En milepæl i den danske køns- og ligestillingsdebat. Så enkelt kan den nye rapport om mænds ligestilling fra tænketanken Viden om Mænd (VM) beskrives.
VM er sammensat af førende mandeforskere med henblik på at komme med konkrete forslag, som kan inspirere politikere og meningsdannere.
Det er ikke, fordi det har skortet på indlæg i debatten om mænd og ligestilling i Danmark de senere år. Tværtimod. Men til forskel fra tidligere indlæg anlægger rapporten en videnskabelig tone uden generaliserende konklusioner om den samlede mandestand.
I debatter om emner som barsel, manglende ligeløn, prostitution og vold i hjemmet bliver hankøn ofte fremstillet i stereotype vendinger, der underkender maskulinitetens mangfoldighed.
VM’s rapport formår noget så sjældent som at tale om at forbedre mænds ligestilling og anerkende den udsathed, som mange mænd oplever og lider under. De mange gode konkrete forslag er formuleret, som var de et udkast til særlige manderettigheder: Mænd skal have bedre adgang til behandling af sygdomme, som overvejende rammer mænd, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme og depression. Vigtigheden af den type initiativer understreges blandt andet af mænds lavere levealder og overrepræsentation i selvmordsstatistikken.
VM foreslår videre, at mænd skal have samme rettigheder til barsel som kvinder og forbedrede muligheder for at tage en uddannelse. Mænds behov som fædre skal anerkendes, og der skal iværksættes initiativer, der tilgodeser de socialt udsatte og mænd med en kriminel fortid, så de får en plads i samfundet.
Alle sammen banebrydende, næsten revolutionerende ideer. Nu bliver det spændende at se, hvorvidt de omsættes til reel politik.
Nuancer
En anden force ved rapporten, som adskiller den fra andre indlæg i ligestillings- og kønsdebatten, er vægtningen af mangfoldighed blandt mænd. Det kommer til udtryk i rapportens opmærksomhed på de forskellige behov, mænd har, alt efter deres sociale og kulturelle baggrund, alder, seksualitet, uddannelsesniveau samt fysiske og psykiske sundhedstilstand. Mandestereotyperne er erstattet af et nuanceret syn på mænds individuelle behov og rettigheder i et ligestillet samfund.
Hvis man kan tale om mangler i rapporten, er det i nogen grad udeladelsen af spørgsmålet om repræsentation af udsatte mænd. Ikke kun arbejdsløse, syge og hjemløse, men i det hele taget mænd, som føler sig udeladt af fællesskabet, og som ikke har nogen institutioner, de kan henvende sig til. Diskussionen om ’tabermænd’, som verserede i diverse medier i efteråret, var en påmindelse om det demokratiske problem, som består i, at det overvejende er akademikere, politikere, erhvervsfolk og journalister, der tegner debatten om køn og ligestilling, mens mænd fra lavere sociale klasser yderst sjældent høres. Samtidig er det svært at få øje på institutioner og politikere, der taler disse mænds sag.
Hvis man skulle komme med et tillægsforslag, kunne det derfor være at yde statslig assistance til at nedsætte et Manderåd eller et ’Manfo’, ligesom der eksisterer et Kvinderåd og et Kvinfo, og således sikre udsatte mænd indflydelse og repræsentation.
Det skal nævnes, at Kvinfo var en af de institutioner, der støttede VM’s rapport. En fin gestus fra et organ, som primært varetager kvinders interesser.
Man skabes som mand
Et mere væsentligt problem, som rapporten afspejler, og som kendetegner ligestillingsdebatten mere generelt, er den manglende definition af, hvad vi mener, når vi taler om ’mænd’ (og dermed også ’kvinder’). Det er underforstået, at ’mænd’ er biologisk anderledes, men VM henviser samtidig til betydningen af mænds etnicitet, socialitet og seksualitet. Det er klart, at rapporten ikke kan rumme alle kønsperspektiver eller tilgodese alle grupper, men det havde pyntet på helhedsindtrykket, hvis den også omtalte personer, som opfatter sig som både mænd og kvinder, som midtimellem eller som hverken eller. Transpersoner, transseksuelle, transvestitter, hermafroditter og andre tredjekøn kunne føle sig overset.
En af kønsforskningens centrale strømninger i nyere tid synes ikke at have sat sit aftryk i de 30 forslag. Her tænker jeg på queer-perspektivet, som udfordrer opdelingen i mand/kvinde til fordel for hybride køn og komplekse kropskonstruktioner. Synet på mandekønnet som biologisk betinget er for længst erstattet af synet på mandighed som et produkt af sociale normer.
Filosoffen Simone de Beauvoirs udsagn om, at, »man ikke fødes som kvinde, man skabes som kvinde«, gælder naturligvis også mænd. De paradigmeskift burde måske i højere grad kunne aflæses i et ellers revolutionerende bidrag, som forhåbentligt vil fremme samtlige køns vilkår i Danmark.
Christian Groes-Green er ph.d., adjunkt, antropolog og kønsforsker ved Roskilde Universitet
Fantastisk at læse en artikel i Information, hvor mænd ikke generelt fremstilles som sexafvigende pornorobotter!
"Det skal nævnes, at Kvinfo var en af de institutioner, der støttede VM’s rapport. En fin gestus fra et organ, som primært varetager kvinders interesser."
Så vidt jeg kan se (og husker fra tidligere pressedækning) ligger VM under KVINFO. Det gør det til en noget mindre fin gestus. Placering som en del af KVINFO skinner også igennem af rapporten: Den flyder over af forslag om særrettigheder og ting, staten skal gøre mere. Ingen steder nævnes ting, civilsamfundet kan gøre, eller ting, staten kan gøre mindre (første rapport fra VM, og værnepligten nævnes ikke? Det er imponerende).
"Synet på mandekønnet som biologisk betinget er for længst erstattet af synet på mandighed som et produkt af sociale normer."
Det er det måske hos en snæver kreds af socialkonstruktivistiske kønsforskere, men virkeligheden har det med at være ligeglad med, hvad vi mener, og heldigvis har det meste af befolkningen det med at være ignorere så tåbelige udsagn.
""Transpersoner, transseksuelle, transvestitter, hermafroditter og andre tredjekøn kunne føle sig overset."
Ja, uha da. Pas på med det. Det ville være frygtelig synd for de stakkels mennesker. Tænk at blive overset - når man nu netop gør så meget for at blive set.
Desværre bliver denne slags kommentarer altid okkuperet at mænd, der absolut ikke vil høre tale om ligestilling under nogen omstændigheder, hvis ordet barsel eller KVINFO nævnes. Straks ryger man i harnisk, og al tale om andre emner skrottes.
Der er ellers nok af emner, f.eks.:
”forbedrede muligheder for at tage en uddannelse. Mænds behov som fædre skal anerkendes, og der skal iværksættes initiativer, der tilgodeser de socialt udsatte og mænd med en kriminel fortid, så de får en plads i samfundet.”
Ganske vist er der ikke noget der hedder ”De unge fædre” på tv, og dermed ingen eksponering af de unge fædres problemer, og ganske vist er det sjældent at de yngre mænd står med ansvaret for børnene i hverdagen – hverken de enlige eller dem i parforhold, men det skulle da undre mig meget, hvis ikke de har andre problemer, der godt kunne fortjene lidt opmærksomhed.
Det er ikke kun et problem, at det fortrinsvis er akademikere, politikere, erhvervsfolk og journalister, der tegner debatten om køn og ligestilling, men også at det er gamle stivstikkere, der sidder i netdebatter og vil bestemme hvilke rettigheder yngre mænd skal have. De føler sig åbenbart så angrebet af og i opposition til kvinder, at de vil gøre ALT, for i det mindste at vinde en netdebat.