Læserbrev

Studerende er ikke affald

22. december 2011

Når regeringen har skabt et nyt ministerium, der favner både professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier, er det fordi, vi har sat os for at skabe sammenhæng. Det skal være muligt for studerende både at skifte spor og videreuddanne sig uden unødvendige forsinkelser. Og læreruddannelserne skal med.

Vi har som et første skridt valgt at sløjfe de studerendes egenbetaling på suppleringskurser, fordi vi eksempelvis har behov for lærere, der lægger noget til eller oveni, og bedre sammenhæng giver også mening når det handler om universitetsstuderende, der vil skifte spor til en mere praksisnær uddannelse.

Når man ud fra de seneste dages Information kan få det indtryk, at jeg vil gøre læreruddannelserne til skraldespand for studerende, der ikke magter universitetet, er mit budskab fra sidste uge fordrejet nogenlunde så grundigt, som det er muligt.

Forleden viste Akkrediteringsrådet, at 14 ud af landets 16 udbydere af læreruddannelser lever op til rådets kvalitetskrav, mens to har fået en betinget, positiv akkreditering. Men frafaldet er stadig stort, og det er ikke tilfredsstillende — slet ikke taget i betragtning af, at behovet for kvalificerede lærere bliver større.

I januar kommer følgegruppen for læreruddannelserne med en rapport, der med garanti vil sætte gang i debatten. Et presserende spørgsmål er, om ikke det ville give læreruddannelserne bedre muligheder for at tiltrække og fastholde dygtige studerende, hvis man løsnede den stramme regulering.

Men man bliver også nødt til at se bredere på rekrutteringen. Vejledningen på gymnasierne er blevet nævnt, og nogle læreruddannelser har haft succes med en forventningsafstemmende optagelsessamtale. I den forbindelse er det så efter min opfattelse også relevant at orientere sig mod de studerende ved universitetet.

Jeg har aldrig påstået, at det løser alle problemer med eksempelvis frafald — hverken på universiteter eller professionshøjskoler — hvorfor det også er en falsk modsætning, Mette Bock (LA) opstiller i gårsdagens Information. Min vurdering er blot, at rapporten er værd at vente på, inden man drager alle konklusioner, og intet af det står i modsætning til at skabe bedre sammenhæng.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allerede i dag kan man altså, med f.eks. en bachelor i engelsk og tysk få merit for de her fag, hvis man starter på lærer-uddannelsen. Hvad man ikke kan få merit for er de pædagogiske fag, de didaktiske og de

Måtte jeg igen anbefale Paula Rogovin, denne dejlige vise ældre dame som med 35 års erfaring faktisk tager børn alvorligt og som bl.a. arbejder med børne-arbejde eller vejarbejde som man bl.a. kan se her:

http://www.dr.dk/nu/player/#/jagten-paa-det-demokratiske-klassevaerelse/...
[Til sidst i dette dejlige 30 minutters program, så kan man se børnene gå en tur og tale med nogle vej-arbejdere; Paula giver en construction worker en avis børnene selv har lavet - og mon ikke han læser den...? - også selvom han ikke normalt læser aviser?]

Interessant er dog at lærer-studerende er med her i undervisningen og leder en gruppe. Kunne vi dog blot få dette indført i Danmark også, please Morten Østergaard. DLF vil nok slå sig i tøjret, men den eneste måde, man lærer at undervise på er altså at gøre det. Og at blive en reflekterende praktiker....

Må jeg ikke i stedet foreslå, at man laver en enstrenget lærer-uddannelse, hvor de studerende kan vælge om de vil undervise primary education eller lower secondary og higher secondary education. (altså 7.-10.klasse i folkeskolen, og på ungdoms-uddannelserne). I dag vil jeg, ud fra egen erfaring påstå, at der stort set ingen forskel er i at undervise en 7.klasse og en 2.g. - i hvert fald ud fra en pædagogisk og didaktisk synsvinkel...