Kronik

Kapitalismens dominans vil koste den livet

Kapitalismen er blevet så altdominerende, at den har mistet evnen til at ride kriserne af. Da finanskapitalen samtidig har underlagt sig de folkevalgte, kan de ikke mønstre en regulering, som kan rette op på problemerne. Eneste mulighed er økonomisk demokrati, og her må den offentlige sektor danne fortroppen
Kapitalismen er blevet så altdominerende, at den har mistet evnen til at ride kriserne af. Da finanskapitalen samtidig har underlagt sig de folkevalgte, kan de ikke mønstre en regulering, som kan rette op på problemerne. Eneste mulighed er økonomisk demokrati, og her må den offentlige sektor danne fortroppen
2. januar 2012

Kapitalismen kan ikke overleve. Så klart var budskabet fra Marx. Kriserne ville blive dybere og dybere, og kapitalens modmagt – arbejderklassen – ville vokse i omfang og organisere sig, indtil vi fik en revolution, hvor arbejderklassen overtog kontrollen med produktionsmidlerne og indførte socialismen.

Mere generelt hævdede Marx, at en produktionsmåde først går under, når den herskende klasse ikke længere kan regere, og den undertrykte klasse ikke længere vil regeres. Der er altså to betingelser for kapitalismens sammenbrud.

Spørgsmålet er om vi nærmer os en situation, hvor de to betingelser er ved at blive opfyldt.

Lad os se på den første betingelse, altså kapitalens evne til at få økonomien til at hænge sammen. Der er gode argumenter for at hævde, at den evne er aftagende.

Problemet er ikke kriserne som sådan; de er faktisk nødvendige for at rense ud, så kapitalismen kan fortsætte på et sundere grundlag.

Problemet er derimod, at det lige præcis er det, der ikke skete efter det finansielle sammenbrud i efteråret 2008. Der blev ikke renset ud. Tværtimod gik staterne ind og reddede bankerne, uden at stille krav.

Politikerne er blevet kapitalens medmagt. Derfor sidder vi nu – efter det korte opsving i 2010 – endnu dybere i suppedasen.

Det påstås, at kapitalismen udmærker sig ved at være utrolig fleksibel. Derfor finder den altid udveje.

Alternativt træder staten til og redder kapitalen fra sig selv ved at luge ud i den værste spekulation, som vi oplevede i den keynesianske periode.

Men i dag er kapitalen kommet på plejehjem, hvor alle behov straks tilgodeses. Kapitalismen har sejret ... sig til døde?

Marx skrev også, at en produktionsmåde først går under, når den har udtømt alle sine muligheder. Kapitalismen kunne ikke finde råvarer og forbrugere nok hjemme. Derfor fik vi imperialismen (jeg forkorter historien lidt), hvor hele kloden blev underlagt princippet om profitmaksimering.

Alligevel kneb det med at få solgt skidtet, men så blev hele det ’åndelige’ område privatiseret, med patenter og copyright, hvilket åbnede nye, spændende markeder. Men hvad hjælper det hele, når den sejrrige kapitalisme rådner indefra, fordi staten finansierer ansvarsløsheden?

Tandløs stat

Efter den liberale opskrift skulle kapitalismen kunne klare sig selv via sin berømte ‘usynlige hånd’. Men denne hånd er – om jeg så må sige – blevet stadig sværere at få øje på, i takt med at koncentrationen af kapitalen i monopoler og fonde tenderer mod at sætte konkurrencen ud af kraft. Derfor øges behovet for politisk regulering af økonomien.

Men for at denne regulering kan være effektiv, kræves der en stat med en vis autonomi i forhold til kapitalen. Det er denne autonomi, der ikke længere er til stede: Hvad de finansielle markeder ’mener’, er det første og snart også det sidste argument i næsten enhver diskussion om økonomisk politik. Deraf den aktuelle økonomiske politik, der vil lede Europa ned i et sort hul, fordi det alene drejer sig om nedskæringer, så staterne får penge til at betale renter og afdrag til finanskapitalen.

Politikerne har udliciteret den økonomiske styring til den finanskapital, der senest i 2008 demonstrerede, at den ikke magter denne opgave.

Derfor tvivler jeg på, at den vestlige kapitalisme kan overleve.

Men hvad vil da træde i stedet?

I Vesten – men ikke nødvendigvis andre steder på kloden – er det svært at få øje på Marx’ arbejderklasse som den kraft, der kan tage over. Umiddelbart er Marx’ anden forudsætning for revolutionen altså ikke til stede.

Lønmodtagerne udgør en stedse større andel af befolkningen, men de er blevet en mere heterogen gruppe, ikke mindst fordi en stadig større andel af almindelige menneskers indkomst består af kapitalindkomster (friværdi, privatpension, aktier osv.). Det gør det svært at samle kapitalens traditionelle modmagt. Det er denne udvikling, der er den materielle grund til nyliberalismens, dvs. kapitalens, opstigende stjerne siden 1980. Kun filosofiske idealister vil forklare keynesianismens og den traditionelle socialismes deroute med politikernes forræderi, indflydelsesrige nyliberale tænketanke osv.

Men hvis ikke arbejderklassen kan mønstre et alternativ til den fallerede kapitalisme, hvor skal vi så kigge efter forandringskraft og nye samfundsmodeller?

Økonomisk demokrati

I vore dage er demokratisk regulering af økonomien det indlysende alternativ til den haltende kapitalistiske regulering. Når pengemagten ikke kan klare opgaven længere, hvorfor så ikke prøve med folkemagt?

Tanken om økonomisk demokrati åbner en dør til en anden verden.

Først de små skridt, der defensivt søger at begrænse kapitalens indflydelse gennem Tobinskat, samfundsbank, folkevalgte repræsentanter i bankbestyrelser (med vetoret over for spekulation).

Dernæst virksomhedsdemokrati og Folketingssuverænitet over pengevæsnet og fordelingen af samfundets ressourcer.

Det kan fællesskabet ikke finde ud af, hedder det, men det er vel næsten fysisk umuligt for demokratiet at løse opgaven dårligere end kapitalen.

Hertil kommer, at økonomisk regulering i vore dage må være regulering, der fastholder et givent – eller reduceret – ressourceforbrug, og det er kapitalen med sit gen for ubegrænset ekspansion ude af stand til at klare.

Den moderne socialismes vej er altså at udvide det demokratiske princip om ’én person, én stemme’ til det økonomiske område.

Liberalismens vej er den modsatte, som udtrykt i Venstres principprogram: »De folkevalgte forsamlinger skal tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt.« Demokratiske valg er fint, de skal blot have så ringe betydning som muligt. Det er, fordi liberalismen foretrækker den kapitalistiske sektor, der lyder princippet om indflydelse efter tegnebogens tykkelse, frem for den offentlige sektor, som Folketinget bestemmer over, og som derfor lyder det demokratiske princip om lige indflydelse (én person, én stemme).

Minimaldemokrati

Når det påstås, at kapitalismen truer demokratiet, er det naturligvis ikke det liberale minimaldemokrati, der står for skud. Faktisk giver krisen en fin mulighed for at radikalisere nyliberalismen, så Thatchers revolution fremstår som et fredeligt teselskab.

Meget er nået siden 1980, især markedsgørelsen af den demokratiske sektor.

Men i det meste af Europa har det knebet med at reducere denne sektors andel af den samlede økonomi. Den gamle 2010-plan (vedtaget i skøn harmoni mellem de ’gamle’ partier) satsede på en offentlig vækst på 0,5 pct. over for en skønnet generel vækst på 2-3 pct., altså på sigt en marginalisering af den demokratiske sektor. Ingen – end ikke VK-regeringen – kunne dog leve op til det.

Nu er der imidlertid håb forude. Sydeuropa skal privatisere, og hele Europa skal reducere de offentlige udgifter drastisk. Finanskapitalen kræver det, og liberalismen ønsker det.

Det offentlige viser vejen

Så hvor store chancer er der for at realisere det demokratiske alternativ?

Umiddelbart ser det skidt ud.

Kapitalisme og demokrati indgik tidligere i, hvad der syntes at være en holdbar legering. Arbejderbevægelsen gav afkald på socialismen, og kapitalen indordnede sig under en demokratisk regulering, der sikrede velfærdsstat og økonomisk stabilitet.

I dag er dette historiske kompromis opsagt.

For sydeuropæerne er det blevet skåret ud i pap. Grækenland og Italien har måttet indsætte direkte repræsentanter for den internationale finanskapital – bankfolkene Papademos og Monti – som regeringschefer, efter at Papandreou blev banket på plads efter de havde slået et sidste slag for demokratiet (forslaget om folkeafstemning).

Men også for de øvrige europæiske lande er området for demokratiske valg efterhånden indskrænket til det minimale. Filteret mellem politikerne og finanskapitalens interesser bliver stadig tyndere.

Det kan næsten være ligegyldigt med frie valg, hvis de valgte kun kan ’vælge’ én ting, kaldet ’økonomisk ansvarlighed’, fordi kapitalen straffer en alternativ politik med kapitalflugt og tårnhøje renter.

Håbet for det demokratiske alternativ er, at kapitalens manglende styringsevne efterhånden bliver åbenbar, samtidig med at befolkningerne rejser sig i protest mod at være blevet sat uden for indflydelse.

Fortroppen må være den offentlige sektor. Denne inkarnerer demokratiets idé om et lige fællesskab, og det er dens ansatte og brugere, hvis interesser umiddelbart er truet af kapitalismen.

kronik@information.dk

Anders Lundkvist er politisk økonom ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Hvilket minder mig om Anker Jørgensen, og hans ideer og tanker om netop økonomisk demokrati og helhedsløsningen i 70-serne.

Så rødderne er faktisk i så langt væk.
Så må man bare håbe at socialdemokratiet får aktiveret hukommelsen.

Leif Højgaard

Den væsentligste hurtle er økonomerne aldrig har inddraget kapacitet, økologi, miljø og biokapaciteten i den økonomiske styring, men forladt sig på en forældede variabilitetsbetragtninger. Og denne misforståelse gennemsyrer al økonomitænkning. Før der kan blive tale om nogen løsninger overhovedet må økonomerne på 'efterskole' i ansvarlighedsledelse med kapacitetsregnskaber, der med nøgletal som kapacitets-, afkastnings-, økologi-, miljø- og biograder. Der er ingen vej udenom - tak for en god artikel.

Hvad er den store forskel på "arbejder" og "lønmodtager"? Er sandheden ikke, at klassen bare har skiftet arbejdsområde, men at den i lige så høj grad er en underklasse?
Er det egentlig ikke ligegyldigt om underklassen arbejder på skibsværft eller kontor?

"Hvad er den store forskel på “arbejder” og “lønmodtager”?"

Arbejder refererer til de kendte klassebegreber - og ved at udtage arbejder(klassen) af arbejdsmarkedsretorikken - og erstatte den med lønmodtagere, afsondres klassebegrebet fra den moderne arbejdsmarkedstænkning. Og da den tilhørende klasseteori først og fremmest beskriver muligheden for kollektiv handling, perspektivet i at organisere sig og sammen kæmpe for nogle fælles interesser, vil lønmodtagerdiskursen notorisk appellere mere til den enkeltes situation end til en egentlig klasses. Formentligt skal den stærkt faldende organisering af lønmodtagere ses i bl.a. dette lys.

Vi ser noget lignende i erstatningen af udtrykket 'arbejdsløs' med udtrykket 'ledig'. Hvor arbejdsløs refererer til en person som mangler arbejde (hvilket vil få os til at efterspørge arbejde til vedkommende), refererer 'ledig' til en person som er i overskud, som ikke har aktiviteter, mål og med (hvilket vil få os til at efterspørge aktivitet og målsætninger fra vedkommende). På dén måde gøres arbejdsløshed til et personligt, individuelt anliggende - fremfor et strukturelt og politisk samfundsanliggende.

Som sådan er socialkonstruktivismen blevet et ret gangbart redskab for managementkulturen i overgangen fra velfærdsstat til liberaliseret velfærdssamfund.

Med stigende interesse læser jeg politisk økonom, Anders Lundkvist's, analyse af situationen: Forholdet mellem finanskapitalen og demokratiet - og jeg kan desværre ikke finde noget at indvende ; - )

"Fortroppen må være den offentlige sektor.", hedder det, og jeg er meget enig.
Så skal vi bare have lavet en god strategi og en effektiv handlingsplan.
Skulle dét være umuligt?
Det tror jeg ikke!

John Vedsegaard

Uanset hvordan man syntes det politiske system skal være, intet system kan overleve for evigt.

Vi burde medtage den viden i vores egne systemer og for eksempel sætte tidsbegrænsning på hvor længe en lov kan være gældende, eller endnu bedre genopbygge en ny lovgivning med faste intervaller som kunne være 20 år.
Den Danske lovsamling fylder en hel væg af bøger, det burde kunne stå i én A4 mappe.

Henrik Darlie

"Kapitalismens dominans vil koste den livet"

Mon ikke det er mere sandsynligt at den vil koste OS livet? Meget tyder på det.

Ib Jørgensen

Tak Anders for en fin artikel ! Jeg er glad for at være blevet så gammel, at det sammenbrud, som jeg i masser af år har vidst ventede kapitalismen, nu er begyndt at materialisere sig. Det ville være fint, hvis oprøret kunne finde basis i den offentlige sektor. Men jeg tror at et samarbejde med andre grupper i samfundet vil være nødvendigt fra starten - evt. forankret i lokalsamfundsaktioner.

Det interessante for mig, og ikke mindst mine børn, er, om sammenbrudet af den neoliberalistiske styring sker på en sådan måde, at en civiliceret alternativ styring kan følge med og overtage.

Det er meget bekymrende at stort set alle politikere har så liden fantasi og fravær af kreativitet, at de bekender sig til at det liberalistiske skal "stimuleres" eller "vækstes" sig ud af krisen. Der er stort set ingen "contingency planning" eller plan-B, som vi kan falde tilbage på, hvis det viser sig at den globale liberalisme og corporatisme ikke kan holde sammen på alt længere.

Kunne ikke være mere enig i artiklen.

Alligevel har jeg mine tvivl hvad der angår kapitalismens sammenbrud og mit tillid til at vores folkevalgte har styrken til at tage kampen op kan ligge et meget lille sted.

Problemet er jo at vi (stort set) allesammen er korrumperet af kapitalismen. Det har jo været Thatchers geniale svinestreg at gør os allesammen til små kapitalister med indbygget håb om at en dag kunne bliver lidt større kapitalister.

Skabelsen af et "boligmarkedet" har været det foretrukne instrument for at gøre dette. Ikke for at glemme privatiseringen af de statslige pensionsordninger som har gjort os alle sammen afhængige af finansmarkederne.

Og hvor mange af os er ikke med i boligmarkedet? Eller har en privat pensionsopsparing?
Op med hænderne!
Og hvor mange af dem der har hænderne op nu har bare ikke haft råd eller mulighed for at være med i legen?

Når jeg tænker tilbage hvor VKO's flertal siden valget i 2001 er kommet fra kan jeg ikke lade være med at have den mistanke at mange af de sygeplejersker, pædagoger, Sosu'er mm som har været på gaden for at demonstrere for flere varme hænder og færre nedskæringer alligevel stemte på VKO når det kom til stykket.

Hvorfor?

Nok fordi de stemte på de partier som de troede er mest indstillet på at beskytte deres friværdi og pensionsopsparinger.

Så jeg er bange for at kapitalismens endelige sammenbrud ikke er lige om hjørnet. Fordi den ville ikke kun være enden på en filosofi men også enden på det liv som vi kender det i dag. Og siden alle vores folkevalgte, selv mange fra El, er boligejere, har aktier og pensionsopsparinger har jeg ikke de store forhåbninger om at de vil føre en politik der sætter disse på kant.

Finansmagterne vil arbejde intensivt på at servere nogle politisk spiselige alternativer som tilsyneladende giver afkald på noget af kontrollen over økonomien for at afværge kapitalismens sammenbrud og vinde tid.
De vil simpelt hen bestikke politikerne og tilstrækkeligt mange af os og vi vil igen lade os købe.

Kald mig gerne pessimist, men jeg er faktisk rigtig bange for at det er hvad der kommer til at ske, og jeg er ikke glad for det.

Det bizarre er, at folk synes at tro, at kapitalismen virker. Det gør den ikke! Omkostningerne er alt for store, det er det, der er problemet.

Freddy Andersen

Aren Thomsen du siger: “Fortroppen må være den offentlige sektor.”, hedder det, og jeg er meget enig.
Så skal vi bare have lavet en god strategi og en effektiv handlingsplan.
Skulle dét være umuligt?
Det tror jeg ikke!

Kan du ikke prøve at uddybe hvorfor du ikke tror det er muligt at lave en strategi og en effektiv handlingsplan?
Mvh Freddy Andersen

Freddy Andersen, Arne Thomsen mener netop, at det er muligt! Han stiller til sidst et retorisk spørgsmål, underforstået: 'selvfølgelig kan vi det!'

@Freddy Andersen og Peter Hansen:
Jeg er enig i, at alternativet ikke er beskrevet, men det, jeg tænker på, er, at staten starter effektive produktionsvirksomheder, f.x. indenfor grøn energi.
Effektivitet kræver, vil jeg mene, tilstrækkelig knowhow samt en effektiv ledelse (råvarerne, såsom sol og vind er jo gratis) .
Det sidste, effektiv ledelse, mener jeg, vil være demokratisk ledelse kombineret med resultatløn.
Hvis staten nøjes med en rimelig rente af sin investering, vil resten af profitten tilfalde arbejderne - fra rengøringsassistent til direktør.
Dertil kommer, at enhver arbejdsløs, der ansættes sparer samfundet sociale omkostninger.

Freddy Andersen

Hej Arne tak for svaret vender tilbage med flere spørgsmål, hvis ok med dig
Kan i øvrigt se der er mange gode tanker desangående, vil håbe der kommer flere på banen med indspark om mulige løsninger

Hasse Gårde-Askmose

Endnu en gang gok, gok.
Hvilekn planet kommer I fra?

Men bortset fra deet:
Håber, at rigtig mange af jer så DR2 "Wall Street.indefra" her tila aften (3.1.12).
DEN gav aneldning til eftertanke.

Carsten Hansen

Jeg så også udsendelsen og sad og blev ganske harm !

De banditter der styrer økonomien er ganske enkelt penge-psykopater.

Ikke at jeg før troede de var de rene lam, men kynismen oversteg mine forestillinger !

"Hvad rager det os at milliner mister deres levebrød, hus og værdighed; bare vi selv scorer kassen"

Og Obama retter ind !

Den største brøler Marx har begået er at hævde at kapitalismen vil forsvinde - bukke under - af sig selv...

...kapitalisme muterer - og kapitalismens muterede ansigter udgør et rent rædselskabinet.

Elijah Ali Nesrual

Præcist økonomisk demokrati er ved at finde sted i ungarn - landet bliver hængt ud som reaktionært og fascistisk for sine beslutninger herom og kassen fra verdensbank og ecb smækkes i !!

@ jørn Schmidt-laursen: det lyder interessant. Kan du uddybe? Og links? Jeg har ikke kunnet finde noget på nettet der bekræfter dette....

Heinrich R. Jørgensen

Morten Lind:
"Det er meget bekymrende at stort set alle politikere har så liden fantasi og fravær af kreativitet, at de bekender sig til at det liberalistiske skal “stimuleres” eller “vækstes” sig ud af krisen."

Ikke nok med et fravær af kreativitet. Der er rungende tomhed også på hylderne, hvor integritet, fornuft, indsigt, mod, viljestyrke, lederskab og visioner kunne have været placeret.

Hvis politikerne skal være en del af løsningen -- og ikke som nu: en katalysator til problemernes forværring -- er det personer med helt andre kvaliteter og intentioner der skal vælges til embedet.

Martin Haastrup

Hvad er nyheden? At de som har nosserne godt i klemme i privatiserede pensionsordninger og jeg skal give dig skal jeg - nu måske er ved at vågne op og indse det, vi andre altid har vidst?

Gør som Merkur Bank - nul spekulation på Børsen - Ja, nedlæg Børsen. Kriminaliser den slags nasserøvs-spekulationer! Send dem på afvænning på en Minnesota Klinik og derefter i GA - Gamblers Anonymous. Slut med flere finansielle fix til neoliberarkomanerne. De må selv tage ansvaret for tømmermændende.

Jeg sagde det allerede da VKO tiltrådte, ja allerede da Nyrup begyndte at aflevere... - solgte strejkeretten - nul censur - gav plads for porno og reklamespam på TV - godt jeg smed den møgkapitalist propaganda-kasse ud allerede i 2005 - Jeg sagde: Der er godt nok mange herhjemme, som ønsker sig sådan nogen gevaldige og meget meget alvorlige langvarige tømmermænd.

Men alle havde mistet jordforbindelsen og gav pokker i moral - for nu gjaldt det Money-Messias-morder-medløberen Foghs marketings-frihed - det stakkels marked - de stakkels markedskræfter...havde været undertrykt så længe...Undertrykt...? UNDERTRYKT??!

Risikokær er tilsyneladende også ved at se lyset fra bunden af sin celle. Fra børn og fulde folk skal man (også) høre sandheden - siges det:

Riskær: Markedet kannibaliserer sig selv

http://www.information.dk/289423

»Finansmarkedet skulle betjene samfundsøkonomien, men i stedet er det blevet samfundsøkonomien, der betjener finansmarkedet,« lyder hans kritik.

»Vi ser et finansmarked, der avler på sig selv for så igen at avle på afkommet. Når man avler på sit eget afkom, så degenererer man,« siger Riskær Pedersen.

Jeg ønsker Hr.Risikokær tillykke med de dyrt betalte erkendelser. Det minder mig om alkoholikerne i AA - o.lign. : Vi har set lyset! Vi tager vores åndelige 12-Trins-antabus og går som den frelste brigade gennem vort fædrende fordrukne land og frelser hvem som frelses kan.

Jeg siger når man skider i egen rede - må man sg' selv tørre op efter sig.

Og at den erkendelse ikke aftvinger nogen særlig respekt - ihvertfald ikke hos mig.

DET MANGLEDE DA BARE!!!

Skulle vi juble og falde på næsen over, hvis finansielle eksperter som artiklens forfatter og Hr Rig-si-ikki-kær - nu når det faktisk er en postagang for sent - ser lyset??!

Er bedre sent end aldrig - bedre??!

Jeg kan ikke se noget at juble over - Jeg kan ikke se noget der har ændret sig - Jeg kan ikke se den nuværende regering ændre sig - Jeg kan stort se kun få øje på - det som vis debattør kagler længere oppe i tråde : Gok gok gok - det går nok - gok - det går gok altsammen - gok gak gok - det går gak gok altsammen...Nu starter vi bare maskinen forfra en gang til - så skal det nok gå gak gok gak altsammen denne gang...JEG HAR DET! DENNE GANG BLIVER DET HELT ANDERLEDES!!!

ØKONOMISK DEMOKRATI!!!

Til trods afleverer jeg aligevel min papillion-signatur hos flere af mine medsammensvorne rundbordspædagogiske halla-allal-pippier og socia-la-listiske terrorister og antikapitalister i håbet om at de også må se at få nosserne ud før de bliver kapitalistisk kappet og kysser artiklen farvel med et lille humoreskisk sommerfuglekys:

Der stod to molboer på en græsmark en mørk aften. Den ene havde en lommelygte i hånden som han lyste op i luften med. Han sagde til den anden: Du tør ikke kravle op ad lyskeglen. Den anden svarede: Narharj! For når jeg så er kommet halvvejs op, så slukker du bare for lygten og så falder jeg ned.

Finansfolkende og krigs-liderlige konkurrence-kapitalister og alle deres agenter og medløbere og andre som synes det ville være spændende med nogen let tjente GRATIS PENGE - verden over - står nogenlunde i samme situation, som den fordrukne hjemme-alkoholiker, der bliver afsløret i sin mørklagte lejlighed, stinkende af urinaler og bræk, tomme flasker klirrende og flydende overalt - Han udbryder forskræmt: I KAN IKKE BEVISE AT JEG HAR ET PROBLEM MED ALKOHOL - ALLE FLASKERNE ER JO TOMME!!!

Martin Haastrup

PIS:Post Internae Scriptum :

Og så protesterer jeg iøvrigt over primitivt pinligt pedansK-isk trav mht at FJERNE mit navn fra anbefalingslisten på forsiden. Min anbefalede kommentar under 'Foghs tomme løfter...' som nu har næsten 30 hits og tilsyneladende stadig samler flere - er blevet FJERNET :

http://www.information.dk/288877#comment-480979

Påfaldende nok står den gode Anne Albinus' kommentar, fra samme debat, med 'kun' 23 hits der stadig ??!

Hvad sker der lige for Information her??! Hvad er det for noget underligt suspekt sirligt stikkeragtigt småpilleri man er ude i her??!

PINLIGT! PVADR!!

Martin Haastrup

Altså :Det forekommer mig tåbeligt, at blive vidne til endnu en (emanciperet) udtalelse om, at en stærk statsforvaltning - offentlig sektor, skulle kunne danne fortroppen i et 'økonomisk demokrati' for en regulering af finanskapitalen.

Den kunne det ikke tidligere, derfor står vi nu, hvor vi står. At gå tilbage til det, som IKKE fungerede kan altså ikke være løsningen.

Jeg kan kun igen pege på Rudolf Steiners 'Sociale Tregrening'

http://www.tregrening.org
http://www.tregrening.org/download/index.html

- og Enhedslisten, som mig bekendt, er det eneste politiske parti, der idag, i dagens DK, stadig modigt tør se et helt bevidst og mere eller mindre ’brutalt’ opgør med kapitalismens 'væsen' i øjnene.

Alle andre har som sagt, tilsyneladende SELV fået 'nosserne' for meget i kapitalistisk klemme gennem: Privatiserede pensionsordeninger - bolig-finansieringer osv - til at de vover, at bryde helt og fuldt med alt, hvad der hedder finansspekulation - neoliberal marketing - Altså alt som i virkeligheden intetsomhelst har med REAL-SKABELSE AF VÆRDIER at gøre - Men mere gør sig, som 'kreative' omfordelere i egen vindings øjemed.

Altså ikke producerer noget. Ikke bedriver nogen egentlig virksomhed, men snarere en PARA (-sit…) virksomhed. - Og som internettet fremmer mangfoldiggørelsen af.

Det kan simpelthen ikke stoppes eller hindres nu. Den ulitimative frihed for enhver, sådan kløgtig markeds-liberalist er givet med det, i sig selv hvilende på og re-producerende neoliberale markeds-friheds-påberåberi, som internettet bliver gjort til af sådanne.

Derfor må jeg i grunden også forkaste mit eget forslag ovenfor, om kriminalisering af sådanne. For det virker ikke. Det var sådan det var og det skabte bare kreative Fogh'ere - som med en vis ret, kunne påberåbe sig undertrykkelse. => Foghs 'Fra Social stat til Minimal-stat' : En moralsk begrundelse for fri markeds-økonomi. => Neoliberale oprørere og revolutionære liberalister.

Jeg har kun nået at læse 'Social Tregrening' 2 gange - så jeg må anbefale folk at læse den selv. Jeg kan ikke på den korte plads komme med nogen saglige uddybende essenser og løsningsforslag.

Og jeg tror stadig liste Ø har fat i den lange ende : Der er tilsyneladende brug for et endeligt opgør. – Hvordan, ved jeg ikke. Jeg håber det kan blive uden vold og krig - Men jeg tvivler desværre.

Occupiere har fat i noget - Det handler om en MORALSK BEVIDSTHEDSÆNDRING - Men hvordan kombinerer man FRIHEDS-ASPEKTET med en sådan?

At TVINGE, via kriminalisering, folk til at makke moralsk ret (Fy! - Finansspekulant.) er jo en indlysende selvimodsigelse. Det var sådan det var. Det var hvad vi gjorde før. Derfor er artiklens præmis i min optik sønderbombet allerede inden den får begyndt. Desværre.

Jeg har illustreret det ovenfor på en lidt mere humoresKisk måde. – Det er måske årsagen til at min anbefalede kommentar er blevet fjernet: Jeg siger tingene ligeud. Det man ikke bryder sig om høre. Fordi det rammer en selv. Fordi man selv har noget i klemme. Men nu har jeg vist igen at der tilsyneladende ikke er nogen lettere og behageligere vej. Fredeligere…Desværre…

Mytisk set er Dragen løs. Og den har flere hoveder end nogensinde- og vi sidder og vipper på dens tunge og fortsætter med at pudse dens tænder. De fleste siger, at vi kækt kan håbe på, at den ikke sluger os tilgengæld for tandpudsningen og at hvis, så vi måske kan finde vej ud gennem maven og tarmåbningen - undslippe de ætsende safter og se lyset for enden af tunnelen…som røven af dragens division eller hvad jeg nu skal sige.

Alle er lammede af skræk og sidder som ’Quiet Desperates’ og bider negle og på samme tid håber og beder, men forbander alligevel enhver, som siger, hvad ingen bryder sig om at høre. VI ER FANGET I EN FÆLDE! VI SIDDER UROKKELIGT FAST!

Nogen må trække tænderne ud på dragen. Og andre må skære tungen over – og den vil blive RASENDE!!! Den vil smække gabet i med sådan en SMAK at det kommer til at koste…Men måske kan det alligevel lykkes til trods at nedlægge den – måske ikke, så vi mærker det rigtigt – men så for de fremtidige generationers skyld…

Det skræmmende er idiotien bag griskheden: hvorfor skraber folk til sig i et omfang, de ikke kan nyde, og hvorfor fortsætter de med det, når de ikke behøver det længere? Det er irrationelt, og det handler selvfølgelig om noget helt andet end økonomi, nemlig magt. Penge er intet, magt er alt, og alle velfungerende demokratier har derfor helt grundlæggende afkoblet sammenhængen mellem magt og besiddelse. I modsætning til en socialistisk samfundsform, hvor materialismen også er i centrum, bygger demokratiet på styrkelsen af andre dyder, som kommer alle i samfundet til gavn.

Hasse Gårde-Askmose

Jeg synes, at mange af indlæggene bærer præg af, at Maslow ikke har levet forgæves.
De - indlæggene - befinder sig helt oppe på spidsen af pyramiden.
Det hænger nok sammen med:
I ungdommen er "man" idealist".
Så kommer livsintervallet, hvor man rager til sig: Kapitalist.

Og til sidst - når man har raget tilstrækkelig til sig (det er individuelt) - har "man" råd til at være idealist...igen.

@ Hasse,

sådan plejer man ikke at sige. Snarere noget i retning af:

Som ung er man socialist, hvis man da har hjertet på rette sted. Som ældre blir man kapitalist, hvis man da har hjernen på rette sted.

Det er osse noget sludder - lissom din udlægning. Jeg tror nok en hel del ældre ikke kan få raget nok til sig, selv om guderne må vide hvad de vil bruge al den rigdom til lige før graven. Men det er måske bare fordi de osse har magt og vil bruge den - mens de ældre idealister ikke har formået dette.

Hasse Gårde-Askmose

Ole Thofte:
Ja det er så din mening.
Rent sprogligt:
Det er morsomt, at du bruger udtrykket "sludder".
Og i næste sætning ".Jeg tror nok..."

Altså Hasse, man kan vel dårligt kalde det jeg skriver for en mening.

Måske er mit indlæg snarere et lille fingerpeg om, at jeg synes dit indlæg ikke udtrykker særligt meget - bortset fra at man aner en vis distanceret arrogance. Så hvad med at tage de andre indlæg alvorligt og forklar hvad du mener lidt mere tydeligt?

Hasse Gårde-Askmose

Ole Thofte:
Ad sidste sætning.
Jo det ville jeg da gerne ....hvis det var for 50 år siden på "Kannibalen" eller "Det lille Apothek".

@ Martin E. Hansen:

Altså :Det forekommer mig tåbeligt, at blive vidne til endnu en (emanciperet) udtalelse om, at en stærk statsforvaltning - offentlig sektor, skulle kunne danne fortroppen i et ‘økonomisk demokrati’ for en regulering af finanskapitalen.

Den kunne det ikke tidligere, derfor står vi nu, hvor vi står. At gå tilbage til det, som IKKE fungerede kan altså ikke være løsningen.

Og hvem er det lige der bliver ved med at gentage denne påstand i håb om at den så bliver til sandhed?

....nemlig!

@ romed:

hvad mener du med, at den offentlige sektor ikke tidligere har kunnet regulere finanskapitalen?

Problemet er at Finanskapitalen med vilje er blevet sluppet løs fra tidligere reguleringer via en vild neoliberalisme, som osse socialdemokratierne har tilladt. Kravet må være at SDerne ruller neoliberalismen tilbage, glemmer kravet om 'at klare sig i den internationale konkurrence' og regulerer hele finansområdet benhårdt. Statsbanker bla. ...

- Ja, måske skal vi gøre op med glansbilledet som de liberale ønsker vi kun skal se; Markedsøkonomi og markedskræfternes frie spil skabet altid kun: "VELSTAND VELSTAND OG ATTER VELSTAND"!

Tiden er måske nu til den lidt ubehagelige erkendelse, at sådan virker markedsøkonomien og de frie markedskræfters spil ikke altid, for det vi ser iøjeblikket er jo; "DET SKABER FATTIGDOM, FATIGDOM OG ATTER FATTIGDOM HVER DAG"!

Den bagvedliggende faktor er vel, at grådigheden æder sig selv op under markedskræfternes frie spil i sin jagt på gevinst på andres bekostning.

Ib Jørgensen

@flere debattører
Det er blevet mode blandt tilhængere af kapitalisme. at beskylde FINANSkapitalen for alle kapitalismens vederværdigheder. Det er et fif som, hvis det lykkes, kan forlænge systemets levetid med 100-150 ulykkelige år. Lad os være RADIKALE, gå til ondets radix (=rod), at tjene penge og profitere på andres arbejde er i bund og grund vejen til fordærv. Læs på min blog bl.a. dette, men ikke kun dette, indlæg:

http://bloggeroeven.blogspot.com/2011/11/slem-finanskapital-god-kapitali...

Når der kan knyttes lidt håb til den offentlige sektor, er det ikke som sektor, men fordi de mennesker vi finder der, (måske, forhåbentlig ?) ikke i samme grad er underlagt den kognitive kapitalisme, som vore medborgere i den private.

Joachim Jepsen

Det korte og lange er jo at få fjernet årsagen til den ubetalelige gæld...

Bankernes ret til at 'trykke' digitale penge ved at udlåne penge de ikke har.

Jeg kan ikke lade være at tænke på hvilke sammenhænge der er mellem afreguleringen af finanssektoren og de dermed følgende kriser og sammenbruddet i Sovjet.
Det virker som perioden 45 - 90 var kriserne ikke så dybe som dem vi har set de sidste 20 år, ikke en gang oliekriserne i 70'erne.

@ Søren Lom: ja, da Sovjet lukkede ned blev kapitalisterne overmodige. Ingen frygt længere for kommunister i Vesten. Så gik de over gevind, selv om de nok havde tyvstartet ca i 80erne under Thatcher og Nixon, men i 90erne og 0erne gik det helt galt med neoliberalismens grådighed og aggression.

Henrik Rude Hvid

Indtil videre har kapitalismen givet liv og kostet liv. Den eneste måde kapitalismen kan overleve på, når den står som et almægtig jernbur ved verdens ende er gennem en transformation til socialisme... Av av, det kommer til at koste... ;-)

Hasse Gårde-Askmose

OPFORDRING:

Reklamer både til højre og venstre. Opad og nedad om "Wall Street-indefra", der genudsendes på DR2 lørdag d. 7.1 kl. 1555.

Martin Haastrup

PIS.:Post Internae Scriptum - Off topic

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg igår-eftermiddags blev udsat for et meget alvorligt og agressivt hacker-angreb, som simpelthen smadrede min forbindelse, så jeg ikke kunne recover. Min ISP har ordnet problemet nu idag og jeg har bedt dem om at politiianmelde vedkommende muldvarp.

Jeg håber en Informations-medarbejder læser det her også og kan/vil arbejde på at spore hvem/hvor angrebet kom fra. Evt velkommen til at maile mig og tage kontakt med min ISP.

...

Flere gode kommentarer undervejs, siden sidst.
Problemet, som jeg ser det, er stadig hvordan man får fremkaldt den her moralske bevidstændring i finansfolk uden at komme i konflikt med frihedsbegrebet? Og skal spekulation på Børsen kriminaliseres?

Nyrup skred og gav efter for markedskræfterne og Fogh ordnede resten = Den GRÆNSELØSE FRIHED for finansen/markedet. = Skruppelløse.

Hvorfor skred Nyrup? Lige dele af pres fra finansen og måske sandsynligvis fordi han og socialdemokraterne, som det er blevet peget på højre oppe i tråden, SELV 'har nosserne i klemme'. Tag de radikale med. De er for AFHÆNGIGE af at nogen spekulerer deres opsparinger osv. for dem.

Tag ATP. Det er jo også en slags offentlig spekulations-virksomhed. De laver heller ingenting udover at spekulere i de skattekroner som vi ALLE pr. def. SKAL indbetale.

Det jeg siger, er altså, at kapitalismen og finans-spekulanteriet er så indgroet, at de færreste bryder sig om at gøre op med det. Det ville ramme dem selv for hårdt.

Hvem kan ikke købes? Hvem af dagens politikere kan ikke korrumperes? Idag bliver det slet ikke betragtet som korruption, at man 'belønner' folk for 'tjenester'. Så vidt er korruptionen. Alt er blevet solgt. Alle er blevet solgt. Privatiseret. osv.

Nyliberalismens grænseløsehe frihed (skruppelløshed) kender med IT og internet ingen grænser for opfindsomheden af nye markeder. Der spekuleres i alt. Kan det stoppes via en ’stærk og benhård statsforvaltning’? . Jeg tror det desværre ikke. Og jeg tror som sagt, at det bare ville skabe nye Fogh’er som påberåber sig undertrykkelse => Nye revolutionære liberalister. Og så er vi tilbage hvor vi begyndte. Kriminalisering er man jo også generelt modstander af på venstre-fløjen. Kriminalisering løser ikke problemerne. Men holder dem blot i bur.

Nej, spørgsmålet må være hvordan man får (finansfolk…oa) til at ønske sig at, i frihed, altså af sig selv, til at bevare og arbejde for helheden og ikke kun sig selv – arbejde for socialstatens bevarelse og styrkelse osv.

Problemet er i min optik også noget med kold-krigs-reminiscenser som ligger og rumsterer mellem højre og venstre som gør konflikten og krisen kronisk. Ole Thofte nævner det: Efter Sovjets fald gik kapitalismen amok. Nu var dens ’vogter’ og konkurrent død => Lad os feste! => Kapitalismen har sejret ad helvede til...

randi christiansen

Martin E. Haastrup : "Nej, spørgsmålet må være hvordan man får (finansfolk…oa) til at ønske sig at, i frihed, altså af sig selv, til at bevare og arbejde for helheden og ikke kun sig selv – arbejde for socialstatens bevarelse og styrkelse osv."

Det er jo det, der er så ubegribeligt - at mennesker - finansfolk, politikere - som man skulle mene er i besiddelse af en ikke ubetydelig intelligens, åbenbart er helt blinde for det faktum, at de med deres adfærd undergraver ikke blot andres men også deres eget eksistensgrundlag. Elis Vejvad (indimellem debattør på trådene) har givet en i denne optik mulig forklaring : de – den 1% - tilhører simpelthen ikke den menneskelige race, men en race for hvem magt og penge betyder alt, og de er ikke i stand til at samarbejde om og i et fællesskab på samme måde, som jordmennesker kan (opdrages til).

Og (jord)menneskene var netop efter murens fald nemme ofre for den falske fortælling om, at kommunismen ikke virkede (det var ikke kommunismen, som ikke virkede, det var menneskenes administrering af den, der ikke virkede) – og at man derfor kunne give frit spil for en eskalering af den i forvejen altødelæggende privatkapitalistiske, neoliberalistiske rovdrift på og røveri af biotopens ressourcer, som rettelig tilhører fællesskabet.

Og de blå lakajer holder sig ovenikøbet ikke tilbage fra at udnævne kontanthjælpsmodtagere og andre ”svage” som nassere på systemet. Det store bedrag – det store røveri ved højlys dag. Oprør ! Bevidsthedsrevolution !

Sider