Interview

‘Kravene til åbenhed kan være urealistiske’

Danskerne har ikke længere blind tillid til institutioner som politiet. Det er et grundlæggende sundhedstegn, som medfører, at vi stiller stadig højere krav til åbenhed og gennemsigtighed i systemet. Men kravene kan ikke altid indfries, understreger retssociolog
Debat
18. januar 2012

Befolkningens og pressens krav til åbenhed hos politiet er større end nogensinde før, og den udvikling forsøger politiet i høj grad at imødekomme, mener professor i retssociologi ved Aarhus Universitet, Bettina Lemann Kristiansen:

»Når man eksempelvis følger debatten i dagspressen virker politiet mere åbent og villigt til at stille op og fortælle, hvad der sker i en given sag. Det er en forholdsvis ny udvikling. Man ønsker at informere befolkningen om igangværende sager, så meget det nu er muligt, når man også skal tage efterforskningsmæssige hensyn,« siger Bettina Lemann Kristiansen, som dog samtidig understreger, at hun på ingen måde vil forklejne de specifikke sager, som Cerepo fremfører i dagens kronik.

I Bettina Lemann Kristensens øjne er den stigende åbenhed om processerne og politiets arbejde udtryk for, at man har indset, at det er helt afgørende for befolkningens tillid til retssystemet:

»Ud fra et retssociologisk perspektiv er det klart, at det er meget vigtigt for både retssystem og politi, at befolkningen har en høj grad af tillid. Og et led heri er naturligvis, at folk har en fornemmelse af, hvad der foregår. I domstolssystemet har man eksempelvis lægmandspraksissen, hvor almindelige borgere sidder med på dommerbænken i visse typer af sager. Sådanne konstruktioner kan være med til at understøtte tilliden til hele domstolssystemet. I princippet står politiet over for den samme udfordring, men her vil der altid være et efterforskningsmæssigt hensyn, som politiet bliver nødt til at tage.«

Uvildige øjne

— Men kritik af manglende åbenhed og krav om højere gennemsigtighed dukker jo op med meget jævne mellemrum. Er det et udtryk for, at befolkningen har et urealistisk krav om åbenhed?

»Ja, på sin vis, for politiet har naturligvis nogle modsatrettede interesser, de skal varetage. Derfor kan de ikke altid give information i den udstrækning, som borgerne ønsker det. Men jeg synes det vigtige i den sammenhæng er, at der for borgerne er en mulighed for at gå hen et sted og få efterprøvet politiets beslutninger. Et par uafhængige øjne, som kan se, om der nu også er sket en rigtig afvejning. Det tror jeg bestemt kan være med til at styrke tilliden til politiet. Og et eller andet sted forestiller jeg mig også, at det kan være rart for systemet selv, at der er uvildige, som kigger på den slags, så systemet undgår at blive mistænkeliggjort, uden at kunne gøre noget ved det.«

— Hvilken instans er det du tænker på her?

»En mere uafhængig klageinstans i forhold til politiets mere administrative beslutninger, men også i forhold til, hvis der sker fejl, forsømmelser eller misbrug i tjenesten. Det er her Cerepo peger på statsadvokaten, og der kunne man tænke i en mere uafhængig instans. Faktisk har man allerede vedtaget at skabe sådan en instans, og den er ved at blive implementeret for visse af sagstyperne.«

Stigende krav

— Er befolkningens og pressens krav om åbenhed i både politiet og retssystemet blevet højere de seneste år?

»Ja, jeg tror, der generelt i befolkningen er sket en ændring i opfattelsen af adgang til informationer. Og langt hen ad vejen mener jeg, at det er både sundt og godt. Det er utrolig vigtigt, at der er et forholdsvist vedholdende pres på systemerne, og at man som borger føler, at man kan kigge systemerne over skulderen. Men jeg tror, at der i befolkningen har bredt sig en forståelse af, at man skal have adgang til alle informationer. Det krav kan måske nogle gange være lidt urealistisk, fordi politiet, grundet forskellige hensyn, ikke altid kan leve op til det.«

— Hvad skyldes den ændring i opfattelsen?

»Jeg tror helt generelt, at der er en individualiseringstendens i samfundet. Borgerne ønsker mere indflydelse på deres egen situation, og er mindre tilbøjelige til at acceptere autoriteternes afgørelse. Og det gælder både domstolene og politiet. Borgeren mener, at han eller hun bedst selv kan bedømme en given sag, og at hverken retssystem eller politi er mere kompetente til det. Faktisk kan den tendens være med til at undergrave tilliden til offentligt institutioner mere bredt.«

Bettina Lemann Kristiansen pointerer dog samtidig, at der er en række fordele forbundet med den udvikling. For det er sundt for et demokratisk samfund at have en befolkning, som tager ansvar for egne sager og selv forholder sig til samfundets institutioner. Men det har samtidig den virkning, at folk bliver mere krævende, stiller krav og forventer flere oplysninger, understreger hun.

»Samfundets institutioner kan ikke længere forvente en blind tillid fra befolkningen. Folk skal have en grund til den tillid.«

— Det er jo ikke første gang, politiet er blevet beskyldt for at være uigennemsigtig — hvad kan politiet og systemet gøre for at komme den kritik i møde?

»Jeg tror, at nogle af de tiltag, politiet har gang i, nu vil hjælpe. F.eks. når man forsøger at være mere åbne over for pressen i den udstrækning det er muligt. Herudover er det vigtigt, at systemet simpelthen bliver bedre til at begrunde sine beslutninger, fordi man ikke bare kan slippe afsted med standardafvisninger. Så kan man som borger se, at systemet faktisk har været inde og lave en konkret vurdering i den pågældende sag. Derudover er uafhængig efterprøvelsesmulighed vigtig. At uafhængige øjne kan påse, om det nu også var den rigtige beslutning, eller om der er sket fejl.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her