Baggrund

Har regeringen en visionær velfærdsreform i støbeskeen?

En række af regeringens udspil tegner konturerne af en velfærdsreform der kan forebygge at der også i fremtiden er omkring 25 procent på overførselsindkomst i arbejdsfør alder. Tallet har ikke ændret sig siden 1984
Debat
21. december 2011

Ministeriet for Børn og Undervisning er oprettet, fordi målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse står i stampe.

Det skal en rød tråd gennem institutioner for børn og unge rette op på. Ministeriet har overtaget daginstitutionerne og beholder erhvervsuddannelserne.

Børn med vanskeligheder skal samles op, inden de kommer i skole. Den vigtigste faktor for, hvordan det går et barn skole- og uddannelsesmæssigt, er deres forældres sociale status og sociale situation. Det har hverken uddannelsessystemet eller SU rokket væsentligt på.

Den næstvigtigste faktor er, hvad der sker dem i daginstitutionerne. Den bon’er ud med en syv gange større betydning end nogen anden form for offentlig indsats, viser forskningen.

Men for at ruste alle til at komme i skole er den socialpædagogiske indsats i forhold til socialt udsatte børn og deres hjem afgørende.

Efterfølgende skal skolerne gøres deres til at eleverne har skolekundskaber og sociale kompetencer, som gør at de kan gennemføre en uddannelse. De mest udsatte skal have særlig bevågenhed, og opgaven forøges af at færre i fremtiden får specialundervisning.

Det skal også gøres, så børnene fra de ressourcestærke hjem ikke valfarter til privatskolerne. Let er det ikke, til gengæld er det svært.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har bebudet en ny flex-uddannelse individuelt tilpasset unge, der ikke magter de eksisterende uddannelser.

Ny flexuddannelse

Flexuddannelsen indgår forhåbentlig i de forestående trepartsforhandlinger, så arbejdsmarkedets parter får medejerskab til den. Er de indstillet på at vise socialt sindelag og f.eks. godkende en multiserviceuddannelse omfattende mindre komplicerede funktioner på tværs af de eksisterende faguddannelser som mange private efterspørger?

Fra den anden side kommer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) med forslag om at unge arbejdsløse ikke skal aktiveres. De skal have en uddannelse mens tid er, og inden de synker ned i livsformen på overførselsindkomst ofte kombineret med sygelighed, fattigdom, kriminalitet og misbrug. Den omtalte flexuddannelse kan være en af mulighederne.

I foråret 2012 kommer beskæftigelsesministeren også med et forslag om en førtidspensionsreform, hvor dem under 35 år almindeligvis ikke kan få førtidspension. I stedet skal der indføres såkaldte udviklings-/rehabiliteringsforløb som bringer ikke mindst unge på fode, så de kan gennemføre en uddannelse og komme i arbejde. Forløbene kan vare i flere år. Hvordan de nærmere skal indrettes er også i støbeskeen. Så nu er det tid for input til velfærdsreformen der tegner sig. Regeringen lægger vægt på samarbejde ministrene imellem, det bør være den røde tråd gennem alt. I sager med sammensatte sociale problemer indgår der mange parter. Det går sager ilde, hvis der ikke er en koordinator. Koordinatoren er vigtigt i forhold til det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde, og koordinatoren er vigtig for de forældre, børn og unge, som det hele drejer sig om. Fortrolighed, tillid og menneskeligt tilhør er afgørende. Koordinatoren kan i nogle tilfælde være en såkaldt anden aktør. I en række af de svære sociale sager er der også brug for et menneskeligt hjemsted. Her kan kræfterne i det civile samfund og i de frivillige organisationer spille en afgørende rolle under de udviklingsforløb der skal bringe mennesker på fode. Mange af dem flagrer og hører ikke hjemme noget sted. Ungdomsboliger for særligt udsatte kan Ko- foeds Skole fortælle om succesen ved. De nævnte hjemsteder, der måske også er koordinator kræver honorering og dermed en certificering. Det må lovgivningen åbne op for, hvis kræfter i det civile lokalsamfund skal mobiliseres. Og så er der ’ungeydelsen’ som er en socialdemokratisk opfindelse. Det er den eneste af de lave sociale ydelser, der ikke sættes op. Det går bare ikke, unge udeboende under 25 år kan ikke klare sig i et udviklingsforløb for 6.472 kr. før skat det vil sige under 5.500 kr. til alt, bolig mv. De har modsat SU ikke ret til studielån, og må ikke tjene penge ved siden af.

Den rigtige røde tråd gennem forløbene kan fremme målsætningen om de 95 procent med uddannelse. Det forebygger om noget den negative sociale arv i generation efter. Men arbejdspladserne skal være der.

Gunvor Auken er tidligere socialrådgiver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Så blev afskaffelse af fattigdomsydelserne vedtaget i Folketinget.
Lige bortset fra disse:
"Og så er der ’ungeydelsen’ som er en socialdemokratisk opfindelse. Det er den eneste af de lave sociale ydelser, der ikke sættes op. Det går bare ikke, unge udeboende under 25 år kan ikke klare sig i et udviklingsforløb for 6.472 kr. før skat det vil sige under 5.500 kr. til alt, bolig mv. De har modsat SU ikke ret til studielån, og må ikke tjene penge ved siden af."

Det er disse unge under 25 år, der bliver flere og flere af, som sættes på gaden. Det er ikke godt nok!

Den med ungeydelsen er kun den næststørste svinestreg mod de unge. Tilbagetrækningsreformen er større.

Politikerne vidste, at samtlige forudsætninger for reformen - fortsat vækst og mangel på arbejdskraft - var en saga blot - længe før de trykkede på stemmeknappen !!!

De vidste også, at økonomerne var begyndt at skifte signaler - herunder fra OECD - længe før det famøse tryk.

Den forkælede 68 generation havde brug for et rigeligt udbud af "lavtuddannet" arbejdskraft for at sikre købekraften hos deres store pensionsformuer. Rige pensionister vil typisk efterspørge ydelser som rengøring, personlig pleje og lettere håndværk.

Tidsgrænsen er lagt så frækt, at den yngste 68-er netop når at høste den fulde efterløn, før den store pensionsformue skal bruges.

Stopskiltet sættes op for den lille oliekrise-generation, som sjældnere har nogen pensionsopsparing. For dem var efterlønnen det eneste håb om en form for otium.

En civilisation, hvor de gamle lader generationer af unge fortabe deres uddannelser for at kunne bruge dem som billig rengøringshjælp m.m., er en skandale i sig selv.

Men når den store 68-generation så senere af naturlige årsager må trække sig tilbage til en "et-værelses med låg", står de fhv. unge tilbage uden andre kompetencer end at servicere ældre.

En kvalifikation, der til den tid kun efterspørges i begrænset omfang, og uden eksportpotentiale. Medmindre man da kan sende midaldrende au-pair piger og drenge til udlandet ?