Kommentar

Oprejsning til den gamle danske jul

Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk, siger museumsinspektør Jens Ingvordsen. Er der noget nyt i det?
Debat
22. december 2011

I en artikel her i avisen den 13. december (Luciadag, som heller ikke er en dansk opfindelse) under overskriften »Rør blot ikke ved min gamle jul« får julen en underlig nedladende og lidt arrogant omtale, som jeg ikke synes, den har fortjent. Derfor vil jeg gennem denne klumme give julen lidt oprejsning.

Artiklen indledes med den velkendte fortælling om dengang, da familien Lehmann i 1811 i Ny Kongensgade i København skrev danmarkshistorie ved at slæbe et lofthøjt grantræ ind i stuen, hvilket fik folk til at stimle sammen, ja, nogle havde endda taget stiger med for bedre at kunne se. Det kan man alt sammen læse om i Julens hvem hvad hvor. Håndbog om julens traditioner af Iørn Piø.

Artiklen fortæller, at Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og det var herfra, han havde bragt skikken med juletræet med sig til Danmark.

Det var imidlertid ikke det første juletræ, der blev tændt i Danmark. Det skete faktisk ifølge Piø tre år inden på godset Holsteinborg i Sydsjælland, hvor grevinde Wilhelmine Holstein (her er tilknytningen til omtalte tyske landsdel jo nærmest skåret ud i pap!) tændte det for en lille pige. Men det vakte åbenbart ikke nær så megen opsigt. Bortset fra, at man ikke engang kan være helt sikker på, at det var det første juletræ.

Det hedder videre i artiklen, at Pia Kjærsgaard (DF) i 2008 skrev »et harmdirrende indlæg om IKEA’s afvikling af den gode danske julefrokosttradition og citerede Peter Fabers julesang ’Sikken voldsom trængsel og alarm’: ’Rør blot ikke ved min gamle jul’, skrev hun«.

Og hvad så?

Og journalisten Rasmus Bo Sørensen kommenterer, at det er begrænset hvor gammel en jul, vi overhovedet kan røre ved. For den jul, vi kender til, er ikke mere end 150 år gammel, hedder det.

Og så bliver museumsinspektør Jens Ingvordsen citeret:

»Hvor nødigt vi end vil indrømme det, er de fleste af vores danske juletraditioner primært hentet fra Tyskland og sekundært fra lande som Sverige og Storbritannien.«

Ja, og hvad så? Vores talsystem stammer fra Arabien, bogstaverne er latinske. Men det betyder da ikke, at vi er afskåret fra at skrive danske ord med dem!

Er der da slet ikke noget ægte dansk ved julen? Jo. Det mest utiltalende: »Når vi i dag hænger trommer, trompeter og dannebrogsflag på juletræet, kan det ... føres tilbage til de nationalistiske strømninger, der blussede op efter 1864 ...«

Trommerne, trompeterne og dannebrogsflagene kan imidlertid føres tilbage til treårskrigen 1848-50. Indtil da havde lysene på træet tre farver: Røde, hvide og blå, der var de slesvig-holstenske farver. Men de blå lys røg ud ved krigsudbruddet, og stjernen i toppen blev erstattet af den daværende nationalfugl storken. Man kunne også, i stedet for ordet nationalistisk, som jo er et negativt ladet ord, sige nationalt. Er anledningen til artiklen i virkeligheden Pia Kjærsgaards »harmdirrende indlæg«?

Lad jul være jul

En anden ekspert, forsker i begivenhedskulturer ved Nordisk Institut, Britta Timm Knudsen, kan belære os om, at julen i sin kerne er en konstruktion — »ligesom nationalismen, som jo også bygger på en forestilling om, at Danmark har eksisteret meget længe ... og når vi fortsætter med at fejre [jul] er det et bevidst nostalgisk tilvalg«, siger forskeren. Og Jens Ingvordsen supplerer:

»Den borgerlige juleidyl, som vi stadig fejrer, var og er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og kernefamilie.«

Ham løber man godt nok ikke om hjørner med! Men lad da julen være denne sære blanding. Budskabet om Jesu fødsel kan sagtens overleve både nisser og solide julefrokoster.

Glædelig jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og den rare gamle julemand, ja han er faktisk stylet af Coca-Cola

http://www.thecoca-colacompany.com/heritage/cokelore_santa.html

Og Jesus? Han kommer igen. Man kan se det på den måde Israel opfører sig - de er af den almægtige udpeget til at spille rollen som romere, og snart vil vi nå det ubærlige punkt hvor spin-effekten ved Jesu genkomst bliver maksimal.

Han er snedig Gud, han forstår spin - han har jo bildt os allesammen ind at han er kærlighed og omnipotent. En lidt dybere granskning afslører at han naturligvis bare er en smule selvoptaget og så i øvrigt impotent

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen blev her i netudgaven fulgt til dørs med en hel masse belevne og konstruktive kommentarer, der bedre ende ovenstående indlæg fik sat tingene i relief.

Hahaha - jeg er blevet snøret, det er ikke Coca-cola der har stylet ham

http://www.snopes.com/holidays/christmas/santa/cocacola.asp

Tak til Tom Paamand i 'den anden tråd', lur mig - jeg havde sgu aldrig troet at et multinationalt selskab kunne finde på at lyve bare for at øge sit eget salg, der kan man se. Det er godt at lære noget

Kan vi ikke snart blive fri for alt det vrøvl?
http://verasir.dk/show.php?file=chap22-5.html