glæder mig til at gå videre. Spændende hvor i verden dit sted er - ku godt tænke mig en tur til Bhutan - når Tvind ku, så ka vi osse ? Nå, spøj til side - jeg synes dine visioner er helt rigtige.

ny
lyset, lyden, lydene, lyset, lys, lyd, sangen
sang, sange også
som mennesker, som mennesket, som arbejdere, som arbejderne, som jo er meget sikre på
at hvis noget, nogen , det eller de eller de
var, er eller kan blive virkelige
må det være af verden, som verden og i verden

formodentlig uden! at (verdens)samfundet vender tilbage til natur"tilstande"
sejrer kommunisme og kommunister
over kapitalisterne

formodentlig uden! at (verdens)samfundet vender tilbage til natur”tilstande”
sejrer kommunisme og kommunister
over kapitalisterne

så viljerne til fælledskab, fælleskab, ender næppe helt ude på overdrevene, eller langt ude i skoven

det er jo sådan at løsningen på evt. svag materialisme næppe er mindre materialisme, men er: bedre og mere materialisme,
ligesom løsningen på evt. svag communisme, ikke er mindre communisme, men er : bedre og mere communisme

og når klæder, drikke m.m. er sikret
så er der rundesange, rundedanse,
linedanse, kædedanse, pardanse
http://www.information.dk/289973?page=1

de levende mennesker, de levende mennesker ydende levende menneskelig arbejdesindsats,
virker, fungerer jo på andre! måder end astrologi hævder ( bla.a erkendt i naturhistorisk udviklingslære såsom darwinisme ).

naturhistorisk udviklingslære såsom darwinisme, og især “deres” menneskelige ” genstande” bør også på økonomiens områder , blive de styrende, i stedet for astrologi

http://www.information.dk/289973
synge vil vi,
og andet arbejde,
( jvf. kritik af gothaprogrammet ),
så capitalisterne bør fratages arbejdsmidlerne

og det bør jo ikke kun gå ud på de gamle fælledskaber,
sagerne er især: det nye klodeomfattende fælledskab; og på et eller andet tidspunkt må det vel dæmre for det's modstandere: at jordkloden drejer om solen, at naturhistorisk udviklingslære passer, osv.

der synes næppe at ske så meget i næsten-gentagelsernes almue og arbejderrytmik og musik, så pramdragervisetunge; men vi får vel se

@ Kim og Randi: Som en udløber af mødet med Randi og som følge af en pludselig indsigt, jeg tit får om morgenen, når jeg er mest groggy :-):

jeg er bekymret omkring, at den fremherskende individualisering og de ekstreme krav om selvansvarlighed og selvregulering, der er blevet en del af det socialpsykologiske klima i de kapitalistiske lande kan medføre, at det for mange vil være en lettelse at indgå i stramt regulerede, militære, organisationer med 'kæft trit og retning'...

Fælledskabet kunne være en modgift mod denne mulige udvikling i nær fremtid og fælledskabet skulle indeholde en demokratisk deling af ansvaret, men også en solidarisk ophævelse af individualiseringen, som er unaturlig for os mennesker. Den solidariske ophævelse finder en god deling af, hvad der er individuelt, og hvad der er kollektivt, og disciplinen er velbegrundet i sociale behov (fællesdans er et godt eksempel). I modsætning til hvad man finder i kriminelle og militaristiske organisationer, som dels findes, dels er på vej...

Bourgeoisi og proletariat
Alle hidtidige samfunds historie [1] er en klassekampens historie.

Noter ( til den bemærkning har F. engels angiveligt tilføjet følgende note )
1. Det vil nøjagtigt udtrykt sige: den historie, der er skriftligt overleveret. 1847 kendte man så godt som ingenting til samfundets forhistorie, den samfundsorganisation, der gik forud for al nedskreven historie. Senere har Haxthausen opdaget landsbyfællesskabet i Rusland, og Maurer har påvist, at det er det samfundsmæssige grundlag, som er det historiske udgangspunkt for alle tyske stammer, og efterhånden blev man klar over, at landsbykommuner med jordfællesskab var samfundets urform fra Indien til Irland. Endelig blev den indre organisation af dette oprindelige kommunistiske samfund klarlagt i sin typiske form med Morgans afgørende opdagelse af gens' sande natur og dens stilling inden for stammen. Med opløsningen af dette oprindelige fællesskab begynder samfundet at spaltes i særlige klasser, der ender med at stå i modsætning til hinanden. Jeg har forsøgt at skildre denne opløsningsproces i "Familiens, privatejendommens og statens oprindelse", 2. oplag, Stuttgart 1866. (Note af Engels til den engelske udgave 1888).

----------

d.v.s der hævdes at: også fortiderne tilhørte fælledskabet og fælleskabet

så er alt jo festligt, folkeligt og fornøjeligt og såre godt, og klassekamp forlængst overflødig ( på Island );

og medmindre det gælder,
så er det forsøg på at
aflede evt.proletarer fra at føre klassekamp.

@ole,
altså modspillet til overdrevne individualiseringer
på økonomiens områder, ( og de kommer jo nok )
er jo så: fælleskab på økonomiens områder,

afhængigt af om det fælleskab kommer fra venstre
( altså næppe fra partiet venstre )
eller fra højre
bliver det kommunisme eller facisme.

det bliver evt. proletarer, og næppe middelklasserne, som virkeligør jordklodefælledskabet,
og afskaffer capitalisme og stat

@ kim: ja, det er den udvikling, vi glider mod efter klassesamarbejdet er blevet opsagt. Og jeg mærker følgerne og de individuelle reaktioner fra min måske lidt specielle udkigspost som terapeut. Det er en anspændt og ubehagelig situation, hvor man har brug for fælledsskaber...

ja, det vil nok være bedre at lytte lidt til bla.a SED

Die Linke er et tysk socialistisk parti. Partiet blev stiftet i 2007, da PDS (efterfølger for den kommunistiske SED) fusionerede med WASG efter de to partier havde kørt valgkamp sammen i 2005 under listenavnet Die Linkspartei. Partiet er repræsenteret i enkelte tyske delstatsparlamenter og i Forbundsdagen i Berlin.

Partiets medlemmer kommer hovedsagligt fra Partiet for Demokratisk Sosialisme, efterfølger partiet til Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, det statsbærende kommunistiske parti i DDR.

det var fra wikipedia

mere om arbejdere og middelklasse

og endnu en gåde:

en på cuba og i europa og i kina meget kendt spøgelsesfortælling, og noget meget kendt spøgeri, blev jo meget omtalt i 1848;
om nogle af tilhængerne af det,
så kaldte det år 1848 e.k. , for år 1 z.g.
og kaldte deres nye (bla.a.) kalender for:
zeit geist, og er de som står "bag" zeitgeist ?

Sider