Kronik

Klassiske politiopgaver på private hænder

Det var ikke kun politiets struktur og organisering, der ændrede sig med politireformen. Også normer og opgavefokus blev forandret. I dag står symbolsk efterforskning i internationale netværk højt på dagsordenen. Imens overtager det private erhvervsliv flere og flere af de klassiske politiopgaver
Den klassiske patruljerende politimand må se flere og flere af sine opgaver havne hos private vagtværn.

Den klassiske patruljerende politimand må se flere og flere af sine opgaver havne hos private vagtværn.

Mogens Flindt

12. januar 2012

Det danske politi er blandt verdens bedste. Det mener politiet i hvert fald selv. Men i årene efter reformen i 2007 blev politiet udsat for massiv kritik. Politiet kom ikke, når borgerne ringede efter hjælp. Politiet gav sig ikke tid til at efterforske kriminalitet som indbrud og anden form for tyveri. Politiet var i det hele taget kommet alt for langt væk fra den almindelige borger, lød kritikken.

Den meget konkrete kritik af politisvigt og manglende effektivitet udviskede imidlertid den egentlige forandring af politiets arbejde de seneste år. For set med historiske briller betød politireformen en bredere transformation af selve politiets idealer. Fokus skiftede fra den klassiske patruljerende, lokalbaserede gadebetjent til den symbolske efterforskning af kompliceret international kriminalitet.

De nye normer har ikke alene betydning for det politi, borgerne møder i dagligdagen. De betyder også et øget — og potentielt problematisk — samarbejde med mere private former for politi.

Moderne betjente fødes

For at forstå forandringen er det nødvendigt at se på politiets udvikling i et længere historisk perspektiv.

Det moderne politi siges at være blevet skabt i begyndelsen det 19. århundred i opposition til enevældens politi. Ordensmagten skulle ikke længere være kongens håndlangere, men behandle alle borgere med respekt og udvise høflighed og konduite i alle sine forretninger.

Politiets normer var i denne periode præget af en nær relation til de borgerlige normer indstiftet med Grundloven. Politiet var ansat til at opretholde det borgerlige samfund og forventedes, modsat enevældens politi, at være underlagt en vis hierarkisk disciplin i deres systematiske patruljering af hovedstaden og senere landets større byer.

I det 20. århundred blev de borgerlige normer trængt i baggrunden til fordel for en række nye idealer. Det gode politiarbejde blev i stigende grad evalueret og forstået med udgangspunkt i industrielle normer — arbejdet skulle kunne måles og vejes.

Mellemkrigstiden var præget af en voksende stat, der påtog sig flere og flere opgaver. Med Enhedspolitiloven fra 1938 blev det tidligere kommunale politi i Danmark samlet under staten.

I samme periode blev de industrielle normer for det politimæssige arbejde generaliseret. Politiet skulle være effektivt og ensartet. Det skulle kunne skride slagkraftigt ind i alle egne af landet.

Præcis disse industrielle normer blev styrende for politiets udvikling i anden halvdel af det 20. århundred. Især i forbindelse med rationaliseringen af den offentlige sektor i 1980’erne og 1990’erne blev politiet præget af en række nye målings- og evalueringsmekanismer.

Ordensmagten blev målt på kriterier som responstid, de enkelte betjentes udetid, politikredsenes opklaringsprocenter, budgetoverholdelse osv. Godt politiarbejde var noget, der kunne måles og dermed skrives ind i politiets mål- og resultatkontrakter.

Mange af disse målbarhedskriterier blev i 2004 samlet i Politiets Resultatevalueringssystem (PRES). PRES bruges efter politireformen i 2007 også til den økonomiske styring af landets 12 politikredse.

Projektpolitiet

I årene omkring reformen i 2007 fik en række projektorienterede normer stigende betydning for politiarbejdet. Politiet skulle via de ansattes netværk kunne indgå i fleksible, omstillingsparate og analytiske projektsamarbejder med andre faggrupper. Denne nye form for politiarbejde prioriterer især den komplicerede internationale efterforskning af især organiseret kriminalitet og terrorisme.

Med reference til projektet som central struktur for det politimæssige arbejde nedlagde man kriminalpolitiet, åbnede politiets ledelsesstillinger for andre end jurister og bragte politiuddannelsen på linje med andre professionsbacheloruddannelser. De gamle skillelinjer og traditioner måtte ikke stå i vejen for det netværksbaserede og analytiske politiarbejde.

Det projektorienterede politi har dog ikke udfaset det industrielle politi. Tværtimod synes de ellers væsensforskellige industrielle og projektive normer at sameksistere.

De markerer en ny skillelinje i politiets organisation. Mens den almindelige polititjeneste stadig skal måles og vejes, er det projektorienterede politi i vid udstrækning et anliggende for en ny elite. Den er kendetegnet ikke alene ved at deltage i det mest prestigiøse, projektorienterede og internationale politiarbejde, men desuden ved at være spydspidser i et stadig tættere parløb mellem det traditionelle politi og den private sikkerhedsbranche.

Båndene til det private

Mens det projektive politi i stigende grad fokuserer på prestigiøse internationale projekter, underlægges det almindelige politiarbejde stadig mere detaljerede krav for målbarhed og dokumentation.

Med reformen i 2007 etableredes 12 centraliserede politikredse blandt andet for at frigøre ressourcer til det komplicerede politiarbejde. I samme forbindelse udskilte man flere ’bløde’ opgaver fra politiet, som private firmaer stod klar til at overtage.

I de store kredses randområder, hvor politiets synlighed ikke længere er markant, har små private vagtværk og professionelle sikkerhedsfirmaer tilsyneladende overtaget en gammel kerneopgave: patruljering.

Et andet tidstypisk eksempel er Rigspolitiets udlicitering af bevogtningsopgaver. Det er nu det private erhvervslivs, der står for sikkerheden omkring politiets egne bygninger og anlæg.

Relationen mellem ordensmagten og den private sikkerhedsbranche går imidlertid langt videre end den konkrete udlicitering af tidligere politiopgaver. Arbejdet med det projektorienterede, prestigiøse og komplicerede politiarbejde kræver ofte komplicerede teknologiske løsninger og overvågningsudstyr.

Det leveres af det private erhvervsliv, der dermed øver markant men diskret indflydelse på dele af EU’s sikkerhedspolitik.

De væsentligste aktører på det private europæiske sikkerhedsmarked dannede i 2007 sammenslutningen European Organisation for Security (EOS), der repræsenterer omkring 20 procent af verdens samlede sikkerhedsmarked. Denne lobbyorganisation arbejder aktivt på at få deres medlemmers tilbud integreret i EU og medlemslandenes sikkerhedspolitik.

At det projektorienterede politi, med sit fokus på komplicerede, analytisk tunge opgaver og engagement i internationalt samarbejde, er kommet nærmere det private erhvervsliv eksemplificeres af, at mange politiledere har karrierer i skæringspunktet mellem det nationale og det internationale. Danmarks hidtil mest succesrige internationale politibetjent, Kai Vittrup, gik således i 2010 direkte fra en stilling som øverstkommanderende for EU’s politimission i Afghanistan til et job i det internationale sikkerhedsfirma, EADS — et firma der i øvrigt sidder ved bordenden i netop EOS. Han gik fra det offentlige politi til det private.

Normændring

Fremkomsten af det projektorienterede politi har betydet en ændring af normerne for godt politiarbejde. Det er således ikke længere det præventive og lokalbaserede arbejde, der betones når politiets arbejde og ressourceforbrug skal legitimeres.

Det gode og værdifulde politiarbejde er nu baseret dels økonomisk på koncernstyring af store enheder, dels symbolsk på efterforskning af komplicerede forbrydelser. Ligesom i det private erhvervsliv skal politiets bedste ansatte fleksibelt kunne networke og indgå i relevante projekter med partnere fra det offentlige og det private. Hvis man mestrer det projektorienterede politiarbejde, står en lille dør til en ny karriere i det private erhvervsliv åben.

Kritikken af politireformen i 2007 fokuserede som nævnt især på den mangelfulde implementering og den dårlige service efter etableringen af de store politikredse. Dermed er den mere strukturelle transformation af politiets normer blevet forbigået i tavshed. Med det projektorienterede politis fremkomst forrykkede balancen mellem de det offentlige og det private politi sig.

Det har mange andre steder i Europa — især i England — givet anledning til betydelig kritik af, at det private erhvervsliv i stigende grad varetager opgaver, der tidligere lå hos politiet.

På europæisk niveau er især parløbet mellem private firmaer og EU’s offentlige sikkerhedsaktører blevet kritiseret.

I Danmark ser det ud til, at dette parløb først lige er begyndt. Nu er spørgsmålet, hvad der kommer gennem den dør, det projektorienterede politi har åbnet til det private.

 

Mikkel Jarle Christensen er ph.d. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Serie

Seneste artikler

  • Politiet er stadig for optaget af sigøjnertyper

    24. januar 2012
    Vendinger som ’gerningsmanden var en sigøjnertype’ eller ’røveren havde angiveligt indvandrerbaggrund’ forekommer hyppigt, når politiet udtaler sig til medierne. Den slags uvaner skal lægges på hylden, hvis politiet skal bevare befolkningens tillid i et moderne multikulturelt samfund
  • Nej, sagde politiet, og borgeren tav

    18. januar 2012
    Borgere, der stiller kritiske spørgsmål til politiets efterforskning, mødes med rungende tavshed. Ansøgninger om aktindsigt besvares næsten pr. automatik med et nej. Heller ikke statsadvokaten skal man vente hjælp fra — han er politiets advokat snarere end den objektive myndighed, der søger retfærdige løsninger
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Petersen

Er det muligt jeg kan betale mine beskyttelsespenge direkte til Bandidos eller SKAL staten vælge private udbydere for mig?

Den faldende respekt for politiets arbejde bliver nok ikke bedre af at grænsen mellem embedsmand og rentacop udviskes.

brian fritzner

Det er mig en gåde det først begynder at blive bemærket nu. Tænk bare på "vores" militær, som i årevis har arbejdet for bl.a. Maersk og visse politikeres jobambitioner.

Politi og militær har altid været kapitalens forlængede arm, det er et fænomen hvis historiske rødder er veldokumenteret. Har man måske hørt om en politimand svinge kniblen i ansigtet på en arbejdsgiver ifm. en stjejke?

Thomas Petersen

Det er muligt de altid har været kapitalens knyttede næve, men hvor Konger tidligere regerede på vegne af gud, udøver politiet vold på vegne af staten. Som jo er demokratisk og derfor repræsenterer hele folkets vilje...

Når først dette monopol er opløst er der jo uanede muligheder for at søge sikkerhed og retfærdighed på frie markedsvilkår.

Jeg har t.eks. en tvist over nogle rudekuverter som jeg gerne så løst gennem en tvekamp med mine kreditorer i privat regi, istedet for det nuværende inkasso cirkus med låsesmed, kongens foged og politet ved din dør.

HA og Bandidos er allerede positioneret til at byde ind på denne del af politiets opgaver.

"Mens det projektive politi i stigende grad fokuserer på prestigiøse internationale projekter, underlægges det almindelige politiarbejde stadig mere detaljerede krav for målbarhed og dokumentation."

Meget fint freudianerslips hér; det projektive politis eksistens udgår formentligt fra indre forestillinger i magtapparatet om egen prestige, egen velærværdighed og det pænes repræsentation. En ubevidst notation, som i høj grad kan bidrage til et humørfyldt skuldertræk og et kækt blink over den støt øgede privatisering af vor udøvende magt.

Heinrich R. Jørgensen

Politiets symbol var fra 1683-1958 "øjet i håndfladen". Venlig observation, men ikke tørre tæsk, trusler og repression. En udvikling fra moralens vogtere, til lovlydighedens vægtere, til politistatens befolkningsovervågere.

Vægteropgaver er igen en service, borgere anskaffer sig, hvis de vil mindste frygtsomheden.

Henrik Darlie

Politi kommer fra ordet polis (by) der også er rod til ordet polite (høflig), altså det man nødvendigvis må være hvis man skal leve mange mennesker sammen på et lille område såsom en by, uden at geråde i håndgemæng og andre stress-inducerede fænomener.

Kære politikere (igen polis tilsyneladende)
Undlad venligst at privatisere politiarbejde, da det nok vil være vanskeligt for de fleste at være høflige overfor politiet, hvis man ikke føler at de er ens eget, altså vores politi, borgernes, menneskenes, ikke kapitalens.

Heinrich R. Jørgensen

Henrik,

betydningen af det græske polis, er snarere bystat end by. Betydningen er en selvforvaltende, administrativ enhed.

Politik og andre ordre ord udspringer derfra.

Heinrich R. Jørgensen

Din pointe om at man selvfølgelige er polite i ens omgang med andre personer i samme polis. Man er jo alle del et fællesskab, der skal komme alle til gavn.

Emil Edelgart

I denne sammenhæng bør man læse lidt om, hvordan verdens næststørste private firma overhovedet, og det største sikkerhedsfirma, G4S, varetager staters opgaver rundt omkring i verden, bl.a. varetægt af asylansøgere - heri indgår ting som tæv, (uagtsomt) manddrab, m.m. Det er, hvad vi har i vente, når de overtager alle politiets borgernære opgaver.

Henrik Darlie

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

"betydningen af det græske polis, er snarere bystat end by."

Det skal nok passe, noget i den retning ialtfald. Der er jo gået nogen tid siden ordene opstod, men menneskene og idéerne er nok stort set de samme.

Henrik Darlie

Steen Sohn Abonnent siger:

"Det standser slet ikke her. Den tidligere regering ville fx have private fængsler:"

Ja, men de var vist heller ikke rigtig kloge.

Peter Günther

..og i takt med at danskere dagligt i mange steder af landet kan se, at kriminalitet er mer synlig end nogensinde, er det pinedød nødvendigt at nogen tager sig af opgaven.

Gamle dages romantiske forestillinger om politiet indsats områder er ubrugelige idag..

Niels Engelsted

Jeg så i går på TV, at klimaopvarmningen går hurtigere end forskerne har forudsagt. Hurtigere og hurtigere går også udviklingen mod et neo-feudalt samfund med en international finanselite som adel, nationale compradorklasser som vogtere med politistatsbeføjelser og det hele, og befolkningerne som renteslaver i bunden. Kan disse katastrofale udviklinger overhovedet ikke stoppes?

I de gamle tider gik man også hårdhændet til værks over for lediggængere.

Se blot, hvad K. Marx refererer i Kapitalen 1. bog, 4, s. 1026:

"Edvard VI: En lov fra hans første regeringsår, 1547, bestemmer, at hvis nogen nægter at arbejde, skal han tildeles den person som slave, der har angivet ham som lediggænger."

Folk med stærke nerver kan selv læse videre.

Peter Günther

@Niels:

hvem siger at der er tale om katastrofer? Måske er det bare nødvendige udviklingstendenser, indtil vi gider ærligt at undersøge problemerne og deres omfang.

Du lader til til at være meget langt i din analyse og konklusion , måske burde du inspirere nogle friheds-kæmpere til at tage action!

Lars Henning Osvaldsen

"Hvilken bonde, som hel gård besidder og ikke årlig sår en skæppe hampefrø, bør af sin husbond at tiltales og straffes som en modvillig og ulydig tjener" -
Christian V.s Danske Lov

Og nu ryger du i 'varetægt' blot du tænker på at gøre det !

Frank Klevenhaus

Krigere uden våben

Rundt omkring i de danske trafikhavne sidder der havnedirektører, der river sig i håret over en lovgivning, der påfører dem unødig mange spekulationer og unødvendige omkostninger.

Fra lovgivernes side har man udtænkt store tanker omkring havnesikkerhed og terrorisme.

Desværre fattes statsmagten penge , og således bliver opgaver der burde høre under ordensmagten – in casu politiet – overført til civile, der ikke har hverken kompetence eller erfaring i disse spørgsmål.
Et klokkeklart eksempel på misforstået opgave overførsel

Esben Maaløe

Lone - det med galaksen er vist lidt ... galaktisk:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45005061:dsbkontroll%C3%B8rer-hol...

Der var en youtube video, rå og uredigeret, en passager filmede alle 8 minutter. Den er fjernet - den var for mig umulig at se igennem - den var rædselssfuld

Den unge mand er angiveligt psykisk syg. Han har underfrankeret sit klippekort og nægter at skrive under på en bøde.

Et manglende klip i et S-tog, selv med god overvurdering en forbrydelse til mindre end en 50'er

Se den behandling han får - det er TV2 og jeg har ikke selv set deres behandling af klippet, men det der er lige i starten foregår i o-t-t-e minutter, for mindre end en halvtredser

Og store dele af befolkningen synes at 'man skal altså også betale sin billet'. Det er jo ikke beløbets størrelse - det er EJENDOMSRETTEN han krænker (altså sådan ser det ud i folks hovede)

Jeg er ikke sikker på at det behøver at være raketvidenskab at være bekymret.

Der er stærke indicier for at det danske Forsvar med fuldt overlæg og som en del af et bevidst modus operandi har overleveret folk til:

Brækkede knogler
Knuste tænder
Alvorlige forbrændinger

Jeg er ikke sikker på at det Danmark du har et billede af inde i hovedet, rent faktisk er det Danmark vi har.

What you see is NOT what you get i Dannevang ...

....

Der var også engang jeg hårdnakket havde sagt det om de tre krige vi har deltaget i Lone, muligheden foreligger hvis man ikke passer på (læs,nazityskland).

Esben Maaløe

Lone - det bliver jo værre og værre - det er definitionen på en tendens. Der er noget der skrider i en bestemt retning.

DK har aldrig været så krigsdeltagende som vi er nu, og kun få forarges over en så rå behandling på et simpelt lille brugstyveri til en værdi af under en 50'er ...

Men det må du selv om, jeg synes bare ikke at du skal underkende at andre faktisk kan have en reel bekymring.

Jeg er på linie med Jesper Wendt, nazi tyskland startede også med små-bøllerier der ikke var farlige

Esben Maaløe

Jeg har selv det 'held' at have prøvet en pacificering. Da jeg var en stor knægt kørte jeg en aften uden lys og oplevede en bil der kørte helt hen på siden af mig, med 4 store fyre i der sad og pegede på mig. Det var ret ubehageligt så jeg stak af. Da de satte efter 'vidste' jeg den var gal, jeg opdagede først de var strissere lige inden de lagde mig ned. Så jeg blev altså pacificeret mens de stadig troede jeg var farlig. Det var en ret kontant oplevelse, men der blev ikke brugt et GRAM mere vold end nødvendigt. Jeg lå på maven med armen på ryggen og havde ingen smerter, kun ubehag.

Vi fik lagt hele misforståelsen ned, jeg troede de var psykopater og de troede at jeg måtte være bevæbnet el. lgn. - men situationen var godt oppe at køre. Jeg har ikke et gram af bebrejdelse over den måde jeg blev behandlet på - og det mindede IKKE om det du ser på filmen her.

Dette var uddannede politifolk med respekt for deres opgave. Den politimand der havde lagt mig ned, fortrak 20-30 meter fra scenen mens hans kolleger afhørte mig.

Lige pludselig råbte han: "HVAD FANDEN stikker du af for? Man tror jo du har en kniv"

Vi kan ikke have tilfældige body-buildere til at rende rundt i hjemmelavede firma-uniformer og udøve fysisk magt ... det går simpelthen ikke

Henrik Darlie

@Esben

Jeg går ud fra at de 4 store fyre var civilklædte.
Hvad tror du der var sket hvis du havde sat dig til modværge? Der findes masser af mennesker der instinktivt reagerer sådan, og der er også en del, der har indøvet selvforsvar, så det sidder som refleks.
Bl.a. derfor mener jeg at civilklædt politi kun skal anvendes i yderste nødstilfælde, det skal ikke høre til dagens orden, og de skal ikke køre rundt på gaden og antaste folk på må og få - det er simpelthen for farligt - på mere end én måde.

"Lige pludselig råbte han: “HVAD FANDEN stikker du af for? Man tror jo du har en kniv”"

Jeg synes lige at du fortalte at de var uddannede?!?

Esben Maaløe

De kørte i en tunet bil med høj bagende, men de havde faktisk uniformer på.

Jeg nåede at råbe 'Jeg så ikke i var strissere' inden jeg blev lagt ned.

Jeg kan ikke udelukke at det kunne være gået helt anderledes, men det var tydeligt at de var pissebange for situationen - under de forhold klarede de det skidegodt. Altså - uddannelsen (formoder jeg) og udvælgelsen gjorde at lige de her drenge klarede sig bedre end f.eks. de to psykopater der lægger en stor dreng ned fordi han har forbrudt sig for 34,50

Jeg kan da også fortælle om strissere som er nogen psykopater.

Pointen er at DEN del af korpset jeg blev udsat for der opførte sig utroligt professionelt - og at vi skal have kontrol med dem der får fysisk magt, og ikke udlicere den magt til private firmaer - som DSB (jajaja - you know what I mean)

Esben Maaløe

Og man må gerne være bange ... også når man er soldat, politibetjent, læge eller bare mig - det er ikke uprofessionelt. Måden man REAGERER på afgør professionalismen. Ham fyren der lagde mig ned reagerede ved at gå væk fra mig fordi han kunne mærke hvor ophidset af frygt han var blevet. Det er sgu' professionelt. Det med bilen var til gengæld en tvivlsom manøvre - de skulle have rullet ned og sagt hvem de var

Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor de fire politifolk skulle være bange for en person der flygtede, - også selvom han eventuelt havde haft en kniv.

Mig bekendt er de alle bevæbnede med både pistol og knippel (måske ovenikøbet pebergas?) og i mange områder går de med stik- og skudsikker vest ... men de savner måske det arsenal de har, når de sidder derhjemme og spiller W.O.W.?