Læserbrev

Vi må lære, at vi har mindre nu

Tiderne, hvor varer fra Danmark solgte sig selv, er forbi. Uden for Danmark har de varer, som i design og kvalitet er lige så gode som vores
17. december 2011

I 2008 fik hele den vestlige verden en økonomisk røvtur. 50 års overforbrug af materielle forbrugsgoder, både store og små, huse og fladskærme, gældssatte private og nationer på et niveau, hvor økonomierne ikke kunne bære mere. Materialismen spillede fallit, og vi så en ny økonomisk virkelighed.

Krisen varede et år, og i sommeren 2009 var den forbi. Siden har vi set en masse damage control, men krisen har været forbi i to et halvt år. Det viser sig ved, at den nye regering stort set ikke har kunnet holde de løfter, vælgerne fik før valget.

Den er et administrationsselskab, som gør, hvad den kan, inden for de givne økonomiske rammer. Ingen overraskelse, for der er vel ikke nogen ved deres fulde fem, der havde troet andet? Det havde dog ikke været anderledes med en borgerlig regering.

Det er derfor en ulykke at diskussionen om velfærd foregår med udgangspunkt i de materialistiske værdier fra før krisen. Et umuligt udgangspunkt, da de penge, der skal til, ikke eksisterer og aldrig har eksisteret.

Vi må give de, som har behov for hjælp, nok til at de kan leve et anstændigt liv, og vi andre må så tilpasse os det liv, der er råd til i den nye økonomiske verdensorden. Glem ’jeg har ret til’-mentaliteten. De dage er forbi.

Nyd dog tilværelsen

Vi må omtænke de værdinormer, der styrer vort samfund, og afgøre om vi vil lade de menneskelige eller de materielle værdier styre vore liv. Vælger vi det sidste, er det vejen til tabet af den egentlige velfærd.

Tiderne, hvor varer fra Danmark solgte sig selv, er forbi. Uden for Danmark har de varer, som i design og kvalitet er lige så gode som vores, og de er meget længere fremme i skoene for at sælge.

Hvis Danmark ikke skal gå helt bag af dansen, er danskerne nødt til at indse, at krisen er forbi, og intet længere kommer af sig selv. Vi kan ikke agere, som om der kommer en ny opblomstring, når krisen slutter, for den er slut.

Vi må acceptere den nye økonomiske virkelighed, uden tanke for, hvordan det var før. Økonomien ændrer sig ikke radikalt, før man i Indien, Kina og Brasilien tjener noget, der ligner det, vi tjener i Danmark, og indtil da må vi arbejde mere for vores løn, se minimale lønstigninger og et velfærd som ikke bliver bedre.

Men hvad fanden forhindrer os i at leve livet fuldt og nyde tilværelsen?

 

Bo Jacobsen, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er enig med Bo Jacobsen i at – ” Glem ’jeg har ret til’-mentaliteten. De dage er forbi.” – men husk hvem der fremdyrkede denne mentalitet til det yderste med frie valg til dit og dat uden tanke for vor fælles samfund. – Var det ikke OVK s kæphest , at alt skulle markeds gøres og borgerne skulle være forbrugere.

Problemet med den holdning, der udtrykkes i dette indlæg er, at det eneste, der faktisk mangler - i verden, ikke blot i Danmark - er penge! Der er mad nok til alle, der er alle de materielle goder, folk kan drømme om, selvom det så måske ikke er så godt for miljøet, hvis alle biler kom ud at køre. Og mangler der noget, er der masser af arbejdskraft til at udbedre den fejl.
At vi skal forbruge mindre giver ikke økonomisk mening, kun økologisk og moralsk.