Læsetid: 2 min.

Den gustne grådighed

26. januar 2012

Danskerne savner autentiske udmeldinger, fordi deres politiske ledere er forsvundet i spin og strategi, og alle de store kulturinstitutioner kun tænker på bundlinjen. Sådan forklarer redaktionschef for weekend og kultur på Information, forfatter og kommentator Rune Lykkeberg X Factors enorme succes: »Vi lever i en tid, hvor folk vil have det ægte og det autentiske. Men se på deres politiske ledere — de vil gøre alt for at få ministerbiler. Se på Villy Søvndal,« siger Lykkeberg, medlem af den borgerlige regerings Værdikommission, som nu er lukket: »Han var engang socialist og humanist. Nu løber han rundt med alle de borgerlige holdninger og kostumer. Det eneste, han mangler, er at lære at binde et slips. Det er den laveste fællesnævner.«

Lykkeberg nævner Lars Løkke Rasmussens bilagssag, Helle Thorning-Schmidts skattesag og Carsten Hansens sexchikanesag som eksempler på, hvordan den »gustne grådighed« er trængt ind i alle »samfundets sprækker«.

»Vi lever i en tid, hvor Københavns overborgmester ikke til julefrokost uden at drikke sig så fuld, at han slikker på sine ansatte.«

Det er ifølge Lykkeberg symptomatisk for det moralske sammenbrud, vi oplever i disse år: »Vi lever i en tid, hvor mange savner nogen som Thomas Blachman, der tør stå ved sine holdninger.«

Det siger ifølge Lykkeberg meget om, hvor dårligt det går med dannelse, paratviden, kultur, historiekundskaber, åndelighed, demokrati og kunst i Danmark, at man skal til et underholdningsprogram på fjernsynet for at finde nogen, som tør stå for noget:

»Alt er i krise. Forbrugssamfundet har forkrøblet vores værdier, og massekulturen har ødelagt vores sans for kvalitet og æstetik. Vi er blevet materielt rigere og åndeligt fattigere — på samme tid,« siger Lykkeberg, der er den ene halvdel af det succesrige kommentator-team Lykke og Ville: »Selv vores præster er blevet medieliderlige populister, som sælger ud af hele troen og ånden for en hurtig mening om hvad som helst,« siger Lykkeberg og understreger, at han ikke tænker på nogen personligt, men ser det som et generelt fænomen:

»Det er der, vi er nået til,« siger han med bittert grin: »Det er kun dommerne i talentkonkurrencen, som tør stå ved, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Det er bagsiden af det, jeg har kaldt ’cv-samfundet’.«

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer