Kronik

Man bliver ikke it-kompetent af at købe en ny computer

Regeringen har afsat 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen. Men strategien fokuserer for meget på nye krav, tests og isenkram og for lidt på at ruste underviserne til at gøre nye teknologier til en aktiv del af deres pædagogik
Debat
16. december 2011
Hvis lærerne mangler kompetencer til at inddrage ny teknologi i deres pædagogik, opnår kommende generationer næppe de kompetencer, regeringen drømmer om.

Hvis lærerne mangler kompetencer til at inddrage ny teknologi i deres pædagogik, opnår kommende generationer næppe de kompetencer, regeringen drømmer om.

Kissen Møller Hansen

Vores børn håndterer nye teknologier langt hurtigere og bedre end mange voksne. Derfor bliver de typisk dygtigere til at bruge de nye medier og forstå teknologiens begreber og betydning. Mange af dem ender som hjemmets teknologieksperter.

Danske skoler og institutioner har et ansvar for, at kløften mellem teknologi og mediebrug i skole og fritid ikke bliver for stor — og for at vores børn og unge bliver forstående og kritiske brugere af alle de nye medier.

Det er en stor udfordring. For den teknologiske udvikling går stærkt, og de digitale discipliner er svære for mange skoleledere, lærere og pædagoger, ligesom det er økonomisk krævende at følge med udviklingen.

På vores lærer- og pædagoguddannelser på UCC har vi gjort digitalisering til et særligt strategisk indsatsområde, fordi vi ønsker, at fremtidens lærere og pædagoger også bliver frontløbere, når det gælder om at anvende de nye teknologier pædagogisk. Vi ved, det kræver en stor indsats. Helt konkret handler det om at løfte kompetenceniveauet blandt underviserne og skabe de rette studieunderstøttende faciliteter.

Handler om mennesker

Det er en vigtig erkendelse, at digitalisering også handler om mennesker og ikke kun om maskiner og isenkram. Ingen er i stand til at være i front på al teknologisk udvikling. Vores børn og unge skal heller ikke have alle de nyeste medier og teknologier ved hånden i skolen hver dag. Men pædagogisk tilrettelagt brug og anvendelse af forskellige teknologier skal nødvendigvis blive en mere naturlig og integreret del af hverdagen. Og her er der en opgave at løfte både i børnehave og folkeskole.

Eksperter fra UCC har i år gennemført to undersøgelser af it-brug i skoler og børnehaver.

Den ene undersøgelse viser, at brugen af nye interaktive tavler i skolerne nogle steder risikerer at være et pædagogisk og læringsmæssigt tilbageskridt, fordi tavlerne ikke anvendes på en måde, der udnytter deres indbyggede muligheder optimalt.

Da hver enkelt tavle er en relativ stor økonomisk investering på et skolebudget, kan man lidt firkantet sige, at det er bedre at investere i én ny tavle med medfølgende pædagogisk implementering end to nye tavler uden.

I det store perspektiv kan det altid bedst betale sig at investere løbende frem for med års mellemrum at afsætte store beløb til massive digitale udbygninger. På den måde sikrer man sig fokus, ligesom man er sikker på hele tiden at råde over nyeste teknologi.

Den anden undersøgelse viser, at mange kommuner hverken har planer eller strategier for, hvordan pædagoger og børnehaver kan bruge digitalt udstyr. Kommunerne er primært opmærksomme på, hvad digitalisering kan bruges til administrativt og organisatorisk, men kommer til kort, når det gælder om at bruge den som et pædagogisk redskab i forhold til børnene.

Det betyder dog ikke, at der ikke findes rigtig gode eksempler på, hvordan digitalisering kan inddrages pædagogisk som en del af læringen. F.eks. bruger en skole de ældre elever som en slags it-læringsagenter, og en børnehave har succes med at inddrage teknologi i naturprojekter og fokuserer f.eks. på at ansætte pædagoger og pædagogmedhjælpere med indsigt i og interesse for nye medier.

Forkert fokus

Eksemplerne er vigtige, for de illustrerer, at det med en gennemtænkt pædagogisk implementering er muligt at nå de mål, som er fastsat i regeringens strategi for it i folkeskolen. Helt præcist sigter regeringen på støtte til indkøb af digitale læremidler, effektiv distribution af digitale læremidler, trådløst netværk på skolerne inden 2014, adgang til computere for alle elever frem mod 2014, videreudvikling af nationale test og afgangsprøver, klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål og forskning og udvikling af it-baserede læringsformer.

De syv initiativer er hver for sig væsentlige og fornuftige, men i sin helhed rummer strategien også to væsentlige risici.

Den ene er, at vægten i anvendelsen af de 500 millioner kroner tipper mod de første seks initiativer, som primært har kvantitativ karakter. Det vil sige, at fokus rettes mod isenkram, test og prøver og mod administrative og organisatoriske målsætninger.

Men det vil være en fejltagelse at tro, at udstyrsmængden er proportional med læringseffekten. Vi løser jo heller ikke læseproblemer ved at købe flere bøger.

Mere it er ikke nødvendigvis afgørende, men bedre it i folkeskolen kræver fokus på pædagogisk implementering i den faktiske undervisning med inddragelse af ledelse, lærere og elever. Man bør med andre ord rette fokus mod den kvalitative dimension. Groft sagt er det let nok at købe udstyr, etablere netværk og opstille målsætninger. Det svære er at få det hele til at spille sammen i praksis i en skolehverdag med rigtig mange dagsordener og udfordringer. Eksemplet med interaktive tavler illustrerer tydeligt læringsmiljøets betydning for den digitale integration.

For langsom læring

Kun det syvende initiativ retter sig mod, hvordan der kan etableres en digital kultur i undervisningen. Men også det er behæftet med en væsentlig risiko.

For når der tales om forskning og udvikling af it-baserede læringsformer, bliver slutningen meget nemt, at vi har brug for mere forskningsviden fra universiteterne, eller at der skal kanaliseres flere midler til at producere nye undervisningsmaterialer, som skolerne skal købe. Det skaber risiko for, at det syvende initiativ i regeringens strategi ikke får effekt for folkeskolens praksis på kort sigt.

Det er rigtig synd, når der allerede findes solid evidensbaseret viden om, hvad og hvordan der skal sættes ind.

Derfor opfordrer jeg regeringen til at skele til den viden, professionshøjskolerne allerede har om, hvordan praksisnær viden kan videreudvikles, omsættes og formidles til reelle effekter i undervisningen — også på kortere sigt.

Her er der tale om anvendt viden og forskning i tæt tilknytning til opgaverne og udfordringerne i velfærdsinstitutionernes praksis — derude i virkeligheden.

Udvikling af velfærd

Digitaliseringsområdet er i det hele taget et rigtig godt eksempel på den rolle, professionshøjskolerne kan spille i udviklingen af Danmarks velfærdsinstitutioner. I øjeblikket har vi ingen fast bevilling til denne opgave, så vi er afhængige af tildelinger af globaliseringsmidler, som udløber i 2012.

Efter regeringsskiftet er det klart, at mange på professionshøjskolernes område knytter håb til, at nye vinde vil blæse omkring vores rolle i forhold til at udvikle velfærdsinstitutionerne. Finanslov 2012 gav desværre ikke næring til det håb.

Imens vi venter på diskussionerne om, hvad der skal ske, når globaliseringsmidlerne udløber, var det måske en idé at lade os sætte fokus på, at pædagogisk tilrettelagt brug og anvendelse af ny teknologier. Målet skal være at gøre det til en naturlig og integreret del af skolernes hverdag. Måske kan det være med til at sikre, at regeringen får valuta for den halve milliard kroner, den har tænkt sig at bruge på it-indsatsen i skoler og børneinstitutioner.

 

Laust Joen Jakobsen er rektor på Professionshøjskolen UCC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Haastrup

Stakkels børn.

Martin Haastrup

- Født til flegmatiske fladskærme...

Lige så store ambitioner, der har været for at anskaffe massevis af dyrt edb grej, lige så stor ulyst har der været til at satse seriøst på den pædagogiske side. Skolens EDB kyndige har i al den tid, der har været EDB på skolerne, været en lærer, der af personligt engagement gik ind i området. Arbejdsbyrden har og er sikkert i perioder enorm. Lidt kursusvirksomhed er der, men i det store hele er det EDB lærerens viden og indsats i opdatering af det EDB faglige, der i hele forløbet har været den pædagogiske drivkraft.
Disse lærer, der er deres vægt værd i guld for den teknologiske del af skolens pædagogiske virke, er lidt ildesete. Knubbede ord som ”skruetrækkerpedeller” og andre nedladende ytringer kommer jævnligt ud gennem sidebenene på kolleger, ledere og selv skribenter i folkeskolen.
Så hvis i vil EDB, så sats på EDB læreren. De skoler, der har en dygtig, engageret og offervillig, en kaldet, EDB lærer, har et fungerende til velfungerende EDB system. Og når i prøver at finde essensen på en forbilledlig skole, løber udviklingen så stærkt, at det afsluttende tiltag til undervisning er forældede.
Det er EDB læreren, der, af det der bedst kan sammenlignes med et kald, har ført EDB frem. Stol på dem, lad dem sammensætte den efteruddannelse de har brug for. De er højt uddannede specialister med en solid baggrund i lærerfaget, og de udfører deres arbejde til normal lærerløn uden smålig skelen til tidsforbruget.

It er et middel til læring, ikke et mål i sig selv. Lærerne burde på efteruddannelse i hvordan IT kan bruges i undervisningen som didaktisk og pædagogisk virkemiddel. Og i stedet for de 15 millioner kroner man har anvendt til at lave kampagnen godtdukom.dk kunne og skulle man efter min mening have lavet noget efteruddannelse, herunder it-efteruddannelse, for lærerne, udi didaktik og pædagogik.

Martin Haastrup

IT er det rene tids-og ressource-røveri. Der er ikke noget at komme efter. Tværtimod - Stjæler opmærksomheden på IT, dets muligheder, dets begrænsninger, undervisning i kritisk holdning til det osv - den tid og ressourcer lærerne egentlig behøvede for at skabe en mere menneskevenlig, varm, levende og alsidig pædagogisk ramme sammen med børnene og de unge. Pengene var givet bedre ud til nedsættelse af klassekvotienter, fjernelse af kontrollister og you name it.

Skrot alt det billige tidsrøvende meningsløse og fordummende IT-isenkram og begynd istedet for, at lære børnene at bruge deres sanser på at iagttage verden og livet omkring dem og dem selv UDEN mikro-elektroniske cyber-hyper-filtre for øjnene.

Man underviser jo heller ikke børn i at bruge en mobil-telefon.

Skolen, børnehaverne og de pædagogiske institutioner i det hele taget burde være et FRISTED FRA IT for børnene.

Som artiklen SELV starter med at konkludere: De har RIGELIGT af det i forvejen og de lærer på no time at bruge IT hurtigere end de voksne.

Brug pengene og ressourcerne på at skabe FRISTEDER FRA IT for børnene i stedet. Deri ligger automatisk et vink til børnene om at lære sig at være KRITISKE overfor IT: De opdager at den sundeste måde at forholde sig til verden og livet på, andre mennesker osv. - er ved at GØRE DET SELV ved hjælp af sine EGNE SUNDESTE LEVENDE SANSERS FULDE BRUG.

Børnene bliver over-intellektualiserede af IT i skolerne idag. Og dagligdagen i al almindelighed selvfølgelig, ikke mindst. Al denne IT-intellektualisering LUKKER børnenes (og også vi voksnes selvfølgelig) SUNDESTE SANSER for DET AUTENTISKE MØDE MED VERDEN OG LIVET OG MENNESKER osv. og hindrer dem således faktisk i, at lære at forholde sig kritisk til IT. Deres sanseapparater svækkes og sløves i stedet for vækkes. De bliver i forvejen i samfundet forsøgt gjort til IT-Lemminger af IT-industriens aggressive agitation: KØB den her mobil! Se her! Klik her! Kom her! Læs her! Alle har ret til en i-pod, a-pod, u-pod. Facecrook, facehook, facelook, Twitter-fritter osv i det uendelige. Det har ingen ende. Vi bliver BOMBARDERET OVERALT I DØGNDRIFT.

Derfor siger jeg som jeg gør: Den bedste måde at lære at børnene at blive sig kritisk bevidste overfor IT er ved at give DEM ET FRISTED FRA IT i de pædagogiske institutioner og i stedet give dem nogen IT-fri autentiske livs-oplevelser der kan vække og styrke deres fulde sansers brug, deres sundeste eftertænksomhed og selvstændige spirende tankevirksomhed, fremfor BEDØVE dem og fordumme dem med MASSE-MEDIE-PROPAGANDA.: WWW.DUM-DUM-I-HOVEDET.DK

Man jeg kan forstå at man fra de voksnes side længst har opgivet ævred, at skabe noget SUND MODVÆGT til den mere eller mindre skruppelløse og MASSIVE MARKEDSFØRINGSPROPAGANDA som IT-industrien benytter sig af idag. Man er selv hoppet med på vognen.

Jeg kan forstå, at denne propagandas fordomme om at ’UDEN (adgang til) IT er du bare LOST og sat af’ florerer i bedste stil blandt de pædagogiske medarbejdere SELV, som skal undervise pædagogerne i at undervise børnene i at blive mere IT-kritiske. Så tror da pokker at verden, skolen, institutionerne, samfundet og børnene ser ud og opfører sig som de gør. Men det er nu en gang kun en FORDOM - en total forskruet IT-MARKEDSFØRINGSHISTORIE OG INTETSOMHELST ANDET.

Verden er ikke blevet bedre af at alle ejer eller har fået adgang til IT. Menneskene er ikke blevet bedre til at kommunikere med hinanden efter alle har fået adgang til IT. Tværtimod og jeg kunne blive ved – har al opmærksomheden vi bruger på IT i det daglige UDHULET og TYVSTJÅLET vores i forvejen TRUEDE MULIGHEDER for at være sammen med hinanden på AUTENTISK MANER.: KVALITETS-TID, SAMTALE, NÆRHED, MENNESKEVARME, ÆGTE KONTAKT, ÆGTE LÆRING, ÆGTE SANSNING osv.

Nej IT er i min optik den store forbryder som effektivt har reduceret vores samvær med hinanden til en FJERNSTYRET mikro-elektronisk PLASTIC-OG SILICONE-OPLEVELSE. Plastic-kontakt, plastic-viden, plastic-undervisning, plastic-information, plastic-kærlighed…plastic plastic plastic…Cortex Plastique (Rygrad af plastic)

Så tror da pokker, at de som er ansat til at skulle være IT-pædagogiske agenter på skolerne bliver set skævt til.

Derfor: Stakkels børn - Født til flegmatiske fladskærme...

rækkefølgen nu er knap så god,

for først når kommunismen en gang bliver virkeliggjort, så kan og bør netop
det så ægte folkestyre og de ægte elevråd, jo så tage stillinger: også til hvor, hvornår, hvordan og hvor meget evt. it.

IT er noget opreklameret lort - se bare på billedet - en gammelkendt type bredskærm prøver at imponere nogle stakkels børn ...

Martin Haastrup

Man kan og bør stille sig endnu flere kritiske spørgsmål:

Er en hvilkensomhelst samfunds-administrerende virksomhed blevet lettere og mere effektiv af at have fået indført IT?

Har IT-'Revolutionen' - læs: IT markedsføringshistoriens propaganda holdt sit 'økologiske' løfte: Papirbesparende, ressourcebesparende (De bruger næsten ingen strøm...) effektiviserende ('Det går meget hurtigere med IT osv..') og så fremdeles - Har det holdt sine løfter?

Er vi blevet klogere, bedre til at kommunikere med hinanden, mere saglige og seriøse, mere oplyste, i vores omgang med al denne information, som informations-teknologien har stillet til vores rådighed?

Hvordan med vedligeholdelsen af maskineriet - hardwaren, rent praktisk? - Er vi blevet bedre til alle 'gør-det-selv-løsningerne' eller har vi bare måtte resignere og opgive og overlade det til og betale en ny generation af mere eller mindre service-mindede 'nørder', at redde vores crashede harddisk, opgradere vores styresystemer, checke vores PC for virus osv.

Og hvad med softwaredelen: Er vi blevet bedre til at tage vare på og beskytte personlige data? Hvordan med alle farerne, som nogen forsøgte at advare os imod, men hvis stemmer blev tiet ihjel og totalt tromlet af det jeg nu vil tillade mig at kalde de neo-liberale IT-friheds-markeds-elefanter. Altså faren for misbrug af personlige oplysninger og data fra offentlige/private instansers side? Var og blev det så sikkert og trygt som de lovede?

Hvordan med selve oplevelsen at ’surfe’? Fandt du hvad du søgte? Eller måske snarere det modsatte: Du fandt netop måske netop ikke hvad du søgte? Var det bedre hvis du havde kigget i telefonbogen? Hvad med tiden du bruger på at kommunikere med dine omgivelser pr. E-mail? Oplever du, at du i din kontakt med omverdnen generelt sparer en masse tid og besvær ved hjælp af E-mail-redskabet? Eller det modsatte måske? Nu er du overbebyrdet med alle mulige E-mail som du aldrig kan overskue at svare på overhovedet + at de ressourcer du egentlig skulle bruge på at pleje din omgang med andre mennesker i virkeligheden – autenciteten – de bliver nu i stedet for brugt på at svare på, eller meddele, at du ikke kan ikke svare, bede om forståelse for at du ikke kan svare lige nu (E-mail-’telefonsvarer’) eller simpelthen række armene i vejret og…

I min optik er udviklingen dybt beklagelig og i relation til artiklen vil jeg faktisk påstå, at forsøget på via pædagogiske IT-agenter, at skaffe de stakkels børn noget reel kritisk sans overfor IT - Kan sammenlignes med at ville lære børnene at undgå at blive alkoholikere, ved skemalagt at servere dem et par milli-liter alkohol-smagsprøve-drinks af forskellige varianter og mærker i små plastic-målebægre i skoletiden. Så kan de lære det.

I min optik er vi på mindre end 20 år blevet gjort så dybt afhængige af IT i alle afskygninger og former, at min ovenstående kritik om IT-FRI-ZONE på de pædagogiske instituioner, selvfølgelig må forekomme de fleste absurd. Dét er problemet i dag som jeg ser det. Og det bliver endnu værre for de nye generationer. De får endnu sværere ved at skille sig af med og beskytte sig mod IT-tornadoens neoliberale altdominerende fremmarch. De er blevet hooked. Det er blevet gjort ligeså ’naturligt’ som at drikke og spise og sove og have regelmæssig afføring at bruge sine ’gadgets’. Overalt. Med hvem som helst, hvor som helst, nårsomhelst. Døgnet rundt. 24/7/365. Ja, man er faktisk YT hvis man ikke er ’med’.

Jeg deler det op => næste kommentar => =>

Anne Marie Pedersen

Jeg kan sagtens være enige i, at IT har en masse problematiske sider ifm. bureaukratisering af vores samfund og it-afhængighed. Men når nu vi rent faktisk har så meget IT, så er det da en fuldstændig rigtig og skarp pointe, at vi har brug for lærere, der kan lære elever god it skik. Det være sig fx kildekritik. Eller sociale spilleregler. Beskyttelse af personlige oplysninger. Hvor meget man bør dele med andre. Hvordan man kan bruge IT til at kompencere for individuelle faglige vanskeligheder. Måske også, hvordan man kan søge informantion hos det offentlige. Osv.

Og det er lærerne ikke rustet til. Og det bliver de heller ikke med endnu et smartboard.

Martin Haastrup

Praksis har imidlertid bevist overfor mig selv, at min skarpe kritik holder:

Jeg tog mere el. mindre frivilligt ca. 1 1/2 års pause fra IT - da min internet-opkobling ’crashede’ sommer i fjor. (igen) og lod lortet være og gik så i al den tid og mærkede efter i mig selv hvad der egentlig skete.

På samme måde, som da jeg omkring 2005, var det vist, modigt men beslutsomt kylede tossekassen ud for good. Tænk at det er 6 år siden nu… – Jeg savner det ikke mere – Jeg bruger min computer+skærm som DVD-video i stedet. De penge som jeg brugte på licens (=2200.-/år = 183,33.-/md til videoer = ca. 3-4 nye DVD HVER måned!) bruger jeg på at forkæle mig selv med nye og gamle film som jeg elsker. – Jeg bestemmer selv mine GLO-pauser i modsætning til f.eks. TV3 oa. Og jeg er FRI FOR REKLAME-SPAMMERIET!

Jeg mærkede først et savn af dimensioner, et HUL indeni mig – men som påfaldende nok temmelig hurtigt blev erstattet af LETTELSE og en stadig stigende evne til virkelig IGEN at kunne FOKUSERE og koncentrere mig om, registrere, mærke, være/blive opmærksom på i mig, hvad det egentlig var jeg gerne ville med mig selv og min tid, mine evner og mit liv.

Jeg konstaterede altså, at jeg uden fri vilje, bare ved at tænde for maskineriet var blevet suget ind i og drænet mere eller mindre for al selvstændig villen og følen og handlen. - Ja, at IT faktisk var endnu værre end TV fordi jeg via internettet nu også var i direkte inter-aktion med mediet. Det var ikke bare en fjern-syns-udsendelse. Nej jeg blev selv en del af fjernsynsudsendelsen ved f.eks. at skrive på den her debat og det kunne jeg nu mærke og konstatere hvor mange ressourcer det kostede mig.

Samtidig blev jeg mere og mere klar over hvor bange jeg var blevet gjort, for at ’blive sat af’ – blive dummere – gå glip af en masse 'nødvendig' information osv. Og hvor ubegrundet denne frygt denne egentlig i virkeligheden var. Ja, at det faktisk ikke var andet end en stor fed løgn. En snedig og udspekuleret neoliberalistisk IT- markedsføringshistorie.

Mere og mere gik det op for mig at folk ikke alene blev gjort dummere, altså betalte i dyre domme for at få deres opmærksomhed fixeret i deres ’gadgets’ af IT-’revolutionen – nej, de blev også gjort fjendtligere og mere højrøvede for at sige det mildt. Alle de nedladende blikke. Al hetzen, udstødelsen, foragten osv som jeg oplevede blev sendt mod mig ’IT-analfabet’. Altså at de kompenserede for bedraget ved at på en måde selv gøre sig til agenter for den skræmmekampagne som de selv ikke kan, vil eller tør gennemskue eller tage konsekvensen af.

Nej, man bliver ganske vist ikke IT-kompetent af at købe en computer. Jeg glemmer aldrig hvordan jeg spildte timer-dage-uger-måneder da jeg fik min første PC. Et bedrag af dimensioner! Effektivt havde man skabt et videnskabeligt vidunder-middel, som viste sig at være dummere end en dør i praksis: Lortet kan kun og KUN eksistere og fungere hvis jeg fuldstændig accepterer, at UNDERKASTE MIG og behandle det på dets egne primitive betingelser. Et forkert tryk, klik o.lign. og fanden var/er løs i laksegade! En ren TYRAN! Intet mindre!.

Spørgsmålet er i min optik snarere om man overhovedet bliver kompetent til noget som helst ved at købe en computer? Og at det er dét spørgsmål som pædagogerne for alvor må stille sig på instituionerne, og højskolerne og seminarierne, når de påstår at de vil/i højere grad har brug styrke lærernes IT-faglige kompetancer i børnenes interesse.

Jeg kan så udmærket forstå og hylder bestemt artiklens argumentation. Men jeg mener altså som sagt, man i stedet bør tage konsekvensen fuldt ud nu og simpelthen bruge pengene på noget bedre og gøre institutionerne for børnene og de unge til IT-FRI-ZONER.

I stedet for give dem noget kvalitets-voksen-opmærksomhed, noget voksen-nærvær, nogen grænser, nogen muligheder for at blive hørt, set og beundret, anerkendt og at den vej rundt, som jeg har anført øverst, med garanti vil være den bedste og mest sikre middel til at sikre sig at børnene og de unge helt af sig selv – indirekte, modtager IT-kritisk læring.

Det er de erfaringer med IT jeg selv har gjort på min egen krop i hvert fald.

Martin Haastrup

Jeg er forsåvidt enig Anne-Marie og også i artikelens holdning/krttik af regeringens prioritering af midlerne (500 mio) - Men som du kan læse er min holdning simpelthen den, at pengene bliver givet bedst ud til, at lærerne, istedet for at IT-kvalificere sig yderligere - simpelthen 'tager ungerne med en tur i skoven og har det sjovt'... 8-)

Altså skaffer dem nogen autentiske livs-oplevelser, som jeg vil påstå helt af sig selv - indirekte - føder en sund og naturlig kritisk sans og skepsis fra ungernes side mht. deres brug af IT.

Afstanden i tid og pausen lærer dem det selv - af sig selv. Mener jeg. Underbygget med mine personlige erfaringer i praksis beskrevet ovenfor. Jeg ved godt det lyder fanatisk alt for drastisk eller mærkeligt. Men min påstand bygger på helt menneskelige erfaringer med mig selv. Jo længere væk jeg kom fra IT, jo mere blev min sundeste og naturligeste skepsis forøget. Og det har vist sig at holde vand efter jeg er vendt tilbage fornylig. Min evne til kildekritik osv. er blevet forøget i markant grad. Uden at jeg har gjort noget for at lære mig 'kildekritik'. Jeg har bare LEVET.

Børn som er endnu mere følsomme end jeg - vil skulle behøve endnu mindre doser af IT-FRI-ZONER i praksis og tid for at kunne genvinde og 'hele' deres sundeste naturlige skepsis er mit postulat. Ad intellektuel vej tror jeg altså ikke man opnår at gøre dem mere 'bevidste'. Snarere måske tværtimod endda.

Det må blive et åbent spørgsmål til debatten her.

Det er et meget interessant synspunkt du kaster på bordet Martin E Haastrup. Og specielt spørgsmålet om alt det som it gør, egentlig har gjort vores liv meget lettere og bedre, eller om det er den anden vej rundt, som du også er inde på Martin.

Udover udfordringerne med selve isenkrammet for de af os, som ikke går under betegnelsen nørder og tids- og pengerøveriet, så er det min påstand, at lovgivning og administration og dermed det at være borger i vores samfund, er blevet mere og mere komplekst i takt med, at man kan lave it-programmer som kan administrere regelsættene, som specialister, jurister o. lign. har konstrueret. Og dermed en fremmedgørelse overfor den enkelte borger, som jo typisk hverken kan eller har tid til at sætte sig ind i hele moletjavsen. Og så har vi netop afhængigheden af eksperterne og vænner os til at følge dem fremfor at lære at mærke efter inde i os selv og bruge vores sunde fornuft og intuition. Det varer sikkert ikke længe før der kommer regler for, hvor man må slå prutter og hvor høje de må være. Og vi vil sikkert ikke engang synes, at det er mærkeligt!

I virkeligheden er en meget stor del af det arbejde der udføres på kontorerne ligegyldigt, men hvem vil være de første til at indrømme det, og begynde at bruge tiden på noget der virkelig betyder noget.

Erik Fromm har engang sagt:

"Til trods for det dybt rodfæstede behov for kærlighed, anser man næsten alt andet for at være vigtigere: succes, prestige, penge, magt. Vi bruger næsten al vor energi på at lære, hvordan vi skal nå disse mål, og så godt som ingen energi på at lære kunsten at elske."

Jeg vil gøre hans ord til mine.

I har forbandet ret i meget af det i skriver. Vores samfund er druknet i EDB fascination, og som følge af svage ledere blevet et uhyre. Handlekraft er blevet til indberetninger, handleplaner og profiler med et voldsomt tidskrævende arbejdspres til følge, og forbløffende ringe effekt.
Men EDB har også andre sider. Jeg kan genkende jeres holdninger fra flere lærerværelser, og problemet er for mig ikke at EDB er der og kan bruges med stor pædagogisk effekt, men at vi alle skal være inden for snævre rammer, for at passe i ”grimt ord”s kontrolsystemer.

Men jeg har oplevet gode og fængende undervisningsforløb, hvor edb har været et fantastisk hjælpemiddel, f. eks. Avisen i Undervisningen, hvor brugen af EDB gav et resultat, som eleverne var utrolig stolte over. Jeg har haft elever, der har fået videregående uddannelse udelukkende i kraft af IT hjælpemidler.
Jeg har også set elever fuldstændig væk i en lærers fortælling, eller oplevet dem dybt engagerede i forløb, hvor IT ikke havde en plads.
Jo IT er godt nok, men ikke som et pres på lærerne. Er du ikke rigtig med på det og har du ikke en EDB kyndig pædagog til rådighed, er IT galmandsværk. Det burde være en grundsten i et skolevæsen, at der skal være plads til alle både lærer og elever. Og jo mere frihed en skole har, jo bedre trives åndslivet, og det er vel det, der skal bære igennem.

jens peter hansen

der kan lære elever god it skik. Det være sig fx kildekritik. Eller sociale spilleregler. Beskyttelse af personlige oplysninger. Hvor meget man bør dele med andre. Hvordan man kan bruge IT til at kompencere for individuelle faglige vanskeligheder. Måske også, hvordan man kan søge informantion hos det offentlige. Osv.
Og det er lærerne ikke rustet til. Og det bliver de heller ikke med endnu et smartboard.

Skriver Anne Marie Pedersen.
Mener du at lærerne ikke kan søge oplysninger hos det offentlige og ikke har kendskab til sociale spilleregler ?
Det er da helt evident at masser af lærere ikke er på forkant med hele it-verdenen, men de fleste kan efterhånden klare det meste. Nu er det imidlertid ikke sådann at fordi man får en laptop så bliver man enorm dygtig til matematik eller tysk. På Ørestadsgymnasiet har man nu lavet strenge regler for hvornår man må bruge sin computer, da alle bare sad og lallede på facebook.
På Universitetet, hvor jeg går nu på historiestudiet, bliver vi introduceret til computeren som et søgeredskab til, nåh ja bøger. Ellers bruges it-teknologi overhovedet ikke, hvis man lige undtager en evig advarsel mod bruge Wikipedia.
Selv har jeg indtil for nylig undervist i fransk i folkeskolen. Her er der forskellige programmer med udfyldningsopgaver lavet af gode mennesker. Her er mere, men især mindre sjove spil, som man kan more sig med. Hvis man vil skrive med en fransk klasse er det naturligvis også muligt, men jeg tror de fleste finder ud af at efter et par gange er
det røvkedeligt. Smartboard er faktisk ret smart. Man kan vise nyhedsudsendelser, man kan fyre musik af og man kan få eleverne til at lave små oplæg, komponeret af hvad de har fundet på nettet. Gennem hele forløbet kan ungerne lave præsentationer på nettet og gør det. Mundtlighed er derimod lidt sværere at praktisere. Her ville en tvungen udveksling med en fransk skoleklasse derimod give pote. Det er dog ikke penge til. Lejrskoler er i forvejen næsten skåret væk. Direkte menneskelig kontakt og relationer til personer er der ikke råd til. Hvis en brøkdel af de penge der hældes i mælken,oliven og vinen blev brugt til udveksling, ville sprogundervisningen få et gevaldigt skub. Privatskoler kan praktisere det, men i den offentlige skole er det ikke muligt medmindre forældrene betaler, hvilket faktisk er forbudt.
IT er en gave som kan bruges og bliver det. Men at det skulle kunne løse alle mulige problemer i skolen tror jeg ikke på. På den skole hvor jeg arbejde indtil i sommer har der ikke været afleveret noget skrevet i hånden i 15 år. På universitetet er man først nu ved at gå over til elektronisk aflevering og man afleverer stadig rundt omkring håndskrevne opgaver med gennemslag Her kunne et lille kursus i den grad være på sin plads.

Mon da man gik fra mundtlige fortællinger over til skriftrullen og senere til bogen, at man havde det på samme måde? Nogen der mente at folk med bøger havde "Papir rygrad"?

Mon nogen argumenterede i hvordan man missede alt det sociale i at sidde rundt omkring en bål og få fortalt historier man senere selv kunne fortælle videre?

Hm ja der er sket en revolution i hvordan vi processer information, men mon ikke at det bringer nogle gode ting med sig?

Samfundets mange problemer kan ikke skyldes IT, men mere dets borgere der fortryder deres beslutninger!

http://www.youtube.com/watch?v=Xl8LlGgRdTQ