Læsetid 3 min.

Udmeldelse af EU er udemokratisk

Melder et land sig ud af EU, påvirker det rettighederne hos alle andre EU-borgere. De mister f.eks. retten til at bo og arbejde i det frafaldne land. Udmeldelse er med andre ord et mindretals mulighed for at skade flertallets interesser
8. december 2011

Efter det er kommet frem, at det nye (unge) højre i Danmark er blevet mere skeptisk over for EU, ja Konservativ Ungdom vil endda melde Danmark ud, har det ikke skortet på kommentarer om ungdommens mangel på historieforståelse og politisk konsekvens. Hvad kommentarerne i mindre omfang berører, er det demokratisk betænkelige i at melde sig ud. Ja, faktisk ville det være u- demokratisk at melde sig ud.

Med Lissabontraktaten blev der indført en bestemmelse om, at medlemslande kan melde sig ud. Denne udmeldelsesmulighed blev set som kontroversiel i de oprindelige diskussioner om den, fordi en udmeldelse kan have store konsekvenser for de resterende lande og deres borgere. Hvis Danmark melder sig ud, mister 450 millioner EU-borgere således umiddelbart en række rettigheder, de har — f.eks. retten til at arbejde og bo i Danmark, eksportere deres varer og tjenesteydelser. Det samme gælder, hvis Storbritannien melder sig ud. Af samme grund indsatte man også en bestemmelse om, at der skulle udarbejdes en aftale om udmeldelsesbetingelserne mellem det udmeldende land og resten af EU. Ind- gåelsen af aftalen blev dog i sidste instans ikke gjort til en afgørende betingelse for, at et land kan melde sig ud. Det mente man ville underminere retten til udmeldelse og gøre den betydningsløs.

Selvbestemmelse

Udmeldelsesbestemmelsen — der i øvrigt en overgang blev kaldt ’Bonde-klausulen’ efter JuniBevægelsens Jens Peter Bonde — hviler på en præmis om national selv- bestemmelse. Det samme gør antagelig det nye danske højres syn på EU. Herhjemme ses folkeafstemninger om EU-medlemskab og traktat-ændringer af mange som en afgørende demokratisk instans og kilde til legitimitet. Det fineste udtryk for national selvbestemmelse.

Men er udmeldelse baseret på national selvbestemmelse virkelig så demokratisk? Der er tre standard- argumenter for udmeldelse eller løsrivelse fra en juridisk og politisk enhed. Imidlertid er det ikke klart, at nogen af dem ville kunne gælde for Danmarks forhold til EU. Det første argument er, at man er blevet tvangsmæssigt indlemmet i den. Det andet er, at man bliver voldeligt og dødeligt forfulgt af den og må forsvare sig over for den. Det tredje er, at man bliver udsat for systematisk negativ forskelsbehandling i forhold til økonomisk omfordeling. Det sidste kunne selvfølgelig være et argument for Danmarks vedkommende, fordi Danmark har været nettobidragyder til EU i de sidste 10 år. På den anden side er det tvivlsomt, om det alene er nok. Der kan være andre økonomiske fordele ved EU-medlemskab, og Danmark har i øvrigt ikke altid været netto-bidragsyder.

Argumenter imod udmeldelse er netop, at det påvirker andres rettigheder negativt. Et særligt område er de demokratiske rettigheder. Der er to demokratiske principper, der kan vise dette. Det første er underlægningsprincippet, der hævder, at alle dem, som er underlagt lovene, også skal have en mulighed for at udøve indflydelse på dem. Lovene er i sidste instans tvangsmæssige, og politisk tvang er ikke legitim, medmindre dem, som den udøves over, har en lige ret og mulighed til at medvirke til lovenes tilblivelse. Da en udmeldelse påvirker den rettigheds- og pligtstruktur, som enhver EU-borger er stillet over for, er det ikke umiddelbart demokratisk, at en beslutning om udmeldelse alene kan tages af et mindretal af EU’s borgere. Argumentet svækkes dog af, at man jo har tildelt hinanden retten til at melde sig ud. Man har givet hinanden en ’udemokratisk ret’.

Påvirkningsprincippet

Argumentet bliver stærkere, hvis man tager udgangspunkt i det mere generelle princip om, at alle dem, der bliver påvirket af (politiske) beslutninger, også skal have en indflydelse på dem. Lad os kalde det påvirkningsprincippet. Påvirkningsprincippet udstiller klart, at der er noget grundlæggende udemokratisk ved national selvbestemmelse i almindelighed og i at melde sig ud af organisationer som EU i særdeleshed. For EU er en type af organisation, der trods alle dens fejl og mangler forøger mulighederne for borgerne i Europa for at udøve indflydelse på beslutninger, der tidligere udelukkende var genstand for national selvbestemmelse, men som kunne og kan have påvirkningseffekter langt ud over det enkelte lands grænser.

Set fra påvirkningsprincippet har alle en legitim ret til på demokratisk vis at blande sig i andres ’interne anliggender’, og det giver EU os mulighed for. Ja, påvirkningsprincippet anfægter i udgangspunktet selve begrebet om ’interne anliggender’ som de enkelte landes og befolkningers suveræne domæne. En udmeldelse fra f.eks. Storbritanniens side, som nogle britiske konservative overvejer, ville formindske, hvis ikke helt annullere, vores formelle ret til at blande os i Storbritanniens ’interne anliggender’. Og en dansk udmeldelse ville udelukke andre fra at gøre det samme i vores. Derfor kan en udmeldelse af EU ikke forsvares demokratisk.

 

Tore Vincents Olsen er cand.scient.pol., ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu