Læsetid: 2 min.

Finansskat kan fylde de offentlige kasser

Kan en skat på finansielle transaktioner forhindre en ny krise?
Debat
1. februar 2012

Indførelse af en skat på finansielle transaktioner udgør ikke i sig selv nogen sikkerhed mod en ny finanskrise. Det vil være endnu vigtigere, at bobler i økonomien, særligt bolig- og ejendomsbobler, ikke får lov at udvikle sig. De frit galopperende boligprisstigninger var drivkraften bag finanskrisen.

Alligevel er en klogt designet skat på finansielle transaktioner en god idé af mindst to grunde. Den ene er afgiftens adfærdsregulerende virkning. Handlen med afledte finansielle instrumenter er i tiåret 1998-2008 steget fra godt to gange det globale BNP til 12 gange. En dramatisk vækst, der er helt løsrevet fra den reale økonomi. En afgift kan tage toppen af spekulationen og være første skridt mod et mere grundlæggende opgør med finansielle transaktioner, som ikke tilfører samfundet værdi, men tværtimod kan virke destabiliserende.

Den anden grund er skatteindtægten. De offentlige kasser mangler indtægter. Budgetunderskuddene kan ikke fjernes alene med besparelser. Samtidig er der brug for midler til investeringsopgaver, f.eks. på energi- og transportområdet. En skat på finansielle transaktioner vil have mindre skadelige virkninger på økonomien i den øjeblikkelige lavkonjunktur end skatter, der f.eks. rammer forbruget.

Skræmmekampagne

Der skydes med de store lobbykanoner for at forhindre indførelsen af den finansielle transaktionsskat. Der bruges klassiske skræmmemidler som frygten for tab af arbejdspladser og lavere pensionsydelser til en ’gennemsnitlig LO-arbejder’. De fremførte tal er så meget ude af proportioner, at de fleste bør kunne gennemskue det. Man skulle tro, at politikere med lang erfaring, som f.eks. Margrethe Vestager, havde hørt sangen om tab af arbejdspladser og vækst så mange gange, at en vis immunitet var opnået.

Truslen om flytning af handel til andre verdensdele er stærkt overdrevet. Transaktionsskatten er så marginal, at størrelsen af andre omkostninger, f.eks. kurtager og spreads, bliver mere afgørende. Desuden er det ikke svært at designe skatten, så handelspladsens geografiske placering er uden betydning. Man behøver blot at gøre både køber og sælger ansvarlig for, at skatten bliver betalt.

Men selvfølgelig får en sådan skat en marginal negativ indflydelse på pensionsopsparingen — men det må være at foretrække i den nuværende situation. Vil vi dæmpe det offentlige underskud, kan vi ikke undgå også at dæmpe det private opsparingsoverskud.

 

Lars Pehrson er adm. direktør i Merkur Andelskasse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Kjeldgaard

Hvorfor er det lige, at pensionsopsparere kan fratrække indbetaling til pension i indkomsten, så skattebetalingen nedbringes? Hvorfor skal denne udskudte skat stå i pensionskasserne, når det offentlige mangler penge? Det offentlige kunne da vist bruge nogle af de - vel ca. 1- 1.500 mia. kr. - i de kommende år til grønne investeringer, bedre uddannelse og ordentlig velfærd.

Dyb respekt for Lars Persson, men skuffende at også han undlader at foreslå afskaffelse af skattestoppet på ejerboliger, hvorved "de galopperende boligprisstigninger (som) var drivkraften bag finanskrisen" kan minimeres i fremtiden. Finansskat giver jo ikke meget kriseløsning.

Vel er det skat på forbrug (især hos dem med store attraktive ejerboliger), men spørgsmålet er om det overhovedet vil sænke forbruget af andre goder. Nuvel, det vil sænke boligpriserne til ulempe for boligejere, men til glæde for boligkøbere. Hvorfor er det at "vi" identificerer os med boligejerne, som for en stor dels vedkommende har scoret rigtigt meget friværdi siden 1995? Hvad med lidt indføling i forhold til boligkøberne, som oftest er yngre, har børn og mangler plads.

Vibeke Svenningsen

Men man kan ikke bruge pengene to gange - hvorfor det også kræver en debat, om hvad provenuet evt. skal bruges til. Vi skal ikke glemme, vi står over for en massiv global klimaudfordring, som på en eller måde skal finansieres, når vi skal finde og finansiere forskellige løsninger.

Jeg hører til typen, der ikke tror på, man sådan lige kan flytte, hvor pengene ryger hen, hvis man først har fået implementeret en god indtægtskilde.

Morten Thomassen

@Margit.

Lars Pehrson nævner dog boligboblen som noget der skal undgås i fremtiden.

Forhåbentlig vil det ikke fylde de offentlige kasser, forhåbentlig vil det sætte en effektiv stopper for kasinoøkonomi.

Margit Kjeldgaard

Det økonomiske råd konstaterede allerede i 2001 at der er et problem i at beskatningen er forskellig på de forskellige kapitalgoder. Det anbefalede, at ejendomsværdibeskatningen blev hævet til 1,8 % (dengang var den 1 %), fordi den så ville svare til beskatning af obligationer og aktier. Når beskatningen af ejerbolig siden da og indtil 2006/07 fald til 0,5 %, så er det jo ikke så sært at folk hellere køber endnu et hus fremfor at spekulere på børsen eller købe obligationer.
Hvis man lægger en transaktionsskat på køb af obligationer og aktier, så vil dette spænd ned til ejendomsværdiskatten blive endnu større og der er åbnet op for en endnu større boligboble når konjunkturerne bedres.
Derfor indebærer en forebyggelse af fremtidige kriser bl.a. at ejendomsværdiskatten hæves - f.eks. over 10 år.

Kære alle
Finansskat, bankskat, Glass-Steagall? Hvilke redskaber skal der til for at regulere finanssektorens skadelige spekulation, hvad er politisk muligt, og hvem står i vejen for, at bankerne kommer til at betale deres del af regningen fra finanskrisen? SF's europaparlamentariker Emilie Turunen deltager i debatten på nettet under temajournalen Hvem tæmmer tyren? og svarer på jeres spørgsmål indtil tirsdag kl. 12. Skyd løs.

Lennart Kampmann

Realkreditlån med maksimalt 25 års løbetid, forbud mod en lang række derivater og vandtætte skodder mellem banker og investeringsbanker kan effektivt tage tempoet ud af den finansielle sektor og beskytte almindelige borgere.

Men det kan ikke fjerne den grådighed, der er den underliggende årsag til de fleste af problemerne.

Med venlig hilsen
Lennart

Tak for kommentarerne her.
To ting:
- overskriften står for redaktionens regning. Mit eget bud på en overskrift var "Finansskat - en del af løsningen". Jeg har ingen illusioner om fyldte kasser, men vi kan komme et stykke ad vejen.
- jeg er helt enig i, at skattestoppet, særligt i forhold til boligbeskatning, var en katastrofe. Det har jeg skrevet om flere gange tidligere. Her var opgaven at skrive om en mulig transaktionsskat, derfor var der kun plads til antydninger ved omtalen af boligboblen. I det hele taget skal der jo mange forskellige tiltag i spil, og det peger jeres kommentarer også på - ingen af dem udgør alene en patentmedicin.