Interview

Det går den rigtige vej med dyrevelfærden

En lang række reformer har forbedret dyrevelfærden siden 1990’erne, og Danmark er ofte foregangsland for hele EU i spørgsmål om dyrs rettigheder. Men der er en grænse for, hvor hurtigt forbedringerne kan gennemføres, understreger professor
Debat
21. december 2011

Det er faktuelt forkert, når debatten om dyrevelfærd i landbruget bliver afsporet med påstande om, at dyrene har det dårligere end nogensinde. Sådan lyder budskabet fra Peter Sandøe, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og formand for Dyreetiske Råd.

»At påstå, at ingenting er blevet bedre, og at det tværtimod står værre til med dyrevelfærden i dag i forhold til for to eller tre årtier siden, er simpelthen forkert. For mig at se er der ingen tvivl om, at der er kommet en række markante forbedringer for dyrevelfærden i landbrugsproduktionen gennem de sidste 20 år. Alt er langt fra perfekt, og der er fortsat meget arbejde at gøre. Men at sige, at det bliver værre og værre, er simpelthen historieforfalskning.«

— Kan du give nogle konkrete eksempler på et område, hvor dyrevelfærden er forbedret?

»Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere. Vi har fået krav om, at slagtekyllinger skal have en mørkeperiode, hvor de kan hvile. For køer er der blandt andet krav om, at koen skal have mulighed for at kælve i en kælvningsboks og skal gå sammen med kalven et stykke tid, siger Peter Sandøe. Han peger på, at der også er forbedrede forhold for svin. I dag går søerne løse, mens de er drægtige, og grisene har nu fået fast gulv og halm i staldene og overbrusningsanlæg i de varme perioder. Den slags fandtes ikke tidligere.

»Jeg kunne blive ved med at opremse eksempler. Men det er da rigtigt, at der er eksempelvis ikke en lov om, at køerne skal på græs. Eller om at søerne skal gå løse i den periode, hvor de har smågrise. Men det er forkert at sige, at der ikke sker fremskridt, for det gør der. Og også kontrollen er forbedret markant gennem de seneste årtier, til glæde for dyrevelfærden.«

Svinene flytter

— Er det så ikke på tide at blive mere ambitiøse, og sørge for, at køer eksempelvis skal på græs?

»Jo, vi skal være mere ambitiøse, når vi som forbrugere køber kød, men på grund af den internationale priskonkurrence kan alle problemer ikke løses via national lovgivning,« siger Sandøe. Årsagen er, at forbrugerne ikke længere kun køber lokale produkter. Går man ned i det lokale supermarked, er det let at konstatere, at en stor en del af de animalske produkter kommer fra andre steder i verden. Og når landbrugsproduktion en foregår på et internationalt marked, må reguleringen også tage bestik af situationen.

»Samtidig ved vi, at priserne i den grad bliver bestemt af udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Det vil sige, at selve ideen om at lave nationale regler, har en del begrænsninger. For stiller man for omkostningstunge nationale krav til husdyrproduktionen, så flytter den bare til et andet land, med færre krav og dermed lavere omkostninger. Og det får dyrene det jo ikke bedre af,« siger Sandøe og peger på Sverige som et eksempel. Der har man relativt vidtgående regler på dyrevelfærdsområdet, og det har medvirket til, at svenskerne har svært ved at klare sig i priskonkurrencen. I øjeblikket er produktion kraftigt vigende.

»For mig at se er konsekvenserne for dyrene det afgørende — det her handler altså ikke bare om, hvilke regler og love vi laver herhjemme.«

Dansk enegang duer ikke

— Så du mener ikke, at det hjælper på dyrevelfærden at indføre langt skrappere krav til landbruget?

»Vi skal selvfølgelig have regler, som fastsætter et anstændigt minimum. Men går vi for meget enegang ved at fastsætte omkostningstunge regler, nytter det som nævnt ikke noget set med dyrenes øjne. For det får bare produktionen til at flytte ud af landet, og der er intet, der tyder på, at vi danskere vil spise mindre kød af den grund.«

Sandøe peger også på, at de mange forbrugere i resten af verden, som i dag køber dansk svinekød, næppe vil betale ekstra for det danske kød. I stedet vil en stor del af produktionen komme til at foregå i områder, hvor der stilles mindre krav til dyrevelfærd, end der gør i Danmark i dag.

»Derfor kan jeg simpelthen ikke se pointen i at være skrappere, end den økonomiske virkelighed tillader.«

— Men dermed siger du vel så også, at Danmark ikke kan gøre store fremskridt alene? Skal vi bare sidde og vente på, at EU sætter sig for at forbedre dyrevelfærden?

»Nej, sådan hænger verden ikke sammen. Mange af de progressive tiltag på området, som Danmark indfører, bliver efterfølgende også gennemført af EU. De gældende danske regler om slagtekyllinger går for eksempel langt videre end EU’s regler. Med vores regler er det for eksempel lykkedes få fjernet hovedparten af de sår på fødderne — de såkaldte trædepudesvidninger — som er en meget dramatisk og smertefuld lidelse hos kyllingerne,« siger Sandøe og fortsætter: »Derfor er det simpelthen ikke sandt at påstå, at vi blot ligger under for EU, og ikke selv hverken vil eller kan forbedre vilkårene.«

Saglige politikere

— Denne debat bliver hurtigt både meget følelsesladet og meget uforsonlig. Det er, som om debattens fløje ikke skyr nogle midler, når det gælder om at angribe modstanderen. Hvorfor tror du det?

» Men i virkeligheden mener jeg faktisk ikke, at den danske debat er uforsonlig — sammenlignet for eksempel med debatten i USA og Storbritannien. Jeg synes faktisk ofte, at den er kvalificeret og pragmatisk. Der vil altid være de meget skingre stemmer, men sådan er det jo i alle spørgsmål,« siger Sandøe og understreger, at politikerne i hans øjne er fornuftige, når det gælder dyrevelfærdsspørgsmålet

»Det er glædeligt, for det er jo åbenlyst fornuftigt at insistere på, at det ikke nytter noget at stille krav, som blot flytter problemerne til skade både for dyrene og den danske økonomi.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sikke dog en gang sludder og vrøvl.

Der er fortsat også efter d. 1. januar burhønseanlæg i Danmark..

Forværing af forholdene for produktionsdyrene ses bladnt andet ved:

Køer går på betonspaltegulve hele året. Deres klove er ikke bygget som bjerggeders, og der er derfor sket en sekplosion i klovsygdomme.

99 % af alle smågrise får klippet det meste af halen af, selvom det er forbudt. For ellers bider de i hinandens haler i frustration over de trange og kedsommelige vilkår de lever under.

Seørne skal på et tidspunkt - når dispensationen udløber engang - gå løse i drægtighedsperioden. Indtil da står de fikserede i tremmebåse uden bevægelsesfrihed til bare at klø sig lidt på bagparten eller vende sig. Først mens de bliver tvangsbefrugtede 4 uger, og 3 uger mere, hvis graviditeten ike påvises. Så over i det fri med minimalt rode og ligge materiale. Dernæst en uge før forventet fødsels igen fiksation i tremmebåsen, hvor de 3 uger med egne smågris kan øges med yderligere tid med ammegrise, hvis der er for mange smågrise i stalende til de søger, der har født.
Og så om igen.

Slagtekyllinger gå i store haller i strøelse, der kun skiftes, når de indfanges til slagtning.

Alle disse forhold eksisterede ikke for 3 årtier siden i særlig udbred grad, men det er dagligdagen for produktionsdyrene i dag.
Og så kommer det grumme:

HVIS IKKE LANDBRUGET FÅR LOV AT FORTSÆTTE DISSE USMAGELIGE OG TIL DELS ULOVLIGE FORHOLD SÅ FLYTTER MAN PRODUKTIONEN TIL LANDE, HVOR FORHOLDENE ER VÆRRE.

Retten til legal dyremishandling kræves optholdt for ellers er der ikek grundlag for at opretholde produktionen her til lands med den store dyrevelfærd, der hersker.!!!!!!!

Det er sgu kvalmende.

»Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere." Går ud fra at Peter Sandøe mener 2012.

Som formand for Dyreetisk Råd burde Peter Sandøe være bedre informeret. I flg. Dyrenes Beskyttelse er sandheden, at der efter pres fra Europæiske dyreværnsorganisationer er taget en fælles Europæisk beslutning om, at de traditionelle burhønssystem pr. 1. januar 2012 bliver forbudt i EU. Afløseren bliver det såkaldte berigede bur.

Burhøns vil stadig være burhøns, men de får det lidt bedre. Burene skal nu indeholde en rede, strøelse, mindst 15 cm siddepind pr. høne samt en anordning, hønsene kan slide kløerne på.

I stedet for 600 cm2 plads pr. høne skal der nu desuden være mindst 750 cm2. Det vil sige en pladsforøgelse på størrelse med et postkort.

Hvis formanden for dyreetisk råd mener, at der her er tale om "markante forbedringer" er det vist på tide at genopslå formandsposten i Dyreetisk Råd.

Lina Christensen

"Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere".

Forkert.
Der vil fortsat være burhøns i Danmark efter 1. januar, blot vil de gamle bure være skiftede ud med de såkaldt 'berigede' bure. I de gamle bure har hver høne 600 cm2 (dvs. 16 høner pr. kvadratmeter), mens en høne i et 'beriget' bur har 750 cm2 (13 høner pr. kvadratmeter).

Jeg har normalt stor respekt for Peter Sandøe, men når han ikke har styr på noget så basalt, er jeg i tvivl om, hvorvidt resten af artiklens indhold kan tages for gode varer.

Henrik Kuske Schou

"I stedet vil en stor del af produktionen komme til at foregå i områder, hvor der stilles mindre krav til dyrevelfærd, end der gør i Danmark i dag."
Jeg kan ikke se, hvorfor Peter Sandøe skal blande sig i, hvor i verden produktionen skal foregå. Allerede nu er en del landmænd rejst ud af landet og startet produktion der. Det er noget som sker både omkring svin og planteavl. Det er noget som hel tiden sker og vil ske. Vi skal ikke bare gå på kompromis med dyrevelfærden fordi det går ud over nogle enkelte landmænd. Iøvrigt ser jeg ikke det som Sandøes funktion at politisere over hvor i verden produktionen skal ligge. Hans funktion som formand er at komme med indspark til politikerne om dyrene lider eller ikke. Ikke at lave politik.

Dyreetisk Råd har også modsat sig et forbud mod sex med dyre.
Fordi man ikke vil skade en minoritetsgruppe af mennesker med disse lyster..

Så skidt være med dyrene, det går ud over.

Dyreetisk Råd og min bare.......

Peter Mollerup

Det går for langsomt med dyrevelfærden
Af Peter Mollerup, Formand for Dyrenes Venner og DOSO
Peter Sandøes kronik ”Det går den rigtige vej med dyrevelfærden” den 21/12 bør have et par kommentarer med på vejen. For nok er det rigtigt, at der på visse områder er sket forbedringer for dyrene de sidste 10-15 år, men for langt de fleste danske landbrugsdyr er forholdene fuldstændig uacceptable. Og når forbrugeren læser om disse ”store fremskridt”, kan man forledes til at svigte dyrene og undlade at købe de dyrevenlige og økologiske produkter. Og lad det være slået fast én gang for alle: Det er helt nødvendigt, at forbrugerne i langt højere grad er villige til at betale en merpris for varen, hvis danske landbrugsdyr skal gives en bedre tilværelse.
Der kan også sættes store spørgsmålstegn ved eksemplerne på de forbedringer, som nævnes:

”Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere” – Jo, der er bestemt burhøns. De sidder bare i såkaldte berigede bure, hvor berigelserne er minimale og utilstrækkelige.

”Koen skal gå sammen med kalven et stykke tid” – Ja, men kun i 12 timer!

”grisene har nu fået fast gulv og halm i staldene” – Nej, i langt de fleste danske svinestalde er der enten ingen halm eller ganske lidt, og det faste gulv er kun en mindre del af stalden

Som sagt er der sket forbedringer for dyrene, men de er små og tager ikke fat på de aller væsentligste forhold: De fikserede grisesøer, manglende plads og halm til slagtesvin, rutinemæssig halekupering og kastrering af pattegrise, alt for stort medicin forbrug, køer, som aldrig kommer på græs og mink som bider hinanden i burene.
”Jeg kunne blive ved med at opremse eksempler”, skriver Peter Sandøe om forbedringerne, men jeg kan godt love for, at det kan jeg også, når det gælder forhold, hvorunder dyrene lider.

Mona Blenstrup

Hvis eksempler fra formanden for dyreetisk Råd er lige så forkerte, som hans udtalelse indtil videre har været, så kan han godt holde bøtte. Indtil han får tænkt sig lidt om eller undersøget sagen ude i virkeligheden.

Så længe vi som forbrugere ikke er villige til at betale forskellen sker der ikke noget. Når man står med valget mellem 400 gr øko-oksekød til 30 kr og 500 gr til 20 kr, vælger de fleste den sidste mulighed. Selvom de så er oh så forargede når billeder af produktionen dukker op i medierne, så er det ikke dét der dukker op i bevidstheden, når folk står med en lang indkøbsliste. Vi er nogle af dem i verden der bruger den mindste del af vores indkomst på mad. Hvis der skal ske noget på dyrevelfærdsområdet er det OS der skal efterspørge. Det går ikke hurtigt nok at bede politikkerne om at lave love og regler som i sidste ende bare flytter produktionen ud af landet. Produktionen flytter ud netop fordi vi ikke er villige til at betale den forskel.

Så længe vi som forbrugere ikke er villige til at betale forskellen sker der ikke noget. Når man står med valget mellem 400 gr øko-oksekød til 30 kr og 500 gr til 20 kr, vælger de fleste den sidste mulighed. Selvom de så er oh så forargede når billeder af produktionen dukker op i medierne, så er det ikke dét der dukker op i bevidstheden, når folk står med en lang indkøbsliste. Vi er nogle af dem i verden der bruger den mindste del af vores indkomst på mad. Hvis der skal ske noget på dyrevelfærdsområdet er det OS der skal efterspørge. Det går ikke hurtigt nok at bede politikkerne om at lave love og regler som i sidste ende bare flytter produktionen ud af landet. Produktionen flytter ud netop fordi vi ikke er villige til at betale den forskel.

Signe Andersen

@lisa ståhl: ja, men det ansvar ligger i højere grad hos politikkerne end hos forbrugerne!

Se evt. denne http://www.danske-dyreinternater.dk/dyrevelfaerd