Kommentar

Spin om spindoktoren

En tidligere skatteminister og hans spindoktor er kommet virkelig galt af sted. Det fører til knubbede ord mod kommunikationsbranchen. Men pas på med retorikken. Branchen er vigtig og nødvendig, og sagen er ’blot’ udtryk for elendig moral
13. december 2011

Dansk politik har ikke været så spændende, siden Anders Fogh Rasmussen gjorde os til krigsførende nation, og hans militærminister, Søren Gade, og dennes spindoktor forsøgte at manipulere i sagen om de famøse jægersoldater.

Men det er fortid. Nu er en tidligere skatteminister tvunget på orlov, en københavnsk skattechef har tvunget sin departementschef til at ændre forklaring, og to medier slås om retten til at eje den deep throat, det i skrivende stund må være tilladt at identificere som Peter Arnfeldt.

Andre må kloge sig på de politiske konsekvenser af sagen. Heldigvis vil en undersøgelseskommission forhåbentlig afdække, hvad der er ret og vrang i sagen. Det er indlysende, at det er den vigtigste officielle undersøgelse siden Tamil-sagen.

Brugen af særlige rådgivere — de såkaldte spindoktorer — er efter min mening mindst lige så spændende som den politiske substans. Det skyldes, at spindoktorer udfylder en vigtig rolle, og det er bestemt ikke godt, når en branche karakteriseres som en »pestbyld«, der skal presses ud.

Kamp om virkeligheden

Tanken om at ’spinne’ virkeligheden har eksisteret lige så længe, mennesker har beflittet sig med politik. Tænk blot på Macchiavelli i 1500-tallet.

En af de tungeste danske politikere, Marianne Jelved (R), har endda defineret spin som et værktøj i »kampen om virkeligheden«.

Det må man sige, hun har ret i. Men spindoktoren er med den seneste sag unægtelig kommet i et kedeligt lys. Hele standen svines til, når Peter Arnfeldt, ifølge Ekstra Bladet, forsøger at plante dybt personlige skatteinformationer hos Ekstra Bladet om oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt (S).

Det er ganske enkelt ikke i orden. Og det er uprofessionelt, thi folk, der arbejder professionelt med kommunikation, fortjener bedre omdømme.

I årevis har kritiske journalister — ofte uberettiget — hånet reklame- og PR-bureauer for at manipulere med den intetanende offentlighed. Nu ser vi så en nøglemedarbejder i relationen mellem politikere og journalisterne smadre det minimum af tillid, der burde være opbygget.

Intet reklame-, kommunikations- eller PR-bureau ville risikere at agere på en så talentløs måde, hvis de rådgav en kunde. Denne seneste politiske sag er nemlig ikke alene en klar overtrædelse af juridiske regler. Den handler også om at informere negativt om tredjepart, altså ens ’kundes’ konkurrent.

Går man ind på et ordentligt bureau og beder om hjælp til at svine andre til, vil man i næsten alle tilfælde blive smidt på porten. Sultne og brodne kar eksisterer, javist, men ingen kan med nogen ret beskylde Peter Arnfeldt for at være sulten.

Hans meritter sandsynliggør, at han er professionel, hvilket desværre fører til konklusioner, der har langt værre konsekvenser, end hvorvidt Arnfeldt er en gusten rådgiver uden etik. Hele standen lægges for had.

Uheldig affaldsretorik

Lars Løkkes tidligere spindoktor, Michael Kristiansen, er gået ind i miseren med følgende ord: »Der eksisterer i dag ikke én, men hele to affaldscontainere, B.T. og Ekstra Bladet, man kan hælde svineriet ned i,« sagde han frit efter hukommelsen til TV 2 News. Hvor der er affaldscontainere, er der skraldemænd, forstås.

Metaforen er for så vidt morsom, men implikationerne er sørgelige. Kan man tale om medier som affaldscontainere, er man inde på et skråplan, kun ignoranter tør betræde.

Hvorfor?

Fordi særlige rådgivere er et positivt og nødvendigt værktøj i moderne politik. Man behøver ikke læse Billy Adamsen (tidligere spindoktor for Poul Nyrup og Brian Mikkelsen og forfatter til flere bøger om spin, red.) for at vide, at enkeltsager er kommet for at blive, og at de erobrer terræn i det offentlige rum i forhold til bredere politisk indhold.

To forhold understøtter fremmarchen af enkeltsager. For det første eksplosionen i antallet af medier. For det andet mediernes økonomiske krise.

Den første tendens har over en 10-årig periode betydet mere end en fordobling af antal nyheder. Den anden, at lemmingeeffekten skaber en frygtelig malstrøm af utjekkede historier, der ekkoes fra medie til medie.

Sammenlagt sker der en sammenblanding af journalistik og kommerciel — læs betalt og styret — kommunikation. De fleste bladledelser erkender udviklingen, men de forholder sig ikke til.

Professionelle kommunikatorer erstatter den klassiske journalist, der i rigtig mange tilfælde videreformidler informationer uden at have tid til at tjekke indhold og kilder til bunds.

Det er et vilkår, intet bladhus kan negligere. Kun bittesmå andele af de store mediehuses ressourcer anvendes til dybdeborende journalistik, afslørende journalistik eller bare god gammeldags kildekritisk journalistik. Det er i den situation, de særlige rådgivere og spindoktorer skal ses. Og det er derfor, det bliver rigtig, rigtig trist, når nogle amatører smadrer en hel branches image.

Moral i stedet for regler

Der er brug for professionel kommunikationsrådgivning, når det ikke længere er 10-15 medier, der skal serviceres, men 50-60 eller flere. Og når hastigheden på nyhedsstrømmen eksploderer pga. nettet, forkortes tiden til omtanke. Det er ganske enkelt ikke muligt for ministre at servicere ’clock speed’-medier, der bider sig fast i hinandens nyhedshale.

Det er i den situation, at Peter Arnfeldts handling er så rædselsfuld og destruktiv. Nu vil velmenende politikere kræve kontrol med spindoktorerne og opstille regler. Det giver ikke den mindste smule mening, for denne nye sag handler ’blot’ om, at en eller ganske få mennesker opfører sig kriminelt dumt.

Kommunikation er det mest potente værktøj til at forandre adfærd. Det kræver professionalisme at håndtere det — og det kræver en høj moral. Det er ikke spindoktorerne, der er årsagen til en skandale. Det er manglende moral, altså professionalisme, der er essensen.

 

Christian W. Larsen er redaktør ved Huset Markedsføring og censorformand på SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fogh/Løkke-regimet har mere end en håndfuld rådne spindoktersager at stå til regnskab for.
Christian W. Larsen er vist selv ude i noget spin ved at isolere sagen til Peter Arnfeldt.

Olav Bo Hessellund

Problemet med spindoktorer er ikke, at de nødvendigvis lyver, men at de lever af, at fortælle halve sandheder, så at sige – dvs. den sandhed, der stiller deres opdragsgiver i det gunstigst mulige lys.

Men i praksis kan - når spinnet lykkes - forskellen på en halv sandhed og en løgn være meget lille, så lille, at den ikke er til at få øje på set fra modtagers side.

Jeg kan ikke se noget i artiklen, som viser nødvendigheden af spindoktorer. Hele tanken om at pressen skal håndteres på den ene eller den anden professionelle måde, er befængt.

Hvad er der galt med at forvente sig at politikeren siger det politikeren mener?

Alt er så spundet op, så det ofte er totalt uinteressant at lytte til interviews. Den kritiske journalist spørger ind til noget og politikeren opremser gang på gang det, som spindoktoren har formuleret af intetsigende snak.

Det er det, vælgerne får ud af de skattefinansierede spindoktorers løn.

I den aktuelle sag har det hele så taget en endnu mer ekstrem drejning.

Brian - helt enig. Politikerne skal tale selv og være sig selv. Det bringer politik tilbage til roden og det skaber politikere der kan brænde igennem uden støttepædagoger. Indenfor de sidste 24 timer har jeg set udmeldninger fra ministre der "igennem sin særlige rådgiver" udtaler. Kan vi være sikre på, at det er ministeren der siger noget eller vil ministeren efterfølgende kunne afkræfte. Det er slående at se, hvordan specielt statsministeren har sin særlige rådigver på - Noa Reddington - på som overfrakke konstant også udenfor hendes eget hjem. Tror også det er derfor, at HTS virker så underlig kunstig og uden "saft og kraft" når hun taler - og for det meste ingen kommentarer har til spørgsmål, der ikke er forberedt på forhånd. Helle Thorning er i den grad et produkt skabt af spin-doktorer og derfor er det meget naturligt, men helt forkert, at hun har fordoblet antallet af spindoktorer i sin regering. Lars Løkke havde det samme problem indtil han tog sig sammen og var sig selv i sin sidste nytårstale. Det gav stemmer. Folk er trætte af spin og det kan også være en af grundende til at den nye regering og specielt statsministeren er kommet så skidt fra start. Så væk med disse ikke-folkevalgte men alligelvel meget politiserende spindoktorer, der gør politik til et spørgsmål om indpakning istedet for indhold.

Spin om spin.

Spin er manipulation og når, Marianne Jelved defineret spin som et værktøj i »kampen om virkeligheden«. er det også spin, for kampen om virkeligheden er i virkeligheden, underminering af menesker realitetstestning og aldeles farligt og giver grobund for menesker som den norske massemorder, hvis realitetstestning var slået helt og aldeles ud af kurs.

så spin er et rigtig farligt værktøj og at man overhoved har godtaget ideen om spin i første omgang virker aldeles foruroligende.

"Sammenlagt sker der en sammenblanding af journalistik og kommerciel — læs betalt og styret — kommunikation. De fleste bladledelser erkender udviklingen, men de forholder sig ikke til."

Ja, og ikke engang Information kan sige sig fri!
Den overdrevne brug af Ritzau telegrammer som tomme ekkoer giver et klart eksempel herpå, endskønt den Mindst Ringe hult hævder at den "Dengang som nu (er) uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser".

Det spin- og underholdningspolitiske kompleks hærger alle vegne og undergraver systematisk borgernes adgang til substans og indhold til fordel for processer og ligegyldigheder.

I TV2s tirsdagsanalyse har man nu fået et afsnit, der hedder "ugens spin" - upåagtet den debat, der p.t. finder sted.

Da "spin" er nysprog for "propaganda", kunne man lige så godt have sagt "ugens propaganda-trick". Det er fascinerende ,at folket sluger det råt.

Ikke bare spindoktorerne, men i høj grad alle de gamle medier er skyldige i systematisk nedbrydelse af vores demokrati.

Information var længe det mindst ringe af de gamle medier, men her i EU-debatten ser vi, at borgerne heller ikke kan regne med balanceret objektiv substans fra den kant længere.

Jeg kan kun anbefale borgere at søge mod de nye medier og blogs og i øvrigt lære sig logikkens sprog, så nysprog og spin bedre kan gennemskues.

Ellers er demokratiet fortabt.

Og nu har vi vist også fået bekræftet at kilden til forsvarslækagen om jægerkorpset var en spindoktor.

Skal vi ikke håbe på at der er flere medier der indser at det er nu de skal krybe til korset og indrømme at de har ladet sig trække rundt ved næsen af spindoktorerne, så vi kan få gennemtvunget nogle fornuftige regler for deres funktion?

Martin Jeppesen

Jeg synes det er vammelt at prøve at sætte spindoktorer i bås med alle mulige andre mennesker, som arbejder med kommunikation. Det er jo blevet vist gang på gang at disse "særlige rådgivere" først og fremmest bekymrer sig om at dirigere politisk flak fra den politiker de arbejder for (og helst i ansigtet på oppositionen) og sekundært om at begrave politikeres sorte pletter på samvittigheden så dybt som muligt.

Jeg tror sagtens vi kan blive enige om at politikere har brug for medarbejdere med speciale i kommunikation, og ikke kun pga. de mange medier som hele tiden vil have dem i tale. Men hele problemet ligger jo i hvordan de mennesker fortolker deres job, og der ser det sgu ikke godt ud for tiden.