Kronik

Den kærlige hyrde er skiftet ud med fangevogteren

Den ophedede debat om kontanthjælpsmodtagere og fattigdom har ført til en omskrivning af de argumenter, som bruges til at fastlægge kursen over for landets arbejdsløse. Nu drejer det sig ikke længere om at give dem et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet, men om at sikre sig, at de ikke stikker fingrene i fællesskabets kagedåse
Lisbeth Frederiksen har i årevis levet af kontanthjælp. I fattigdomsdebatten fremstilles hun i stigende grad som en krænker af middelklassens rettigheder og moral.

Lisbeth Frederiksen har i årevis levet af kontanthjælp. I fattigdomsdebatten fremstilles hun i stigende grad som en krænker af middelklassens rettigheder og moral.

Jakob Dall

Debat
4. januar 2012

Målt i realpolitiske alen ser den seneste tids hidsige debat om fattigdom og personligt ansvar ikke ud til at få den store effekt. Udgangen på miseren synes at være, at der nu skal strammes op over for landets kontanthjælpsmodtagere og lægges mere vægt på deres pligter. Ifølge beskæftigelsesministeren vil kravene til landets kontanthjælpsmodtagere således blive skærpet ved en snarligt kommende reform på området.

Det er der, for nu at sige det på fransk, ikke så fandens meget nyt i. Kontanthjælpsmodtageres pligter er blevet skærpet løbende i de godt og vel 20 år, der er gået fra vi fik Nyrup-regeringens første store arbejdsmarkedsreform.

Alligevel ser efterårets debat ud til at have haft en vis betydning. Dét vendepunkt, som besøget hos Carina og den efterfølgende debat kommer til at markere, er bare ikke så meget af realpolitisk, men snarere af ideologisk karakter. Der er ved at ske noget bemærkelsesværdigt med de argumenter som politikere tager i brug for at forsvare politikken på arbejdsmarkeds- og socialområdet. Skiftet er så voldsomt, at det måske ligefrem giver mening at dele den socialpolitiske tidstabel op i en før- og en efter-Carina-æra.

Generøse trædesten

Før-Carina-æraen var kendetegnet af en stærk trang hos politikere til at begrunde enhver skærpelse af arbejdsløses pligter og nedsættelse af ydelser ved at henvise til, at den forøgede mængde pligter var til for den arbejdsløses eget bedste.

Det fintmaskede net af pligter, kontrol og sanktioner, som løbende blev strikket sammen til de arbejdsløse, blev fremstillet som en slags gave, man af pure medmenneskelighed måtte uddele til sociale klienter. Ingen kontrolforanstaltning var for indgribende til at blive fremstillet som omsorg. Ingen nedsættelse af ydelser for voldsom til at blive fremstillet som velment motivation.

Starthjælpen indtager en prominent plads i denne før-Carina-æra, fordi denne særligt lave ydelse alene ved sit navn er søbet ind i en kraftig symbolsk odeur, der dufter dejligt af ædle hensigter.

Politikere på stribe har på skift givet den et par ekstra pift. Venstres Flemming Oppfeldt må her huskes for en af de smukkeste formuleringer, da han som arbejdsmarkedsordfører tilbage i 2002 beskrev starthjælpen som »en generøs trædesten.« Skiftende politikere, senest Inger Støjberg i sommer, har i samme ånd udråbt den til at være »et kærligt skub i den rigtige retning.«

Denne type af argumentation er ikke forbeholdt borgerlige politikere. Den nuværende beskæftigelsesminister har ved en stribe lejligheder gjort brug af lignende argumenter. Det skete eksempelvis, da hun i sommer beskrev den såkaldte »nytteaktivering«, hvor unge kontanthjælpsmodtagere sendes ud for at samle skrald langs strande eller i parker, som »værdig«, og uddybende forklarede, at »alle mennesker har et grundlæggende behov for at gøre nytte.«

Før-Carina-æraen kendetegnes således af argumenter, der skriver stramninger ind i næstekærlighedens moralfortælling: Den arbejdsløse er et offersubjekt, samfundet som den gode hyrde må skride til handling overfor og lede på rette vej.

Middelklassen som offer

I efter-Carina-æraens fortælling indtager den arbejdsløse ikke længere rollen som nødstedt offer. Han eller hun er blevet en moralbryder.

I denne nye fortælling er det den arbejdende middelklasse, der indtager rollen som det nødstedte offersubjekt, der skal reddes af det beskæftigelsespolitiske apparat.

Middelklassen udnyttes af en krævende, nassende og, med beskæftigelsesministerens ord, »stærkt provokerende« masse af sociale klienter, der ser samfundet som et tagselvbord.

Stramninger og skærpelser af arbejdsløses pligter søsættes stadig som en redningsaktion, men det, der skal reddes, er ikke længere den arbejdsløse selv, men derimod vores incitament til at gå på arbejde og vores følelse af ret og rimelighed.

Det beskæftigelsespolitiske system skal, en kende paradoksalt, ikke først og fremmest servicere den arbejdsløse, men alle os andre ved at tage lidt hårdere fat om de ikkearbejdende moralforbrydere. De skal have det tilstrækkeligt dårligt til, at det ikke krænker os.

Ved at sanktionere Carina og co. signalerer politikerne, at de honorerer den arbejdende befolknings krav om retfærdighed, efter nøjagtig samme logik som den, der i andre sager har ledt til en udvidelse af strafferammen for voldtægter eller til en sænkelse af den kriminelle lavalder. Den slette moral afstraffes uagtet straffens effekt på den afstraffede.

Næstekærlighedens søforklaring er således udskiftet med en ny forklaringsmodel, som mere direkte anerkender systemets afstraffende metoder.

Stærkt folkeligt mandat

Det bliver mere og mere klart, at denne nye fortælling bygger på et skræmmende stærkt folkeligt mandat. Var det dybe suk, der jog igennem det danske folkekadaver efter besøget hos Carina, ikke et udtryk for, at politikerne har lige præcis dette mandat? ’Åh hvor er hun irriterende — hun har det jo slet ikke slemt nok!’

Det er slående, at debatten i kølvandet på besøget hos Carina satte ny kommentarrekord i Ekstra Bladets debatforum Nationen. På én dag kommenterede mere end 6.000 historien.

Hans H. erklærede, at han nu ville sige sit job op, fordi det bedre kunne betale sig for ham at gå arbejdsløs. Gunnar F. fik »lange løg af at læse om sådan en nasser.« Carsten J. mente, at Carina led af angst for at arbejde. Og Peter H. håbede på, at der nu kunne blive taget hånd om problemet med manglen på »godt gammeldags ansvar.« Som en blogger på B.dk opsummerende udtrykte det: »Carina burde jo være fattig.«

Megafons store juleundersøgelse af danskernes krævementalitet, hvori hver anden adspurgte svarede, at det i særligt grad er de arbejdsløse, som kræver for meget, har blot bekræftet dette billede.

Kentaur-staten

I efter-Carina-æraen bakker både befolkning og politikerne således åbenlyst op omkring dét, den franske sociolog Loïc Wacquant i bogen Punishing the Poor rammende har døbt kentaur-staten.

Kentauren er fabeldyret med en menneskelig overkrop og en hests underkrop. For den franske sociolog er dette fabeldyr et rammende billede på den moderne, vestlige socialstat, fordi den i stigende grad er ’let i toppen og tung i bunden’. I toppen, hos de veluddannede og økonomisk stærke, møder staten sine borgere med masser af kærlighed og frihed. Men jo længere mod bunden man bevæger sig, desto mere formynderisk, frihedsindskrænkende og mistroisk ser den på sine borgere. Og kommer man helt ned til kontanthjælpsmodtageren, finder man et fintmasket net af pligter, kontrol og sanktioner, der holdes stramt omkring kroppen på den enkelte ved hjælp fra hele hestens tyngde.

Debatten om fattigdom og ansvar har omskrevet den salgstale, der skal afsætte strammerpolitikken. Den gode fårehyrde har smidt kappen, der viste sig blot at være et fåreklæde. Frem på scenen er i stedet trådt en småmasochistisk fangevogter, som opererer til offentligt skue i kentauerstatens tjeneste.

Skiftet er ideologisk, men de potentielle realpolitiske konsekvenser uhyggelige. Det er blåstemplingen af straffens logik, ikke bare som muligt instrument, men som selve det bærende princip for socialpolitikken.

Vi klapper og hujer i øjeblikket af fangevogteren, som er trådt frem på scenegulvet. Ret beset burde vi snarere byde ham en varm kop shut the fuck up.

 

Magnus Paulsen Hansen og Mathias Herup Nielsen er begge uddannede cand.scient.adm. med speciale i velfærdsanalyse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

anne-marie monrath

Randi Cristiansen spørger hvem der er samfundets cancer.
Det er de liberale og de frie markedskræfter. De der tjener penge ved spekulation, ved at tænke i udnyttelse af andre.
Det burde den økonomiske krise fortælle os, vi burde lære af den, at der skal skat på spekulation.

Kontanthjælpmodtagere er ofre, kontanthjælpsydelsen er beregnet til at man skal leve af den i kort tid.
Men kommunerne parkerer syge mennesker på ydelsen i årevis.
Carina sagen var også en historie om en ung syg kvinde der har været på kontanthjælp i 20 år, en parkeret kvinde, hendes meget høje husleje skyldes at lejligheden var anvist af kommunen efter en periode som hjemløs, man kan ikke sige nej til sådan et tilbud.
Det er alene den høje huslejes skyld at beløbene i hendes sag kunne komme til at se så høje ud.

Carina er ikke canceren, hun er et offer for vores "affaldshåndtering" af mennesker der har brug for hjælp!
Derimod er en politiker der laver spin ud af en syg kvindes historie at anse som cancer, journalisten med.

randi christiansen

Anne Marie Monrath - det burde fremgå af mit indlæg, at mit spørgsmål er retorisk, og referer til OleThyssens, Eva Selsings og andres uhørte frækhed at betegne kontanthjælpsmodtagere og andre svage overførselsindkomstmodtagere for samfundets voksende cancer. Især når det iflg professor Jesper Jespersen forholder sig sådan, at de, for hvem det ikke er et spørgsmål om overlevelse, modtager enorme summer i overførsel.

Freddy Andersen

Har leget lidt med tanken tænk hvis vi var herre i eget hus, og ikke slaver i Realkredit og Bankernes huse, tænk hvis vi forlod vore huse og lod dem stå, lod Real og banker overtage, byggede nogle nye miljørigtige til en langt lavere pris (Friland) det kunne være lidt sjovt, det var måske en måde at begynde, de kan jo ikke plukke håret af en skallet (fattig).

anne-marie monrath

Randi, hvis du ser mit indlæg som et angreb, har du misforstået mig, eller jeg eller du har ikke udtrykt os klart nok ;o)

Bjarke Hansen

Tillykke med din artikels flotte plads i Information, Mathias.

Jeg synes dog, jeres diskursanalyse meget belejligt glider henover alt konkret for at få pointerne til at gå op, og at I argumenterer ud fra en meget fastlåst præmis - som vel egentlig er, at I mener, (en meget høj) borgerløn er det eneste moralsk forsvarlige. For alt andet kræver jo kontrol.

De mange mennesker der blev forargede inde på EBs hjemmeside, blev det, fordi de i årevis har stået op om morgenen, og er gået ud i lastbilen, ud på gartneriet, ned i kloakkerne, ud i hjemmeplejen og mange andre ofte hårde og monotone arbejdspladser - og først nu oplever, hvordan "sultens slavehær" (som de førhen troede fandtes) den rent faktisk lever.

Den lever her i skikkelse af en kontanthjælpsmodtager, der bor ned til søerne, aldrig nogensinde har stået tidligt op for at arbejde, og som på nu 20. år har en højere indkomst og markant lavere nødvendige leveomkostninger, end alle folkene i førnævnte arbejdende grupper har eller nogensinde kommer til at have. Og som stadig brokker sig!

Vil du vitterligt (som alle de ovenstående Informationslæsere, som er så forelskede i deres ubegrundede men uden tvivl følelsesmæssigt stimulerende "sociale indignation", at selv ikke nok så mange facts kan få dem til at opgive den) påstå, at disse arbejdende mennesker bare skal holde deres kæft og glade trælle videre for et system, som åbenlyst holder dem for nar?

anne-marie monrath

Bjarke Hansen, du forstår det ikke vel?

Öslem gjorde en række fejl, som Joakim udnyttede, journalisten gennemskuede det, men lod det ske, hun har senere fortrudt!

Carina sagen er i høj grad et bluffnummer!

Alle børneydelserne samt et meget højt boligsikringsbeløb (pga meget høj husleje pga anvist lejlighed efter hjemløshed) er regnet med i det der kaldes Carinas Nettoudbetaling.
Oven i købet er der fusket med en ydelse for at få beløbet op over de magiske 15.000 kr.
Fuskeriet står Joakim for, i følge Carina selv.

Det man skal se på er bruttoydelsen, alle lavtlønnede kan få akkurat de samme ydelser, børneydelser og boligsikring hvis de er i samme familiesituation.
Så det de lavtlønnede, som du så varmt taler for, skal sammenligne med de ca 13.000 Carina får brutto, resten kan de selv ansøge om, børnefamilieydelsen modtager de i forvejen samt den anden forældres børnebidrag.
Det er et godt spin, et meget vellykket spin, men det er ikke rigtigt.
Jeg ved, at det ikke betyder så meget for LA om det er rigtigt, for dem er kun resultatet vigtigt.
Noget en typisk LAer heller ikke kan sætte sig ind i, er at ikke alle har de samme muligheder.
Carina er faktisk syg, at hun har været parkeret på kontanthjælp i 20 år, dette siger mere om kommunen, politikken og systemet, end det siger noget om Carina!
Din nedladenhed siger meget om dig.
Når Carina ikke længere har hjemmeboende børn, så ryger hun ned på et brutto beløb på ca 10.000 kr
om måneden.
Sikke en formue....

anne-marie monrath

Tillæg til ovenstående:

Der mangler desuden en række udgifter i Carina sagen, bla. til ting som kommunen forventer at Carina sparer op til, forsikring m.m..
Selvfølgelig mangler der ikke det der kan forarge folk (det ved Joakim alt om), tænk kan en kontanthjælpsmodtagere virkelig tillade sig at ryge? Kan de tillade sig at have hund?
Jojo, det skabte virkelig diskussioner på et højt niveau...

Martin Haastrup

'...påstå, at disse arbejdende mennesker bare skal holde deres kæft og glade trælle videre for et system, som åbenlyst holder dem for nar?' ...

Næ. - De skal ikke nemlig ikke glade trælle videre for dem, som - og de skal nemlig bruge kæften overfor dem, som holder dem for nar - istedet for.

Det er jo ikke modtagere af social-ydelser som lader dem trælle for sig og derved holder dem for nar.

Det er de som påstår dét - som lader dem trælle for sig for en ussel løn og holder dem for nar og beskylder modtagere af social-ydelser for dét.

Hvordan kan modtagere af social-ydelser være ansvarlige for dem, som lader andre (de lavestlønnede osv) trælle for sig og holder dem for nar??!

Gok gak gok – gok gok gok…

Martin Haastrup

Det er ufatteligt at folk ikke kan gennemskue det og stædigt nægter at erkende den sande sammenhæng. Det er DF og VK's aflednings-stunt:
Venden verden på hovedet:

De som modtager social-ydelser bliver gjort til ansvarlige syndebukke for virksomhedsejeres skruppelløse laden lavestlønnede trælle for sig.

Hvordan faen kan modtagere af sociale ydelser være ansvarlige for virksomhedsejeres skruppelløse lave lønpriorteringer??!

=> Ergo - fedt genialt, sublimt ansvarsfralæggende stunt - ligesom med DF og 'det er indvandrernes skyld altsammen'.

Problemet er virksomhedsejernes grådighed! - At de nægter at give folk en højere løn, men istedet holder dem for nar, ved at påstå, at det er modtagere af sociale ydelsers skyld, at man ikke vil give dem mere i løn.

Og så er intrigen effektivt sået:

Istedet for at bruge kæften og protestere overfor virksomhedsejeren osv - så protesterer man forgæves over modtagere af sociale ydelser.
Men os der modtager sociale ydelser kan altså ikke give jer mere i løn. I må gå til dem som holder jer for nar istedet. Tak. Kan vi så snart få fre'. Tak.

Man gør således de lavestlønnede til dobbelt nar. Give dem for lidt i løn og lader dem protestere i blinde overfor de forkerte. Og så kører showet ellers videre. Virksomhedsejere gnider sig i hænderne - også denne gang slap han for at hive tegnedrengen op ad lommen.

Svineri! Skruppelløst! Føj! Fy for satan!!!

Jette Abildgaard

Raaddenkab ud over alle graenser...

Hvor er jeg lykkelig for at vaere sluppet ud.....for altid...fy for satan Danmark!!!

Martin Haastrup

Ret vreden over uretfærdighederne mod dem som skaber den og skruppelløst sår splid mellem de lavestlønnede og modtagere af sociale ydelser!

Og så kalder man det at ville løse krisen - at lade skruppelløse virksomhedsejere holde de lavest lønnede for dobbelt nar, ved dels at give dem for lidt i løn og bilde dem ind at, hvis de have mere i løn må de hente den hos de som modtager sociale ydelser.

Skal jeg S K Æ R E D E T U D I P A P - høveder!

Suicidal-demonstranter!!!! PVADR!!!

Martin Haastrup

Kys Nyrup farvel det var ham som fik jer til at opgive strejkeretten og forrådte jer.

Vi, os som modtager endnu mindre i løn end jer, ja vi modtager slet ingen - men skruppelløst lave overlevelseslevninger - almisser - vi kan altså ikke give jer - lavestlønnede en højere en løn! Det må i altså tale med dem som holder jer for dobbelt nar ved at give jer for lidt i løn og påstå at I skal hente jeres lønforhøjelse hos os der modtager ENDNU MINDRE END JER med om.

Grrrr.....Nu akn det kraftstejlme være nok.

Vi er IKKE JERES FJENDER! Vi har ventet i årtier på at I protesterede overfor jeres lave løn overfor dem som giver jer for lidt i løn istedet for at sparke til OS.

Nu må den sg da snart være feset ind på lystavlen.

Grrrrr.... 8-)

Den nye regering gør grin med de folk der går på arbejde. Længere er den ikke,

anne-marie monrath

Peter Lassen, hvad mener du med den kommentar?

Martin Haastrup

Humanisten, forfatteren og blogdebattøren fra Politiken - Rune Engelbreth Larsen forsøger sig med en kras kritik af den såkaldt berømte kuglestøder Joachim B. Olsens opkast over velfærdssystemet:

http://blog.politiken.dk/engelbreth/2012/01/03/er-kuglest%C3%B8deren-dan...

Jeg advarer: Det er ikke for sarte sjæle at læse for langt ned i debatten. Alligevel vil jeg dog foreslå at bladre ned til især Ole Brockdorfs indlæg - men tag solbriller, næseklemme og skærmbeskyttelse på imens der læses.

Det kan nemlig være meget godt af og til at tage sine modstanderes retorik i skarpt øjesyn for et øjeblik og lade det virke på sig.

Men jeg advarer, det er ikke for sarte sjæle.

Jeg skriver netop dette, dels fordi jeg selv har forsøgt mig med, at indgå i dialog med Ole Brockdorf og dels får mavepine idag af at læse bloggens generelt. (DF's spamtropper) Der er simpelthen ingen grænser for vederstyggelighederne...

Jeg forstår bedre og bedre hvordan det må have været for folk, under optakten til og under Anden Verdenskrig...Suk...

Heinrich R. Jørgensen

Der er saft og kraft i Ole Brockdorfs kommentar. Det kan vel godt anerkende, uagtet hvor fnysende uenig man end måtte være? Det er vel bedre med et gennemtænkt og sammenhængende synspunt, end det modsatte?

Det er nemt at grine af Kresten Povlsgaard, som på mange måder er håbløst umoderne. Men sine meningers mod, og integritet i tilgift, har han. En sammenligning med nutidens politikere får Poulsgaard til at fremstå blandt de mindst latterlige halvdel i det selskab. Forskellen er blot, at mange latterlige og ynkelige politikere, er yderst selvhøjtidelige.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Tak til Fru Monrath for at bringe saglige og faktuelle informationer ind i debatten -

Saglige informationer, jeg som "gammel socialrådgiver" i den grad manglende i den af LA flot spundne debat om fattigdom. En debat, som intet afsæt havde i den virkelighed, jeg selv så som netop tidligere fagperson og nu som førtidspensionist oplever på egen krop og ser i det fattigste boligområde i Odense, nemlig Bolbro/Højstrup, hvor jeg og min mand bor ... Her ligger den årlige gennemsnitsindkomsten for en familie - èn familie .. på kr. 236.000 kr. før skat.. uden tillæg af børne/boligpolitiske ydelser.

Hvad er der andet at sige, end at ymte et forsigtigt... Hvem tør gør noget ved det her ? Hvilket menneske tør stille sig i spidsen for "arbejdsreserven" og kræve lige rettigheder og vilkår med den resterende del af befolkningen ?

Hvem har menneskeligt mod og politiske "balls" nok til at gøre det - og gøre det, så al snak o m fattige som nassere, snyltere og andre ukvemsord forstummer for evigt ?

HVEM ?

Lise Lotte Rahbek

@ Ann-Charlotte Kjeldsen

Hvem, spørger du.

Der har værret forskellige forsøg på at samle de ledige (både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere) i foreninger. Der er hidtil gået fisk i det organisatoriske, men på et eller andet tidspunkt, så lykkes det at finde en anvendelig form for organisation og nogle frontpersoner, som kan holde til presset.
Jeg tror på det. (Og deltager i det små)

Når det lykkes at samle bare 50 -70.000 arbejdsledige under samme paraply, så sker der noget nyt, for ingen regering kan sidde så stor en interesseorganisation overhørig. Jeg tror ikke der vil blive stillet urealistiske krav, men måske kan det faktisk lykkes at give karriere-politikere og journalister et indblik i, hvordan det er at leve på bunden af kontrol-brønden.

Hanne Christensen

Jeg tror, der er lang vej til, at de ledige forstår at samle sig.

De tiltag, der hidtil har været, har været for rabiate. Fx LADK (Landsforeningen for ledige). Politikerne hørte rent faktisk på dem i en periode, men hver gang overfaldt organisationen de pågældende politikere, hvis de ikke 100 % fulgte LADKs ønsker. SF (som for 5 år siden var mere rød end i dag) fik hånlige ord med på vejen. Kun Enhedslitsen duede - sådan nogenlunde.

Jeg forstår godt, at LADK kunne føle denne megen arrigskab og harme. Men det nytter bare ikke noget, det bringer ikke bedre forhold for dagen i morgen, ved at lufte sin galle og udstøde alle, som egentlig gerne vil tage nogle skridt til forbedringer.

Derfor er det svært for ledige at forsamle sig, fordi nogle meget rabiate forstår at råbe højest. Problemet er, at de ofte har ret i deres harme, men altså opnår det modsatte ved deres manglende diplomatiske tilgang.

Jeg havde håbet på, at en ny regering (til med med SF på regeringstaburetter), ja, så ville der blive taget hul på de mange helt uacceptable forhold, ledige underlægges. Jeg havde håbet, at gratisarbejdet blev erstattet af overenskomstmæssige lønforhold - måske må mindstelønniveau, men dog under ordnede overenskomstmæssige forhold.

Desværre viser det sig nu, at en rød regering blot følger op på Claus Hjorts linje og nu vil udnytte de ledige endnu mere. Artiklens forfattere har helt ret. Man skjuler ikke længere, at aktiveringen af ledige handler om, at de ikke må have det for godt i sofaen. Læs blot den Radikale politiker i Københavns Kommune, Anna Mee Allersted, der foreslår, at syge på kanten af en førtidspension, skal tvinges ud i "frivilligt" arbejde, altså i produktionsfabrikker, hvor de skal strikke puder og grydelapper gratis til Magasin.

Anna Mee Allerslevs sprogbrug er på linje med DF'eres. Hun påstår, at tiltagene er tiltænkt indvandrerkvinder.

Og så er tanken vel, at vi alle skal tænke, åhhh, nåååh, bare små sortsmuskede indvandrerkvinder, der render rundt der hjemme i deres sorte habit og ikke gider at arbejde.

Det er en retorik og en argumentationsform der taler til folks indre svinehund - og ja er direkte diskrimenerende i sin tilgang.

Det er utroligt at en radikal politiker forsøger at føde folks diskriminerende tankegang.

Faktum er også forkert. Det drejer sig om 7.000 syge mennesker. Men som jeg har argumenteret for i et indlæg i går i den pågældende debattråd her på Information, ja, så er langt hovedparten af de 7.000 alm. syge danske mænd og kvinder , og kun 20 % består af indvandrerkvinder.

Regeringspartierne står således ikke tilbage i forhold til VKO og specifikt DF i brugen af diskriminerende, populistisk retorik. Det er ganske enkelt en skændsel, at vi er nået hertil.

Lise Lotte Rahbek

@ Hanne Christensen

Ja, du har ret i det du skriver om tidligere forsøg på at samle ledige i ladk. Der har også været andre forsøg på foreninger blandt andet sidste år i foreningen "Behandl os ordentligt", som stadig består som græsrodsforening.

Men ingen fra officiel side vil røre de lediges sag. Ikke politikerne, ikke fagforeningerne, ingen.
Vi må selv, der er ingen andre til det.

På et tidspunkt lykkes det. Det MÅ det gøre!
Men det er ikke sikkert, det lige bliver i næste måned.. ;-)

Martin Haastrup

Anne-Marie Monrath - Ann-Charlotte Kjeldsen - Lise Lotte Rahbek - Hanne Christensen -

Jeg vil bare sige tak for jeres indlæg som varmer om hjertet - Bare at sådan et ord som 'diskriminere' bliver hevet frem og støvet af igen. Vi kan takke DF og VK for at et sådan ord simpelten er blevet gjort til skældsord - et FY-ord - røde idiologiers halalhippiers rundbordspædagogiske filosofi-ord - Derfor skrev jeg om Runes Blog foroven. For han er i mine øjne en mand som tør, at vedblive og igen og igen at kritisere 'DF's spamtropper' åbenlyst. Og for at kunne sætte op imod det, er man nødt til at tage det i øjesyn, for at forstå hvilke kræfter man er oppe imod.

Vi må sætte hjertets kraft, hjertets hjernes kraft, hjernens hjertes kraft - op imod al denne vederstyggelige ensidige sorte-tale. Vi må mobilisere og protestere endnu mere. Vi må vække folk af deres forskræmte søvndvale.

Jeg fatter simpelthen ikke at Rune kan/orker at fortsætte - Jeg har skrevet på hans blog adskillige gange og mærket, hvad det vil sige at blive jordet totalt af spamtropperne - Men det har også lært mig noget om disse troldes udhulethed - fejhed - krysterhed - tåbelighed - ensrettethed - usaglighed fremfor alt - og som sagt begynder jeg for alvor nu, i en alder af 48, at forstå med hele min krop og sjæl, hvilken åndelig og følelsesmæssig politisk tortur, mennesker blev udsat for op til og under 2. Verdenskrig – 2. Verdens-Skrig...og hvor let det er i kritiske tidsaldre for rabiate at overtage dagsordnen og dominere med udhulede floskler, klichéer og fattige begreber som blikfang - tomme udhulede blikfang intetsomhelst andet.

Problemet er, for jeg mærker det også selv her - når jeg selv kommer til at RÅBE OP så hitter mine kommentarer - hvorimod hvis jeg forsøger at være saglig og uddybende så ignoreres de stort set.

Dette er ikke ment som en beklagelse fra min side - eller en bebrejdelse - jeg er glad for at debattere her - og finder mange guldkorn hos andre undervejs - Men meningen er at påpege, hvor let det er for leder-typer af mere eller mindre rabiat art, og for mig selv, i inspirerede vredes-erkendelses-øjeblikke, at lade sig fange ind og retfærdiggøre sin ensidige retorik med den påstand, at man siger jo bare det, som ingen andre tør sige! Man siger jo bare hvad folk(-et) SELV ønsker at høre.

Derfor vil jeg godt takke jer 4 kvinder for jeres kommentarer senest og opfordre jer til at blive ved!

Vi må have hjertet med. Jeg lærte også SELV noget af, at læse jeres kommentarer her. Og, det er måske det, som også er en pointe her: Hvordan skal vi dog få debatterne ned på jorden, når det hele kører efter en følelsmæssig ophidset agitatorisk propaganda-mølle-karrusel? - Den laveste fællesnævner - Den indre svinehund - som især DF er skyld i at trække debatniveauet ned på.

Og hvordan undgår vi det, når vi samtidig må erkende, at der er behov for at mobilisere folks vrede over diskrimination og uretfærdighed osv.

Jeg har diskuteret sund og konstruktiv vredes-og raseri-håndtering online lige siden Ungdomshuset blev jævnet med jorden.

Og føler mig magtesløs. Fordi de færreste forstår at RUMME sine vrede og give udtryk for den på en konstruktiv måde. Andre fornægter den totalt. Flere griber til at AGERE på den = Vold. Problematikken er evig...Retfærdiggvis skal det siges, at netop disse som SELV havde disse problemer, RASENDE og hyklerisk løgnagtigt beskyldte Ungerne for det. Det hele var gået totalt i selvsving…Fornuften var som blæst ud af vinduet.

Hvordan kommer vi videre? Hvordan får vi skabt en sagligt og lødigt debatniveau igen?

Og så må jeg sige, at jeg selv er flygtet forskræmt fra Runes og Politiken herover og føler at jeg kommet hjem. For endelig kan jeg lejlighedsvis få lov få lov til at HÆVE stemmen lidt, uden at man bliver censureret bort eller at folk angriber en, blot fordi man er vred. Endelig. Fatter folk overhovedet ikke betydningen af at ens vrede vokser, når man udtrykker den åbenlyst og bliver mødt med endnu mere afsvisning og kritik: Du er jo vred! = skamme ud manøvrer.

For mig at se er vrede sund. Den er udtryk for liv som forsøger at komme til orde. Undertrykt liv. Diskrimineret liv. - Hvordan bliver vi bedre til at forholde os til vredens indhold fremfor kun at lade os skræmme af dens udtryksform? - Som fremkalder endnu mere vrede eller blot får den som udtrykker den, måske for første gang, til igen at implodere og synke ned i håbløshedens og fortvivlelsens quiet desperation. Tag en lykkepille! Tænd for TV. Osv

Hvordan får vi mobiliseret folks vrede på en god måde over fangevogteren og kanaliseret den ud i en sund og saglig konstruktiv protest??!

Heinrich R. Jørgensen

Martin E. Haastrup:
"Problemet er, for jeg mærker det også selv her - når jeg selv kommer til at RÅBE OP så hitter mine kommentarer - hvorimod hvis jeg forsøger at være saglig og uddybende så ignoreres de stort set."

Det er ingen grund til at undlade at fremsætte opvakte og gennemtænkte kommentarer. Dem kan andre i bedste fald få gavn af, da det hæver niveauet for samtalen, og kan hjælpe enhver til at danne sig mere modne holdninger.

Hvis man er lidt åben og modtagelig for, sker der jo nogle gange det, at personer man umiddelbart mener at være svoren meningsmodstander til, kan være nogle af de man lærer mest af at samtale med. Ikke ved at man nødvendigvis adopterer andres holdninger, men ved at man bliver mere vidende og bredere funderet, så man kan udvikle sine egne holdninger til nogle der var mere gennemtænkte og velfunderede end før.

Det er ærgerligt, når/hvis kommentarer belønnes udfra et kriterie om, at man deler en anden persons holdning. Nogle gange virker det som om, at det er motivationen bag. Rygklapperi tjener intet fornuftigt formål -- med mindre man synes at opportunisme og de "hurtige og nemme løsninger" skal fremmes...

Hvis kommentarer konsekvent blev anbefalet pga. deres læseværdighed -- og ikke som en tilkendegivelse af at man var helt på linje med skribentens holdninger -- ville det måske hjælpe til at holde fokus på den høje kvalitet i debatten?

John Vedsegaard

Når man så ser hvordan ting prioriteres i samfundsøkonomien, vil jeg lige nævne Gladsaxes budget.
Der er afsat forskellige beløb til diverse formål, jeg vil lige nævne 2 af dem.
1: Ældre 701 Millioner
2: Beskæftigelse 742 Millioner

Der udover alt muligt andet, men at der bruges mindre på de ældre end på tvangsarbejde, står i skærende kontrast til min opfattelse af sociale mennesker!
Jeg ved godt en stor del at tvangsarbejdet er udskrevet af folketinget, men det forhindrer at der kan gives skattelettelser til den del af befolkningen der er så heldige at have et arbejde.

Freddy Andersen

Heinrich R Haastrup

Er det lærermesteren med stokken: ”Det er ingen grund til at undlade at fremsætte opvakte og gennemtænkte kommentarer”.
Nej men det er også tilladt at råbe av nar man bliver trådt på.
”ville det måske hjælpe til at holde fokus på den høje kvalitet i debatten”?
Det er jo så åbenbart det du gør, og hurra for det, men det ville klæde dig hvis kritikken gik på dem der udøver og foranstalter uhørlighederne, og ikke dem der ligger ned.

Heinrich R. Jørgensen

Freddy,

min kommentar var ikke et forsøg på at lege selvbestaltet læremester, eller på at kritisere nogen.

Det var en kommentar til det paradoksale i, at de noget hurtige, overfladiske og ensidige udbrud ofte synes at vække størst begejstring.

Martin Haastrup

Ren sorte-skole-pædagogik. Man tror at man kan afskaffe fattigdommen og nøden ved at straffe – ekskludere og kriminalisere den. Ved at straffe - ekskludere og kriminalisere fattigdommen og nøden, påstår man af kunne/ville afskaffe den.

Men kortsigtede utopiske populær-løsninger, vil selvfølgelig også kun give kortsigtede resultater.

Når man bygger luftkasteller for andre for selv bekvemt at ville kunne flytte ind i dem, ender man med at sprænge sig selv i luften.

Fordi afstrafningen – eksklusionen og kriminaliseringen af fattigdommen og nøden selvfølgelig ikke får den til at forsvinde - Men tværtimod på sigt fremmer udviklingen af mere af den. - Logik for burhøns.

Der bliver færre og færre, som kan holde til det rigide pres og kravene som stilles og bestandig øges => Flere og flere bukker under. => Større og større samling af udstødte. => Sygdom, nød, fattigdom, elendighed …

Istedet for at spørge ind til årsagen og søge at løse denne ad anstændig human vej - gør man det modsatte. Fortsætter udhulingen og udbytningen af folks sidste reserver. Ved at skræmme dem til lydighed. Og arbejde. Folk brænder ud => Samfundets endelige kollaps…

Paradokset vil vide, at man også retfærdiggør de her tiltag, for at fremme og fastholde den rigide linje om DK's konkurrence-dygtighed i forhold til udlandet. Men på sigt gør man det modsatte. Man undergraver fundamentet for nogensomhelst konkurrenceevne. Man påstår også at det er måden krisen skal løses på. Men det vil blot forværre den...

Den som kun formår at straffe og piske sine hunde risikerer at ende med, de bider ham i struben af arrigskab og vanvids udbrændthed.

Rigid Sorte-skole-pædagogik, overhundenes magtmisbrug, fører altid til det samme resultat på sigt: UNDERHUNDENES OPRØR, HÆRGEN OG ØDELÆGGELSE. Uanset hvor populær den så måtte være. Et flertal i befolkningen hylder således i dag, deres egen sikre undergang. Man bilder dem bare ind, at de vil falde blødere fordi de kommer til at ligge ovenpå de socialt udstødte nasserøve, som allerede er bukket under og begravet.

Så kan man kalde folk terrorister og præventivt anholde dem osv. i den-dur. Det løser stadig ikke problemet. For hvorlænge kan en lille skare af udbyttere (1%) og ideologiske slavepiskere (179 folketingsmedlemmer) ekskludere og kriminalisere hele befolkningsgrupper for ulydighed, usamarbejdsvillighed osv. og samtidig påstå at de kæmper for demokrati?

Rune Lykkeberg konkluderede under sin fremragende artikel 'Normskred' her på Information primo dec. i fjor :

'Det virkelige normskred er således, at Socialdemokraterne har overtaget fortællingen om forfaldet. I stedet for at se ulighed som et politisk problem, ser de den som afspejling af et moralsk hierarki. De erstatter politiske krav til dem i toppen med moralsk foragt for dem i bunden.'

Kentauerens hoved jvf. artiklens metafor er altså SELV moralsk korrumperet. Har fået hjernebetændelse. Lider af ensidighed og i sin desperate kamp for stadig at kunne fornægte sin egen eksistens og fremdrift, som værende afhængig af den krop (slaverne – de lavestlønnede – de ufaglærte – de arbejdsløse i aktivering osv.) som skal bære det (hovedet) - undergraver den sig selv. = Benene kollapser - kroppen stivner og nægter at fungere mere pga. af indre blødninger, nyresvigt, hjerteflimmer osv. Hovedet skriger: BÆR MIG SÅ!!! Men kroppen lystrer ikke længere. Den orker ikke mere. Den er udbrændt. Den er nødt til at forsvare sig mod hovedets forsøg på at kræve mere og mere af sig selv (kroppen) i sin kortsigtede ensidighed. => Nervesammen-brud. Kramper. Kollaps. Død.

Man kan også anstille følgende betragtning for at illustrere rigtigheden i ovenstående postulater.

Hvis man tror, at man kan afskaffe fattigdom, ulighed, nød osv. ved at straffe - eksludere den, kriminalisere den, kan man sige, nuvel: Ja, lad det da så ske således. Alle arbejd!! Alle er blevet pisket og skræmt til at være aktive ydere. Men hov! For sådan er virkeligheden jo ikke. Man flytter bare problemet til et ’højere niveau’. De der før var nyderne, som modtog socialstatens overførsler – De er nu bare rangeret op til højest at blive de lavestlønnede arbejdere. Slaverne.

Og nøden og uligheden og fattigdommen vil stadig eksistere – bare på et ’højere niveau’. – Nu er der bare (heller) ikke noget socialt sikkerhedsnet under DEM mere. Nu er der ingen statssikrede folkepensioner, ingen fratrædelsesfrister/ ordninger, ingen efterløn, ingen flex-ydelser, ingen dagpenge mere at komme efter…Nøden og fattigdommen er tvunget trukket i arbejdstøjet.

Det ægte slaveri. Udbytningen viser sig i sin skræmmende enkle primitive fascistoide utilslørethed.

Arbejd eller gå til grunde. Arbejd eller dø. (Nur) Arbeit macht frei.

Og så kommer kremerings-ovnene…og lejrene…og bødlerne…og må drikke sig fra sans og samling og være på stoffer for at kunne udholde deres egne ugerninger…deres systematiske forbrydelser mod menneskeheden…

Målet helliger midlet. Midlet helliger målet. Midlet er målet. Målet er midlet.

Hovsa.

Martin Haastrup

P.I.S. Post Internae Scriptum:

Kære socialdemokratiske hattedamer, nye regering - Når ovenstående begynder sin virkelighedsdannelse som amen i kirken og i altfor hurtigt mister magten på det til Blå Blok igen - skal I ikke komme og sige at I ikke blev advaret.

Spørg heller jer selv hvorfor I dog feks ikke vovede at lytte lidt mere til Johanne Schmidt Nielsen og Frank Aaen og andre fra Liste Ø.

Martin Haastrup

Freddy - jeg tager ansvaret for afsporingen - debatten om debatten er væsentlig ('DF'sSpamtroppe-retorik'), men mindre væsentlig end at folk simpelthen bare udtrykker deres vrede, uanset hvor ubehjælpsomt den så end måtte komme til udtryk i nogens øjne og hepper på hinanden med sine tags-belønninger.

Jeg støtter stort set enhver protest. Uanset 'formulerings-evnen. Det er ikke et intellektuelt formulerings-kursus - Det er alvor!

Livens alvor!!!

Jeg beklager at have været skyldig i at bidrage til en propotionsfordrejning af en så alvorlig sag.

Det kan være svært at skille tingene ad.

Sorry folks.- Mobilisér! Protestér!! - Endnu mér!!!

Martin Haastrup

Kan man skille det ad overhovedet: Retorikken som er åbenlys mere og mere rigid/agitatorisk/propagandistisk/usaglig/appelleren til svinehunden og den laveste fællesnævner er jo midlet - og målet... Der er al mulig grund til at blive vred og rasende over det svineri. De har bevist at de er uimodtagelige for al kritik, saglig som usaglig. De er ligeglade. Intrigante sår de splid og får medborgere til at fare i totterne på og pisse på de som ikke kan forsvare sig selv.

Del-og hersk - retorik i socialdemokratiske gevandter og blå blok fryder sig - dragen får pudset tænderne inden den næste gang bare skal lukke munden og bide til, tygge og gumle gnaske og synke...Knoglerne knaser krispigt...

Bjarke Hansen

Her har vi så budgettet for den kendteste danske repræsentant for 'sultens slavehær'

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1665962.ece

Bare lige så vi kan få konkretiseret debatten igen.

Jeg kan forstå, at folk der læser venstrefløjens klogeste danske avis mener, at det er statens moralske pligt at sørge for en middelklasselevestandard anno 2012 for en hver dansker (betalt med frugterne af arbejderklassens indsats) - fuldstændig uafhængigt af personers opførsel og indsats. Og hvis man ikke mener dette, så er man mange meter nede af glidebanen mod nazisme (uagtet at én af grundene til at nazismen var relativt populær i Tyskland var Det Tredje Riges socialhjælp. Men hvad pokker, følelser er jo vigtigere i den politiske debat end sådan noget pjat som facts og historie, ik´?)

Men hvis folk herinde tror, at det ingen samfundsmæssige konsekvenser har, hvis staten belønner asocial adfærd og straffer social adfærd (såsom at forsørge sig selv og holde sammen på sin familie), så vil jeg anbefale jer at læse 'Taberfabrikken' af Ole Birk Olesen (ja! Selveste Den Mørke Fyrste Beelzebub hin Onde, eller hvad I nu kalder ham herinde.)

Den er ikke så lang, og den kan downloades gratis som pdf på hans hjemmeside (det medfølgende nyhedsbrev kan nemt afmeldes igen med det samme) http://olebirkolesen.dk/taberfabrikken.html

Heinrich R. Jørgensen skrev længere oppe noget klogt om, at man fik en bredere horisont, hvis man rent faktisk forsøgte at sætte sig ind i uenige menneskers tankegang. 'Taberfabrikken' er nok den nyere danske bog, der bedst og mest konkret forklarer den moderne danske velfærdsstatskritik. Så læs den, hvis I tør.

Martin Haastrup

'...noget klogt om, at man fik en bredere horisont, hvis man rent faktisk forsøgte at sætte sig ind i uenige menneskers tankegang.' ...

Jamen det var så måske en ide for Bjarke Hansen.

Hvis han tør.

Freddy Andersen

Heinrich
Godt ord igen, du har da ret i dette paradoks, men det kan vel tilskrives en bevidst strategi fra de borgerlige mediers side, og det faktum at langt størsteparten af den Danske befolknings nyhedsformidling indtages via TV som også benytter sig af samme overskrifts formidling.
Jeg tror i det hele taget nyhedsformidling, måske er en afgørende faktor i kampen for at få vendt udviklingen om muligt?
Se i øvrigt: ”Bo Jensen kommentar kl.10:19 Kapitalismens dominans vil koste den livet” som er inde på noget af det samme.
Erhardt var en god mand, men ikke for den Danske befolkning vi tabte mere end godt er dengang.

Bjarke Hansen

@ Haastrup

Du mente lidt længere oppe, det var noget nær nazistisk, når verdens højeste overførselsindkomster (de danske) nu pludselig er kommet ind i den politiske debat.

Med din logik lever 99.99999% af alle mennesker i verden i umenneskelige, halvnazistiske samfund.

Nej, jeg lærer nok aldrig at sætte mig ind i ubegrundet hysteri. Mit bedste bud er, at det er følelsesmæssigt stimulerende sådan at hidse sig op over forestillede voldsomme uretfærdigheder, men jeg ved det ærlig talt ikke.

Søren Kristensen

Hvis Carinas var klar over konsekvenserne af at stille op som "rollemodel" for dette lands kontanthjælpsmodtagere i den bedste sendetid er det ikke sikkert hun havde gjort det.

Men lad for eksperimentets skyld sige, at det lige præcis forholder sig sådan, at hendes velvilje også omfatter det efterfølgene mediecirkus og hvorfor så ikke gå planken ud og sige, at hun også må argumentere for sin kontanthjælp, på samme måde som deltagerne i X-faktor skal argumentere for anerkendelse af deres talenter, som i nogle tilfælde kun omfatter modet til at stille op?

Jeg kende kun Carina på hendes økonomi og det billede vi har fra medierne, Men hvis jeg sad i Blackmans stol, ville jeg føle mig forpligtet til at medvirke til at højne kvaliteten af fremtidige enlige mødres sans for livsstil og boligindretning, ved ikke at for nænsomt til deltageren. Derfor ville jeg, med baggrund i det billede som også flankere denne artikel, stilfærdigt gøre opmærksom på den kiksede lampe, som på en nærmest forudsigelig måde stempler hende som fattig. Jeg ville foreslå at hun finder en anden, mere dansk design-inspireret model, gerne en PH kopi eller lignende, som sagtens kan findes i en marskandiserbutik til billige penge. Det hårde marmor-sofabord; vel sagtens det mindst børnevenlige man kan tænke sig, hvis uheldet skulle indtræffe at en af børnene hopper i sofaen og falder osv. - ville jeg råde hende til destruere, før hun afleverer det på genbrugsstationen. Men hun skal passe på, for det splinterer djævelsk, hvis hun slår på det med en hammer. Der skal bruges beskyttelsesbriller. Tøjstilen må hun selv om, den er egentlig ret cool, for nu at slutte af på en positiv node.

Cariina har tydeligvis ingen chanser i "Kender du typen" og i det hele taget virker eksemplet derhen at man nemt ender op med en fornemmelse af at hun er så inkompetent i de ting hun beskæftiger sig med, at hun ikke fortjener opbakning og støtte fra fællesskabet. Hvilket selvfølgelig er en fejlslutning af de mere alvorlige.Det forholder sig lige modsat.

Martin Haastrup

'Nej, jeg lærer nok aldrig at sætte mig ind i ubegrundet hysteri. Mit bedste bud er, at det er følelsesmæssigt stimulerende sådan at hidse sig op over forestillede voldsomme uretfærdigheder, men jeg ved det ærlig talt ikke.'

Det gør jeg heller ikke.

randi christiansen

Hvad er det egentlig, vi diskuterer her ? I mine øjne handler det om samfundets helt grundlæggende strukturer – hvorledes ønsker vi at forholde os til administrationen af biotopens fælles ressourcer ? Som jeg har forstået liberalisterne, mener de, at tilgangen til biotopens ressourcer skal afhænge af den stærkes ret og med en nedre grænse – defineret temmelig uklart af dem selv – for hvor megen social elendighed, de vil kunne tåle at se på.

Når de tænker sådan, tror jeg, det er fordi, de ikke tror på følgende : i og med at man er født, er man en uomgængelig del af et fællesskab, som det derfor nødvendigvis vil være i ens egen interesse fungerer så godt som muligt. Hvis et eller flere individer falder uden for den normative definition, af hvad der er samfundsnyttige bidrag, kan man derfor ikke automatisk konkludere, at det er den enkeltes skyld. Det er en alt for primitiv analyse, og ufatteligt at den kan vinde nogen udbredelse overhovedet. Disse sociologiske mekanismer er indlysende langt mere komplekse, men må dog grundlæggende have at gøre med, hvorvidt ressourceallokeringen foregår efter retfærdige principper.

Dette ser vi nu i den aktuelle finanskrise med al tydelighed ikke er tilfældet. Et system, som tillader privatkapitalisering af og indbyrdes konkurrence om biotopens fælles ressourcer, manifesterer ikke det samarbejde, som er nødvendigt for helheden. Altså er det påkrævet at vi med al vores menneskelige snilde og omsorg for os selv, hinanden og vores dyrebare klode finder en model, hvormed disse resourceallokeringsproblemer kan imødegås. Bemærk at mennesker, som får tilgodeset grundlæggende behov og ikke uretfærdigt forfordeles, ikke kriges.

Denne forståelse er socialisterne, som jeg forstår det, nærmere ved og derfor dem, man må forsøge at henholdsvis støtte og holde i ørerne.

Freddy Andersen

Randi

Enig med dig det burde være indlysende, men det er det åbenbart ikke for størstedelen af den Danske befolkning og det er et problem, Heinrich R. Jørgensen har været inde på problemet, og også Bob Jensen som jeg henviser til
Spørgsmålet må være hvordan kan vi imødegå det?

Martin Haastrup

Eksklusion i 2. potens. Hetz mod dem man allerede én gang er lykkedes at konkurrere ud af arbejdsmarkedet og samfundet.

Vestens kyniske krigs-og konkurrence-kapitalisme har sejret sig selv ihjel.

”Vestens vinderkompleks fører til krig og krise.”
http://www.information.dk/289771

Som i makro-kosmos - således i mikro-kosmos.

Jeg gentager fra 5. januar 2012 kl. 20:38

De som modtager social-ydelser bliver gjort til ansvarlige syndebukke for virksomhedsejeres skruppelløse laden lavestlønnede trælle for sig.

Hvordan faen kan modtagere af sociale ydelser være ansvarlige for virksomhedsejeres skruppelløse lave lønpriorteringer??!

=> Ergo – fedt, genialt, sublimt ansvarsfralæggende stunt - ligesom med DF og ‘det er indvandrernes skyld altsammen’.

Problemet er virksomhedsejernes grådighed! - At de nægter at give folk en højere løn, men i stedet holder dem for nar, ved at påstå og ovebevise politikerne om, at det er modtagere af sociale ydelsers skyld, at man ikke vil give dem mere i løn.

Og så er intrigen effektivt sået:

I stedet for at bruge kæften og protestere overfor virksomhedsejeren gerrighed - så protesterer man forgæves i blinde over modtagere af sociale ydelser.

Men os der modtager sociale ydelser kan altså ikke give jer mere i løn. I må gå til dem som holder jer for nar i stedet.

Opdatering:

Vi kan ikke løse krisen for jer. Vi er blot krisens symptomer. Ikke dens årsag. I har selv gjort os til krisens levende omvandrende menneskelige symptomer. I har allerede ekskluderet og konkurreret os ud én gang.

Tak igen til Anne-Marie Monrath, som i egenskab af social-rådgiver har kunnet tilføje debatten her helt konkrete beviser på, at præmisserne for de populistiske og alt for overfladiske ensidige stigmatiserende konklusioner hviler på et falsk grundlag.

Læs hendes kommentar.: 4. januar 2012 kl. 14:15 og 5. januar 2012 kl. 20:01 m.fl.

randi christiansen

Martin - Jeg tror ikke, det er præcist nok at tillægge virksomhedsejerne hele skylden. Hvordan jeg så mener, at analysen bør være, har jeg vist gjort omfattende rede for i mit indlæg ?

Tak til Anne-Marie Monrath for som fagperson, at give input til debatten på et informeret grundlag.
Det er en stor mangel. at personer med fagligt grundlag så sjældent bliver hørt, hvor i mod politikere med manglende indsigt kan hævde hvad som helst uden at blive korrigeret.

Og så lige en kommentar til hr. Bjarke Larsen, netop omkring det følelsesmæssige engagement.

Det kan være ganske sundt at investere nogle følelser, når man oplever åbenlyse urimeligheder i det danske banan-monarki.

Det kaldes også social indignation, og hos mennesker der oplever andre former for tilværelse end den normbaserede, middelklasse tilværelse i Danmark, ikke som deltagere, men som arbejdende i disse sociale lag, hvor selv de mest basale behov ikke kan dækkes, opstår denne følelse.

Lad mig give dig et eksempel blandt mange, Bjarke Hansen:

Efter et gement biltyveri kom jeg som efterforsker i kriminalpolitiet til stede, og skulle følge op på sagen, der også havde f.eks. tyveri af græsslåmaskiner og andre mindre entreprenørmaskiner involveret.

Det viste sig, at der var tale om to heroinnarkomaner der for at finansiere deres forbrug af rygeheroin, boede i stjålne biler, hvori de udførte deres tyvetogter, og afsatte kosterne i bytte for heroin.
Der var tale om rygeheroin - idet de to hævdede, at man ikke så hurtigt tabte sig og kom til at ligne en narkoman, når man røg det i stedet for at junke det. (En ny indsigt.)

Begge var vokset op på det samme børnehjem, og kendte derfra hinanden siden barndommen, og de var nu begge sidst i trediverne.
(Den ene blev 40 år på dagen da han blev anholdt.)

De pgl. var naturligvis kendt af politiet for ligeartet kriminalitet, og det var noget med, at de lavede disse tyverier der som regel stod på i ca. 6 mdr., hvorunder de også stjal adskillige biler, der blev brugt til transport af kosterne, og til beboelse.
De blev herefter - som regel - taget til fange af politiet, domfældt (6 mdrs. fængsel) og løsladt til gaden, hvorefter hele møllen startede forfra.
(En gammel erfaring.)

I forbindelse med efterforskningen kørte en kollega og jeg, sammen med den anholdte fødselar til denne bopæl for at foretage ransagning.
Den anholdte viste tydelige tegn på utilpashed, og flovhed over at vise sit hjem frem - han boede rent faktisk i et kælderrum under en boligblok i en af landets største byer. Han havde lånt det af en kammerat der havde en lejlighed i boligblokken.
Der var en madras i et hjørne og et bord hvorpå lå linet op - fixe- og rygeudstyr, et halvt franskbrød og en pakke "Kærgården", en tandbørste og tandpasta. Det var de effekter, der så at sige var personlige, og arrangeret med sans for orden.
Der var intet der relaterede til sagen i øvrigt.

Adspurgt forklarede fødselaren, at han ikke havde andre steder at være - han havde haft en lejlighed en gang, men var blevet smidt ud p.g.a. husleje restance, og kommunen nægtede efterfølgende at hjælpe ham mere.

Se det udløste nogle følelsesmæssige reaktioner hos mig.
Dels en stor flovhed over at en velfærdssamfund som det danske accepterede, at nogle medborgere var henvist til at bo i pulterrum, eller stjålne biler.

Derefter en indignation over, at sociale foranstaltninger der blev iværksat ikke var fyldestgørende nok, således at det der rent faktisk skete var, at sociale problemer blev læsset over på politiet, der ikke havde redskaberne til at løse disse.

Således at man fortsat var henvist til 6 mdr. på fri fod hvor man forøvede kriminalitet - dernæst 6 mdr. i fængsel, hvor man fik mad tre gange om dagen, metadon og mulighed for at gå i bad - og dernæst blev løsladt til "spytbakken" hvor man ikke havde nogen steder at gå hen - og derfor røg tilbage i et misbrug og så kørte rumlen forfra igen.

Og derefter en stor vrede over, at på trods af de penge jeg og andre betalte i skat, så magtede banan-monarkiet Danmark ikke at sørge for disse, samfundets svageste, på en værdig måde.

Det er såmænd også en del af Danmarkshistoriens Richs-Album, som man kan opleve fjernt fra fladskærmens fortryllende fortælling - det er den sociale virkelighed i Danmark.

randi christiansen

og tak til dig Niels

Bjarke Hansen

@ Mosbak

En mulig løsning.

Legalisering af stoffer - solgt via apotekerne, og så et markant løft af bundfradraget (lavtlønnede bør ikke betale skat).

Så ville de to narkomaner sikkert både kunne finde én eller anden form for beskæftigelse, og betale for deres (ja, meget dårlige, men kun skadelige for dem selv) vane.

Således ville de igen være samfundsborgere med noget værdighed i behold og ikke dyre sociale klienter.

Jeg er ret sikker på, de to narkomaner ikke ville have gavn af højere kontanthjælp i hvert fald.

Martin Haastrup

Nej, Randi - Det er nok bedre at nøjes med at give kontant-hjælps-modtagerne skylden.

Bjarke Hansen

Du missede pointen - der var tale om et helt basalt forhold, som samfundet ikke løftede, nemlig et sted at bo.
Skulle et rigt land som banan-monarkiet Danmark, ikke have råd til at sikre at alle borgere i samfundet havde et sted at bo - at de havde tag over hovedet, så de ikke var henvist til at bo i pulterrum?

randi christiansen

Martin - med virksomhedsejere mener du så bare : dem der udnytter og profiterer på andre ?

Martin Haastrup

Kære Randi - Jeg vil ikke kævle om ord og baggateller med dig, når jeg ved vi i det store og hele allerede er grundlæggende principielt enige. Det er sagen her for alvorlig til.

Se mit indlæg som en generel protest. Hvis det kan hjælpe dig med 'præciseringen' - Svaret bliver så måske ja...

God weekend og krammer. 8-)

Ann-Charlotte Kjeldsen

Tak til Niels Mosbak for fremstillingen af den sociale realisme, han sandsynligvis møder dagligt i sit virke..

Ja.. I er samfundets fortropper, når det handler om social kriminalitet ( af mangel på et bedre ord). Kriminalitet, som bunder i social nød og elendighed, intet fængselsophold kan "kurere". Disse to mennesker er fra starten dømt ude - også af den samfundsstruktur, som skulle erstatte forældrene (børnehjem). Kun journalmaterialet på socialforvaltningen kan fortælle os resten af hjælpersystemets forkromede indsats.

Det samme gør sig gældende for et menneske som Carina. 20 år på kontanthjælp fortæller sit helt eget sørgelige sprog om systemets omsorgssvigt og kassetænkning.

Hvordan ændrer vi det ?

Lars Henning Osvaldsen

@ Anne Marie Monrath :

ENDELIGT !!!

Hanne Reintoft er gået på pension og Tine Bryld er nu kun et kært minde om alt det der var og kunne komme ...

Måske du kunne fortælle de ærede debatører om forskellen på en 'Socialrådgiver' og en 'Sagsbehandler' ?

Lars Henning Osvaldsen

@ Niels Mosbak :
Seriøst, er det dit IRL-navn og du er en Ost ?
Hvordan kan du holde ud at gå på arbejde med den sociale kompetence ?

Kurt Jørgensen

@ Freddy Andersen 5. januar 2012 kl. 15:26..

Du skriver følgende >> Det var ikke for meget om Information sendte en journalist på kontanthjælp i et års tid så tingene kunne blive belyst på en ordentlig måde. <<

Udmiddelbart lyder dette som en god ide, men kunne faktisk godt se en anden ide, der ville være meget bedre. Det var at Information ansatte en af de personer, som har været igennem hele systemet så at sige. Og så kunne vedkommende skrive artikler, osv og derved få et rigere liv, både i det at tjene sine egne penge. Og så det at få det scociale aspekt med, i det at vedkommende ville få nye arbejdskollegaer. Og så ikke mindst, få mere i indkomst, og derved kan man få øget ens livskvalitet.

Og her vil jeg da gerne lige påpege, at jeg selv meget gerne ville bestride dette job. Og har således også disse kvalifikationer, som vi her snakker om. Og så er jeg en af de meget åbne debattøre, som selv fremlægger min egen sitiuation, på flere af landets forskellige avisers debatsider, og har således deltaget meget aktivt. i denne seneste debat om "Fattigdom i Danmark".

Det er det jeg får tiden til at gå med, da jeg desværre ikke har et arbejde... Og det er de følgende aviser "Information", "Berlingske", "Politikken", "Jyllands-Posten", "Fyens Stiftidene", "Ekstra Bladet" og "180 Grader". Som jeg læser hver dag på nettet, og deltager aktivt i debatten i.

Sider