Kommentar

Feministerne bruger selektive ørepropper

Feministerne klager over, at mænd ikke gider at deltage i ligestillings-debatten. Men vi er masser, der gerne åbner munden. Men det tæller tilsyneladende ikke, hvis vi ikke deler femi-nisternes synspunkter
Debat
5. januar 2012

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen hævder i deres kronik »Danske kvinder

venter stadig på far« d. 29. december, at vi mænd »glimrer ved [vores] fravær« i ligestillingsdebatten, en debat, de i øvrigt klandrer for, »ikke at gavne ligestillingsprojektet.«

Faktum er, at vi er en del mænd, der blander os i debatten, og som gør det igen og igen på et sagligt grundlag. Som aktiv debattør og kronikør på området får jeg skudt i skoene af Mac og Michaelsen, at det ikke er en diskussion, mændene ønsker at deltage i, og at vi ikke er solidariske.

»Vi hører i hvert fald ikke fra dem,« hævder skribenterne og spørger, hvorfor mændene ikke »åbner munden som enkeltpersoner.« Så må jeg spørge dem: Er I sikre på, I hører efter? Vi argumenterer, vi svarer, vi råber op. Hvorfor bliver vi ikke hørt?

Jeg tror, svaret hænger sammen med skribenternes brug af begrebet »ligestillingsprojekt.« Hvis ligestilling opfattes som et projekt med et specifikt mål i sigte, så er man næppe rummelig over for bidrag, der kritiserer eller ligefrem dekonstruerer projektets grundlag.

Blind accept

En lignende præmis ses i Dansk Kvindesamfunds propagandakampagne ’Tag stilling, mand’, hvis erklærede mål er et forbud mod sexkøb.

Gruppen af mænd, der har ’taget stilling’ defineres som værende de mænd, der er enig med kampagnens stiftere i dens præmis og erklærede mål. At man ikke er enig sidestilles med, at man endnu ikke har ’taget stilling.’

Det paradoksale i denne tankegang er, at stillingtagen bliver defineret som dens egen diametrale modsætning: blind accept.

Om det er blind accept, Mac og Michaelsen efterlyser, er ikke sikkert, men nogle af deres udsagn kunne tyde på en stærk normativ tankegang, hvis ikke en alvorlig virkelighedsforvrængning. »Kvinder har måttet lære sig at begå sig på arbejdsmarkedet. Nu er det mandens tur til at lære de nye spilleregler i hjemmet — og mange yngre mænd er da i stigende grad deres ansvar bevidst,« skriver de.

Ikke nok med at vi mænd har tilegnet os alt i hjemmet på nær evnen til at amme et barn, mens de fleste kvinder stadig savner en mand til at skifte bilens olie eller lappe cyklen. Nej, den ’solidaritet’, Mac og Michaelsen efterlyser synes at gå ud på at efterabe kvinden i hjemmet, at påtage sig alle hendes værdier, tærskler og prioriteter, at erkende alt fra samme vinkel og øjenhøjde som hun gør.

Er disse ideelle yngre mænd i deres såkaldte ansvarsbevidsthed, ligesom Dansk Kvindesamfunds ’stillingstagere,’ ikke snarere nogle yes men?

»Arbejdsmarkedet bør ikke være så domineret af så ensidigt maskuline logikker, at det tvinger kvinderne til at skulle vælge mellem at blive som mænd eller at stikke af fra det hele,« raser skribenterne i en kronik, hvor de påstår, at samfundet er mandsdomineret, og at mænd er ligeglade med ligestilling. Som modargument vil jeg lige citere min egen kronik »Den røde feminisme er fundamentalistisk,« der udkom i sommers på Damefrokosten. dk: »…er det ikke snarere opgaven, der definerer, hvad et job indebærer, om det er leder, håndværker, advokat, pædagog eller præst?

Kan man gøre sygepleje mere tiltalende for mænd ved at fjerne kravet om omsorg? Næppe, for omsorg ligger centralt i opgaven. Er det ikke snarere deltagelse og engagement, der ændrer vilkår indefra?

Hvis samfundet stadig er for ’mandligt’ indrettet, hvad har kvinder så egentligt brugt stemmeretten til i snart 100 år? Hvis lighed for loven, lige rettigheder og lige indflydelse ikke er tilstrækkelige vilkår til, at kvinder sætter deres præg på samfundet, hvad skal der så til? Påhviler det mænd at gøre samfundet tilstrækkeligt hunkønsvenligt, så kvinderne gider at engagere sig i det? Det bliver lige lovlig absurd nok.«

Ligestillet kloakarbejde

Mac og Michaelsen har som andre feministiske debattører tilsyneladende selektive ørepropper i. Mændene bidrager til diskussionen, men vores udsagn bliver ikke ført til protokollen, hvis den siger feministerne, med deres forestillinger og faste ligestillingsprojekt, imod. I en TV-debat i 2011 spurgte Søren Fauli, hvorvidt kønskvotering, ud over fordeling af bestyrelsesposter, også skulle gælde for kloakarbejde. Det var der ikke nogen feminister, der ville diskutere.

I deres kronik fortæller Mac og Michaelsen til gengæld, at forfatterinden Fay Weldon nu erklærer sig stærk nok til at anerkende, at kønnene er forskellige. Denne bagatel hyldes som et stykke visdom, tilsyneladende i kraft af, at den opstår blandt feministernes egne rækker.

Man får det indtryk, at Mac og Michaelsen efterlyser mandlige ’debattører,’ der taler feministerne efter munden, på samme måde som Dansk Kvindesamfund efterlyser ’stillingstagere’, der blot giver dem ret.

Er det mændenes bidrag, I savner, eller blot flere mænd på samme side?

Jeg spørger bare.

Phil Nice er liberal debattør og kunstner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Konklussionen i dette forum må være - Feministerne bruger permanente ørepropper ...

Anders Jensen

Suk.

Jeg har ingen problemer med at kønsracister bruger ørepropper. Det jeg har noget imod er de megafoner de render rundt med.

olivier goulin

Du godeste - er I stadig i gang?

Her er, a propos, en interessant lille artikel til mulig forklaring af kønsstereotyperne:

http://politiken.dk/udland/ECE1500866/koennene-er-langt-mere-forskellige...

/O

Marianne Mandoe

@ Jens

En gang til for Prins Knud.

For at Finansforbundets regler skal gælde for mor OG far kræver det at både mor OG far er medlem af Finansforbundet.
Er de ikke det så gælder reglerne for Finansforbundet for den af forældrene der er medlem af Finansforbundet, og reglerne for den anden forældre afgøres af det fagforbund (hvis noget) vedkommende er medlem af.

Det ER altså ikke særligt svært at forstå.

Hvad angår det med pension.....
Kvinder får ikke indbetalt på pensionsordning når de er på barsel. Mænd (generelt) gør.
Det stiller måske ikke mænd økonomisk bedre i det øjeblik de er på barsel, men kommer til at udgøre en stor forskel når parret når pensionsalderen.

http://www.hk.dk/www/nyheder/nyhedsarkiv/august_2004/barsel_skaevvrider_...

Hans Jørgen Lassen

Marianne skældte i går Jens hæder og ære fra. Den rigtige udlægning af finansforbundet regler skulle i stedet være denne, hævder Marianne:

"Manden har ret til 16 uger med fuld løn under barsel, MED MINDRE han vælger at give de 12 af ugerne til kvinden.
Dette gælder dog kun hvis BEGGE forældre er medlem af finansforbundet. "

At begge skal være medlem, er en banal selvfølge, som ingen har bestridt. Finansforbundet skal eller kan selvfølgelig ikke fastlægge barselsregler for andre områder end dets eget.

Derimod er første punktum i Mariannes udlægning, den, hun bruger til at slå Jens oven i hovedet med, slet og ret forkert. Jeg gentager citatet fra finansforbundets hjemmeside:

"Derudover har I ret til uafbrudt fravær i op til 12 uger med fuld løn, som I efter eget valg kan placere i perioden uge 15-60 efter fødslen. I kan placere orloven i en sammenhængende periode eller i 2 x 6 uger."

Marianne Mandoe

Hans Jørgen Lassen kan åbenbart HELLER ikke læse indenad.

Direkte citeret fra Finansforbundets hjemmeside:
Moren

Som mor har du ret til fuld løn fire uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen.

Faren

Som far har du ret til uafbrudt fædreorlov i op til fire uger med fuld løn inden udløbet af de første 14 uger efter fødslen.

I den situation bruger du forlods to uger af 32-ugers dagpengeperioden.

De op til fire ugers fædreorlov kan du holde sammenhængende eller delt i to perioder af to uger.

Mor og far

Derudover har I ret til uafbrudt fravær i op til 12 uger med fuld løn, som I efter eget valg kan placere i perioden uge 15-60 efter fødslen. I kan placere orloven i en sammenhængende periode eller i 2 x 6 uger.

Peter Ole Kvint

- Hvad er kvinder i dagens Danmark afskåret fra?

Mange kvinder er afskåret fra mange ting i dagens Danmark fordi de er kvinder. Det er naturligt for kvinder at være generte og sociale. Men for at klare sig godt i mands-samfundet så skal de være grove og selviske ligesom mænd.

Et samfund som er indrettet til kvinder, til mødre består af små sammen byggede landsbyer hvor ingen har noget privatliv.

Et samfund som er indrettet til mænd er voldeligt, fordi det gælder om at tilkæmpe sig retten til at pare sig med kvinderne. Dels at forhindre andre mænd i at pare sig.

Man kan også tænke sig et samfund som bygger på kærligheden. På parforholdet. Men kæver at folk gifter sig meget unge.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Kvint besvarer spørgsmålet om, hvad kvinder er afskåret fra i dagens Danmark, nu hvor vi skriver 2012, således:

"Mange kvinder er afskåret fra mange ting i dagens Danmark fordi de er kvinder."

Så kan man gentage spørgsmålet:

Hvilke ting?

Hr. Kvint hævder, at kvinder er afskåret fra mange ting, og dog er han ikke i stand til at nævne én eneste.

Tillad mig at citere mig selv - til en afveksling - fra et tidligere indspark i dette forum -

"Også feministerne kan lige så godt først som sidst erkende, at mænd og kvinder ikke passer sammen, det har “skaberen” forlængst …

Derfor har naturen været så snedig at opfinde noget man kalder kønsdrift inkl. orgasmer, for dog at bøde på elendigheden med lidt lokkemad og især kunne sørge for afkom til evolutionens fortsatte beståen - det eneste naturen er interesseret i …"

Hensigten med naturens skabelse af liv er en del af naturens eget projekt i det håbløse forsøg på at imødegå termodynamikkens 2. hovedsætning - den dér med, at omsætning af energi fra én form til en anden producerer entropi, altså uorden og i sidste ende medfører naturens egen varmedød. Så jo mindre der korpuleres og fødes børn, des hurtigere går det for universet i sin egen uafvindelige dødsspiral.

Kan man også bruge matematikken til at beregne "afstanden" mellem kønnene - ja, siger de seneste statistiske analyser af gamle eksisterende data, som afslører, at det akademikere troede var små psykologiske variationen mellem mænd og kvinder, i virkeligheden er en kæmpe kløft af forskelle.

Som sædvanlig er det os matematikere, fysikere og ingeniører, der må sætte tingene på plads - og med fysikeren Richard Feynman deklamere - "Tænk på, hvor meget vanskeligere fysikken ville være, hvis elektroner havde følelser".

Resultatet af den nyeste analyse ( Marco del Giudice el al., Uni Torino ) understøtter klart den biologisk orienterede fløj inden for kønsdebatten - den som går under navnet evolutionær psykologi.

Et mål for denne symbolske afstand mellem Mars og Venus var efter den gamle metode "3.67 km", efter den nye vokset til "7,14 km." Kun ca. 18% af mænd og kvinder overlapper i deres psykologiske profil, dvs. ca. 82% af alle mænd og kvinder har meget forskellige psykologiske sammensætninger, som ikke matcher det andet køn.

Det anede mig, det har jeg intuitivt egentlig altid haft på fornemmelsen - mænd og kvinder passer simpelthen ikke sammen - som udgangspunkt, kun, når de skal reproducere sig selv i h.t. naturens hensigt ...

En ny kønsdebat kan hermed begynde ...

Se, hvordan det hele hænger sammen på -

http://ing.dk/artikel/125743

… fortsættelse: -

Den evolutionære psykologi siger, at kønsforskelle er størst for egenskaber og adfærd, der relaterer sig til reproduktionen og til pleje af afkom. Hunner foretrækker hanner med god fitness, høj status og mange ressourcer, fordi det vil sikre deres afkom en større chance for at overleve. Hunner vil også lede efter partnere, der viser interesse i at investere i fælles afkom.

Evolutionært er kønsforskellene med andre ord dybt forankrede i dynamikken omkring den seksuelle udvælgelse, lige meget hvor ubehageligt dette måtte lyde for politisk bekymrede kønsforskere.

Mennesket bærer altså rundt på en biologisk arv, som ikke direkte kan transformeres til en total ligestilling mellem kønnene, kun tilnærmes.

randi christiansen

Og hermed, Jan Weiss, er vi efter min mening havnet der, hvoraf megen gråd og tænders gnidsel springer : klassekampen ! Og derfor mit kampråb : Kvindekamp er Klassekamp !

Selvfølgelig handler det om de konflikter, der ligger i skæringspunkterne mellem yngelpleje og ”selv”pleje. Når ressourceadministrationen er uhensigtsmæssig og uretfærdig, er den afsmittende effekt i alle sammenhænge naturligt nok kamp og ufred.

Ydermere har mænd og kvinder tydeligvis forskellige udfordringer, som ikke bør hverken ignoreres eller nivelleres. Det ansvarlige menneske bør i yngelplejens – og dermed egen – interesse samarbejde. Ingen ønsker at blive udnyttet i denne situation, og der er derfor hårdt brug for mediations-og forældrekurser for bevidstgørelse af opgaven.

Da jeg var nybagt mor for 21 år siden, var det et tilbud, som jeg stærkt efterspurgte. Jeg husker tydeligt, da en politibetjent foreslog forældrekurser, og TV som kommentar hertil valgte at bringe et indslag med en tydeligvis ikke særlig reflekteret, midaldrende kvinde, som forarget gav udtryk for, at der i hvert fald ikke var nogen, der skulle blande sig i, hvordan hun opdrog sine børn. Og så var den samtale død.

Nu ser jeg så tegn på, at det ikke længere er politisk ukorrekt at erkende, at der ikke automatisk følger en evne til hensigtsmæssig yngelpleje – hvad det så måtte være i dagens kontekst, næsten en helt anden samtale – med evnen til at formere sig.

Peter Ole Kvint

“Mange kvinder er afskåret fra mange ting i dagens Danmark fordi de er kvinder.”

Det de er afskåret fra er at blive politikkere og ledere fordi de er for generte.

Foruden at de må vælge imellem børn eller arbejde og uddannelse. Kvinder som får børn, bør få et eller to børn inden de fylder 24. Det med at de først får børn efter de 30 år er unaturligt.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Kvint,

tænker du her på HelleThorning og den højvelbårne Margrethe?

Peter Ole Kvint

Helle Thorning og højvelbårne Margrethe er normale kvinder.

Morten Sørensen

Aldrig har så få kunnet skade så mange på så kort tid.
Det synes evident, at nutidens politikere, ikke mindst de frigjorte, duelige husmødre af slagsen, er på et markant hævntogt, som ingen ende vil tage, før den sidste (helst mandlige) taber i samfundet udånder.
Det er godt nok en høj pris, vi betaler, for at lade sådanne smågale, kyniske, følelsesforvirrede, og til lejligheden tårepersende vildbasser gå frit omkring.
Back to order. please!

Sider