Kronik

Kapitalismens dominans vil koste den livet

Kapitalismen er blevet så altdominerende, at den har mistet evnen til at ride kriserne af. Da finanskapitalen samtidig har underlagt sig de folkevalgte, kan de ikke mønstre en regulering, som kan rette op på problemerne. Eneste mulighed er økonomisk demokrati, og her må den offentlige sektor danne fortroppen
Kapitalismen er blevet så altdominerende, at den har mistet evnen til at ride kriserne af. Da finanskapitalen samtidig har underlagt sig de folkevalgte, kan de ikke mønstre en regulering, som kan rette op på problemerne. Eneste mulighed er økonomisk demokrati, og her må den offentlige sektor danne fortroppen
Debat
2. januar 2012

Kapitalismen kan ikke overleve. Så klart var budskabet fra Marx. Kriserne ville blive dybere og dybere, og kapitalens modmagt – arbejderklassen – ville vokse i omfang og organisere sig, indtil vi fik en revolution, hvor arbejderklassen overtog kontrollen med produktionsmidlerne og indførte socialismen.

Mere generelt hævdede Marx, at en produktionsmåde først går under, når den herskende klasse ikke længere kan regere, og den undertrykte klasse ikke længere vil regeres. Der er altså to betingelser for kapitalismens sammenbrud.

Spørgsmålet er om vi nærmer os en situation, hvor de to betingelser er ved at blive opfyldt.

Lad os se på den første betingelse, altså kapitalens evne til at få økonomien til at hænge sammen. Der er gode argumenter for at hævde, at den evne er aftagende.

Problemet er ikke kriserne som sådan; de er faktisk nødvendige for at rense ud, så kapitalismen kan fortsætte på et sundere grundlag.

Problemet er derimod, at det lige præcis er det, der ikke skete efter det finansielle sammenbrud i efteråret 2008. Der blev ikke renset ud. Tværtimod gik staterne ind og reddede bankerne, uden at stille krav.

Politikerne er blevet kapitalens medmagt. Derfor sidder vi nu – efter det korte opsving i 2010 – endnu dybere i suppedasen.

Det påstås, at kapitalismen udmærker sig ved at være utrolig fleksibel. Derfor finder den altid udveje.

Alternativt træder staten til og redder kapitalen fra sig selv ved at luge ud i den værste spekulation, som vi oplevede i den keynesianske periode.

Men i dag er kapitalen kommet på plejehjem, hvor alle behov straks tilgodeses. Kapitalismen har sejret ... sig til døde?

Marx skrev også, at en produktionsmåde først går under, når den har udtømt alle sine muligheder. Kapitalismen kunne ikke finde råvarer og forbrugere nok hjemme. Derfor fik vi imperialismen (jeg forkorter historien lidt), hvor hele kloden blev underlagt princippet om profitmaksimering.

Alligevel kneb det med at få solgt skidtet, men så blev hele det ’åndelige’ område privatiseret, med patenter og copyright, hvilket åbnede nye, spændende markeder. Men hvad hjælper det hele, når den sejrrige kapitalisme rådner indefra, fordi staten finansierer ansvarsløsheden?

Tandløs stat

Efter den liberale opskrift skulle kapitalismen kunne klare sig selv via sin berømte ‘usynlige hånd’. Men denne hånd er – om jeg så må sige – blevet stadig sværere at få øje på, i takt med at koncentrationen af kapitalen i monopoler og fonde tenderer mod at sætte konkurrencen ud af kraft. Derfor øges behovet for politisk regulering af økonomien.

Men for at denne regulering kan være effektiv, kræves der en stat med en vis autonomi i forhold til kapitalen. Det er denne autonomi, der ikke længere er til stede: Hvad de finansielle markeder ’mener’, er det første og snart også det sidste argument i næsten enhver diskussion om økonomisk politik. Deraf den aktuelle økonomiske politik, der vil lede Europa ned i et sort hul, fordi det alene drejer sig om nedskæringer, så staterne får penge til at betale renter og afdrag til finanskapitalen.

Politikerne har udliciteret den økonomiske styring til den finanskapital, der senest i 2008 demonstrerede, at den ikke magter denne opgave.

Derfor tvivler jeg på, at den vestlige kapitalisme kan overleve.

Men hvad vil da træde i stedet?

I Vesten – men ikke nødvendigvis andre steder på kloden – er det svært at få øje på Marx’ arbejderklasse som den kraft, der kan tage over. Umiddelbart er Marx’ anden forudsætning for revolutionen altså ikke til stede.

Lønmodtagerne udgør en stedse større andel af befolkningen, men de er blevet en mere heterogen gruppe, ikke mindst fordi en stadig større andel af almindelige menneskers indkomst består af kapitalindkomster (friværdi, privatpension, aktier osv.). Det gør det svært at samle kapitalens traditionelle modmagt. Det er denne udvikling, der er den materielle grund til nyliberalismens, dvs. kapitalens, opstigende stjerne siden 1980. Kun filosofiske idealister vil forklare keynesianismens og den traditionelle socialismes deroute med politikernes forræderi, indflydelsesrige nyliberale tænketanke osv.

Men hvis ikke arbejderklassen kan mønstre et alternativ til den fallerede kapitalisme, hvor skal vi så kigge efter forandringskraft og nye samfundsmodeller?

Økonomisk demokrati

I vore dage er demokratisk regulering af økonomien det indlysende alternativ til den haltende kapitalistiske regulering. Når pengemagten ikke kan klare opgaven længere, hvorfor så ikke prøve med folkemagt?

Tanken om økonomisk demokrati åbner en dør til en anden verden.

Først de små skridt, der defensivt søger at begrænse kapitalens indflydelse gennem Tobinskat, samfundsbank, folkevalgte repræsentanter i bankbestyrelser (med vetoret over for spekulation).

Dernæst virksomhedsdemokrati og Folketingssuverænitet over pengevæsnet og fordelingen af samfundets ressourcer.

Det kan fællesskabet ikke finde ud af, hedder det, men det er vel næsten fysisk umuligt for demokratiet at løse opgaven dårligere end kapitalen.

Hertil kommer, at økonomisk regulering i vore dage må være regulering, der fastholder et givent – eller reduceret – ressourceforbrug, og det er kapitalen med sit gen for ubegrænset ekspansion ude af stand til at klare.

Den moderne socialismes vej er altså at udvide det demokratiske princip om ’én person, én stemme’ til det økonomiske område.

Liberalismens vej er den modsatte, som udtrykt i Venstres principprogram: »De folkevalgte forsamlinger skal tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt.« Demokratiske valg er fint, de skal blot have så ringe betydning som muligt. Det er, fordi liberalismen foretrækker den kapitalistiske sektor, der lyder princippet om indflydelse efter tegnebogens tykkelse, frem for den offentlige sektor, som Folketinget bestemmer over, og som derfor lyder det demokratiske princip om lige indflydelse (én person, én stemme).

Minimaldemokrati

Når det påstås, at kapitalismen truer demokratiet, er det naturligvis ikke det liberale minimaldemokrati, der står for skud. Faktisk giver krisen en fin mulighed for at radikalisere nyliberalismen, så Thatchers revolution fremstår som et fredeligt teselskab.

Meget er nået siden 1980, især markedsgørelsen af den demokratiske sektor.

Men i det meste af Europa har det knebet med at reducere denne sektors andel af den samlede økonomi. Den gamle 2010-plan (vedtaget i skøn harmoni mellem de ’gamle’ partier) satsede på en offentlig vækst på 0,5 pct. over for en skønnet generel vækst på 2-3 pct., altså på sigt en marginalisering af den demokratiske sektor. Ingen – end ikke VK-regeringen – kunne dog leve op til det.

Nu er der imidlertid håb forude. Sydeuropa skal privatisere, og hele Europa skal reducere de offentlige udgifter drastisk. Finanskapitalen kræver det, og liberalismen ønsker det.

Det offentlige viser vejen

Så hvor store chancer er der for at realisere det demokratiske alternativ?

Umiddelbart ser det skidt ud.

Kapitalisme og demokrati indgik tidligere i, hvad der syntes at være en holdbar legering. Arbejderbevægelsen gav afkald på socialismen, og kapitalen indordnede sig under en demokratisk regulering, der sikrede velfærdsstat og økonomisk stabilitet.

I dag er dette historiske kompromis opsagt.

For sydeuropæerne er det blevet skåret ud i pap. Grækenland og Italien har måttet indsætte direkte repræsentanter for den internationale finanskapital – bankfolkene Papademos og Monti – som regeringschefer, efter at Papandreou blev banket på plads efter de havde slået et sidste slag for demokratiet (forslaget om folkeafstemning).

Men også for de øvrige europæiske lande er området for demokratiske valg efterhånden indskrænket til det minimale. Filteret mellem politikerne og finanskapitalens interesser bliver stadig tyndere.

Det kan næsten være ligegyldigt med frie valg, hvis de valgte kun kan ’vælge’ én ting, kaldet ’økonomisk ansvarlighed’, fordi kapitalen straffer en alternativ politik med kapitalflugt og tårnhøje renter.

Håbet for det demokratiske alternativ er, at kapitalens manglende styringsevne efterhånden bliver åbenbar, samtidig med at befolkningerne rejser sig i protest mod at være blevet sat uden for indflydelse.

Fortroppen må være den offentlige sektor. Denne inkarnerer demokratiets idé om et lige fællesskab, og det er dens ansatte og brugere, hvis interesser umiddelbart er truet af kapitalismen.

kronik@information.dk

Anders Lundkvist er politisk økonom ved Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddy Andersen

Har leget lidt med tanken tænk hvis vi var herre i eget hus, og ikke slaver i Realkredit og Bankernes huse, tænk hvis vi forlod vore huse og lod dem stå, lod Real og banker overtage, byggede nogle nye miljørigtige til en langt lavere pris (Friland) det kunne være lidt sjovt, det var måske en måde at begynde, de kan jo ikke plukke håret af en skallet (fattig).

Freddy Andersen - det er osse min tanke. Få en mark af en flink bondemand og bygge cobhuse for små penge - ca 100.000 pr stk. 50 mennesker hjælper hinanden med dette projekt og kan hurtigt få noget op at stå ved fælles indsats. Ikke alle vil komme med gæld og huse, der blir sat på tvangsauktion.

Og forbrugerboykotten kan jo fortsætte som et samarbejde mellem tilsvarende bebyggelser rundt omkring. Endvidere nægte at bruge biler til transport, men ben, vind og hestedrevne fartøjer. Godt gammeldags maskinstormeri :-)

Jeg mener desuden at 'vi' kunne starte en bevægelse, der nægter at acceptere de menneskelige omkostninger ved at have biler i byen: alle trafikskader er uacceptable og må ses som det rene barbari. Betalingsringen er et alt for begrænset indgreb i bytrafiksystemet. Eneste tilladte transport er varetransport i byen, og den skal foregå ved max 15 km/t (som en pølsevogn)!

Martin Haastrup

Randi Christiansen - Vi er enige - og jeg fremhæver:

'(det var ikke kommunismen, som ikke virkede, det var menneskenes administrering af den, der ikke virkede)'

Jeg vil sige det samme om kapitalismen. (Det kan altså godt lade sig gøre at drive handel og tjene penge på sund anstændig forsvarlig vis. Se igen Merkur Bank feks. Produktions-kollektiver. Økologiske landbrug/Biodynamiske - Christiania osv)

Du har ret: Det handler om administrering.

Som svar på dit indirekte ? :'...ubegribeligt - at mennesker - finansfolk, politikere - som man skulle mene er i besiddelse af en ikke ubetydelig intelligens, åbenbart er helt blinde for det faktum, at de med deres adfærd undergraver ikke blot andres men også deres eget eksistensgrundlag.'

- Kan jeg kun bidrage med hvad jeg skrev om i metervis over på tråden under 'Normskred' - Rune Lykkebergs fremragende artikel :

Folk fødes ikke med disse destruktive handicaps.
De gøres til sådanne. De opdrages til sådanne. I min optik altså et slags kompensationsbehov: Den (mangel på) kærlighed og omsorg, respekt, sund spejling osv som de ikke fik som børn, kompenserer de for som voksne ved at fylde hullet indeni med udvortes gods og guld. Fame and fortune...

Det er ligesom alkoholisme og narkomani. Finansielle og materialistiske fix. Udvikler de øget tolerance: Der skal mere og mere at stoffet til for at opnå den samme virkning. Skruen uden ende. Som at pisse i bukserne for at få varmen: Bagefter bliver det endnu koldere.

Men der er også en x-factor: For hvordan kan det være at nogen trods en dårlig barndom IKKE forfalder til samme destruktivitet? - snarere tværtimod.

Så der er måske også noget karmisk medfødt? Og noget med en materialistisk tidsånd. Sjæl og ånd eksisterer ikke. Kun alt der kan måles og vejes. Men jeg siger at det at naturvidenskaben ikke kan bevise sjæl og ånd blot beviser dens egen begrænsning. Der skal en anden videnskab til. Åndsvidenskab. (Min kæphest er den antroposofisk orienterede åndsvidenskab - grundlagt af Dr. Rudolf Steiner – Det biodynamiske landbrugs grundlægger i øvrigt…)

Det er et underligt had og dybt indgroet mistro til livet og andre mennesker. Et mindreværd. For visses vedkommende skal der en bulldozer til at få deres sjæl (alm sund med-menneskelig empati(med-følelse) frem i lyset. Hvis de overhovedet har en. En har andetsteds overfor mig kundgjort, at der åbenbart altid vil findes mennesker udenfor pædagogisk rækkevidde og at disse, om muligt gemme sig som offentlige rigide menneske-mannequinner og formørkede forbitrede finansfolk, yuppier osv.

JA! Bliv véd! Mobilisér! Protestér. Endnu mér!

Bevidsthedsrevolution ! Det er også vores verden! Vi er ikke deres slaver!

Freddy Andersen

Du skriver bla: der åbenbart altid vil findes mennesker udenfor pædagogisk rækkevidde og at disse, om muligt gemme sig som offentlige rigide menneske-mannequinner og formørkede forbitrede finansfolk, yuppier osv.

Ja men det er vel også et af de problemerne som også Gunvor Trinderup og andre også har været inde på, vi kender ikke den menneskelige natur tilstrækkeligt og hvad gør vi med det?

Freddy Andersen

Undskyld Martin E. Haastrup

Freddy Andersen

Den menneskelige natur:

Vi kan ikke bortforklare, den er der, har selv personlig erfaring 10 år i kollektiv.

Martin Haastrup

Freddy Andersen (pyt med mit efternavn i øvrigt - jeg er ikke Hr....) mht. den menneskelige natur...
Jeg tror at det vigtigeste at gøre - er at mobilisere og protestere - endnu mere...

Så kan vi tale om forståelsen bagefter/undervejs...

Lidt ligesom den som befinder sig i et brændende hus og bare sidder roligt og eftertænksomt i sin lænestol og spekulerer på hvad der mon startede ildebranden...

Måske skulle jeg selv have ladet være med at bringe det menneskelige aspekt på banen?? Her - i denne tråd...

Freddy Andersen

Martin

Nej jeg syntes det er fint du nævner det, det beviser jo kun det er en mere kompliceret sag end som så, det bliver nemt til lidt spredt fægtning på diverse tråde.
Måske var det en ide at tage udgangspunkt i et indlæg af Leif Mønniche som jeg i øvrigt er meget enig i: Den væsentligste hurtle er økonomerne aldrig har inddraget kapacitet, økologi, miljø og biokapaciteten i den økonomiske styring, men forladt sig på en forældede variabilitetsbetragtninger. Og denne misforståelse gennemsyrer al økonomitænkning. Før der kan blive tale om nogen løsninger overhovedet må økonomerne på ‘efterskole’ i ansvarlighedsledelse med kapacitetsregnskaber, der med nøgletal som kapacitets-, afkastnings-, økologi-, miljø- og biograder. Der er ingen vej udenom - tak for en god artikel.

Må tilstå har ikke spurgt Leif om han også syntes det er en god ide men det gør jeg så hermed.

Dele debatten ud på diverse tråde og se om man kunne komme frem til noget brugbart af den vej selvfølgelig med en opsamling til sidst.

Men ellers er jeg enig med dig, det er med at komme i gang hellere i går ind i dag.

Martin Haastrup

Ja - Freddy

Men se så også hvordan det er gået med ideen om at forsøge at gøre 'bæredygtighed' profitabelt attraktivt for investorer... (Feks: Atomkraft er blevet miljørigtigt!! - En endeløs debat under samme artikel her på Information...)

Vi må indse og forstå og respektere at selvom det ikke umiddelbart 'kan betale sig' - så kan det altså godt betale sig på sigt alligevel - at investere i dyre - miljø og menneskevelfærd...At demokratiet har sin pris og at den er værd at betale for...

Sålænge der er nogen, og de er her som du rigtigt siger, og vil altid være her...måske... - som ligegyldigt med hvad, til syvende og sidst sætter profit og tallene på bundlinjen over alt andet - sålænge går det galt.

Det er en moralsk bevidsthedsændring der skal til.

At få (Finans-) folk til at ønske sig via opinionsdannelse at arbejde for fælles-livs og miljø-rigtige idealer og samtidig ad den vej kunne forsørge sig selv. Merprofit som resultat af ressource-forædling tilfalder andre ressource-behandlende virksomheder eller staten. Hvis en virksomhed går dårligt kan den søge om tilskud fra denne pulje - og hvis det viser sig at dens produkt ikke er nyttigt længere kan produktionen stoppes og en anden kan overtage bygningerne. Ingen ejer bygningerne eller produktionsmidlerne. Fælleskassen gør og betaler for leders og ansattes midlertidige livsfornødenheder (Borgerløn o.lign. indtil de bliver opsuget andetsteds og kan forsørge sig selv igen.

De ansatte + ledere omskoles og søges ansat andetsteds.

Det her er kun mine første spæde forsøg på at formulere selvstændigt nogen af de tanker jeg personligt finder tiltrækkende hos Rudolf Steiners 'Social Tregrening' som jeg har givet link til tidligere i tråden.

Vender tilbage med mere...meget meget mere...

Tak for god debat. Måske skulle jeg snart også overveje et kollektiv igen... 8-) Har prøvet det lidt for mange år siden. Idag ville jeg kunne være istand til både at have mig selv med og således også bidrage ærligt til lokal-fællesskabet UDEN at føle mig UDNYTTET.

For det oplevede jeg desværre dengang: At de få skulle løfte for de mange 'asociale' og så de der endeløse ubehagelige fælles-møder hvor de 'asociale skulle hænges ud' - så kan du næsten selv gætte hvad jeg taler om... 8-)

Niels Engelsted

Er der nogen, der ved, hvorfor vores røde regering ligesom Englands er imod en aktieskat i EU, når de blå regeringer i Frankrig og Tyskland er for?

mht. hvem og hvad der følger efter, eller burde følge efter hvis capitalismen sandsynligvis snart er forbi.

det undrer hvis indtrykkene: at ikke langt flere s.k. almindelige mennesker, mere bevidst er begyndt at at tænke på, og handle derefter; gælder.

Mennesket fungerer indenfor (delvis selvskabte) rammer, og kunststykket er derfor at etablere rammer, der understøtter det bedste fremfor det værste.
At man har forsøgt disse ting på mikroniveau er ikke rigtig et argument, fordi de strukturer, man er underlagt, stadig fungerer på makroniveauet.
Der er altså brug for at opfinde strukturer, der ikke belønner selviskhed og udnyttelse af andre, men tværtimod belønner bidrag til et bedre, friere liv - blot som et eksempel på noget, der ligger mig på sinde.

@ne

Er der nogen, der ved, hvorfor vores røde regering ligesom Englands er imod en aktieskat i EU, når de blå regeringer i Frankrig og Tyskland er for?

----------------------------
måske næppe derfor, men:

en aktieskat vil jo alligevel højest kunne være en lappeløsning som udsætter capitalismens forsvinden.

Freddy Andersen

Peter: hvad mener du i øvrigt om at køre en debat ud fra det jeg har foreslået?

Jo, bestemt. ;-)

@ Freddy Andersen: kunne du ikke formulere debattemaet igen. Klart og tydeligt, så vi ikke ryger ud af diverse tangenter?...

Freddy Andersen

Hej Ole
Skal prøve, vil dog gerne have tilsagn fra Leif Mønniche da det jo er et indlæg fra ham jeg bruger som udgangspunkt for en evt. debat

sludder, en meget sandsynlig mulighed er fascisme, hvor finanskapitalen i nært samarbejde med regeringer, som de selv har bragt til magten udreder metoder, hvorved de kan fortsætte med at rane til sig.
Det er slet ikke nødvendigt med en middelklasse, heller ikke i vesten, eller lille danmark. Der er et enormt uudnyttet potentiale der, hvis man kan drive hele middelklassen ned i fattigdom. Med næsten al service og produktion allerede omlagt til den tredie verden, eller fremkommende tredjeverdenslande og med en meget større del af indtjeningerne fra marginal spekulation er der overhovedet ikke nogen grund til at opretholde det generelle velfærdsniveau man har opretholdt de sidste 60 år.
Ophobningen af rigdom kan ske lige så godt uden at hr og fru vesten har det godt. Afviklingen af velfærden i vestlige demokratier er ikke tilfældig, den er blot lige begyndt. Og er det ikke netop hvad der skal til for at redde kloden, at hele vestens middelklasse presses ned i en fattigdom hvor de ikke er storforbrugere længere? De rige kan stadig have et tilstrækkeligt produktionsapparat kørende til at opretholde kontrollen og sørge for luksus for sig selv, men den 1% kan sikkert svine så meget de vil uden at det ødelægger miljøet, når først det meste af produktionen er bilagt.
Så ja, måske vil kapitalismen som vi kender den komme af dage, men la nu være med alt det romantiske fims, vi får et fascistisk feudalsamfund i stedet.

Marxister, socialister, utopister flokkes i tråden - og nu endelig osse en dommedagsprædikant.... der er gang i den!

formodning: ikke mange gode grunde til at juble allerede nu, for fra år 2012
kan der gå måske femten år ja måske endog 25 år før de sidste spor af liberalisme og kapitalisme er forsvundne.

mht. hvem og hvad der følger efter, eller burde følge efter, hvis capitalismen sandsynligvis snart er forbi;
det er jo næppe sikkert at det så bliver kommunisme, det kunne blive naturtilstanden.

det undrer derfor noget hvis det følgende gælder : at ikke langt flere s.k. almindelige mennesker, bevidst er begyndt at at tænke på, og handle derefter: hvad de synes der bør afløse kapitalismen, når den jo sandsynligvis snart forsvinder.

De borgerlige tænker ihf meget på, hvad der skal komme, når nu Velfærdssamfundet forsvinder. Så skal vi tilbage til 'hattedamerne', det var meget bedre.

Der skal være møde i Cepos snart, hvor bla Henrik Gade Jensen holder oplæg om sin bog med samme emne.

"Bogen ”Menneskekærlighedens værk” fortæller med eksempler historien om Danmark før velfærdsstaten, som statens kolossale vækst i nutiden skygger for. For hundrede år siden var civilsamfundet stærkt og kunne løfte store opgaver. Bogen stiller dermed spørgsmål til, om den nutidige velfærdsstat er så naturlig og nødvendig, som det ofte antages. Og om det frivillige initiativ og ”hattedamerne” er blevet glemt?"

Alle interesserede sku være velkomne...

Niels Engelsted

Nu har jeg et svar på mit spørgsmål om, hvorfor Danmark sammen med England er imod en skat på aktietransaktioner.

Margrethe Vestager ønsker ikke at hæmme finanskapitalen.

Citat fra Børsen:

Men en fælles finansskat kræver ifølge EU-traktaten enstemmighed, understreger Margrethe Vestager. Og Storbritannien er ikke eneste modstander, også Sverige og Danmark er imod, selv om den danske modstand er mindre ideologisk, understreger Vestager.

"For vores vedkommende handler det om en nøgterne vurdering af, om forslaget er robust nok i forhold til risikoen for at tabe arbejdspladser, fordi aktivitet flytter sig og kapital bliver dyrere," siger økonomiministeren."

Niels Engelsted

Må jeg have lov at tilføje, at det er patetisk!

Ole Thofte,
Det må være mig der er dommedagaprædikanten?

Så først må jeg krybe til korset: Jeg gad ikke læse artiklen, jeg skrev et svar på noget jeg ikke havde læst. Så nu har jeg læst den, og synes det var spild af tid. Mere ønsketænkning, mere om de krav der skal stilles, mere gode ideer om hvad der skal gøres, uden nogen ide om, hvordan og hvem.
Så nu da jeg har læst den synes jeg stadig, eller endnu mere jeg har ramt plet. Og i hvert fald én strofe i det her kvad passer godt:
"Faktisk giver krisen en fin mulighed for at radikalisere nyliberalismen, så Thatchers revolution fremstår som et fredeligt teselskab."
Det er det jeg snakker om, så hvad giver krisen den fineste mulighed for? Politiske ændringer i den stik modsatte retning af hvad selv både de venstredrejede socialdemokrater og den liberale Obamas regering foretager sig.
Nu er du jo hverken marxist, socialist, utopist eller dommedagsprædikant, der er vel ikke mange andre ettiketter til dig tilbage så, end fornuftig konservastiv?

I så tilfælde kan vi måske i hvert fald enes om at artiklen er noget sludder, for din part fordi det nok skal gå altsammen, og for min at det nok skal gå ad helvede til altsammen.

Det er sjældent jeg er så enig med nogen, at det kun er tre ord der skiller os.
lol

@ Bob Jensen:

Dommedagsdprædikant skrev jeg ud fra en fornemmelse af, at det måske var en pessimistisk automatreaktion fra dig; det var vel ikke helt ved siden af når du faktisk ikke engang havde læst artiklen? Men hvorfor skulle lige en fascistisk udvikling være den mest sandsynlige? Det er en mulig udvikling og tendenserne ses allerede nu, mener jeg, men også mange borgerlige vil modarbejde en sådan udvikling, fordi det lyder da bestemt ikke rart og historien skræmmer...

Med hensyn til mine etiketter, så passer alle 4 vist udmærket i en eller anden blanding. Og jeg hører osse til dem, der mener at borgerlige synspunkter er en mærkelig blanding af bundløs uvidenhed og sygelig kynisme med en klar behandlingskrævende slagside. Som terapeut vil jeg gerne tilbyde folk med borgerlig observans gratis terapi mhp en mere realistisk virkelighedsopfattelse. Kontakt mig bare her i tråden, så finder vi ud af noget...

Jeg synes artiklen er en udmærket kort analyse, men den bliver tynd mod slutningen, hvor det mest sandsynlige scenario skal lægges frem uden at jeg selv vil give bud på et sådant.

Kunne det tænkes, at der osse blandt kapitalister er et ønske om at opdæmme finanskapitalens hensigtsmæssigheder. Fx ved jeg via en høring jeg var til på Christiansborg, at der er stærk utilfredshed fx i USA med kapitalisering af fødevarebranchen, fordi der er så mange uhensigtsmæssige, brancheskadelige virkninger af det både i Vesten og i andre lande. Kunne man forstille sig en 'øget frihed' i retning af flere finansaktører på banen i den forstand, at staten i flere lande går ind i bank- og lånevirksomhed i konkurrence med de private banker og tilbyder mere fordelagtige løsninger, men inclusive større 'hensyntagen til branchespecifikke problemer'.

Og man kunne tænke sig at mange kapitalister ville vælge statsfinanciering frem for privat financiering. At mange virksomheder kunne få muligheden for at trække sig ud af børsnoteringerne for dermed at undgå spekulationsfarerne. Og at forbrugerne ville betragte den slags virksomheder som mere socialt ansvarlige og derfor støtte disse gennem bevidste forbrugervalg.

Hvis jeg var kapitalist eller en rig enke med penge på sparebogen (hvilket kunne være en interessant transmulighed), så ville jeg tænke at mine betydelige sparepenge var bedre anbragt i en fornuftig statsbank med faste (men måske lidt lave) renter end i de skodbanker, der findes i øjeblikket, hvor man ikke ved om ens formue er smuldret væk imorgen eller næste dag, og hvor personalet virker så underligt usympatiske og uansvarlige, ja nærmest ligeglade med ens værdier, uff og føj for den, det er svært at finde ordentligt personale for tiden. Så hellere en måske lidt grå, men pålidelig og ordentlig statsbank.

@ Bob Jensen: øv, en lille fejl med stor virkning.

Der skulle stå, i 4. afsnit:

Kunne det tænkes, at der osse blandt kapitalister er et ønske om at opdæmme finanskapitalens U-hensigtsmæssigheder.

Der er flere grunde til at regne fascisme for det mest sansynlige, men den væsentligste er nok en observation af hvordan lovgivningen i USA, og på det seneste endda tilsidesættelse af lovgivningen ved præsidentens hånd går mere og mere i fascistisk retning i alle aspekter. Både hvad angår en tiltagende alliance mellem storkapitalen og regeringen og undertrykkelsestiltag imod befolkningen.
Der er tilsyneladende irritationsmomenter som occupy-bevægelsen, men jeg vil hævde at den muligvis gør mere for højrefløjen end den gør for venstefløjen, for det første 'viser' det faktum at man endnu ikke har ryddet gaden, at vi skam stadig har et frit samfund, så det kan alle de moderate glæde sig over, for det andet kan højrefløjens medier bruge det til en hetz og holde på højrefløjsstøtte blandt misinformerede middel-og-lav-klasse amerikanere - se bare hvordan de bavianer skaber sig. På den anden side opnår bevægelsen selv stort set intet, ud over en god følelse af at have gjort noget, og det har de sgu osse, sidde derude i kulden på den her tid, men wall-street aktørerne sidder inde i varmen og tjener penge.
Den anden ting er - og her kan jeg ikke lige komme på de eksakte detaljer, men de her to schweitziske matematikere, som fandt ud af at 140 selskaber kontrollerer 40% af al formue i verden, og hvordan var det nu 1400 kontrollerer 60% - det er ret skræmmende og taler klart om at vi er lige ved, ja det er lige om hjørnet, at de har kontrol og midler nok til at overtage det hele og skabe et verdensomspændende kapitalistisk feudalsamfund, hvor statens rolle reduceres til at lave hensigtsmæssige love og stå for undertrykkelsesmaskineriet.
Jeg synes det er umådelig interessant at se tilbage på den socialistiske bevægelse som havde sin storhedstid dengang hovedparten af folk ikke blev hjernevasket dagligt af fjernsyn, så fattige folk folk kunne tænke selv, og derfor havde en rimelig evne til at identificere egne objektive økonomiske interesser. Dengang var det lige ved at lykkes, kampen duvede frem og tilbage i omkring hundrede år, og alligevel lykkedes det ikke i den omgang.
I dag hvor tiderne er i bevægelse mod at blive lisså skidt som det engang var for småfolk, selv om det langtfra er nået så vidt er der måske den samme objektive grund til at folk rejser sig, men storkapitalen kontrollerer hele informationsmaskineriet, så folk ikke kan se deres objektive interesser og i øvrigt hellere vil se fjernsyn.
Derfor er der mindre grund til at forvente, at der vil ske ændringer til det bedre, end der var for hundrede år siden, og dengang mislykkedes det på trods af en enorm optimisme, og et enormt arbejde. Kapitalismen var allerede dengang, lige med nød og næppe for stærk, og kunne med finesse, manipulation og lidt rå vold her og der vinde krigen. Denne gang er den vundet på forhånd.
Jeg mener ikke at fascistisk feudalkapitalisme er endestationen. Der må vel komme et tidspunkt, hvor det hele falder fra hinanden, sådan post-Mad Max, hvor der er visse, omend begrænsede muligheder for nyskabelse, men jeg har ikke nogern tiltro til at det samfund der i øjeblikket er i en bevægelse der følger sin egen indre logik kan vendes rundt på nogen måde. Det må simpelthen køre løbet ud, og rigtig langt ud, til en vis grad af virkelig selvdestruktion.
Når man ser på historien og for eksempel læser A people's history of the world, kan man se hvordan der til alle tider og i alle lande, selv i den tredie verden for hundreder af år siden har været opstand, og hist og her har der været succes for en tid, det kan man så være blåøjet nok til at bygge luftkasteller på, men jeg mener historien har en indre logik, et forløb, hvor direkte kooperativ handling kun har meget begrænset indvirkning på forløbet. Hvis man i stedet for al den socialistiske optimisme kunne analysere dette forløb - en slags post- eller nymarxistisk fortolkning, som ikke går rundt of foregiver at marx stadig har ret, men ikke desto mindre anvender mange af hans metoder, plus måske økonomer som john nash, og der er en del andre fornuftigt tænkende mennesker, så man havde et realistisk i stedet for et romantisk grundlag, så kunne man måske udøve en smule mere indflydelse, men jeg har stadig væsentlig tvivl om hvor vidt man virkelig kunne ændre historiens gang. Jo ændre den, selvfølgelig gør vi det, men ændre den på en målrettet, bevidst, og effektiv måde, det er noget andet.

randi christiansen

Bob - Du har på mange måder så deprimerende ret, men vi er jo nødt til at bevare håbet og kampånden - og det er af afgørende vigtighed, at se tingene så klart som muligt.

Som Ole Thofte foreslår, har vi stadig mulighed for at oprette alternative, selvbærende samfund - Samsø f.eks. ? Som jeg ser det, snart den eneste mulighed for overlevelse, idet det ikke ser ud til at den politiske såkaldte intelligentsia har forstået, hvad vi virkelig er oppe i mod> den 1%´s terrorkontrol med vore fælles ressourcer. Har vi uvidende idioter gældsat os udover enhver selvkontrol ?

Så længe der er liv, er der håb... Oprør ! Bevidsthedsrevolution ! Make love not war ! Flowerpower ! Return of the Hippies ! Økosocialisme ! Selvtænkende mennesker !

randi,
ja selvfølgelig må vi blive ved med at arbejde for de bedst mulige vilkår både i verden som helhed og for vore nærsamfund, vi kan ikke bare lægge os på ryggen og spille død.
Men jeg troe virkelig at den store uudnyttede ressource i vesten er at tage alt hvad der kan tages fra middelklassen og indføre trejdjeverdenstilstande kloden over.
kapitalismen har intet problem med at lade ca. 5 milliarder mennesker leve i armod, heraf 3 i den yderste armod, så hvorfor skulle den have et problem med at lade de sidste 3 milliarder leve i armod osse, hvis der kan tjenes på det? (minus den ene procent) Vi har sådan en illusion om at opretholde vores middelklassetilværelse, der indtil nu har været understøttet primært af kolonipolitik, men den fest er forbi - vi bliver det næste mål.

og vi kan da ikke regne med at have selvbærende samfund, hvis de er en torn i øjet på ordensmagten?
(lad os lave dem alligevel) Det vil være med samsø som med cuba, hvis det går for godt vil det blive kvalt, så det ikke smitter af andre steder.

randi christiansen

Bob - Uha hvor væmmeligt - men det kan jo ikke afvises, at det er en fare. Iflg Elis Vejvad (debattør på trådene ) skulle der være stærke kræfter centralt placeret, som med forventet snarlig succes arbejder for at inddæmme, pacificere og retsforfølge disse forbryderiske og destruktive kræfter - og så får vi vores chance !

@ Bob Jensen:

Jeg er jo enig med meget af det du siger, det er skrækkeligt. Men lad os nu sige, at Samsø blir gjort til et fristed... og inddæmmet ala Cuba, som du skriver.

Det har 'vi' taget højde for ved i god tid at gøre Langeland parat som fristed, med Lolland som standby og Nordjyland godt igang med at etablere alternative kollektive boformer. Over alt inviteres folk til billigere og bedre boformer, hvor kollektiverne opbygger simple modformer med kvalitet. Vi bevæger os frit og støtter hinanden i processen. Det ville kræve en meget kraftig mobilisering af myndighederen at gå imod disse bevægelser + vi flytter til Sverige eller Polen, hvis det bliver nødvendigt. Tænk på, at myndighedernes kamp mod Ungdomshuset krævede i tusindvis af politibetjente og kostede ca 200 mill kroner - for at undgå at punge ud med 15 mill, som en fond forresten var parat til at indskyde...

Der er sikkert ikke særligt meget fremdrift i Occupy-bevægelsen som osse er fokuseret på kamp med magt og autoritet + håbet om at bevidstgøre mange via denne kamp. Denne form for kamp er myndighedernes hjemmebane, men hvad vil de stille op med tusindvis af mennesker bosat alternativt på landet, i visse tilfælde ulovligt. Det vil kræve enorme ressourcer at kontrollere.

Mange dysfunktionelle familier klarer sig over for kommunerne ved at flytte fra kommune til kommune, når børnefjernelse og andet truer. Den samme logik kan bruges i større målestok af velfungerende mennesker i kollektiver, der satser på alternative livsmuligheder inde i det kapitalistiske system.

Efter min mening var Ungdomshuset ide om fristeder god, men der var alt for meget fokus på kamp med politiet og myndighederne. Det er bedre at ignorere og vildlede magten og bøje af som som en smidig pilekvist samt udnytte de kræfter, der ligger i at være de mange: folk med fysiske og sociale behov, med behov for engagement, anerkendelse, samvær, personlig udvikling og alt det andet som efterhånden ikke bliver tilfredsstillet særligt godt i de kapitalistiske samfund. De mange skal mobiliseres lidt efter lidt, ikke til politiske partier, men mere jordnært til et mere tilfredsstillende liv på tværs af de kapitalistisk skabte pseudobehov.

Jeg er ikke selv indoktrineret af TV. Det skyldes ikke en højere moral eller bevidsthed, men det simple faktum, at lortet eksploderede i min stue og min naturlige ængstelighed forbød mig at anskaffe en ny tossekasse. Derfor har jeg været uden TV i snart 10 år, LOL...

ps forrresten... måske kan der opnås udviklingsstøtte, bla fra EU til udviklings af Udkantsdanmark... LOL

Bygningsforbedringsstøtte, midler fra diverse puljer osv

"Fra 2014 til 2020 ønsker EU-Kommissionen at afsætte 2.500 millliarder kroner til udviklingen af regionerne. Det er næsten halvdelen af de samlede EU-midler. To tredjedele skal gå til de fattigste regioner, mens de rigeste regioner får en tredjedel af støtten. De nationale andele skal senere forhandles på plads af medlemslandene og EU-Parlamentet."

http://www.zealanddenmark.eu/9714/

"Det er besluttet i EU-regi, at 2011 er europæisk år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab.

I forbindelse med afviklingen af EU’s frivillighedsår i Danmark er der fra satspuljen for 2011 bl.a. afsat midler til en pulje, som organisationer, virksomheder og andre lokale aktører har mulighed for at søge støtte fra. Midlerne skal anvendes til at gennemføre aktiviteter og arrangementer med oplysende og/eller debatskabende sigte i forbindelse med frivillighedsåret. Puljen er på i alt 1,7 mio. kr.

Hvem kan søge
Puljen kan søges af frivillige organisationer, der udfører frivilligt arbejde, det vil sige enten af landsdækkende frivillige organisationer, herunder lokale afdelinger, eller organisationer, der kun eksisterer i det givne lokalområde. Puljen kan endvidere søges af privatpersoner eller organisationer, som eksempelvis uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, til at arrangere oplysende og/eller debatskabende arrangementer, der er egnede til at sætte fokus på frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab og/eller synliggøre den frivillige indsats.

Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning var den 10. januar 2011."

Det er om 3 dage - det er søreme med at komme igang....

De fristeder jeg har i tankerne er ikke kun til hønsestrik og økogrøntsager - der skal oprettes forskningsenheder, bemandet af arbejdsløse akademikere, der brænder for deres fag. Endvidere for Aspergere og andre handicappede som har svært ved at finde jobs - vi tar mod dem og hjælper dem med at komme igang. De har masser af talent og kører selv videre; vi inviterer pensionerede videnskabsfolk som frivillige konsulenter og gir dem indhold i tilværelsen som modydelse. Vi tar mod de hjemløse, misbrugere, sindslidende og alle får en plads og mulighed for meningsfyldte aktiviteter - der er tilskud til alle disse grupper.

Der vil blive god brug for arbejdsløse håndværkere, som kan være en højst respekteret gruppe som danner grundlag for det alternative liv ved at holde bygningerne rundt omkring i brugbar stand.

Vi kunne endda finde på at producere visse varer som møbler, tøj, værktøj, cykler, billige computere osv. Ikke for at opnå profit, men mhp at dække dagligdagens behov...

Hvis det ikke er.... så ved jeg snart ikke...

randi christiansen

Ole - vi rykker ....

randi christiansen

Ole - Jeg mener, det du siger, er fuldstændig i forlængelse af mine tanker. Vi har udkantsområder og ledige og dissidenter - a match made in heaven. Det må kunne lade sig gøre, at få investorer til at bringe de ressourcer i spil - hvornår går vi igang ? Vi må nok opgive den 10/1 - men kunne måske starte med at ideudvikle og formulere projektet til præsentation for interessenter.

ja der er ikke andet at gøre end at prøve den slags ting, men problemet der er, at alle holder krampagtigt fat i den smule de har indtil det hele er forspildt i stedet for at tage springet, mens de endnu har midler i behold.
Men håber det går, jeg prøver selv at lave noget her på mine to hektar.

Det største problem er, at den frihed, der trods alt udviklede sig på arbejdsmarkedet over 15-20 år, i de sidste ti år er blevet tage tilbage, lidt efter lidt. Jeg har ikke i mit voksne liv - jeg er 47 - oplevet en lignende respekt og bukke-nejen for chefer som dem, man oplever nu. På alle fronter er der en opslutning bag 'lederen', og i modsætning til for få år siden tager 'ledere' sig selv meget alvorligt. De er dybt pathetisk og dybt problematisk. Og dumt!

@ Peter Hansen: sådan oplever jeg osse situationen. De 'overkontrollerede' ledertyper har overtaget pladserne - og den mere smidige, forstående ledertype er yt. Leansystemer har vi nævnt, digitaliseret med røde lamper der viser, hvis en medarbejder ikke opfylder arbejdskvoten. Det er svært ikke at lade sig disciplinere af det - især i tider hvor der kommer hundredvis af ansøgninger til hver stilling.

Lederens selvopfattelse ryger gennem loftet og de autoritære træk kommer tilbage. Dialog på arbejdspladsen: spild af tid, lederen ved bedre, selv om nogle ledere godt lige vil høre de ansatte, selv om det ikke har betydning for beslutningerne. Selve det faglige indhold ligger brak, kører på rutinen. Alt i alt: uudholdeligt. Og alle ønsker at skifte job til noget andet, men hvor finder man noget bedre...

Derfor er det så attraktivt at tænke på at melde sig helt ud af det normale arbejdsmarked med dets mange ulemper og finde en måde at eksistere på, hvor man stadig kan beskæftige sig med seriøse, saglige emner. Det er svært at finde indtægter (der er dog kreative muligheder), men man kan bedre forestille sig væsentlige besparelser i kollektivet, især uden for byerne. Evt med nogle få i arbejde, mens resten sørger for bolig og drift af kollektivet.

en spøgelsesbillist kører ud ad europavej 1,
kommunismens spøgelsesbillist

Hvis bare spøgelsesbilisten er usynlig, meget smal og kører i nødsporet - så går det nok :-)

Ellers må han/hun nok hellere cykle på de små stier, hvor der ikke kommer så mange..

randi christiansen

Ole - skal vi benytte lejligheden til at gøre opmærksom på invitationen til at mødes og tale om/evt påbegynde ideudvikling om alternative kollektiver : Christianshavns beboerhus, cafeen,Torsdag den 19/1 kl. 16.00 - vel mødt

Randi - ja, det synes jeg. Jeg ved godt nok ikke, om vi får lov at overtage tråden her, LOL. Men måske kunne vi udveksle links til interessante eksperimenter, der allerede er igang.

Jeg har bemærket bla på Politiken i debatten omkring en ung studerende kvinde, Sonja Jensen, der fortæller hvor svært det er at eksistere på SU, hvor utroligt svært det er for mange at tænke på samfundet som støttende og hjælpende os alle. Rigtig mange tænker ud fra deres øjeblikkelige situation og er irriterede over enhver form for støttefunktion i samfundet. Og tænker ikke på andre som mennesker, der har reelle behov for forbedringer af deres livssituation. Der er en farlig form for dehumanisering, hvor enhver form for svaghed bliver mødt med kritik og mistænksomhed fremfor forståelse og interesse for ændring.

Virkeligheden er at psykiatrien, sundhedssystemerne, uddannelserne, det sociale apparat alle har været under nedbrydning i mange år og slet ikke lever op til de reelle behov. Der er brug for en kraftig udbygning af det hele. Og i den situation kommer de borgerlige med krav om tilbagerulning i stedet for. Det er usmageligt, det er ugennemtænkt, det er direkte ondskabsfuldt. Bemærk hvad der sker fx i Grækenland, Italien, Portugal, Spanien i øjeblikket. Overalt er signalet: tilbagerulning af velfærd og sociale ydelser, krav for at modtage lån, der skal rette op på finanskapitalens fadæser - ligesom det skete i Sydamerika i 70erne, da Pinochet kom til magten og gennemførte de første rigtigt massive neoliberale ændringer på en uhørt brutal måde. Kan vi vente noget lignende i DK?

Det er klart, at det er det samme de borgerlige ønsker skal ske i DK og derfor er tonen så skinger og uden sammenhæng med de faktiske behov på de sociale områder. Konkurrenceevnen, økonomien, de materielle goder skal sikres for de velhavende grupper.

Intet af alt dette er væsentligt. Det er derimod hvordan vi menneskeligt kommer igennem de næste år. Hvordan vi fastholder uddannelse, og hvordan vi tar hånd om de svagere grupper, som i øvrigt ikke er svage på alle områder, men har mange styrker.

Betyder det noget om vi skal halvere vores levestandard; opgive bilen, båden, sommerhuset, noget af opsparingen i banken (som sikkert alligevel går tabt)? Betyder det noget at vores konkurrenceevne bliver væsentligt dårligere. Nej, ikke en dyt. Især ikke hvis vi erstatter nedgangen i materiel velfærd med vækst i social velfærd. Og det har vi faktisk mulighed for, hvis de borgerlige ville hold mund med deres dehumaniseringsmantraer og bidrage til det sociale fællesskab.

Det skal være udgangspunktet for vores snak - synes jeg :-)

randi christiansen

Ole - Mange menneskelige og materielle ressourcer bliver ikke anvendt hensigtsmæssigt, godt og retfærdigt. Hvorfor det forholder sig sådan, er interessant og en forståelse heraf medvirkende til at pege på løsninger. Samtidig med at vi udøver bevidst systemkritik og deltager med ideudvikling, er det en rigtig god ide, at arbejde med praktiske alternativer - handling gir forvandling, og mange gode initiativer tages trods alt i disse år.

Jeg har med stor interesse fulgt EL´s udspil om lønstigninger til de lavestlønnede. Iflg EL ser krisebilledet helt anderledes ud, end hvad vi bliver fortalt i resten af politik-og mediebilledet. Eksporten stiger og ligeledes indtjeningen. De højestlønnedes indtægter stiger med 3,6 % og de lavestlønnedes med 1,4 %, hvilket betyder en reel nedgang ifht prisstigninger. Altså endnu en falsk fortælling – og hvad kan vi som borgere gøre ? Det er vigtigt at gøre op med overforbrug og misbrug og vigtigt at udvikle alternativer og socialt fællesskab, men jeg synes ikke, at vi skal finde os i unødvendig fattigdom.

Du har talt om, at man kan søge EU støtte til egnsudviklingsprojekter – det, synes jeg, kunne være et meget godt sted at starte ?

Sider