Kronik

Det lokale politi er svækket

Politireformen har skadet politiets forankring i lokalsamfundet, mener danskerne. Det kan øge risikoen for konfrontationer og magtanvendelse. Problemet bliver kun større af, at politiet i samme periode har fået udvidet deres magtbeføjelser væsentligt, så visitationszoner og administrative frihedsberøvelser er blevet en del af værktøjskassen
Viborgensiske børn opbygger tillid til politiet ved den årlige 112-dag. I det daglige er politiet dog fjernt for stadig flere danskere.

Viborgensiske børn opbygger tillid til politiet ved den årlige 112-dag. I det daglige er politiet dog fjernt for stadig flere danskere.

Rune Feldt-Rasmussen

31. januar 2012

Når nye politiaspiranter begynder på Politiskolen i 2012, sker det under helt nye forudsætninger: De tager hul på en uddannelse, der er tilrettelagt som en professionsbachelor — omend endnu ikke godkendt som sådan. Sammenlignet med den hidtidige uddannelse vil der være større vekselvirkning mellem praktik og ophold på politiskolen.

Hvad er det så for et politi, de skal ud at arbejde i? Det er en organisation, som har gennemgået væsentlige forandringer de seneste år. Efter politireformen i 2007 er antallet af politikredse reduceret fra 54 til 12, og Rigspolitiet har væsentlig mere direkte kontrol med politiarbejdet i kredsene end før reformen. De fleste politifolk er enige om, at reformen har haft positiv indflydelse på samarbejdet kredsene imellem, og at indsatsen mod organiseret kriminalitet er blevet forbedret.

Reformen har dog ikke været uden omkostninger, og særlig i de første år fungerede politiet under vanlig standard. Befolkningens tillid til og tilfredshed med politiet faldt markant, og politiet mødte kritik i medierne i en grad, man bestemt ikke var vant til. På de fleste områder er udviklingen dog vendt igen: Rigspolitichefen erklærede i 2011 reformen for fuldt gennemført, og i de seneste befolkningsundersøgelser fra 2010 og 2011 er borgernes vurdering af politiet stort set tilbage på niveauet før reformen.

Ét område skiller sig dog ud: Borgerne mener fortsat, at politiets lokale tilknytning er dårligere end før reformen. I 2006 mente tre ud af fire adspurgte, at politiet havde kendskab til lokale forhold, i 2010 var det to ud af tre. I 2006 mente hver fjerde, at politiet havde kontakt med lokale borgere, i 2010 var det hver femte.

Også opfattelsen af politiets lokale patruljering og tilfredsheden med politiets opgaveløsning i lokalområdet er i 2010/11 lavere, end den var før reformen, både hos borgere og hos politiets samarbejdspartnere i kommunerne. Det hører med til billedet, at det formelle samarbejde mellem politi og kommuner er blevet bedre i lokal- og kredsråd, men set fra borgernes synspunkt er reformen resulteret i centralisering snarere end den decentralisering, som politireformen lovede. For mange er der blevet længere til politiet, geografisk og mentalt.

Stod jeg over for at skulle begynde et arbejdsliv i politiet, ville denne udvikling bekymre mig. Politifolk, der savner kontakt til de områder, de arbejder i, har vanskeligere ved at skaffe sig de informationer, de har brug for. Betjentene er så at sige afskåret fra at benytte personlige relationer som løftestang for deres arbejde. Det giver, alt andet lige, større risiko for konfrontationer og magtanvendelse.

Nye beføjelser

Den større risiko for konfrontationer er ikke mindst uheldig, fordi politiet i de senere år har fået udvidede beføjelser.

De administrative frihedsberøvelser under COP 15 er et eksempel på, at politiet har gjort brug af dem. Men ifølge domstolene gik man altså for langt her.

De såkaldte visitationszoner, hvor politiet har mulighed for at visitere alle, de træffer, uden nærmere mistanke eller begrundelse, er et andet eksempel på, at politiet gør brug af de nye rammer. Hvorvidt den slags hører hjemme i en retsstat, har været diskuteret grundigt i de senere år, og diskussionen skal ikke gentages her. Til gengæld kan det være interessant at se lidt nærmere på effekten af zonerne.

Politifolk rundt om i Danmark har betegnet zonerne som en succes, både når man fandt våben (det viser, at der er god grund til at indføre zoner), og når man ikke gjorde (det ses som et tegn på zonernes afskrækkende effekt) — en ren win win-situation for politiet.

Det er nærmest umuligt at vurdere, i hvilket omfang zonerne faktisk har en afskrækkende effekt, men der er grund til at pege på en mulig afledt, negativ effekt.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) udgav i 2011 en rapport om politiets praksis i forbindelse med visitationer. Der bliver her bragt en række interview med unge indvandrere, samt statistik og gennemgang af en række konkrete sager, som DRC tolker som udtryk for, at dansk politi benytter sig af såkaldt etnisk profilering, dvs. visiterer personer alene på baggrund af deres etniske baggrund. Rapportens metodiske kvalitet er (til dels med rette) blevet kritiseret, men den peger på en væsentlig problemstilling, nemlig at visitationer kan opleves som diskriminerende.

Debatten i forbindelse med rapporten drejede sig i høj grad om, hvorvidt politiet faktisk optrådte diskriminerende, herunder visiterede en uforholdsmæssig stor andel af unge med indvandrerbaggrund. Jeg vil ikke forsøge at vurdere de eksempler, DRC tager op, men i stedet pege på det forhold, at politiet efter min mening har en væsentlig egeninteresse i at arbejde for, at deres indsats hverken er eller opfattes som uretfærdig/diskriminerende. Opfatter grupper i samfundet politiet som uretfærdigt — uanset om der er faktuel baggrund for en sådan opfattelse — bliver politiets arbejde i forhold til disse grupper vanskeligere.

I tillæg til de retssikkerhedsmæssige aspekter, som har været ivrigt diskuteret, siden brugen af visitationszoner blev muliggjort i Politiloven, er spørgsmålet om (oplevet) diskrimination yderligere en god grund til at genoverveje brugen af visitationszoner. Bliver man visiteret uden at få at vide hvorfor, måske endda flere gange, ligger det lige for selv at tolke hændelsen i forhold til ens egen øvrige livssituation.

Ifølge DRC gennemførte Københavns Politi omkring 18.000 visitationer i perioden september 2008 — januar 2010, hvilket resulterede i 309 sager om ulovlig våbenbesiddelse. Omkring halvdelen af visitationerne var rettet mod personer med indvandrerbaggrund, anslår politiet selv, uden dog at have noget nøjagtigt overblik.

Hvordan denne store gruppe unge har oplevet politiets indsats, giver DRC’s undersøgelse kun et fingerpeg om, men risikoen for, at denne praksis skaber mere udbredt fjendtlighed over for politiet er bestemt til stede. Når politiet opleves stadig fjernere, og borgerne vurderer, at de ikke har tilstrækkelig lokal forankring, risikerer man også, at borgernes forståelse for politiets indsatser, for eksempel visitationszoner, svækkes.

Selektiv åbenhed

Det sidste punkt, jeg her vil opholde mig ved, er spørgsmålet om åbenhed. Et af kravene til politiet efter politireformen var netop, at organisationen skulle være åben og tilgængelig. Politiet har bl.a. søgt at opfylde kravet gennem offentliggørelse af tal for brugertilfredshed, responstider, kriminalitetstal, budgetoverholdelse mv. Her er politiet faktisk blevet mere åbent, men på andre områder er informationen til offentligheden til gengæld blevet væsentlig mindre, særlig hvad angår brug af magtmidler.

Frem til midten af 1990’erne udgav Rigspolitiet hvert år en omfangsrig Årsberetning, hvor politiets indsats, herunder brug af stav, skydevåben m.m. var grundigt beskrevet. Disse beretninger blev afløst af Politiets Årstabeller, som kan findes på nettet, dog kun frem til 2008. Her kan man finde tal for politiets brug af magtmidler, ransagninger og indgreb i meddelelseshemmeligheden — dog findes der ikke oplysninger om brug af skydevåben siden efter 2006, og slet ikke oplysninger om brug af peberspray.

Der findes spredte oplysninger om brug af skydevåben og peberspray frem til 2009 i et par pressemeddelelser, men nogen samlet oversigt over politiets anvendelse af sine magtmidler kan man ikke finde.

De problemfelter, jeg her har oplistet, er naturligvis ikke udtømmende for det politi, de nye aspiranter skal arbejde i, men de har noget væsentligt til fælles: De drejer sig alle om forholdet mellem politiet og det samfund, det betjener og agerer i — og der er fortsat plads til forbedring.

 

Lars Holmberg er lektor i kriminologi ved Det Juridiske Fakultet, KU, og har medvirket til evalueringen af politireformen i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose

Politiet er godt på vej til at sætte autoritet og good will overstyr.

Og det ikke ikke noget med reformen at gøre.

Man kan kan en gang imellem have på fornemmelsen, at de betragter som en fornærmelse og behandler ( rettere ikke behandler) henvendelser som seriøse.

2 eksempler:

1.
Ringede og gjorde dem opmærksom på noget spritnyt grafittihærværk og foreslog, at de sendte en vogn forbi for at tage et billede (til deres kartotek).
" Den slags tager vi os ikke af" var svaret.
henvendelser.

2.
Mailede til dem og gjorde dem opmærksom på, at oplysninger i den lokale avis om politistationen var misvisende.
Fik følgende svar (nedenstående er taget direkte fra mailen:
:Jeg er enig i at artiklen kan misforstås, men jeg har ingen indflydelse på, hvad journalisterne skriver og hvis de vælger at lægge den vinkel som er gjort, så er det deres valg.
Du kan rette henvendelse til avisen, og bede dem om at præcisere.

Hvad siger i så!!!!!!!!!!!

Søren Roepstorff

En chokeret ældre beboer længere nede af vejen bankede på vores dør juleaften o. kl. 00:30 og bad mig hjælpe med at ringe til politiet, da der havde været indbrud i løbet af aftenen, mens de havde været ude.

Jeg ringede til politiet, tjekkede beboerens hus og orienterede om situationen. Først ville de slet ikke sende en patruljevogn forbi, men efter lidt debat ville de alligevel gerne, og hvis den ikke kom indenfor en time skulle beboeren ringe og rykke. Det blev han så nødt til og den kom så ved tre-tiden.

En ting er at politireformen har fjernet politiet fra gaderne, men at de heller ikke kommer, når borgerne har brug for dem, er under al kritik.

Beboerens utryghed, skuffelse og følelse af at blive svigtet var ikke til at tage fejl af.

Peter Andreas Ebbesen

Hvis nogle af jer har set Kontant på Dr1 i løbet af det sidste stykke tid.

Så vil i vide, at Politiet ikke vil tage sig af henvendelser der drejer sig om snyd på nettet som Eksempeltvis når folk bliver opkrævet penge for vare som de køber, men som de aldrig ser skyggen af efterfølgende.

Eller når folk får lænset deres konti, så siger Politiet bare at de sandelig ikke har resurser til at tage sig af den slaks.

Men man kan godt tilbageholde 1000 demonstranter i timevis under et klimatopmøde.

Er det ikke tankevækkende eller hvad?

VH Heidi Madsen

"Er det ikke tankevækkende eller hvad?"

Det er ihvertfald illustrativt for hvilke (og hvis) interesser, politiets ressourcer prioriteres til. Magten fremfor civilsamfundene. En på ingen måde overraskende udvikling.

Henrik Jensen

Det her er også fra det virkelige liv. En veninde bor - alene - ude på en gård, langt ude. Sidste vinter, en nat, kan hun høre, at nogen prøver at komme ind. Hun ringer til politiet - der desværre ikke har nogle vogne i nærheden. Der vil gå MINDST en halv time inden de kommer.

Imens raver de to rumænske ungersvende rundt og forsøger at komme ind. Nu ringer min veninde så til en nabo, hun ved også er jæger.

Han og sønnen er der tre minutter senere - medbringende et par haglgeværer.

Lad mig side det på denne måde: Det er IKKE politiets skyld, at min veninde stadig er i live.

Ved ikke om jeg skal graede eller tude.

Men saa vil Nonbo sikkert kalde mig for en klynker.

Stakkels regering; saa meget at tilbagerulle og saa lidt magt at goere det med.

Ja - jeg anklager VK(O)-regeringen for politireformens uhensigtsmaessighed.

Mvh Max

Heinrich R. Jørgensen

Peter Jensen:
"er ihvertfald illustrativt for hvilke (og hvis) interesser, politiets ressourcer prioriteres til. Magten fremfor civilsamfundene. En på ingen måde overraskende udvikling."

Jeg tror ikke har handler om ressourcer og prioriteringer. Slet ikke.

Jeg tror, det handler om fremmedgørelse. Om at ødelægge synergien mellem borgere og fællesskabets beredne kavaleri. Om at diktere umulige vilkår for politi og borgere, der uvægerligt vil lede til gensidig mistillid og modsætninger. Om systematisk at holde betjentene langt væk fra ethvert nærmiljø, og i stedet give dem en borgerfjern og siden borgerfjendsk identitet -- en mentalt spænd der svarer til forskellen mellem en gæv dansk FN udsendt der patruljerer i et konfliktområde eller kører nødhjælp, modstillet med en Blackwater (siden Xe Services) erhvervs-soldat, der kan lejes på månedsbasis. Om konsekvent at give politiet opgaver, hvor der er bastante konfrontationer mellem "politi og røvere" -- uforenelige modsætninger, hvor "de gode" (Team Stat) partout skal have de andre ned med nakken.

Ikke alene svigtes borgerne, der mister tillid til samfund, fællesskab, nation, samfundsorden, og vil blive stadigt mere frygtsomme og selvretfærdige som den ny-despotiske præ-apokalyptiske dagsorden bliver stadig mere tydelig.

Også statens personale svigtes. De gives umulige arbejdsbetingelser. De professionelles selvforståelse destrueres, fra rollen som borgerservice og fællesskabets beskyttere, til at være udrykningstropperne der er i en kontinuerlig kamptilstand, hvor de holder samfundets udskud nede som var de skadedyr.

Samme overordnede strategi, som jeg ser bag DJØF'ificering af forvaltningen, rigide (og umulige) administrative arbejdsgave som socialarbejdere, der med andre virkemidler vil dehumanisere og fornedre offentligt ansatte professionelle. Hvor længe kan en socialarbejder holde en langvarig sygemelding på afstand, når vedkommende dagligt konfronteres med at opgaverne ikke bliver løst (og slet ikke tilfredsstillende), og at også kolleger har retning mod udmattelse som følge af håbløshed og påtvungen idioti?

@heinrich

"diktere umulige vilkår for politi og borgere, der uvægerligt vil lede til gensidig mistillid og modsætninger"

Jeg undrer mig også.

Hasse Gårde-Askmose

Læg mærke til politikernes sprogbrug.
Behøver vel ikke nævne Skaarup, der især er en mester i denne sprogbrug.
'
"Borgerne skal FØLE (fremhævet af mig) sig trygge".

((((( Så skide være med, om de ER trygge))))))

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Darlie:
"Jeg undrer mig også."

Det (og meget andet) har undret mig. Dybt og længe. I takt med at et tilsyneladende mønster i, og bag, den tilsyneladende galskab, forekommer mig at være stadigt mere plausibel, er "undren" næppe længere det mest velvalgte ord ;-)

Hasse Gårde-Askmose

Nå så fik politiet en ny undskyldning, når de ikke gør noget eller reagerer sent:
1. Undskyldning: politireformen
2. (den nye) vores edbsystem.