Kronik

Fremtiden ligger i fælledskabet

Glem de politiske akser højre-venstre og marked-stat. Skal vi løse klodens problemer, ligger svaret i civilsamfundets gaveøkonomi og fællesskab
Samsøs havvindmøllepark var resultatet af samsøboernes fælles indsats. Og det var netop fællesskabet, der gjorde projektet muligt. Havde  beslutningen været dikteret fra centralt hold, var den næppe blevet accepteret, mener Tor Nørretranders.

Samsøs havvindmøllepark var resultatet af samsøboernes fælles indsats. Og det var netop fællesskabet, der gjorde projektet muligt. Havde beslutningen været dikteret fra centralt hold, var den næppe blevet accepteret, mener Tor Nørretranders.

Jens Øster-Mortensen

Debat
27. december 2011

I sommeren 2009 kaldte en lille gruppe unge danske visionære til samling under det engelsksprogede navn Wethink Society. »Den gamle generation har spillet fallit, med økonomien, med klimaet og med at skabe et bæredygtigt samfund. Vi skal tænke forfra,« lød parolen.

Det første store møde blev afholdt den 24. juni i Kedelhallen på Frederiksberg og Wethink havde bedt mig om et åbningsoplæg. Det var lidt ironisk, da jeg må siges at tilhøre den gamle generation. Men det gav anledning til en interessant øvelse: Hvordan ville situationen i 2009 tage sig ud, hvis man formulerede den i det politiske sprog, man talte en generation tidligere, da jeg selv var ung? 2009 udtrykt i 1979-jargon?

Sommeren 2009 var verden over præget af massive nationaliseringer, store kapitalismeikoners krak, demoraliserende krige, klodens klimakrise og en femtedel af vore artsfæller hensat i armod og sult. Med 1979-ord: »De objektive betingelser for socialismens indførelse er nu til stede.« Kapitalismen var tæt på kollaps.

Men det var jo ikke hele historien.

Den anden halvdel var lige så enkelt udtrykt i 1979-sprog: »Men de subjektive betingelser er ikke.«

Fuldstændig fraværende var eksistensen af en folkelig forargelse, en udtalt politisk opposition og en ukuelig tro på en bedre fremtid. Kapitalismen krakelerede, men uden at nogen som helst stod parat til at tage over. For selv om der ’objektivt set’ var tale om en revolutionær situation, som det hed sig engang, var der ingen subjektiv bevidsthed om det. Og i øvrigt ingen, der helt kunne huske, hvad det dér socialisme egentlig var for noget.

Marked og stat sejler

Man kan så sige, at Occupy Wall Street og andre bevægelser siden har rådet lidt bod på det, men man skal være i ret godt humør for at mene det helt alvorligt. Virkeligheden er, at den elementære forudsætning for elendighedsteorier bare ikke holder: Man får ikke automatisk mere godt ud af, at det dårlige har det skidt.

Bare fordi en dysfunktionel kapitalisme er endt med banker på bistandshjælp og storindustrier på støtteordninger, betyder det ikke et bedre samfund.

Elendighedsteorierne var forankret i en endimensional politisk verden, hvor der var et højre og et venstre.

Højre gik ind for mere marked, venstre gik ind for mere stat. Vælgerne kunne så vælge, hvor man skulle ligge på denne akse. Derfor betød mindre marked automatisk mere stat og mere stat vistnok også mere socialisme.

Men nej. Det er ikke så enkelt. Heldigvis. Markedet har på lidet yndefuld vis demonstreret, at det ikke evner at klare sig uden stat. Og staten ikke uden marked. Begge har de vist, at de ikke evner at forvalte alt det mest værdifulde i tilværelsen: naturen, fællesskaberne, de menneskelige relationer.

Marked og stat sejler rundt i blinde, når det handler om klimaet, om mentalhygiejnen, livsmeningen og dette at komme hinanden ved. De kan ikke finde ud af det.

Penge, lønarbejde, regler og magtudøvelse er ikke særligt gode instrumenter til at forvalte mangfoldigheden i menneskelivet og naturen. Der skal noget helt andet til.

Den tredje akse

Der tegner sig stadigt tydeligere en helt anden akse, vinkelret på aksen med højre-venstre og marked-stat. Det er en akse, som man kan kalde mere-eller-mindre-civilsamfund. Mere eller mindre selvorganiseret, selvforvaltet, frivillig, fritidspræget, ubetalt, forvirret og hjertelig omsorg for natur, kultur og mennesker. Fællesskaber, kan man også kalde det. Bevægelser, foreninger, naboskaber, familier, kærlighed, kirker, sportsklubber, dansearrangementer, forældrekredse, gademiljøer.

Det er på ingen måde nye fænomener i samfundene. Tværtimod. De har alle dage spillet en langt større rolle, end vi normalt tænker. Men de er bare ikke organiseret gennem den vareøkonomi og det regelsæt, som bærer marked og stat, og derfor udgør den optik, vi ser alting gennem.

De er organiseret med en gaveøkonomi, hvor man ikke betaler penge, men forærer hinanden produkter i en eller anden uvis forventning om at noget nok kommer igen en dag. Og de er organiseret gennem uformelle aftaler og uskrevne regler, som ville gøre ethvert lovkontor uroligt.

Gaveøkonomi

Det forbløffende er, at gaveøkonomien spiller lige så stor en rolle i vores liv som markedsøkonomien. Vi ved det bare ikke.

Den hollandske økonom Wilfred Dolfsma har på overbevisende måde brugt FN-statistikker til at argumentere for, at halvdelen af alle de produkter og tjenester, mennesker fremstiller gennem arbejde, foræres væk som gaver. Tænk for eksempel på måltider i en familie eller børnepasning i opgangen.

Tilsvarende spiller uformelle aftaler, vaner, omgangsformer og små daglige hensyn på fortovet en meget stor rolle i vores dagligdag.

I virkeligheden lever vi ikke i en markedsøkonomi eller en statsligt reguleret samfund. For de udgør kun halvdelen af historien.

Derfor handler aksen ’mere eller mindre civilsamfund’ ikke om en utopisk påkaldelse af noget tåget og fjernt. Det handler om at få øje på al den tillid, umiddelbarhed, nærhed og øjenkontakt, der binder vores samfund sammen — og gør det muligt for markedet at fungere effektivt og staten at regere legitimt.

Vi har allerede magten, men har bare ikke opdaget det endnu.

Derfor handler det ikke om at afvente kapitalismens sammenbrud eller statens forkrøbling. Det handler om at mobilisere os selv og indse, at det alle dage har været os og vores relationer, som skabte det hele.

Vi skal delegere magt til os selv, fordi vi i en vis forstand allerede har den, men bare ikke handler som sådan.

Lad dog bare kapitalisterne og departementscheferne lege med deres lego-klodser. Samfundet finder ikke sin vej frem ved at tage magten fra magtdrengene. Men kun ved at vi selv formulerer retningen (og derved overhaler magtens mænd indenom på initiativ).

Det bliver ikke bedre, fordi det bliver mindre slemt. Det bliver bedre, fordi vi gør det bedre.

Fællesskab forandrer

Fælledskab var det centrale begreb, da Søren Hermansen og jeg tidligere på året udgav en bog om fællesskabernes fremvækst med afsæt i de smukke erfaringer fra Samsøs omstilling til vedvarende energi, som min medforfatter var en hoveddrivkraft bag.

De mange internationale gæster, der kommer for at se Samsøs vindmøller, rejser hjem med en erfaring om fællesskab: Det afgørende var, at øboerne var fælles om at beslutte og at finansiere møllerne. Derfor fungerede det. Kun derfor. Centralt kontrollerede og besluttede vindmøller opnår ikke accept.

Samsøboerne forvalter en fælles ressource i fællesskab: den vedvarende energi, som strømmer gennem deres ø og dens miljø. Det betyder, at den fælles ressource — fælleden — bliver forvaltet på en måde, alle kan gå ind for. Og det betyder, at fællesskabet har en fælled at være fælles om og derfor fungerer.

Det er det fænomen, Søren Hermansen og jeg, med anvendelse af en nu glemt stavemåde af ordet fællesskab, kalder et fælledskab. Formlen er enkel: Fælledskab = fælled + fællesskab.

Fælleder og fællesskaber har brug for hinanden. Fællesskaber er gode i sig selv, men ikke gode nok, de skal have en opgave. Udnyttelsen af fælleder som fisk i havet eller ord i sproget er fine i sig selv, men bliver først for alvor virksomme, når vi forvalter dem i fællesskab, fordi det fælles er den bedste måde at forvalte forskellighed og mangfoldighed, som er nøglen til både natur og mennesker.

Forudsætninger på plads

Fælledskabernes fremvækst sker langtfra kun på landet. Også byerne skaber fælledskaber med madforsyning, børnepasning, baggårdspleje, trådløse netværk og sportspladser.

Fælledskab står ikke i modsætning til hverken marked eller stat. Staten kan gøre det lettere for fælledskaber at fungere ved at skabe den rigtige infrastruktur og delegere mere forvaltning ud på sogneniveau. Markedet er en udmærket mekanisme til at regulere en masse udvekslinger af materielle og immaterielle goder globalt og lokalt.

Fælledskaber har alle dage eksisteret, men de har fået nye hjælpemidler og nye opgaver.

Redskaber som informationsteknologi, økologiske dyrkningsmetoder, sjove boligbyggerier, vedvarende energifangere, spilteori og forståelse af samarbejdets biologi, global kultur.

Udfordringer som klimakrise, genopretning af byernes beboelighed, udkanternes genoplivning, skabelsen af en ny infrastruktur, mad, man kan tåle at spise, global forståelse og integration af kulturer.

Fælledskaber har vist, at de kan løse problemer, som staten og markedet ikke kan løse. Derfor skal vi skabe flere fælledskaber.

De objektive betingelser er til stede. Nu mangler vi bare os.

 

Tor Nørretranders er forfatter og udgav for en måned siden sammen med Søren Hermansen bogen ’Fælledskab’

Serie

Kapitalisme 2011

Seneste artikler

  • Kritik af vulgaritet og grådighed

    13. januar 2012
    Vil man forstå, hvad kapitalismen har betydet for litteraturen, kommer man ikke uden om at gå tilbage til dengang, den slog igennem. Vi har nemlig vænnet os til den; det, der forfærdede Balzac, accepterer vi i dag som et vilkår
  • Da kongerne holdt op med at beskytte de svage

    10. januar 2012
    Virtuelle penge og vækst på kredit er ikke et moderne fænomen. At bruge penge, man ikke har, har altid været hjørnesten i økonomien. Det nye er, at vi har opbygget et system, der beskytter kreditoren, ikke debitoren
  • Kunsten er nyliberalismens guldkalv

    10. januar 2012
    Trods et par magre år efter finanskrisen er samtidskunsten stadig en integreret del af den neoliberale kapitalisme. Måske neoliberalismen og samtidskunsten simpelthen er skabt for hinanden?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

middelklassen bør undlade at gå i vejen for arbejderne når arbejderne forener sig og evt. oprører;

bla.a. det her spørgsmål vil nok også communistcubanerne, nok gerne se usafpiloter svare på:

hvad gør millitærpiloter hvis capitalisterne fortsætter ?
altså før! capitalisterne har outsourset, crowdsourset, automatiseret så meget at capitalisterne har sparet 90% af millitærpiloterne bort ?
søger andre job ? i en middelklasse under udtynding ? næppe!

---------------------------------------------

det er jo nok især proletarerne, arbejderne der kommer til at tage det endelig opgør mod kapitalismen;
men middelklassen er alligevel lidt interressant at anskue:

bla.a. programmører, symbolarbejdere, flypiloter, skibskaptajner, bør jo tvivle lidt på om de evt.lykkes
( særlig længe ) udi evt. at presse capitalisterne til ekslusivaftaler, protektionisme, så capitalisterne undlader:

outsoursinger, crowdsoursinger, automatisering

når man tænker ud, fra og på
materien, materialisme, helhed og enhed,
så burde især meldte taler og skrifter i og om og fra og af især fremtiderne, være og blive så langt mere lysende, muntre,
især mht. fælles og egne fremtid og lykke;
end nogen som helst hidtil meldte taler og skrifter.
visse "vølver" var og er lidt for pessimistiske
end der var og er grunde til.

mere mht. at
fremtiden ligger i kibbutsen, i fælleden;
og i andet og andre,
og ord og sætninger, og mere end ord og sætninger for det og de,

menneskers tænkninger, var, er,
og forbliver mere omfattende end de sproglige og især de skriftsproglige,
og de historier, fortællinger, forløb der,
revolutionsforløb, udviklingsforløb,
var, er og forbliver derfor mere omfattende end kun sproghistorie, etymologi.

en strøtanke: meget fra vættetroen minder meget om nyere (science)
fiction ( digterier ), bla.a.: linda og valentin.

ligesom fælledskabet i fortiderne minder meget om det sandsynligvis kommende globalfælledsskab

randi christiansen

Vi må da gøre alt, hvad vi kan for at undgå fortidens katastrofale fejltagelse : den manglende frie og lige adgang til de fælles ressourcer.

det er af mange årsager godt ofte at nævne:
den naturhistoriske udvikling"s"
"genstande", især mennesker,
og naturhistorie,
( som fortiderne, samtiderne og fremtiderne );
og darwinismen"s" "genstande", og darwinisme;
og fælledskaber i fortiderne og i fremtiderne;
for det er godt at nævne noget muntert og lyst, i stedet for
så ofte kun at nævne de geocentriske verdensbilleder,
mht. menneskers praksisser, virken.

Jeg finder megen inspiration i Birger Steen Nielsen indlæg for et par måneder siden: http://www.information.dk/285588

Det er er skrevet som en reaktion på de forskellige mere eller mindre sammenhængende protestbevægelser rundt omkring i verden - og jeg mener BSN peger på andre betydningsfulde aktører end arbejderklassen; der er nye elementer i protesterne. De er forvirrende, men bærer osse fremad, fordi de er udtryk for behovet for at leve et ordentligt liv. Og BSN peger på hvad vi hver især kan gøre der hvor vi befinder os - i selvorganiserede aktiviteter i fællesskab med andre.

Jeg har plukket nogle for mig vigtige ciater fra hans artikel:

"Men selv om målene og formerne er vidt forskellige, er der også noget, der binder dem (protesterne) sammen — potentielt i hvert fald. Noget som man kan knytte håb til. Det er et ønske om at leve på en anden måde, om et menneskeligt liv. »Vi vil leve, overleve: det er for lidt«, som det hed i en italiensk kampsang i 1970’erne. Det var det politiske omdrejningspunkt for hele oprøret i 1960’erne og 1970’erne, ikke en ’livsstilsspecialitet’ for hippierne, som man åbenbart gerne vil se det i dag.

...Det er ikke tilfældigt, vi lærer protestbevægelserne at kende som pladser. Her opstår der nye former for offentlighed — en modpraksis til de neoliberale privatiseringsstrategiers nedbrydning af egentligt offentlige steder i byrummet. Frie, selvregulerede former for offentlighed: Det er på én gang effektive protestformer, yderligere rekrutteringsgrundlag for bevægelserne og begyndelser til en modmagt. Derfor bliver de ryddet med magt, og derfor dukker de op igen.

...Således peger disse bevægelser ikke narcissistisk på sig selv som bevægelser, men tilbage mod hverdagslivet, og dermed på alle menneskers forhåbninger. Ønsket om en ændring af hverdagslivet, af vores liv hver dag, det er, hvad de stræber mod og springer ud af. »Jeg vil ikke have en ny iPhone. Jeg vil have et nyt liv.« En anden måde at leve på.

…Det er, i nye former, også den politiske kerne i de aktuelle protestbevægelser. Det rækker ud over traditionelle forståelser af politik. Det er det universelle potentiale, der kan forbinde dem på tværs af deres forskellige konkrete situationer og mål. Og det forsvinder ikke bare, når den aktuelle protestsammenhæng ebber ud. Det gør det ikke, fordi det ikke er opstået med protesterne som sådan, men er den jordbund, de vokser frem af. ’Vi går langsomt, fordi vejen er lang.’…"

lige nogle bemærkninger som ligner sidebemærkninger:

også it-folk som evt. kunne påtænke at deltage i at forstyrre eller forvrænge socialisters eller kommunisters kommunikationer, f.eks. gennem internettet,
bør jo lige, ( hvis de ikke, kvikke som de jo siges at være ), allerede har indset, at hvis capitalisterne fortsætter så blive også it-folk, udsat for at også 90% af dem sparer capitalisterne så sandsynligvis snart udi arbejdsløshed:

----------------

middelklassen bør undlade at gå i vejen for arbejderne når arbejderne forener sig og evt. oprører;

bla.a. det her spørgsmål vil nok også communistcubanerne, nok gerne se usafpiloter svare på:

hvad gør millitærpiloter hvis capitalisterne fortsætter ?
altså før! capitalisterne har outsourset, crowdsourset, automatiseret, så meget at capitalisterne har sparet 90% af millitærpiloterne bort ?
søger andre job ? i en middelklasse under udtynding ? næppe!

–––––––––––––––

det er jo nok især proletarerne, arbejderne der kommer til at tage det endelig opgør mod kapitalismen;
men middelklassen er alligevel lidt interressant at anskue:

bla.a. programmører, symbolarbejdere, flypiloter, skibskaptajner, bør jo tvivle lidt på om de evt.lykkes
( særlig længe ) udi evt. at presse capitalisterne til ekslusivaftaler, protektionisme, så capitalisterne undlader:

outsoursinger, crowdsoursinger, automatisering

@ kim: hvad kan terapeuter så gøre - indenfor 'kapitallogikkens omfangslogiske status'?

Og hvad kan aktivistiske unge gøre?
De tilhører vel ikke lige 'arbejderklassen'...

Hvad kan fx EL gøre - er det et arbejderklasseparti?

Hvem er 'arbejderklassen' i øvrigt dagens DK? Fx arbejdere knyttet til virksomhederne pr korpsånd? Det er jo nok de fleste - på en måde.

de fleste mennesker vil jo nok
helst communisme, fælledeje,

på trods af disse tider hvor det verdensbillede der hævder jordkloden som midten, det geocentriske verdensbillede
synes atter at komme på mode.

randi christiansen

Ole Thofte - her et link fra Videnskab.dk vedr. kvantefysik :
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/schroedingers springbraet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ba00018d42-201201231_23_2012&utm_medium=email

sætningen:

det er svært at spå - især om fremtiden,

er måske morsommere end man skulle synes,
for de som betvivler den pt. officielle
varmelære, termodynamik

sætningen:

det er svært at spå - især om fremtiden,

er måske morsommere end man skulle synes,
for de som betvivler den pt. officielle
varmelære, termodynamik

----------

forklaring

at hvis det passer:

hvis den varmelære, termodynamik, eller noget i de retninger, næppe
almengælder, så er der næppe nogen objektiv, almengyldig måde til evt. at skelne mellem fortid, nutid, fremtid;

og den varmelæres almengyldighed,

betvivles jo af bla.
newton, wolfram,
mange såkaldte mekanister,
mange tilfældighedstilhængere,
mange flerverdenstilhængere ( multi"verser" )
mange naturdialektikere,
mange astrologer.

så for de er det såmænd hverken mindre eller mere svært at sige noget gyldigt om
fremtiderne, end om fortiderne, eller samtiderne.

det med fortider, samtider og fremtider og socialisme, fællesskab, socialdemokratisme, kommonisme, kommunisme:
at også fortiderne samtiderne og fremtiderne, er i forandringer, nogle af dem bla.a. til hverandre, og nogle af dem også på andre måder, og i andre retninger; og det og de allesammen så at sige også nogenlunde samtidigt - er i med :-)

ja, hellere fælleden, fremfor det verdensbillede med jordkloden som midterområde.

formodning:

de naturlige forløb, de verdenslige forløb, maskinerne, kroppene, dyrene, menneskene, naturen , verden; gør næppe spring;

forstillinger om dikskretheder, såsom bit der springer mellem et og nul, er netop kun visse it-folks eller matematikeres forstillinger eller alination eller fremgjorthed;
hvis de antager at det virkelig er sådan forløbene sker eller er.

nogle spørgsmål,

såsom om det er
er kommunismen eller naturhistorien
( naturforløbet, naturhistorisk udvikling),
som bør bestemme? der er svaret jo: både-og.

mht. spørgsmål
såsom om det er kommunismen eller astrologi som bør bestemme?
at der kan et virkeligt gyldigt svar vel ikke være
noget: både-og

–––

eksempel:

så masserne, folket, proletarene, løntrællene,
lader sig næppe narre til at nøjes med sovjetkommunisme, de vil maoisme

kommonisme, fælledskab, fællesskab, kommunisme, hvor
det eller de enkelte,
og det eller de særlige,
har frihed, masser af frihed, og
har plads, masser af plads

når arbejderne overtager jorderne, fabrikkerne, bankerne, så er det jo arbejderne der bestemmer
( lidt omvendt udtrykt: indenfor evt. naturloves rammer ),
der er princippet;
at det så vil forbløffe mange hvis arbejderne så ikke bestemmer at det bør blive nogenlunde som noget i retninger af af de glade forventninger om menneskevenlige samfund, osv.
det kunne være noget lidt andet.

så kommunisters prioriteringer bør vel snarere være at: indføre demokrati, folkestyre, også i danmark, og når det er gjort, så må det være op til folkestyret at tage stilling, også til hvad, og hvad næppe, som så bør fremstilles.

fra indlæg 3 jan 2005, om asetro.

( enhver lighed med afdøde eller nulevende tyske toppolitikere er, og var,utilsigtet ):

Det er jo ikke meget der er oplyst om Frigg, men vi kan kan jo begynde at gætte
på hvad der vil ske hvis hun får magt som hun har agt.

Frigg råder for husholdningen, og ordet økonomi betyder ordret oversat: Husholdningsstyring, hvis Frigg kommer til at råder for nationaløkonomien
får vi en planøkonomi der sparker røv,

ingen arbejdsløshed ingen sociale
tabere, mådehold med alt undtagen med arbejdsindsatsen ( Frigg straffer
dovne arbejdere ),

Frigg giver sig ikke af med at spå om fremtiden hun
agter
at styre den ( Deraf udleder jeg at hendes vilje går i planøkonomisk retning.
Ikke pga. diktatoriske tilbøjeligheder, men fordi der jo nødigt skulle være nogen der kom til skade ),

ingen sex efter kl 23 for folk skal
jo tidligt op og på arbejde,

rolige og stabile parforhold så folk kan
koncentrere sig om at bruge deres energi på arbejdet, osv.

-----------------------------------------------------------------

en selvtilstrækkelig økonomi / lære kan næppe gives for mennesker, hvis for nogen i det hele taget;
hver økonomi / lære, må i blandt blive nødt til at forsøge at "spå"
( dvs. undersøge, forske, søge nye saneserfaringer ) udenfor sig selv.
også derfor bør planøkonomi, aftaleøkonomi, kun være som "græsrodsagtige", gensidige aftaler.

end ikke dialektisk logik eller dialektisk materialisme, er en alvidende lære,
bla.a. må også den lære forandres med hver ny gyldig erkendelse, eller nye gyldige erfaringer,
på naturvidenskabens områder

Freddy Andersen

Så så Kim nu går du vist for langt.
Det skulle jo nødigt ende med kun onsdag, og med lyset slukket

formodenlig bliver fremtidernes lære ikke-isolationistisk,
altså de vil bla.a undlade
at fremvise, bla.a.
lødlære ( såsom farvelære, kunstlære )
og
størresleslære ( såsom matematik ),
så ofte, så meget, hver for sig;
et spørgsmålet er så om de nuværende
lærer, udover at kritiseres for meget ofte at gøre det
( fremvises hver for sig, som isolerede ),
om det så i øvrigt er ulejlighderne værd at kritisere også selve det, de hver for sig, i øvrigt
forvrænger eller forsømmer?
det kan det vel være.

for undtagelsesvist at holde sig meget til indledningartiklen

http://www.information.dk/291737#comment-501618

at hvis fremtiderne tilhører fælledskabet, så
bør det blive og forstås så meget mere
bedre og omfattende og nyere, så den i linket nævnte kritik godtages, og evt, fejl og mangler der nævnes udbedres

ja, sandsynligvis ligger fremtiden i kolkhosen

kommer det så de mange til gode
de mange løntrælle, proletarer, trælle, pædagoger, havnearbejdere,
landarbejdere, postbude, husmødre m/k, buschauffører, skolelærerer?
formodentlig ja,

endog kun lidt borte fra evermore;

de hævdede ofte:

at både i det nye verdens"billede"
og i det forrige verdens"billede",

var og er det muligt for de fleste mennesker at finde,
og de fandt det:

liv, lys, lykke , forår, lyst, socialisme, communisme,
frihed, lighed, fællesskab, arbejde, kunst, kunstudøvelser,

og det: kun lidt borte fra evermore

uendeligt? evindeligt?

næppe, men nok:

11/15 ende"dele" af uendeligheden evindeligheden,

det kom og kommer sig næppe så fuldt nøje

også mht. Fælledskabet, bør materialisme og eventuelle fremstillingsonkostninger aldrig forties.

Sider