Læsetid 3 min.

Tavsheden om de sorte libyeres skæbne er lammende

Efter oprørene vandt slaget om Libyen er sorte i landet blevet udsat for massiv forfølgelse. De bliver beskyldt for at være Gaddafi-regimets lejesoldater, men største-delen er efterkommere af slaver eller flygtninge fra landets sydlige nabolande
19. december 2011

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, præsenterede for nylig en statusrapport om situation i Libyen. Af rapporten fremgår, at 7.000 politiske fanger på nuværende tidspunkt sidder indespærret i improviserede libyske fængsler, de fleste under de tidligere oprøreres kontrol, uden adgang til retshjælp. Tallet beskriver dog ikke omfanget af den forfølgelseskampagne, som Libyens ca. to millioner sorte indbyggere har været udsat for i de seneste måneder. Allerede i foråret rapporterede en lang række medier i regionen således om de libyske oprøreres omfattende anholdelser af sorte, i mange tilfælde førende til tortur og drab.

BBC bemærker tørt om FN-rapporten, at mange af de nævnte fanger udgøres af »subsaharianske afrikanere mistænkt for at være lejesoldater hyret af Gaddafi-regimet«. The Independent kommer problemets kerne nærmere ved at forklare, at et stort antal sorte afrikanere siden den libyske revolution er blevet dræbt som straf for samme anklager. Anklager, som ifølge uafhængige observatør oftest er fabrikerede. Allerede før NATO’s indgriben i den libyske konflikt florerede påstandene om Gaddafis omfattende brug af udenlandske sorte lejesoldater, bl.a. på Twitter, og de vestlige medier accepterede ofte disse ukritisk.

Sandheden er dog, at de tilbageholdte og mishandlede sorte for størstedelens vedkommende er ’indfødte’ efterkommere af slaver eller libysk bosiddende flygtninge fra lande som Tchad, Mali og Niger, hvoraf nogle lod sig hverve som ’lejesoldater’ (i samme forstand som andre libyske soldater) under det smuldrende Gaddafi-regimes banner. Der har altså ikke været tale om hårdkogte udenlandske specialtropper, som medierne ellers har givet indtryk af.

The Independent citerer FN-rapporten for at skrive, at sorte afrikanere udgør en stor del af de tilbageholdte, og at »der er blevet rapporteret tilfælde, hvor enkeltpersoner er blevet forfulgt på grund af deres hudfarve«. Rapporten fortsætter med at beskrive, hvordan beboerne i Tawergha tæt på Misrata — tidligere beboet hovedsageligt af sorte libyere, nu en spøgelsesby — har været mål for hævndrab og bortførelser. Man kunne på trods af rapportens meget alvorlige fund kalde sprogbruget for diplomatisk, da observatører som den britiske journalist Andrew Gilligan allerede er gået et stykke videre. I september beskrev Gilligan de fremrykkende oprøreres overgreb mod Tawerghas 10.000 indbyggere som en decideret etnisk udrensning.

Nuanceret debat, tak

Med undtagelse af sparsom dækning af en rapport fra Amnesty International, som i september konkluderede, at både Gaddafis tropper og oprørsstyrkerne havde gjort sig skyldige i alvorlige brud på menneskerettighederne, har de danske mediers svar på denne mildest talt bekymrende udvikling i Libyen været komplet tavshed.

Den 20. oktober præsterede TV 2 News et isnende — omend utilsigtet — eksempel på denne ligegyldighed, da kanalen viede sendefladen til fejringen af Moammar Gaddafis død. Her kunne man på baggrundsbillederne fra Sirte, som kørte i et loop under kanalens nyhedsindslag, se en række tilfangetagne sorte afrikanere blive ført forbi kameraet af bevæbnede oprørere.

Det fremgik ikke, hvorfor mændene blev tilbageholdt, og der blev heller ikke spekuleret i deres videre skæbne. Hvis kanalens redaktion havde holdt øje med rapporterne fra Libyen i ugerne og månederne forinden, havde de nok kunnet give et kvalificeret bud. Tre dage før havde nyhedsbureauet Reuters malende beskrevet udrensningen af Tawergha. Tre dage efter diktatorens død rapporterede Human Rights Watch, at 53 såkaldte ’Gaddafi-loyalister’ var fundet døde foran et hotel i Sirte.

Man må konstatere, at de tilfangetagne, torturerede og dræbte libyere endnu ikke har haft meget gavn af de humanitære målsætninger, som de danske politikere og medier siden interventionen har været enige om at tillægge central betydning. Måske af samme grund er de mange overgreb beskrevet i FN’s rapport ikke blevet nævnt med så meget som ét ord i de danske dagblade.

Libyens nye regering har efter FN-rapporten lovet forbedringer af menneskerettighedssituationen i landet, hvilket må betragtes som positivt. Forhåbentlig vil det føre til konkrete skridt imod national forsoning og et værdimæssigt opgør med de elementer, som øjensynligt mener, at etnisk udrensning er vejen frem for Libyen.

Herhjemme må vi kræve af vores beslutningstagere og journalister, at de fjerner de sort-hvide skyklapper, så vi kan få en informeret og nuanceret debat om krigens succeser og fiaskoer. I denne forbindelse må vi også kunne diskutere, om Libyen-aktionens humanitære målsætninger i virkeligheden var så urokkelige, som danske politikere hævdede og nyhedsmedier gentog.

Tavsheden har indtil nu talt sit eget tydelige sprog.

 

Søren Friis er cand.mag. i Internationale Studier fra Aarhus Universitet og redaktør på Udenriget.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Janus Ravn

Ikke så overraskende, at TV2 (og dennes grimme unge - News) har travlt med lad-os-danse-på-den-døde-diktators-grav vinklen. De har jo skævet mere en momentant til deres oversøiske venner fra FOX.

Men det er da ufatteligt, at ikke en eneste af de seriøse aviser ikke har taget dette op. Det har vel fortilfælde i historien, at der i efterforløbet på en borgerkrig (hvorfor blev situationen i Libyen egentligt ikke kaldt sådan?), kan forekomme overtrædelser af menneskerettighederne, hvis ikke det internationale samfund er opmærksomt herpå.

Brugerbillede for Thorsten Lind

Who cares?
De danske dagblade / journalister / politikere
elsker krig, og varmer allerede op til den næste.

Det er bare bad luck for de sorte libyere,
som bliver slagtet, altimens danske "humanister"
lukker øjnene! Remember: War is peace! Th

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Det er meget sigende, som Informations krigsgale journalister og redaktører har ladet tavsheden sænke sig om Libyen, netop som det skulle til at være interessant. Det er efterhånden svært at tage Information seriøst.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Skide være med Informations og andre journalister, men hvis jeg var præsident Obama, så ville jeg have et par spørgsmål at stille!
Det bliver interessant om Obama selv også har det.

Brugerbillede for Søren Friis

Niels-Holger: Informations journalister og redaktører har vel næppe været blandt de mest "krigsgale". Lige netop i denne sag har de fleste danske medier dog svigtet. Så vidt jeg har kunnet finde frem til, har der været to stykker reportage i Information i løbet af sommeren (dvs. før Tawerghas rydning) om forfølgelser af sorte og voldtægter i flygtningelejre. I Politiken har der været én artikel om sidstnævnte - på de borgerlige aviser intet om nogen af delene. Der har også været lidt spredt dækning af den ovennævnte Amnesty-rapport, hvor det 'etniske aspekt' dog skubbes i baggrunden.

Det kunne være interessant at spørge: Hvorfor så utrolig mager en dansk dækning i forhold til især den britiske? Det ville vel ikke være svært for Ritzau eller andre at oversætte en artikel fra The Independent, The Guardian, The Economist eller andre af de blade, der har dækket emnet. Og mængden taget i betragtning må nyhedsbureauerne og de tre store dagblade uden tvivl have opdaget den britiske dækning. Det virker altså meget utvetydigt som et bevidst fravalg, at dette emne ingen opmærksomhed har fået.

Dette taget i betragtning er det påfaldende, så snæver en vinkel på den libyske konflikt den danske presse så at sige har givet sig selv lov til at viderefortælle. Måske er én delforklaring en større dansk modvilje mod at anerkende etniske konflikter ("alt skidt må være kultur/religion"). En anden forklaring kan selvfølgelig være en grundlæggende modvilje mod at anerkende dansk udenrigspolitisk hybris.

Brugerbillede for Thorsten Lind

Iflg. en anden artikkel på Information,
har "forsvaret" en stor modvilje mod at lære noget
af fortiden. Man undlader at evaluere og
dokumentere resultaterne af egen indsats.

Nødagtig det samme gør sig gældende for politikere og medier.
Om det er medfødt eller selvvalgt dumhed,
må stå hen i det uvisse.

Det har kostet danske skatteydere næsten
en milliard kroner, at yde ensidig støtte,
til den ene part i en borgerkrig.
At det så har udviklet sig til et rascistisk blodbad,
fortrænges let og elegant.
Dumheden er den eneste vinder i krigen...! Th

Forsvarets arkivrod er systemisk:
www.information.dk/288317