Læserbrev

Nødvendigt at spare på forsvar

Danmark er midt i en økonomisk krise, hvilket betyder at vi må prioritere vores indsatser — også inden for forsvaret
19. december 2011

Presset fra finanskrisen er støt stigende i Europa og i USA, og ligesom resten af den offentlige sektor er dagens forsvar underlagt disse hårde realiteter. Vores samfund er i en sparetid, og derfor må forsvaret selvfølgelig også spare.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget; besparelserne bør nemlig give anledning til mere overordnede overvejelser om, hvad Danmarks forsvar skal indeholde, hvilke opgaver der skal løses, og hvordan kapaciteter skal prioriteres.

Den sparerunde på 3 milliarder kroner, som vi står overfor, kan ikke alene løses ved effektiviseringer. Hvis statens budgetter skal hænge sammen, må der heller ikke i forsvaret være hellige køer.

Det betyder, at der skal ses på traditionsbestemte elementer med friske øjne. Det gælder bl.a. områder som værnepligten, kasernerne og det Anders Fogh Rasmussen har kaldt smart defense. Værnepligten er et forældet og dyrt rekrutteringssystem, der stammer fra dengang, Danmark havde et behov for at forsvare nationen.

Det kan gøres billigere og mere tidssvarende. Forsvaret skal ikke længere værne om nationen Danmark, og forsvarets arbejde følger ikke længere af en pligt. Forsvaret skal i stedet kæmpe om rekrutteringen af de unge på lige vilkår med andre dele af den offentlige sektor ved at gøre uddannelsen og jobbet så attraktivt som muligt.

Smart defense

Desuden skal vi se på kasernerne. Her bør vi også arbejde os ud af de vante konstellationer, og undersøge, hvilke kaserner det giver mening at holde kørende, og hvor de gør størst gavn i forhold til arbejdspladser og beliggenhed.

Slutteligt skal Danmark udarbejde det såkaldte smart defense, hvor der laves en arbejdsdeling mellem de allierede NATO-lande. Vi har fortsat brug for en hær, et flyvevåben og et søværn, men vi skal i højere grad se på, hvilke spidskompetencer det danske forsvar råder over og prioritere disse områder.

Danmark er midt i en økonomisk krise, hvilket betyder at vi må prioritere vores indsatser — også inden for forsvaret. Det betyder dog ikke at vi ikke skal have et forsvar. Det skal vi. Men vi skal have et forsvar, hvor innovation og effektiv økonomistyring går hånd i hånd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

1) Morten: Nå ja. Også søværnet?

2) Hvis jeg lige tager mine gamle marxistiske briller på, bare for et øjeblik, så er den krise, vi nu står i, et skoleeksempel på, at kapitalismen, immanent, en gang imellem, har brug for et ragnarok.

Det er en lovmæssighed, som har holdt sig.

Jeg tror ikke, at vi er på vej væk derfra...snarere tværtimod, hvis vi ser, hvordan EUs ledere har ageret de seneste par måneder og hvor enormt stærke centrifugalkræfterne er.

Der kommer en krig igen i Europa. Hvornår og hvordan kan ingen af os sige. (Jeg var på ferie i Jugoslavien i slutningen af 80erne og kunne hurtigt se, at den var ved at være gal....men ingen vidste selvfølgelig præcis, hvad der ville ske).

Men vi bevæger os hurtigt derhen, hvor der ikke længere er nogle politiske løsninger på konflikterne og hvor regeringerne ikke har nogen demokratisk legitimation.

I den her situation burde Holger hellere kræve, at vi købte tre millioner AK-47 geværer end at vi afrustede.

Den voldsomme nedskæring af forsvaret - præsenteres som en følge af krisen og generelle nedskringer i staten - men det er jo tydeligvis et målrettet politisk valg.

Eftersom finansloven vistnok lød på 686 mia. kr. i 2011 - og regeringens finanslov for 2012 lyder på omkring 695 mia. kr. - da skal der generelt ikke spares 15% i statens forbrug.

Men man har rigtig nok udmeldt - at forsvarsområdets budget skal beskæres med omkring 15% - nok den største procentuelle nedskæring i nogen styrelse.

Andre områder får flere midler i finansloven for 2012 - så påstanden "vores samfund er i en sparetid, og derfor må forsvaret selvfølgelig også spare" - burde rimeligvis lyde: 'vi har besluttet, at forsvaret skal beskæres voldsomt, mens andre områder begunstiges'.

Det ville være givetvis være en populær udmelding blandt mange SF-vælgere og potentielle SF-vælgere - så det kan undre, at SF sælger besparelserne på forsvarsområdet som et kedeligt resultat af krisen - ikke en politisk sejr for SF.

At man så skal tænke sig om - når man implementerer besparelsen - er givet.

"Forsvaret skal ikke længere værne om nationen" - Holger og konen skrotter kanonen - familien er underrettet. SF rømmer altså Danevirke - hvad skal der så ikke blive af os allesammen i Neuropa ...

Hvordan var det nu lige med denne eventuelle forskel mellem S og SF - undskyld - mellem VOK og SSF, og har RV omsider fået knækket sablen ...

Godt vi stadig har helt andre steder at gå hen ...

Tænk, jeg synes det hele lyder som noget fordrukkent sludder.

Intet er dog så skidt, Vi har ikke længere brug for... derfor skal vi... ikke længere en pligt... på så få sætninger, jeg får ondt i hovedet.

Søværnet - forstået som en militær organisation indrettet med henblik på krigsførelse til søs - er så godt som nedlagt.

Det danske søværen er nærmere en kystvagt end krigsflåde - for nærværende råder søværnet ikke over egentlige kampenheder - så ud fra et pacifistisk synspunkt er der ikke længere så meget at komme efter hos søværnet.

Mads Kjærgård

Tja uanset hvad, så betyder det vel mere arbejdsløshed eller? Tror ikke at de 17 miilarder kickstart nytter noget, når regeringen sparer alle andre steder! (ja undtagen på sig selv)

Forsvar eller angreb to forskellige ord som bruges i flæng fordi menneskeheden har opfattet det som en ret at tage eller bekæmpe magt gennem brug af våben,i dag våben som kan bruges anonymt,så dem der dræber ikke ser lidelsen.
Men det er jo altid de andre som er onde og os der er gode uanset hvilket samfund vi står i.

Det undrer så mig at vi her i sparetider ikke arbejder langt mere seriøst på at finde alternativer til konfliktløsninger gennem forskning i fred og konflikter og langt dybere forsøg med ikke vold.
Jeg er så ikke så naiv at jeg tror at militæret forsvinder i min tid, men jeg vil altså også til enhver tid tage afstand fra rød revolution med våben i hånd.

Thomas H. Pedersen

Jeg syntes nu at disse sparerunder i forsvaret er ved at være for meget dog mener jeg at nedlæggelse af værnepligten og slankning af forsvarets top som forsvarsministeren har sagt han vil gøre.. en yderlig slankning af bunden eller nedlæggelse af endnu en kaserne eller kampvognene det vil være idiotisk...

Danmark har vist ikke alt for meget forsvar - men nok om det.

Det spøjse er, at artiklens forfatter( og flere andre politikere) omtaler Danmark som værende i økonomisk krise samtidig med, at den udenlandske valuta strømmer ind i Danmark , fordi Danmark er en "sikker havn" hvis man har store pengebeløb.

Vi må vel hen ad vejen kunne finde ud af, om vi har en krise eller om vi er fint kørenede i forhold til resten af EU ???

... vi skal have et forsvar, siger han.

Hvorfor mon det ? Det siger han intet om, kun at det skal være billigere.

Enig med kommentaren overover ... minder om fordrukkent schluddher ...