Klumme

Økonomisk vækst i vor tid

Med samme troværdighed, som Chamberlain i 1938 lovede ’fred i vor tid’, forsikrer nu verdens mægtigste i COP17 om evig ’business as usual’
13. december 2011

Balancerende med tungen så vidt muligt lige i munden og skyldig hensyntagen til både Gud og hvermand samt alle betydende parter i samfundet noterede det danske pressebureau Ritzau for blot en måned siden (15. november):

»Om ganske få år er det for sent. Så kan vi ikke længere begrænse klodens hedetur til to grader, men må imødese temperaturstigninger på mellem 3,5 og seks grader i dette århundrede. Det er budskabet« — ikke fra en biodynamisk gulerodsspisende økofanatiker i sundhedssandaler og brøndkarse op til lårene, men — dr. Fatih Birol, cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA).

Tirsdag præsenterede agenturet sin dystre årsrapport World Energy Outlook 2011 i København. »I 2017 vil døren blive lukket — og lukket for evigt,« understreger Fatih Birol. Baggrunden er stigende CO2-udslip og øget afbrænding af kul og olie. »Bekymring over økonomien har fjernet opmærksomheden fra energipolitik. CO2-udslippet nåede rekordhøjde i 2010 og udgifterne til olieimport er også tæt på rekordniveau«. Især transportsektoren og de store ulandsøkonomier sluger mere energi. Den globale bilpark vil (hvis menneskeheden stadig fortsætter business as usual, red.) fordobles til 1,7 milliarder biler frem mod 2035. I dag er der 500 biler pr. 1.000 europæere, mens 1.000 kinesere kun råder over 30 biler. Det sidste tal vil vokse dramatisk, forudser Fatih Birol. »Og vi har ingen grund til at bebrejde Kina. De gør blot, hvad vi har gjort i mange år.«

Uforståeligt

Ganske rigtigt: Bekymring over økonomien har fjernet opmærksomheden fra energipolitik. I en sådan grad, at klima- og energiminister, Martin Lidegaard i weekenden måtte vende hjem fra verdensmagternes COP17-klima-aftale i Durban med denne konstatering: »Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe hul mellem det, som videnskaben anbefaler os at gøre, og det, vi rent faktisk gør. Vi må konstatere, at den her aftale ikke kan sikre kloden den tograders målsætning, som hele verden ellers er enig om. Det er rigtig, rigtig skuffende og uforståeligt.«

COP17 endte med en køreplan, der skal blive til en bindende aftale i 2015, som dog først I 2020 skal føres ud i livet. Tre år efter at det er for sent, døren bliver lukket — og lukket for evigt.

Altså: Økonomisk vækst i vor tid.

Til selve naturgrundlaget for økonomisering med materielle, sanselige naturgoder — med stor sandsynlighed ifølge langt størstedelen af naturvidenskaben — bryder sammen. I den mere end to graders klodeopvarmning og de deraf følgende konstant selvforværrende vandstandsstigninger, ørkenudbredelser, oversvømmelser, hedeture, skybrud, istidsdannelser, orkaner, epidemier, større eller mindre miljøkrige, strømme af miljøflygtninge og andre natur- og samfundsekstremiteter.

Med kun visakortets abstrakte digitaler stående tilbage. Lige noget for alverdens, i hvert fald den vestlige verdens, moderne topøkonomer. Med Fatih Birol, Tim Jackson og et par enkelte andre ’topøkonomer’ som de undtagelser, der bekræfter reglen.

Uforståeligt, kalder klima- og miljøministeren det.

Ingen frigørelse

Tja, det er det vel. I betragtning af, at den irrationelle tro på en almægtig, alvidende og algod gud ifølge gængs viden og moderne dogmatik skulle have været på retur i århundreder og nu hævdes at være erstattet af den rationelle anerkendelse af naturvidenskaben. Hvorfor så pludselig nu begynde at benægte naturvidenskaben? I alle tilfælde i praksis? Som nu sidst på COP17-topmødet i Dubai i weekenden?

Eller er forklaringen den, at vi moderne vesterlændinge aldeles aldrig i praksis har erstattet en irrationel tro med noget som helst grundlæggende rationelt?

En kendsgerning er det i hvert fald, at hele det moderne projekt med sin påståede bekendelse til naturvidenskaben hidtil har været uløseligt knyttet til kapitalismen. Som om kapitalismens krav om ubegrænset økonomisk vækst (akkumulation) af kapitalinvesteringerne — for hvorfor dog ellers investere uden udsigt til afkast? — ikke bygger på den mest skingre irrationalitet, som tænkes kan. Troen på en materiel natur uden grænser.

Der kan argumenteres for, at netop dele af den jødiske, græske og kristne religiøsitet og den efterfølgende europæiske og amerikanske, sekulære, verdslige modernitet i særlig grad fremelskede og fremelsker troen på menneskets ubegrænsede magt over og forbrug af naturen i dens materialitet.

Det kræver nærmere undersøgelser, for nu kræver den rationelle naturvidenskab, at den langt om længe frigøres fra sin afhængighed af os, vi irrationalister, vi satans kapitalister.

Frigørelsen lykkedes ikke på COP17-topmødet i Dubai i weekenden. Om ganske få år er det for sent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Den er jo helt oppe at vende nu. Den næste vækstbobbel betyder et skred ud over afgrunden. Det er bare ikke erkendt af vores politikere. Erkender nogle det og siger det højt, mister de den politiske magt.

Vi kan stille Lykketoft og Nyrup over for hinanden. Den første siger åbent, at vi ikke kan fortsætte i samme skure. Den anden, at vi bliver nødt til at skabe vækst (grøn ganske vist).

Jeg får lige et billede ind: Goebbels står på talerstolen og skriger: ”Ønsker I den totale vækst?” og vi svarer: ”Ja”.

Lad os sammenligne jordens truende klimakatastrofe med billedet af en synkende båd ude i det åbne hav. Båden har en læk, men der er endnu ikke overhængende fare for at båden synker. Hvilken strategi skal samfundet i båden vælge?

Business-as-usual-båden.
Selv om motoren årligt øger sine omdrejninger og forårsager slitage og dermed flere huller i båden, må vi fortsætte uanfægtet. Vi kan ikke stoppe fremskridtet. Mennesket har altid løst problemerne, når de blev tilstrækkeligt alvorlige. Fremtiden vil helt sikkert opfinde en maskine, der vil kunne øse hurtigere end der løber vand ind af hullerne. Derfor skal vi fortsat øge vækstmotorens omdrejninger.

Lomborg-båden.
Lækken skal ses i sammenhæng med alle de andre problemer i båden. En cost-benefit analyse viser, at vi får mere for pengene ved at kurere søsygen hos folkene i båden og ved at forske i skibsbygning, så vi i fremtiden kan bygge bedre skibe.

Skeptiker-båden.
Årsagen til lækken er ikke motorens hastighed og deraf følgende slitage. Lækken er ikke menneskeskabt, men skyldes, at solen tærer på skroget og derved danner huller. Derfor kan vi ikke gøre noget, for solen vil jo altid skinne. Der løber altid vand ind i skibe. Det har der gjort lige siden de første skibe blev sat i søen for mange tusind år siden. Hvorfor skulle denne læk være mere alvorlig end alle tidligere læk?

FN-båden.
Vi er enige om, at hullerne skyldes motorens hastighed og er dermed menneskeskabt slitage, men kan ikke blive enige om at stoppe slitagen endsige mindske hullerne. De, der tidligere har skabt de største huller synes, at alle skal være med til at tætne alle huller, mens de der tidligere kun har skabt små huller, nu synes, at de er berettiget til at skabe lige så store huller, som de, der tidligere har skabt de største huller og som fortsat vil øge farten og dermed gør hullerne endnu større.

Kapitalisme-båden.
Vandindløbet skyldes, at båden ikke er privatiseret. Når bådens mange bestanddele som kabys, ror, motor og ikke mindst pumper bliver privatiseret og sat på aktier, vil konkurrencen på langt sigt medføre en ligevægt, hvor der pumpes lige så meget ud, som der løber ind. Kapitalen søger derhen, hvor den kan få størst afkast. Og så længe der kun løber begrænset vand ind, vil kapitalen få større afkast ved investering i større motorkraft. Først når vandet er steget så meget, at båden begynder at synke og besætningen vil betale hvad som helst for at stoppe vandet, vil kapitalen få tilstrækkelig afkast ved at stoppe hullerne. Men er det for sent?

Ngo-NOAH-båden (ikke at forveksle med Noa’s ark - og dog…).
Motoren må straks sættes på lavere omdrejninger og helt ophøre om få dage. I stedet skal vi rebe sejlene og udelukkende bruge vinden til bådens fremdrift. Mange vil hævde, at det er at sætte fremskridtet i stå. Men hvorfor skal vi have så stor fart i båden?

Niels-Simon Larsen

Og så lige den med, at vi ikke mere tror på religionen og nu heller ikke på videnskabsfolkene. Eller også er det fortolkerne, formidlerne vi vender det døve øre til. Måske ønsker vi ikke indblanding i noget som helst, der kan være en bremseklods for vores personlige succes. Så enkelt kan det godt gøres op. Både religion og videnskab er velkomne under forudsætning af, at de promoverer vores personlige forehavender. Det giver selvfølgelig en slingrekurs, der ender i grøften, men så længe den går, går den. Efter det bliver der kun vræleri i stride strømme.

Vi må heller ikke glemme, at nogle af verdens mest intelligente mennesker er engagerede i verdensfjerne projekter (rejser i rummet), ikke i redning af Jorden.
Det er fascinerende at se udsendelser med astronomer, der har opdaget nye galakser, men samtidig undrer jeg mig over, at de tør gå langt ud på de tynde grene. På et eller andet tidspunkt, må grenen knække. Det kan være peak oil og peak-en-hel-masse-andet, men efter vores (de fleste debattører her i trådene) sker det snart. Vi får se. Desværre kan man ikke glæde sig til at få ret.

Man må gøre, hvad man kan (den enkle visdom efter Maren i Kæret).

@Niels-Simon: "Måske ønsker vi ikke indblanding i noget som helst, der kan være en bremseklods for vores personlige succes."

Nej, ethvert for det enkelte menneskes succes eller sindsro ubelejligt videnskabeligt faktum vil, synes det, hos langt de fleste blive undsagt. Det forekommer mig, at det moderne menneske sammensætter sit værdigrundlag ikke ud fra, om det er logisk konsistent, men ud fra om det føles rart. Som i en form for supermarked fylder man sin vogn med de værdier, der får én til at føle sig godt tilpas - skide være med om det grundlæggende hænger sammen eller ikke. Og derfor, for eksempel, er det heller intet problem for forældre at udstyre deres børn med cykelhjelme, for de skulle jo nødigt komme til skade, og samtidig bedrive en forbrugsadfærd, der med sikkerhed vil skade børnenes fremtidige liv.

At markedsøkonomiens ukrænkelighed bliver prioriteret højere end klimaets ukrænkelighed, det har vi nu fået gentaget for syttende gang.

Skulle vi ikke til at gøre noget ved det her satans vækstbegreb.?

Vi kunne jo starte med at holde Enhedslisten fast i deres løfte, som de afgav den 17 juni 2011 i nedenstående kronik her i Information.

http://www.information.dk/271159

panteiteten ( den almene ), som jo næppe nogensinde er kun idea, er jo som oftest:
især communist.

og det bliver meget mere godt, når arbejderne, som sådanne, forenet, overtager hele verden

Økonomisk vækst i vor tid

Det håber jeg sandeligt ikke. Vi behøver en kontrolleret recession som sikkert skal holdes resten af mine dage, desværre.

Niels-Simon Larsen

Der er tit nogle, der spørger, hvad man skal gøre ved det hele.
Man kan starte med at skifte til Merkur Bank. Det er en god begyndelse.

jan henrik wegener

Det ovenstående fortjener modspil, og det gælder nærmere bestemt bemærkningerne om 2det vestlige menneske", hvorved læseren jo må spørge sig selv om det "ikke - vestlige" ses som løsning. Der er grund til at tvivle på det sidste, man kan her blot slå op på "videnskab.dk", hvor tanken om at et folk som grønlænderne er "klimaofre" ses som en myte, hvilket også mere end antydes for andre folk udenfor det vi normal forstår som "det europæiske". mon dog ikke der er noget om dette, at evt. forestillinger om "uskyldige" eller "oprindelige" folk i høj grad kan være netop forestillinger, der ikke nødvendigvis er underbyggede? Så derfor er jeg "Larsen- skeptiker".

Kirsten Svejgaard

@Jan Henrik Wegener

Når der tales om "det vestlige menneske" o.l. er det selvfølgelig et udtryk for, at de vestlige lande er gået forrest mht. naturødelæggelse, og at "vi" (det store flertal) derfor synes at betragte vækstfilosofien som en slags naturlov.

Selvfølgelig betyder det ikke, at "det ikke-vestlige" er løsningen - tværtimod breder svineriet sig sammen med kapitalismen til resten af verden.

Alligevel må man se en række "ikke-vestlige" lande som ofre, for det er jo ikke dem, der i første omgang har frembragt det vilde overforbrug, der nu truer hele kloden.

Om der efterhånden er nogen løsning, er nok tvivlsomt. Menneskeracen har altid været domineret af ekspansionstrang og - når lejlighed bød sig - grådighed. Det er tilsyneladende umuligt for tilstrækkeligt mange at indse, at vi i den grad har skidt i egen rede, at vi er ved at drukne i lort.

Kirsten Svejgaard

Jeg har gemt en miniplakat, som jeg fik fat i for snart mange år siden. Den siger:

"Arbejdere i alle lande - hold op med det!" Ledsaget af billedet af en lille mand, der vander et enligt træ i en verden, der ellers består af ørken.

jan henrik wegener

Jeg er skeptisk overfor "offerforestillinger" og falske idealiseringer. Det har nok været mere "uskyldigt" en gang atr lave myter om andre af klodens beboere, f.eks. i moralistisk hensigt. Dengang der var noget der forekom fjernt og eksotisk og uden berøring med "vores virkelighed", virkede det måske uskadeligt med nogle fantastiske forestillinger og var det måske endda. Det er det næppe mere.

jan henrik wegener

Måske er det lidt hårdt sagt at følgende sætning af el nødvendigvis viser at der er idealiseringer og myter på spil, men den giver grundlag for en mistanke om at det er sådan som det står:
"Der kan argumenteres for, at netop dele af den jødiske, græske og kristne religiøsitet og den efterfølgende europæiske og amerikanske, sekulære, verdslige modernitet i særlig grad fremelskede og fremelsker troen på menneskets ubegrænsede magt over og forbrug af naturen i dens materialitet."
Der står godt nok kun at "der kan argumenteres for" - ikke hvad argumenterne er, og vel heller ikke om de er "rigtige".
Jeg må også indrømme en skepsis overfor opfattelsen af hele lande som blot eller helt overvejende "ofre"(Men sidstnævnte er jo heller ikke "idealiseringer").
Den - nærliggende - idealisering ser jeg i at sekularitet eller religiøsitet udenfor Europa og Nordamerika ifølge el i mindre grad fremelsker en katastrofal menneskelig fremfærd overfor naturen.

Niels-Simon Larsen

@Jan: Jeg kan til dels give dig ret i den formelle del af dine argumenter, men hovedpunktet i hele diskussionen for mig at se er, at hvis vi, den vestlige materialistiske kultur med dens religioner er den mest udviklede, så burde den vel også kunne føre os andet end ud over afgrunden.

I korthed: Hvor ser du selv redningen komme fra?

Den fjerde verden, dens dyder og lader ufortalt, kan umuligt være årsag til globalt kollaps.
Debatten drejer sig ikke om, hvorvidt vi skal blive jægere og samlere igen.
Du må godt være larsenskeptiker, men jeg har svært ved at se, hvad du har skepsissen i.

jan henrik wegener

Til dit sidste indlæg, Niels - Simon, mener jeg ikke jeg kan give et godt og superenkelt svar, så jeg foretrækker at forsøge det første. Jeg mener ikke det er så klart f.eks. hvad vi helt precist skal lægge i "udvikling", "vestlig" eller i "materialistisk kultur" og slet ikke i "dens religioner". Det er ikke blot uklart, men tvivlsomt, om sådanne "entiteter" som disse, kan tillægges et eller andet "fælles ansvar".
Men, indrømmet, det er vel de begreber vi har til rådighed. Hvis "udvikling" forstås økonomisk er det "forspring" du omtaler vel ret udfordret p.t., og det betyder vel også at der er andre hvis handligner må med i regnskabet. Når det gælder "religioner" kan det i høj grad sættes spørgsmålstegn ved om billedet af f.eks. kristendommen som "europæisk - amerikansk" er utidssvarende. Mon ikke f.eks vmange forsamlinger på andre kontinenter ville passe en del bedre i det billede end læserne her?
Skulle der nu eksistere noget amerikansk eller amerikansk-europæisk "monopol" på "materialistisk forbrugerkultur"? - vel ikke rigtigt.
Og hører opdelingen i en "første", en "anden", "tredje" og "fjerde verden" ikke også en lidt anden tid til? Endelig vedrørende "redning" er det følgende måske ikke så klart, men det er det bedste jeg lige kan give her og nu: En del af spørgsmålet drejer sig om synsvinkel. Er den udvikling, hvor befolkningsudviklingen vender noget der fører mod "katastrofal nedgang", eller kan det være med til at hjælpe andre problemer? Er det at f.eks. produktions- og forbrugsudviklingen går mod forventningerne udtryk for en "sygdom", en "lavvækstfælde" der skal "kureres" ?

@Jan Henrik Wegener: Hvis man absolut vil det, så kan man tydeligvis gøre stort set alt kompliceret og så unødig tvivl om stort set hvad som helst. En sådan tilgang - forstemmende i lyset af de presserende problemer, vi befinder os i - er selvsagt ikke én, jeg finder nyttig.

Niels-Simon Larsen

@Jan: Der er mange, der ligesom dig, har ret i, at man må tage forbehold, være nuanceret i sine domme, se sagen fra alle mulige vinkler, inden man skrider til handling. Det kan vi ikke være uenige om, men det helt afgørende spørgsmål er nu, om den økologiske dommedag er nær eller ej. Som skrevet i Frie ord denne gang hedder året 2017, sidste chance. Det kan man skubbe til side, og det ved jeg ikke, om du gør. I så fald kunne du vel argumentere imod det, i steder for at opfordre til forsigtighed.

Jeg oplever det selv som en frygtelig situation, jeg er i med min omgangskreds - man må ikke tale for meget om det. Det er en 'party killer'. Så der er to ting i det her: 1. Katastrofen står uden for døren. 2. Vi hverken kan eller må tale om det. Sat på spidsen: Vi ødelægger os selv ved at tale om ødelæggelsen. Ved siden af det har mange af os børnebørn eller nabobørn, som ikke må få sandheden at vide om fremtiden.

Trækker en og anden så kristendommen op af lommen, altså den der hedder: Vejen, sandheden og livet, så har jeg ekstra svært ved at holde mig i ro, og det hjælper mig ikke at vide, at østlige religioner ikke er spor bedre eller værre end os.

jan henrik wegener

Til John 1:vedrørende det at "gøre alt kompliceret": E. Larsen skrev over få linier nogle meget vidtgående generaliseringer over flere tusinde års historie. Er det nu så sikkert at han får alt væsentligt med? 2: Jeg erindrer mange gange at have mødtr det synspunkt, at store dele af den offentlige debat er "primitiv" eller "forsimplet" eller "unuanceret", "sort-hvid". Så hvad er den rigtige balance? Måske er det nemmere at finde sådanne fejl hos den anden, hvis ens mere eller mindre forudfattede opfattelser udfordres?
Til Niels - Simon: Det lyder da rigtigt at man skal kunne "tale om tingene", selvom der sikkert er situationer hvor det kræver overvindelse. Noget andet er vel, at det kan være mere behageligt enten at beherske sig eller at begrænse omgangskredsen til dem man ikke er alt for uenige i. Det sidste er bekvemt for den enkelte, men sikkert uheldigt for samfundet.

@Jan Henrik Wegener: "Er det nu så sikkert at han får alt væsentligt med?"

Nej, det gør han sikkert ikke, den begrænsede plads, som Frie Ord må indordne sig under, taget i betragtning. Men kan det ikke være ret underordnet? Jeg forstår ganske enkelt ikke behovet for- eller nytten af dette tilsyneladende pedanteri, situationens alvor taget i betragtning. Hvor længe skal vores art mon kværulere og 'ordkneppe' på denne facon?

jan henrik wegener

John F.:Det sidste synes jeg gfalder tilbage på dig selv, for jeg kan ikke få andet ud af det end at denne debat ifølge dig er overflødig! Eller skal ´den kun føres fra én side? Men i øvrigt er el´s "tilnavn" jo mangeord, så han kunne vel nuancere og uddybe, hvis han ville.

@Jan Henrik Wegener: "Det sidste synes jeg gfalder tilbage på dig selv, for jeg kan ikke få andet ud af det end at denne debat ifølge dig er overflødig!"

Hvis du med 'det sidste' refererer til min sidste sætning i min forrige kommentar, så kan jeg oplyse, at den sætning fortrød jeg allerede kort tid efter, at jeg i går havde sendt kommentaren, for den er ikke rimelig; der forløb jeg mig.

Hvis du refererer til min kommentar i helhed, så ved jeg snart ikke: Hvis din kritik er berettiget, hvilket den bestemt godt kunne tænkes at være, forekommer det mig nu, ja, så er det eneste rigtige af mig måske i virkeligheden bare selv at stoppe i debatten. For - og det standpunkt står ikke til diskussion hos mig - tiden er i mine øjne løbet fra endeløse debatter om, for eksempel, ord og begrebers betydning og anvendelse.

jan henrik wegener

Jo, det var den sidste del, hvor det nærmest virkede som om emnet ikke var værd at debattere kritisk.
Noget ganske andet er at jeg da overvejer om du på en måde alligevel havde ret - fra mit synspunkt. Odg det kan jo være sundt nok lige at tænke over om tiden ved trastaturet er godt anvendt - men det tror jeg må være op til hver enkelt af os.

Niels-Simon Larsen

@Jan: Udmærket at slutte debatten for denne gang, men jeg stiller lige det for mig afgørende spørgsmål til dig: Brænder lokummet eller gør det ikke?

Det tror jeg ikke, det gør for dig, og derfor kommer du med din blyant og gør en lille anmærkning ude i margenen på det, andre skriver.

@ Niels Simon m.fl.
Jeg er overbevist om, at lokummet brænder. Den med party-killeren kender jeg til bevidstløshed. Og jeg har børn, børnebørn (bl.a.en på 2 uger) og oldebørn - og jeg er rygende ræd for den fremtid der venter dem. Men kan vi gøre noget, udover at sidde her og banke i tasterne? Selv vil jeg i min høje alder (79) prøve at få gang i nogle øjenåbnende aktiviteter med basis i folkeskolen. For mig at se er det en kæmpe omskolings- og opdragelsesproces, inkluderende os alle, der måske kan få os ind på en bedre udviklingsbane. Måske kan vi ikke afvende drastiske ændringer i vor levemåde, men måske kan vi forberede os lidt bedre. Helt konkret: kunne nogen af jer tænke jer at deltage aktivt i et sådant lokalt defineret arbejde? Det er naturligvis ikke noget I bliver hængt op på her - men læs mere på min blog http://bloggeroeven.blogspot.com/search/label/Folkeskole

Niels-Simon Larsen

@Kære Ib: Det lyder godt, det du har gang i. Var lige inde på din hjemmeside. Op i operaen med alderen, vi bliver bare ved.
Inf. net-forummet her er det bedste der findes. Jeg bruger meget tid på det. Ændrer det så verden? Ja, lidt. Derudover engagerer jeg mig i mange ting, og hver gang bliver mørket mindre mørkt, oplever jeg. Selvfølgelig skulle vi aldrig have forladt jæger-samler stadiet, for lige siden er det gået ud over naturen. Nu tyder meget på, at grænsen er nået for klodens ydeevne, og kampen drejer sig om at få alle til at indse det, men ikke engang her i trådene er vi enige. Bliv derfor ved med at skrive her. Det betyder noget for avisen, at vi gør det, og vi betyder da også noget for hinanden, har jeg flere eksempler på. Jeg personlig ville ikke kunne holde ud at læse om verdens undergang uden at have nogle at skrive til. Som du også er inde på, må man ’skåne’ omgangskredsen.
Jeg vil gerne lave noget undervisningsstof om Sortedamssøen i København og tænker på at kontakte nogle lokale biologilærere. Jeg har lavet et oplæg, som jeg kan sende dig, hvis du er interesseret. Det handler også om borgerinddragelse.

Niels-Simon

Mange tak - jeg vil meget gerne se dit oplæg - det lyder som noget af det, jeg tænker på. Du kan finde min mailadresse på min blog.

altså: frie, lige mennesker i samfund med fælleseje, så der er færre årsager til at nogen evt. kan komme ud for at opleve knapheder, som måske kun skyldes fordelingsvanskeligheder;
så er der også mere overskud til at tage sig af evt. andre problemer.