Kommentar

Dyrene får det faktisk bedre og bedre

Dansk landbrug er på vej i den rigtige retning. Alt fra burhøns til pattegrise oplever stadig bedre velfærd
12. januar 2012

Siden jeg forsvarede det synspunkt, at det går fremad med velfærden for landbrugsdyrene i Danmark i (Information den 21. december 2011), har mit budskab givet anledning til stærke reaktioner bl.a. fra Bente Tolley, som i Information den 3. januar under overskriften »Sandøes fejl om dyrevelfærden« fremfører to indvendinger imod det, jeg siger: 1) At jeg fortæller usandheder, og 2) at jeg inddrager økonomiske argumenter i diskussionen af landbrugsdyrenes forhold.

Med hensyn til de påståede usandheder giver Bente Tolleys overvejelser mig ikke grundlag for at revidere min hovedpåstand, nemlig at der gennem de sidste cirka 20 år via lovgivning på en række områder er sket forbedringer af velfærden for de danske landbrugsdyr.

Et godt eksempel er ’burhøns’. Tidligere sad langt de fleste danske høner i æglægningsbure uden nogen form for berigelse. Disse bure må fra den 1. januar 2012 ikke længere bruges i EU; og i Danmark, i modsætning til i flere andre EU-lande, bliver dette forbud faktisk overholdt. Selvfølgelig vil hovedparten af de danske høner fremover, som Bente Tolley gør opmærksom på, sidde i de såkaldt berigede bure. Disse høner har dog til forskel fra fortidens burhøns bl.a. adgang til redekasse, strøelse og siddepinde. Der er, som jeg sagde i december, bestemt stadig plads til forbedringer, men at sige, at der ikke tale om fremskridt, er for mig at se helt ved siden af.

Spises af med træpinde

Der er, så vidt jeg kan se, kun et enkelt punkt, hvor Bente Tolley beklageligvis fanger mig i at sige noget, der ikke er sandt. Det er, når jeg siger, at de danske svin har fået halm i staldene. Vi har godt nok en lov, som siger, at grisene skal have rode- og beskæftigelsesmateriale; men de fleste svineproducenter vælger at løse det problem ved at give grisene nogle træpinde at bide i. Man kan bestemt, og det har jeg også, have sin tvivl med hensyn til, om det er tilstrækkeligt. Det er således også et område, hvor der er plads til forbedringer, og jeg har indtryk af, at de relevante myndigheder har fokus på det.

De fremskridt, der er sket inden for dyreværnslovgivningen, vedrører rammerne for dyrenes liv; men i sidste ende er det jo, som Bente Tolley anfører, konsekvenserne for dyrene som tæller. Hun nævner specifikt det store antal søer, som ikke kan holde til produktionspresset, og den høje patte- grisedødelighed.

Begge dele er alvorlige problemer; men igen er det vigtigt at gøre sig klart, at det her ikke kun går den forkerte vej. Når det drejer sig om pattegrisedødeligheden, så har erhvervet som konsekvens af den voksende dødelighed lagt sine avlsmål om, og nye undersøgelser giver grundlag for at mene, at vi i de kommende år vil se en faldende pattegrisedødelighed. Tilsvarende har erhvervet lavet handlingsplaner for at få sodødeligheden til at falde.

Ingen af de forbedringer, vi ser i forhold til landbrugsdyrenes velfærd, kommer af sig selv. De kommer, fordi der bliver stillet krav til landbruget. De krav har jeg selv som debattør og i min egenskab af formand for Det Dyreetiske Råd været med til at stille — og det vil jeg bestemt fortsat gøre. Så Bente Tolley mistolker mig, når hun skriver, at jeg ikke vil stille krav til landbruget. Det, jeg i interviewet gav udtryk for, var, at vi bør stille kravene på en måde, så de reelt kommer dyrene til gode.

Global handel

Her kommer økonomien ind i billedet. En vigtig forandring, der er sket gennem de sidste 20 år, er en voksende global handel med en stadigt hårdere priskonkurrence. Det betyder, at hvis vi i Danmark stiller krav til dyre- velfærd uden at skele til omkostningerne, kan det føre til, at store dele af produktionen flytter til andre lande. Konsekvensen kan blive, at dyrene måske skal leve under ringere forhold der, end vi kunne have budt dem i Danmark, og at vi får vanskeligere ved at kontrollere, om de regler, der trods alt er, bliver overholdt. I modsætning til Bente Tolley synes jeg, at det vil være en beklagelig udvikling.

Skal vi som forbrugere så bare slå os til tåls med den mindste fællesnævner inden for dyrevelfærden, som de politisk definerede rammer for frihandel giver plads til? Nej, vi skal da hver for sig efter bedste evne efter- spørge produkter, hvor der er stillet ekstra krav til dyrevelfærden. Det kan være økologiske produkter eller andre specialprodukter som f.eks. kød fra frilandsgrise. Disse produkter er selvfølgelig dyrere end de konventionelle produkter, men som Lene Kattrup og flere andre i debatten har gjort opmærksom på, kan man vælge at spise mindre kød og flere grøntsager. Dermed bidrager man ikke bare til at sikre en bedre dyrevelfærd, men også i hovedparten af tilfældene til at forbedre sin egen sundhed og til at mindske belastningen af miljøet.

 

Peter Sandøe er formand for Det Dyreetiske Råd og professor ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

»Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere.

Dette citat er direkte fra Sandøs artikel forreige gang, han skulle foregøgle os almindelige forbrugere, at han vednoget om dyrevelfærd.

Og hans bekymring for hvor produktionen skal ske i fremtiden har så lidt med hans rolle som formand for det dyreetiske råd at gøre som tænkes kan.
Når dyrene behandles lige dårligt alle steder, er det rystende ligegyldigt at opretholde en produktion i danmark, som altid medfører jammer og klage over de "uduelige forbrugere" der kun vil have det billigste.

Hvis den højtærede formand ville koncentrere sig om at passe det dyreetiske her til lands og lade være at blande landbrugets økonomi passe sit, så ville det være en fordel for ham selv.

Peter Sandøe peger meget rigtigt, synes jeg, på at forbrugerne kan hjælpe til i forbedringen af husdyrenes levevilkår ved at vælge kød, der er økologisk produceret kød og kød fra frilandsgrise o.l.
Her er forbrugernes deltagelse ofte knap så stor.
En faktor, der kunne ændre dette, er jo markedsføringen.
Slagord som "mindre men bedre", suppleret med pakninger indrettet med mindre portioner pr. måltid kunne vel give velfærds-kød konkurrencedygtige priser?

Mona Blenstrup

Jeg er helt indstillet på, at forbrugeren vælge en hel del selv. Men det gør købmanden også, når han indkøber kød og andet.

Desuden skal den danske forbruger ikke skoses for de mange millioner slagtesvin, der prpduceres i Danmark. Dem kan vi slet ikke spise, de går til eksport til rige lande, hvor man så i skarp konkurrence med andre lande forsøger at få afsat svinene. Og så presses prisen og grisen godt og grundigt.
Men det er ikke den danske forbruger der har indflydelse på det.

Der produceres så vidt jeg husker ca. 25 mio. slagtesvin i Danmark hvert år, hvoraf vi selv spiser de 5 og eksporterer de 20.
Kunne vi undvære disse eksportindtægter ville en større naturgenrejsning være mulig.
Er vi villige til at b etrale prisen?

Som gammel svinesundhedsdyrlæge har jeg i tidens løb været med til adskillige forsøg på at fremme produktion og salg af velfærds-svinekød.
F.x. glædede jeg mig engang over hos Kvickly i Køge at se en særlig kølemontre med økologisk svinekød, hvor en monitor lige over viste levende billeder af svinenes liv.
Der var tykt af interesserede mennesker foran denne montre, men efter at have set de levende velfærds-svin, var der stort set ingen, der nænnede at spise dem - så denne markedsføring måtte opgives.
Forbrugerne kan vælge velfærds-svnekød, men de gør det ikke, og det tager modet fra svineproducenterne.
Så jeg kan ikke se andet end, at også forbrugerne bærer et stort ansvar her.

Sören Tolsgaard

Peter Sandøes slutbemærkning fortjener faktisk lidt opmærksomhed:

"Disse produkter er selvfølgelig dyrere end de konventionelle produkter, men som Lene Kattrup og flere andre i debatten har gjort opmærksom på, kan man vælge at spise mindre kød og flere grøntsager. Dermed bidrager man ikke bare til at sikre en bedre dyrevelfærd, men også i hovedparten af tilfældene til at forbedre sin egen sundhed og til at mindske belastningen af miljøet."

Men som Arne Thomsen påpeger: Forbrugerne vælger desværre noget andet og har således et medansvar for situationen.

Kaare Thomsen

Danske butikke køber vel ikke noget ind som de ikke kan sælge, så vil det jo ikke tage land tide inden de gik ned, hvis der var n efterspørgelse på en vare vil den nok også komme, hvis folk vil betale den pris det koster at lave den.

det er 100 % forbruger der bestemme hvad de køber, min lokale brugs mand ved godt hvad jeg vil have, og hvis han ikke har det finder jeg et andet sted at købe ind,

Mona Blenstrup

Søde Kaare
De anske forburgere redder ikke grisenes liv og velfærd i de stalde, hvor grisene produceres til eksport.

Og jeg vil faktisk antage, at de store eksportaftagere af det danske medicinerede svinekød tuprboopfedet på sydamerikansk proteinfoder, faktis er bedøvende ligeglade med velfærden hos de danske svin.
Bare de kan købe skidtet.

Kaare Thomsen

Kære Mona hvor kommer det fra du siger er det noget du kan bevise, eller er det bare noget du skriver fordi du ikke kan lide dansk landbrug?
vær nu saglig

Mona Blenstrup

Kan du besvie kære Kaare, at andre lande har det så meget værre elle bedre end de forhld, hvormed det danske storlanbrug lever under.?

Læser man lidt aviser, følger man lidt med i alle medier, så er der ike mange hemmeligheder.

Et faktum er, at man ikke redder dyrevelfærden i danmark, ved at konkurrere om den billigste udsalgspris hos de store eksportkunder ude i den fjernøstlige..
Elementlært på alle punkter kære Kaare.

Kaare Thomsen

det er din holdning, jeg siger grise i danmark har det godt og får næste ingen medicin. og det passer man kan jo bare følge med så kan man jo se vi er langt fremme her i landet.

Kaare Thomsen

3,7 g pr gris

det er hvis noget minde end havd her dansker bruger på et år

man skal jo se hvor meget det bliver delt ud på hvis det havde været i Spaine hade det været 1800 t for det samme antal grise

Mona Blenstrup

MIn regnemaskine kan slet ikke jonglere med de tal. Jeg kender helelr ikke præcist antal af svin i alle aldre i Danmark.

Men jeg ved at man i blot en nenkelt produktion regner med 60 ton døde svin pr. år sådan helt teoretisk.

Og jeg ved at der blandt læger hersker en udbredt frygt for de resistensproblemer den overdossering af antibiotika i landbruget primært svinelandbruget har medført.

Fakta er ogs´, at en landbrugselev blev bortvist fra sit arbejde på den svinefabrik, hvor hun havde raget sig en MRSA infektion til. Hun kan ikke længere få job i landbruget, da man vil frygte for dyrenes sundhed og smitterisikoen.

Nu uddanner hun sig så til kok.

Kaare Thomsen

resistensproblemer: når vi er dem i EU som bruger midst, så kan jeg godt se fordelen i at lukke dansk svineproduktion og købe ind fra udlandet.

MASA 90 % eller mere kommer fra folk som tager på ferie lagt syd på det ved da også godt da jeg før har vist dig det på DN, BD Økologis råds hjemmeside

det er da dejligt at se at svine folk tager problemet alvorligt frem og ikke ansætten en som kan gøre dyerne syge, hvis du ved hvor hun er ansat må du godt sige det for så skal jeg ikke derind og spise

døslighedden blant grise hvor er den størst? blant grise det er den som at BD anbefaler.

at man behandler et sygt dyr kan jeg ikke se noget forkert i.