Læserbrev

Demokratiets vogter, Putin?

2. januar 2012

Erik Kulavig opfordrer i Information 20. december Vestens ledere til ikke at råbe ’Stalin’ efter Putin. Det er der vist heller ikke nogen udsigt til. Tværtimod har en pinligt rungende tavshed kendetegnet Vestens kurs over for Putin.

Uanset massemordet i Tjetjenien, knægtelsen af menneskerettigheder og manglende justits har kynisk realpolitik — gasimport, såkaldt ’fælles(?) terrorbekæmpelse’ og egne eksportmilliarder — rangeret skyhøjt over mærkbare protester.

Kulavig kan »forsikre om, at det ikke er Putin, der har givet valgstederne besked på at fuske med resultaterne. Lige så lidt, som det er ham, der giver ordre til at henrette journalister og andre. Hvorfor skulle han dog det? Han sidder ganske solidt på magten«.

Frem for at basere sin analyse på ’forsikringer’ og 'hvad man tror', kunne en vidende ruslandskender som Kulavig forholde sig lidt mere til konkrete facts: Når Putin sidder så »solidt på magten« som Kulavig selv fastslår, må man undre sig grumme over, hvorfor Putins eget myndighedsapparat — lige fra FSB’s enorme agentkorps over egenudnævnte guvernører til knippelsvingende betjente — i den grad kun kører sit helt eget ræs af undertrykkelse?

Årelangt mod

Skulle utallige overgreb, inklusive de mange mord på regimekritikere, alle være iværksat helt uden indsigt eller ’indforstået accept’ fra Kreml og dets egen chef?

Det skal man være meget venlig over for både Kreml og dets fortsat i Sovjetdiktaturets gamle tortur- og henrettelsesbygning Lubjanka residerende sikkerhedstjeneste for at mene. Putin fejrer fortsat helt officielt årsdagen for den blodbesudlede hemmelige politi ’Tjeka’ — skabt under Lenin.

Når der nu øjnes lys for enden af tunnelen skyldes års modigt og stædigt slid af ofte ensomme Putinkritiske stemmer i Rusland. Disse demokrater fortjener aktiv støtte.

Vestens hidtidige kvalme nikkedukkerier over for Putin har været en opvisning i skandaløs, historisk amoral. Det er ikke de gamle KGB-officerer, opflasket med hele Sovjetmentaliteten, som udgør Ruslands fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det er alt sammen meget rigtigt, men hvorfor specielt gå efter Putin, når vi har vores egne krigsforbrydere, for ikke at tale om alle vores allierede?

Niels-Holger Nielsen:

Hvad mener du med "specielt gå efter Putin"? Er det at rapportere om den politiske situation i landet du mener med det? Skulle det være forbudt område for journalister og kritikere at gøre opmærksom på den politiske udvikling i Rusland fordi der er krigsforbrydere andre steder? Det virker for mig at se som et ret ulogisk argument.

Og det er altså altid ret interessant hvad der foregår i verdens største land, tidligere supermagt nr. 2. Et land fyldt med råstoffer men også atomvåben, som oplever etniske konflikter, har vældige problemer med korruption, og har ført en temmelig tvetydig udenrigspolitik de sidste årtier, men absolut ikke kendt som en fredelig nabo af de mindre lande der omgiver det. Om landet bevæger sig over i direkte diktatur, og hvilken person eller faktion der styrer det er ret vigtigt.

Der er mange facetter, og på grund af landets størrelse og betydning vil det altid være interessant hvad der foregår der, præcis ligesom med USA og Kina, netop fordi der ikke er nogle lande i verden som ikke på en eller anden måde vil blive berørt af det.

Niels-Holger Nielsen

Jeg mente bare noget med at kaste med sten, når man bor i et glashus. Det var ikke en opfordring til at frede Putin. Som nation er vi vist ikke længere i en position hvor det giver mening at skøjte rundt på overfladen. Efter murens fald var vi til overmål selv med til at skabe det Rusland vi har fået. Og så er der den lille hage ved artiklen, at den altså skal have en ældgammel sag som Tjekaen og Lenin med. Hvorfor skal den trykke på knapper om antisocialisme og traditionelt Ruslandshad? Skulle det virkeligt være nødvendigt?