International kommentar

Har russerne omsider fået nok af Putin?

Demonstrationerne i Moskva kan blive begyndelsen til enden for Ruslands gennemkorrupte skindemokrati
15. december 2011

Store begivenheder kommer på listefødder, sagde Nietzsche. Sådan forholder det sig med det netop afholdte valg i Rusland og de efterfølgende protester. De synes at indvarsle undergangen for det russiske skindemokrati (eller ’imitationsdemokrati’, som dissidenterne kalder det). De markerer også sammenbruddet for de illusioner, landets præsidentparti har holdt sig oppe ved.

Lørdagens prodemokratiske demonstrationer er de største siden 1991, ja måske siden februar 1917, og de har et indlysende budskab: Efter Gaddafi, Ben Ali, Mubarak og Assad er det nu Putin, der vakler.

Det så ellers ud til, at året ville ende i triumf for Ruslands nummer ét. Putins stjerne lyste klarere end nogensinde: Rusland fik både vinter-OL i 2014 og VM i fodbold 2018, stjerneskuespillere fra Hollywood og Frankrig deltog ved hans glitrende fødselsdagsfest (imod behørig betaling). Denne verdens magtfulde tilsmilede petrotsaren, og den baltiske gasrørledning blev taget i brug som en kroning af Kremls næsten absolutte kontrol over energiforsyningen til EU. Merkel, Medvedev og Fillon hyldede den nye akse: Moskva-Berlin-Paris (i nævnte rangorden).

Putin meldte sig som ’kandidat’ til præsidentvalget 2012 med det mål at holde Kreml frem til 2024 og dermed slå sovjetrekorden.

Han fik Konfucius-prisen, denne anti-Nobel-fredspris, som kommunistkina fandt på for at fjerne opmærksomhed fra Liu Xiaobo, den fængslede nobelpristager fra 2010. Prisen var rimelig nok i betragtning af Putins heroiske modstand mod vestlig intervention i Libyen, hans utrættelige vetoer imod FN-sanktioner mod massemorderne i Syrien og ikke mindst hans uforglemmelige indsats i den postkommunistiske version af ’krigen mod terror’, som har kostet 200.000 ud af en tjetjensk befolkning på under en million.

Uantastet af Europa, permanent autokrat i Moskva, morder i Kaukasus og global medsponsor (sammen med Kina) af dagens despoter fra Iran til Nordkorea — jo, fremtiden tegnede rosenrød for Vladimir Vladimirovitj.

Historiens endeligt II

Før anslaget den 4. december så Kremls ’eurasiske’ projekt ud til at sejre på alle fronter. Over den atlantiske alliance, der stadig ses som det hellige Ruslands hovedfjende. Og over ’illusionen’ om menneskerettigheder. Den nye Konfucius-blok Beijing-Moskva forekom stabil og sikker. Kreml strittede med sine missiler ved de europæiske grænser, bankede ’nære naboer’ på plads, begravede demokratiet i Ukraine, besatte 20 procent af Georgien ...

Det sovjetiske imperiums undergang — ifølge Putin »den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundred« — var ikke historiens afslutning, men en reversibel ulykke. Den ’lodrette magt’ à la russe og den ’oplyste enevælde’ à la chinoise gav løfter om at kunne tilsidesætte alt demokratiets rod.

Over for et Vesten, som er tvunget økonomisk i knæ af den største depression siden 1929, kunne verdens to store arrogante politidiktaturer, på en gang rivaler og allierede, få friere spil til at udøve større herredømme over alverdens ulykker.

I Europa leflede eksperter og ledende politikere for de postsovjetiske og postmaoistiske autokrater. Man håbede, at de ville redde euroen, gratis og frivilligt?

Men viste den begyndende panik efter det arabiske forårs revolter ikke, hvor usikre de eurasiske magthavere er på deres magts bæredygtighed?

I Kina blev det forbudt at bruge ordet ’jasmin’ på internettet. Hvorfor? Tunis er ikke Beijing. Samme opstandelse fandt man i Moskva, hvor den blotte antydning af protest — Putin, der blev buet ud ved et boksestævne — vakte forestillinger om apokalypse og medførte fordobling af censuren.

På trods af blokering af sociale netværk, infiltrationer af blogosfæren, hackerangreb på uafhængige hjemmesider, en regimekontrolleret tv-sendeflade, misbrug af valgurner, forfalskede stemmeoptællinger, intimidering i alle retninger og ordrer til provinsguvernører om for at skaffe 65 procent af stemmerne, må det officielle Forenede Ruslands-parti se sig degraderet til partiet for ’tyve og bedragere.’

Korrupt til benet

Korruptionen hersker suverænt, fra høj til lav, og forviser det store Rusland til en rang under Zimbabwe på Transparency Internationals skala.

I 2011 anslås korruptionen at løbe op i 300 milliarder dollar, en fjerdedel af nationens økonomi. Der er sket en tidobling, siden Putin kom til. De guldbroderede lommer er umættelige.

Ti år med Putin, ti år med servile rovdyr har stadfæstet Mikhail Khodorkovskijs diagnose: At korruption er en større global trussel end kernekraft. Den tidligere oligark er nu politisk fange på ubestemt tid, fordi han opdagede, at tsaren var nøgen, inkompetent og pilrådden.

De enorme petrogasindtægter har ikke ført til reindustrialisering af Rusland. Det hele foregår, som om halvdelen af befolkningen bestod af unyttige munde, dømt til ulykke og elendighed, dømt til drukkenskab, prostitution og sygdomme (især tuberkulose og AIDS), der ikke behandles, fordi der ikke er råd.

Hvor søger de hen, disse fabelagtige skatte, der ikke investeres i Rusland? Til os. Og i hænderne på despoter og oligarker er de en formidabelt skadelig kraft. Korruption er en smitsom sygdom, og putinisme er syfilis uden grænser. Vi må have modet til at se det russiske onde i øjnene, for det angår også vores fremtid.

Det 20. århundredes spørgsmål var: totalitarisme eller demokrati? I dag er spørgsmålet: demokrati eller korruption? Russerne er begyndt at stille det. Det er op til os at høre efter.

Ingen ved, hvad der sker i de kommende måneder. Men alene denne nye usikkerhed er en sejr for friheden. Pusjkins Rusland lever endnu. Spørgsmålet er, om det kan feje Putins Rusland væk.

 

© Le Monde og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dagbladet formation, Please let all of us get Russian proportions right

Russia is more democratic than the USA. I recall former US president and long time international electoral observer, Jimmy Carter, as having said,

If the USA permitted international election observers then the US presidential elections would not be recognized as valid. But at least Russia has international election observers. Criminal Iraq invader, George Bush junior, was not elected by the people, but by the Supreme Court. That is not democracy. This means that Russia can be on its way to more and better democracy, while the USA may be stagnating or even on its own way toward more military industrial corporate fascism.

Most recent example:
Obama has just signed a bill that legalizes martial law in US courts with only the Senates approval necessary to realize this horrific and unconstitutional jurisprudence. US presidential candidate Ron Paul has said that
passed into law this makes it possible for the US governemnt to take a case to court and even when losing it, will still being able to throw the accused person into prison. But this is crazy, extreme right wing madness! Just ask anybody in the Occupy Wall Street Movement, which today thank God, is bigger than the Vietnam Anti War Movement was at its all time triumphant year high. The Big Question now is:
Where is the country going that I once served for three years as a US Army soldier?!

Dagbladet Information, please get your act together, you need more nuances and proportions in your coverage of Russia. It looks like Information is just aping The Guardians journalist and now author of a book on Russia, on the rule of Putin, positing that Russia has become a "virtual mafia state": How One Reporter Became an Enemy of the Brutal New Russia." Maybe Information should also have cooperation with The Independent as it has with Le Monde and The Guardian. Preferably cooperation with papers that have a better grip on proportions.

Like it or not, Putin is loved by the majority of the Russian people, precisely because Putin supports giving the people better living conditions than they would otherwise get. And Putin is the Russian peoples best protector against corporate fascism. Russia, as a global player, is also a balwark against the same corporate fascism on a global level. Please watch Russia´s support in this direction for its broadcasting Max Keiser´s anti corporate three ½ hour programs a week on Russia Today. Let us all support Russia´s world wide struggle against corporate bankster capitalism among other progressive issues - click on:

http://rt.com/programs/keiser-report/

The last penultimate hope for the US is a sane and decent third party in the US:
Ex-Salt Lake Mayor Rocky Anderson, Former Democrat, Launches Third Party Presidential Bid Against Obama, GOP.
Watch a Great interview with hopefully the next president of the USA – click on:
http://www.democracynow.org/2011/12/13/ex_salt_lake_mayor_rocky_anderson

Ak, en oversættelse, den røg lige under min radar. Anyways, det er FN der skal reformeres, ikke Rusland. De to ting hænger ikke sammen i klassisk forstand, men er en konstruktion fra sidste århundrede der ikke længere har sin berettigelse.

Anne Marie Pedersen

Troels Schmidt: "Dagbladet formation, Please let all of us get Russian proportions right:

Virkelig rigtigt. Jeg tilslutter mig den ytring.

Suk, hvor er der meget galt med den her artikel. Jeg opgiver helt at kommentere.

Rasmus Lund-Hansen

"USA er også slemme, derfor er Rusland slet ikke så slemme alligevel"

"Putin er helt vild populær og bare den bedste, men jeg vil ikke forklare hvorfor"

"Alt i denne her artikel er forkert, men jeg vil ikke forklare hvorfor".

Har dansk-putinsk venskabsforening invaderet kommentarene, eller hvad sker der?

Hanne Christensen

Amerikanerne er til benet træt af Obama og det bundkorrupte senat og kongres - men det hører vi ikke meget om.

Rusland derimod..... - gabende forudsigelig nedrakning.

Kasper Kristiansen

En vidende kritik af russiske tilstande, håber også at de spæde protester vil hjælpe.
Der skal ikke ses mellem fingrene på de kritikpunkter, som denne forfatter til artiklen skriver.
Sålænge der ikke tages et endeligt opgør med Stalin's forbrydelser kommer Rusland aldrig videre.
De forbryderiske handlinger som Putin i denne artikel så at sige hæftes på skal der ikke ses mellem fingrene på med Vestens "demokratiske velsignelser" som henvisning. Disse er simpelhen en fortsættelse på de ufattelige forbrydelser, som Stalin og hans mænd har begået, nu med andre former, men med ufattelige lidelser for dem det går ud over.
Kommunister og andre venstrefløjsfolk der trods alt har indset daværende Sovjetunionens fordele må have en interesse i daværende og ikke mindst nuværende forbrydelser begået af den russiske regering til stadighed oprulles og med rette kritiseres.

Informations læserskare har ry for at være nogle af de bedst uddannede, bedst begavede, mest kritisk tænkende mennesker i dette land – men bedømt på nogle af kommentarerne, så kan dette sgu ikke have meget på sig.

Prøv nu lige at tøjle jeres hæmningsløse antiamerikanisme bare en lille smule. Nok kan der skrives mange tykke bøger om hvor defekt en konstruktion USA er – og ja, det er umådelig kvalmefremkaldende når amerikanerne så samtidig fører sig frem som verdens suverænt bedste land; et land som vi alle bør efterligne hvis vi gerne vil holde op med at være laverestående andenrangsmennesker i forhold til de evigt fantastiske amerikanere.

Men derfra og så til at begynde at relativisere hvad der foregår i Putins Rusland, det er ganske enkelt forkasteligt. Imitationsdemokrati er en meget præcis beskrivelse; det er kulisser sat op af en de facto diktator. Den eneste grund til at Putins Rusland holder sig nogenlunde flydende og endda med svulmende arrogance giver den som intimiderende stormagt på verdensscenen, er grundet det kæmpestore lands umådelige naturresurser, som bekendt især olie og gas.

Putin selv er intet mere end en fuldkommen skruppelløs kriminel som ingen demokratier med respekt for sig selv ville gide at dyrke samkvem med – hvis altså ikke det lige var for den vidunderlige olie og gas som Putin bruger som pressionsmiddel. Og når nu vore samfund er bygget på dogmet om evig vækst drevet frem af håbløst forældede teknologier, så hænger vi jo pludselig på den. Og på ubehagelige typer som Putin.

Det var jo decideret komisk at se ham blive fornærmet som en anden oppustet nar, da han på sit besøg i København blev mødt med et par kritiske spørgsmål fra pressen. En grotesk malplaceret selvhøjtidelighed for en helt igennem barbarisk mand under hvis regime adskillige systemkritiske journalister er blevet likvideret. Likvideret. Det er helt, helt, helt uantageligt.

Magthavere som Putin, Berlusconi og G.W. Bush er alle skyldige i demokratiundergravende virksomhed og antidemokratisk samfundsomstyrtning i en skala så enorm og vidtrækkende, at end ikke bin Laden eller andre terrorister i deres mest fanatiske drømme kunne have opnået noget lignende.

Og de skal alle kritiseres sønder og sammen. Uanset at der er nationer man ikke bryder sig om og nationer man nærer særlig sympati for. Det er ynkeligt hvis nogle af Informations læsere vover at påstå at Putins Rusland ikke mest af alt er et diktatur med alt hvad dette medfører af kolossal lidelse og nød i den almene befolkning.

Robert Ørsted-Jensen

Smukt leveret - Martin og du kunne så have tilføjet Iran apropos siden med henrettelserne - det der amerika bashing er fuldkommen sygt.og uanset hvad man kan sige om USA så er jeg taknemmelig for at vi ikke alle måtte vokse op enten som hitler-jugend eller røde pionerer. Lidt proportion og holden sig til emnet Putin og hans afskyelige autokratiske styre uden hele tiden at skulle drage perfide sammenligninger ville være på sin plads.

Hanne Christensen

Stig : Har information nogensinde bragt andet en en-øjede kritiske artikler om Rusland.
Har danske aviser det??? - NEJ

Har du har læst en positiv artikel om Rusland - HVOR??

Da 90% af danske/udenlandske aviser er underlagt de vinklede og præfabrikerede "telegrammer/artikler" fra Washington og London, er det som at finde en nål i en høstak - overhovedet at læse noget positivt om Rusland.

Det er almenviden og nu gaber jeg.

Robert Ørsted-Jensen

du mener at der er en masse godt og progressivt at sige om Putin's styre og demokratiet ii Rusland - Hanne - hvorfor nedfælder du så ikke selv dette i en artikel og sender den til inf?

Robert Ørsted-Jensen

Lad mig så lige minde om at artiklen her er Putin kritisk - ikke Rusland kritisk - det er ligesom ikke helt det samme (selvom Putin utvivlsomt vil hævde det modsatte)

Martin Wagner
Hvor har du din viden om Rusland fra? Har du besøgt landet? Eller er det bare fra Information og andre vestlige medier? Her i Information hylder Per Dalgård den svage Nemtsov(sådan betegner USA ham) der fik 1 år ved magten under Jeltsin. På det tidspunkt var der en ægte fare for, at landet ville blive overtaget af mafiaen. Russerne gider ikke vælge ham, de ved at han søger hjælp i USA(Wikileaks). Desuden var landet i hænderne på oligarkerne, der ønskede at sælge olien til bl.a. USA. Det fik Putin stoppet.
Glucksmann er tilhænger af USA`s angrebet på Afghanistan. En flok terrorister fra Saudi Arabien, som kaldte sig Al Qaeda havde myrdet 3000 mennesker i USA. Samme Al Qaeda kæmpede i Tjetjenien og efter en række terrorangreb fra tjetjensk side startede den 2. krig mod Tjetjenien (under Jeltsin, men med Putin som ministerpræsident). Kan du eller Glucksmann fortælle mig forskellen?
Glucksmann er tilhænger af krigen mod Irak. En krig indledt på falske beviser og et demokrati som er bedre end Ruslands? Hvor mange uskyldige døde?
Han er tilhænger af Sarkozy og snakker om korruption.

@Robert O. Jensen
Lad mig så lige minde, at kommentaren er kritisk over for Glucksmann og dem der var før Putin, hvor medierne var ejet af oligarkerne. De sørgede for at Jeltsin kunne beholde magten, så de kunne udplyndre landet. Folk i Rusland hævder at valgsvindel var mere udbredt på det tidspunkt
Ja, USA var 50 år siden det gode imperium, men er gået i forfaldl og betjener sig af dobbeltmoral. Måske går Putin samme vej.

Robert Ørsted-Jensen

Nej påstanden fra flere var at information var or er genereklt kritiske over for russere og Rusland. Hvad mig angår så mener jeg at Putin er Lenins sande efterkommer, kontrol og terror er bedre end tillid og demokrati

Robert Ørsted-Jensen

USA har næppe nogen sinde været 'det gode imperie' USA er og har altid været en halvedes masse modstridende ting. Men trods alle forfærdelighederne og deres det bedste demokrati der kan købes for penge - så ville verden være et både farligere og forfærdeligere sted at leve uden USA.

"Putin er Lenins sande efterkommer"

Tja, man kan jo mene, hvad man vil, men jeg tror dog, at det russiske kommunistparti, med 15% af stemmerne ved det nylige valg, mener noget andet! ;-)

@ Robert
Nu er der aldrig nogen seriøs kommentator, der har benægtet, at Putin har et flertal af befolkningen bag sig.Skal russerne så ikke have ham de vælger?
Hvorfra har du din viden om Rusland?
De fik Jeltsin, chokkur og det Vesten kalder demokrati og det skabte nød. De valgte det fra, så de er betonkommunister?
Jeg ville være nervøs, hvis USA var den eneste dominerende magt.

Robert Ørsted-Jensen

Demokrati er ikke flertalsdiktatur Stig - jeg ville også være nervøs hvis USA var den eneste magt, man hvad har det med Rusland at gøre, Rusland er en dværg i sammeligning.

Rusland er så sandlig ikke nogen modmagt eller bare sparringspartner til USA - den tid er forbi og det er et åbent spørgsmål om den tid nogensinde var til - sådan i virkelighedens verden

@ Robert
Du undgår behændigt at tage stilling til Glucksmanns hykleri.
Du har ret i USA`s demokrat,i er det bedste, der kan købes for penge. Den kandidat der har flest vinder, og da 50% stemmer, så styrer 25% landet.
Desuden ser du ikke på konteksten, hvordan var det danske demokrati fra 1849-1901? Og det vi har indført i Irak og Afghanistan.
Desuden betjener Glucksmann sig forsimpling og fordrejning af historien, og man kan åbenbart gå ind for Irak og Afghanistan og rakke ned på andre, der ikke har førten angrebskrig mod folkeretten.

@ Robert
Rusland er et af de lande, der tør gå mod Vesten. Det er stort nok til at opbygge en selvstændig kultur byggende på den russiske kirke, hvilket Solzhenitsyn(han boede 17 år i USA og forlod landet med dyb foragt for dets materialisme) har talt med Putin om. Desuden er der landbrugsjord, rent vand og råstoffer nok, hilket vil mangle i Vesten. A-våben kan holde USA og Nato stangen lidt endnu. Kina er naturligvis en anden spiller.

Rusland er korrupt, usa er korrupt, frankrig er korrupt etc.

så:

Hvilket land synes du er det mest korrupte, send en sms til xxxx det koster kun ... + alm. takst.

Så går tiden da med det.

@ Robert
Jeg har ikke påstået noget. Jeg ser blot et land, som forsøger at komme på fode, efter dets BNP faldt med 50%, da det fulgte vestlige økonomers råd
Men du forsvarer en mand, der går ind for krigen i Irak og Afghanistan. Men hvor var han, da Saudi-Arabien overfaldt Bahrain. Han tror på Vestens ret til at være politibetjent uden nogen form for moral. En jøde med dets udvalgte folk og et USA og dets udvalgte folk. .

Robert Ørsted-Jensen

Tig hvis du for alvor ønsker en modvægt til USAs bestemt ikke altid udelukkende gode indflydelse så burde du gå ind for et fædetalt Europa, med et fælles militær og en fælles udenrigspolitik, se det ville der være perspektiv i. der er sgu ikke og har aldrig i de sidste 100 år været noget pregressivt potentiale at hente i Rusland - kun reaktion og menneskelig fornedrelse. Men jeg ønsker dem alt godt og nu de var så ukloge at udskifte Gobi med ham drukkenbolten Jeltsin så kan jeg endog godt forstå at mange til sidst fandt i Putin et tiltrækkende alternativ. Men de tog for mig at se hele tiden fejl, de burde have støttet op om Gobi som søgte at bevare unionen og omdanne det til et demokrati. Men uanset hvad vil det var generationer før Rusland komme på banen til noget som hels der vejer noget i nogensomhelst global vægtskål. Det var Lenins dumheds skyld

@ Robert
Nu går jeg faktisk ind for en stærk euro, som modvægt til $. Det vil give en chance for en multipolær verden. Men hvad har det med Glucksmann at gøre? Han går jo ind for Bush-doktrinen (med våbenmagt at sprede frihed, demokrati og sikkerhed). Desuden fordrejer han historiske fakta. Han taler moral til Putin, hvordan kan han det uden at være hykler?

Robert Ørsted-Jensen

Jamen så er der dog noget vi er enige om. Det har det at gøre med det at du synes at mene, ligesom jeg i øvrigt, at der er et behov for en kvalitativ global modvægt til USA. Jeg for min part kan ikke se andre muligheder end et stærkt fælles Europa. Det ville være utrolig gavnligt globalt set. Men ellers er jeg fundamentalt set enig i Gluckmans overvejelser jo jeg mener sagtens man kane tale moral til Putin. en mand som meget tyder på er involveret på mord på sine kritikere, helt klart manipulere med sine kritikeres ytringsfrihed og mulighed for at være i opposition og utvivlsomt er involveret ogs i valgsvindel. Der er mange og gode grunde til at være endog yderst kritisk, Putin er det gamle KGB ved magten.

@ Robert
Nu løber du med løse rygter. Hvem skulle han have myrdet?Du tænker på journalister?Det er Vesten, der påstår det.f. eks Anna Libak (sprogofficer og udnævnt til ekspert, fordi hun har boet i Moskva), hende der påstod, at det var Rusland, der angreb Georgien. Da det blev modbevist, så var Putin skyld i, at Nabucco-rørledningen ikke blev bygget, hvorefter det kom frem, at man ganske enkelt manglede gas. Eller Boris Beresowski som kom tæt på Jeltsin og blev oligark, der ejede en del medier, der kunne sikre Jeltsin en ny periode. Den gang var valgsvindel lige så udbredt, men det var Vestens venner, der stod for det (Nemtsov ,Beresowski m.m.) så Vesten holdt kæft. Samme Borisowski anser den anerkendte journalist Peter Scholl-Latour, for den der kunne stå bag mordet på journalister, da de altid skete lige før Putin eller Medvedev skulle til møde i Vesten, hvilket gav problemer. Jeg skal ikke vaske Putin hvid, men hvad du løber rundt med er tyndt. Manipulere med kritikers ytringsfrihed. Jeg har kunnet sige alt i Rusland, men du mener vel pressefrihed?Hvor er der ikke noget galt med den i Vesten.
Du mener i ramme alvor, at man kan rakke ned på Putin, skønt man selv laver de samme overtrædelser. Så må jeg give Putin ret i, at Vesten betjener sig af dobbeltstandarter. Eller muslimerne der taler om korsriddere eller socialisterne der taler om imperialister.
Er det ikke en fra CIA som er frosvarsminister i USA?
Samme land som var indblandet i kuppet mod den lovligt valgte præsident i Honduras. Landet hvor der sker flest mord pr. indb. og hvor der bliver slået flest journalister ihjel pr. indb..
Vi er enig om et stærkt Europa, men jeg ser gerne en multipolær verden, for hvem har valgt den europæiske, græske eller italienske ministerpræsident?
Du har ikke givet dit syn på dansk demokrati fra 1849-1901 eller amerikansk. Var der ikke noget med slaver i USA? Desuden har du ikke svaret på, hvorfor det demokrati vi har indført i Afghanistan og Irak skulle være så meget bedre end det russiske.

Robert Ørsted-Jensen

Dit vesten og de andre er nærmest koldkrigerisk, og indeholder som flere af de andere indlæg ovenfor en nærmest hysterisk manglende evne til at foretage en reel saglig vurdering af fakta. Det er en gang selvhad og vuggepisseri i mine øjne, hvis jeg skal være helt ærlig. Dertil lægger du så den - lillefar zaren ved ikke hvad der sker i moder rusland - vinkel ind som er gammel som Metusalem og somn altiod var forkert. Alle lioge fgra Zarerne til Putin vidste hvad der skete helt og på alle afgørende punkter, og de var næsten alde forbryderisk involverede.Dit angrab på Anna Libak er dybt usmageligt og ulækkert, det lugter langt væk af en underspillet tone af at fordi man tager fejl er det ok at man blir myrdet. Føj for helvede! Dit USA bashing er somn al USA bashing fundamental forkert. Uanset hvor kritisk man kan være overfor USA, og jeg har sgu stået forand den der ambassade flere gange i mit liv, så har USA igennem historien altid endt med at gøre det fundamentalt rigtige, ofte klodset og ofte med graverende og uhyrlige fejl og endog grove forbrydelser begået i forløbet, men stadig stod man det rigtige sted på et eller andet plan. Det gælder også i nyere tid, med Afghanistan, med Jugoslavien, Gulfen etc etc. Men USA har behov for kvalitativt modspil, ikke mindst hvad Israel angår, for der er man styret af vanvittige religiøse fantaster og fanatikere som er blinde over for retfærdighed. Men også hvad global opvarmning angår for her ligger USA helt under for sine mest snævre, blinde og kortsynede interesser. Derfor ville det være sundt om EU kunne bringes til at stå mere samlet som en selvstændig global sparringspartner samt med- og modspiller. Men hvad Rusland angår så er der stadig tale om en politisk sump styret af dybt umoralkse individer, og det er langt hen stadig Lenins skyld, det er homo-sovjettikus vi ser i fuld aktion, Lenins misfoster

@Robert
Ja, Robert jeg kan se du har svært ved at argumentere og besvare mine spøgsmål. Det er da helt ok.Det er også helt ok, hvis man tør indrømme det Jeg angriber ikke Anne Libak personlig, men stiller kun spørgsmål ved hende som ekspert. At det skulle være ulækkert og usmageligt siger mere om dig. Jeg angriber hverken Rusland, USA eller DK, men Andre Glucksmann for at være en hykler. Dit forsvar for ham har ganske enkelt værett for tynd.

Robert Ørsted-Jensen

ok - vi er så enige om atr være uenige. Jeg mener at det er dig der forsvarere Putin imod fakta, meget lig det forsvar og det komodeskab af evindelige bortforklaringer som mange mange tidliger tog i anvendelse når det gjalt forsvarert for udgydelser og menneskerettighedskrænkkelser i leninistiske lande. Det var altid noget med at man var lige så eller mere forfærdelige i vesten og ikke mindst USA. Men virkeligheden har grundigt bevidst at selv de væsrste bekydlninger som man påstod var fabrikeret af CIA, altid var langt værre i virkelioghedens Sovjet, Kina etc etc - Vestens kritiker havde altide mere end ret - desværre og sorteper var dem på venstrefløjen der altid mente at de skulle være blindt solidariske med det de mente var 'vennerne'

Robert Ørsted-Jensen

mange af de kommentarer jeg ser her på strengen er netop bare en forlængelse af den der automat pilot fra fortiden. Man har ikke lært af sine fejtagelser.

Fordi Robert ikke aner, hvad han snakker om, men kører på en fejlkalibreret "automatpilot fra fortiden"!

Når "vi" altid har kaldt Sovjetunionen for Rusland, må Rusland jo være lig med Sovjetunionen, Lenin lig med Putin og alle som har førstehåndskendskab til Rusland og ikke pr automatik hader landet er dermed kommunister osv....

Men OK, der er skam franske filosoffer og flere andre, som lever godt på samme solide grundlag!

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er tilbøjelig til at give Stig Bøg ret i denne
disput. Jeg kan iøvrigt selv huske Weekendavisens Anna Libaks lange artikler om, at det var Rusland, der havde angrebet Georgien , selvom EU senere gennem meget grundige undersøgelser måtte konkludere, at det var Georgien, der havde angrebet.
Her er et andet eksempel på vestlig ignorance:

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/08/16/det-ma-rusland-ikke-s...