Når den anerkendende tilgang bliver positivitetsfascisme

Managementperspektivet ’den anerkendende tilgang’ har sneget sig ind alle steder i den offentlige og private sektor. Hensigten har været at skabe et bedre arbejdsmiljø med flere glade medarbejdere, men måske leder det i virkeligheden til flere sygemeldinger
23. januar 2012
Delt 41 gange

Jeg har lige fået en opringning fra en pædagog, der efter eget udsagn har sygemeldt sig på grund af den såkaldte anerkendende tilgang. Hun kunne fortælle mig, at efter tiltrædelsen af en ny leder var det blevet forbudt at sige noget kritisk, endsige bruge negativt ladede ord. Alle pædagoger på institutionen skulle tilegne sig den anerkendende tilgang over for børn, forældre og ledelse. Konsekvensen blev en sygemelding for den pågældende pædagog og et ønske om aldrig at vende tilbage til det arbejde, hun ellers altid havde holdt af.

To teorier på markedet

Der er to anerkendelses- teorier på markedet lige nu. Den ene stammer fra kritisk teori, og den søger at kortlægge forskellige former for samfundsmæssige krænkelser, eftersom de informerer om manglende eller forbigået anerkendelse. Her er tale om den form for manglende anerkendelse, der kan betragtes som uretfærdig eller ligefrem patologisk, fordi den på et elementært psykologisk niveau sætter den, som krænkes, under så voldsomt et pres, at vedkommendes identitet kan gå i stykker.

Den anden går under betegnelsen den anerkendende tilgang eller ’appreciative inquiry’. Den søger at fokusere på det positive på arbejdspladsen, på det som virker, og negligerer herved alle former for problemer, der ganske enkelt betragtes som forhindringer for fremskridtet. Alle, der er blevet mødt med en sød stemme, der kurrer: ’Jeg hører hvad du siger,’ og har haft en fornemmelse af, at der er et eller andet, der klinger falskt, har givetvis stiftet bekendtskab med den anerkendende tilgang.

De to perspektiver er vidt forskellige og eksisterer uafhængigt af hinanden. Den kritiske anerkendelsesteori ville anklage den anerkendende tilgang for at være ideologisk, og den anerkendende tilgang ville nok ikke engang vide, at der findes en kritisk teori med samme grundbegreb, nemlig anerkendelse. Den kritiske anerkendelsesteori er desuden videnskabeligt funderet, hvorimod den anerkendende tilgang har været igennem konsulentmaskinen så mange gange, at det er svært at se, om den engang har indeholdt en smule selvkritik eller blot refleksion over mulige begrænsninger eller bivirkninger.

Som så meget andet er det ikke altid de mest velfunderede perspektiver, der vinder, men derimod dem, der kan sætte begrebet på en mere spiselig succesformel. Derfor er det også den anerkendende tilgang, som har vundet første halvleg med svimlende oplagstal og et hav af konsulenter, der har tjent styrtende, men anden halvleg er først lige begyndt, for nu melder der sig i stribevis af ofre for den anerkendende tilgang.

Er der tale om ideologi?

Pædagogen, som ringede og fortalte om sit møde med den anerkendende tilgang, kunne ikke længere smile eller være glad på kommando. For hende var det vigtigt at kunne sige fra over for forældre og børn, som var urimelige. Det måtte hun imidlertid ikke. Efter pædagogens udsagn gik hendes leder så vidt som til at forbyde personalet at benytte faglige begreber, der var negativt ladede, såsom at børnene var ’grænsesøgende’ eller ’kravafvisende’ — en pædagog kunne således ikke stille krav til et barn om, at det selv skulle tage sin flyverdragt på uden hjælp fra en voksen. Selv sådanne centrale faglige begreber kunne nemlig opfattes som negative.

En simpel afprøvning af, om et perspektiv er ideologisk — det vil sige om en idé tillægges en absolut værdi — er at teste, om man kan svare nej til ideens grundlæggende fordringer. Det er meget svært med den anerkendende tilgang. Et nej eksisterer slet ikke, hvilket gør denne styringsteknik og værdiledelsesmæssige tilgang meget farlig.

Der er tale om censur af, hvad der foregår på arbejdspladsen, når fokus og ord kun må være positive. Der er tale om censur og tilsidesættelse af faglige hensyn, når perspektivet kun må være anerkendende, og der er ydermere tale om censur af medarbejderes identitet, når de ikke må udtrykke deres utilfredshed, men i stedet — som pædagogen kunne fortælle mig — ’skal finde på positive ord for problematiske situationer’.

Den anerkendende tilgang er intim positivitets- fascisme, når den er værst. God bedring til pædagogen og til alle de arbejdspladser, der er ramt af det nye managementperspektiv.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Doris Møller

Positivitetsfascisme!

Det var da et yderst nyttigt og anvendeligt ord.

Jeg og andre har tidligere talt om positiv-terror eller positiv-terrorisme – også her i Informations debatter. Men dit udtryk, Rasmus Willig, giver meget bedre udtryk for, hvad det egentlig drejer sig om.

Eller måske kunne man kalde det positivitets-terrorisme?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Den allerværste måde at bevare status quo på, er ved at nægte mennesker at forholde sig kritiske til forholdene.
Det er brokke-kulturen vendt på hovedet.
Og begge dele er slemt at leve med.

Årh, dender sukkersøde 'jeghørerhvaddusiger'remse giver mig skumle røde knopper på stemmebåndet og andre steder. Adr, adr adr. Vig fra mig med jeres føle-befamlinger!
Positivitetsfascisme. Åh jo!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Hvis man må komme med lidt anerkendelse - uden et gran positivfascisme - så er det altid en fornøjelse at læse Willigs kritiske analyser. Dansk sociologi er heldigvis stadig andet og mere end Dahl og hans mange medieflovser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Censur rammer fint, det er præcis hvad det er.

Tager man den fra et psykologisk perspektiv ringer alle alarmklokker, konfliktsky, manglende selvkritik, ikke i stand til at håndtere følelser. Faktisk må man føle med kvinden der gjorde op med det, der er jo ikke tale om pædagogik, mens snarere det modsatte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vivi Hemmingsen

Åh ja,....som ansat i det offentlige har jeg gennem årene været gennem flere forskellige "tilgange"! Konsulenter på gennemgang, med tonsvis af varm luft i rygsækken, har gang på gang hævet klækkelige honorarer for at lære os nye navne på det de fleste kalder for en spade eller en skovl! Jeg er tilhænger af, at vi opfører os ordentligt og redeligt over for hinanden på arbejdspladserne. Jeg er til gengæld træt af at blive mødt med diverse pædagogiske redskaber, som kun er sat i verden for at optimere udnyttelsen af den enkelte medarbejder.
Giv dog lederne mulighed for at udvikle deres egen personlige måde at lede på. Der er helt sikkert mere at hente hos medarbejderne, hvis de oplever en leder der er til at regne med, og som ikke blot er et ekko af uendelig mange varmluftseminarer!
At interagere med andre mennesker kan ikke sættes på en formel. I mit fag lærer vi, at vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske, og tilrettelægge vores pleje efter det. Lad lederne få lov til det samme, og vi vil komme meget længere i udvikling og produktivitet ude på arbejdspladserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

En anden trist traver i erhvervslivets managementdiskurser er paradigmet om den udadvendte medarbejder. Vi skal alle helst være udadvendte positive nikkedukker. Hvorimod den mere indadvendte og evt. kritiske medarbejder ofte er en ubehagelig byld i organisationen, der lige så stille gelejdes ud. Plads til forskellighed! Hell no! ... ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Man må ikke kritisere, hvis man synes noget er for dårligt eller for galt. Men man må altså dog godt kritisere de, der kritiserer. Ak Ja, det er slet ikke så nemt at være menneske i de management-buzz-words-tider, allermindst, hvis man hører til de fromme nikkedukker af javel-chef-typen, der helst vil følge regler og gøre, hvad der bliver sagt fra oven for ikke at rage uklar med nogen eller i det mindste have ryggen fri - "Jamen jeg gjorde jo bare, hvad jeg havde fået besked på".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Hvis nogle pædagoger, lærere, socialrådgivere osv. tror at "anerkende tilgang" har noget med ikke at måtte italesætte problemer, så har de ganske misforstået tingene.

En anerkendene tilgang er at se folks handlinger/holdninger og have forståelse for den kontekst de iværksættes ud fra; Med andre ord empati for kontekst men ikke nødvendigvis sympati.

Skulle nogen tro at det drejer sig om at undgå konfrontationer/undgå at udtrykke uenighed, så er de helt galt på den !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Tholander

Som en tilføjelse til Carsten Hansen: Man kunne få en fornemmelse af at artiklen bygger på en leder i en børnehave, der har misforstået konceptet - og en lektor der bevidst bruger denne misforståelse til manipulation med begreberne.

Følgende citat om apprciative inquiry siger vist alt om lødigheden af lektorens præsentation af teorien:
"Alle, der er blevet mødt med en sød stemme, der kurrer: ’Jeg hører hvad du siger,’ og har haft en fornemmelse af, at der er et eller andet, der klinger falskt, har givetvis stiftet bekendtskab med den anerkendende tilgang."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christian Sauer

Problemet er, at brugt som officielt kodeks på en arbejdsplads bliver det der med den anerkendende tilgang let noget, der kun forpligter i forhold til de overordnede, mens fejlfinderiet fortsætter i forhold til de underordnede. Så blomstrer cykelryttermentaliteten: Buk opadtil, tramp nedadtil

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erika Grann

Rasmus Willig, lektor ved institut for samfund og globalisering, RUC

Fint nok, men han ved ikke hvad anerkendende ledelse er. Det ved den sygemeldte (?!) persons leder tilsyneladende heller ikke.

Anerkendende ledelse er (stærkt forenklet) at lade være med at tillægge afsenderen af kritik skjulte motiver, men høre på budskabet fremfor at gå efter budbringeren.

Det er ikke et spørgsmål om "det jeg hører dig sige", hvilket er hvad man normalt kalder "papegøje-sprog", altså en bekræftelsesteknik, der har til formål at få personen til at uddybe sine indlæg og bruges for eksempel i relationer med børn eller udviklingshæmmede. Formålet er her at undgå misforståelser og forsøge at fralægge sig automatikreaktioner, der ikke tilgodese det individ man står overfor i netop denne situation.

Bruger en person "papegøje-sprog" overfor et andet fuldt artikuleret og åndsfrisk menneske vil jeg nok mene en reprimande er mere på sin plads.

Tilbage til den anerkendende ledelsesform, der har til formål at tale om medarbejderes oplevede problemer så man i fællesskab kan finde en løsning. Nogen gange vil en medarbejder indrapportere problemer (f.x. "Idag har vi ungerne fra Mariehønen på besøg da deres personale har lukkedag, så vi kan ikke holde øje med alle børnene udenfor"). Lederen kan ikke nødvendigvis blot ringe til et vikarbureau eller ringe en ekstra medarbejder på vagt, enten grundet økonomi eller overenskomster (eller andre årsager). Så lederen kan sige at det naturligvis er et problem, men samtidig fokuse på at medarbejderen egentlig finder det fuldt rimeligt at børnene gerne vil ud. En mulighed kunne måske være at lederen foreslår halvdelen af børnene kan komme ud nu og den anden halvdel senere, lederen vil så sørge for at være lidt mere på gulvet mens halvdelen af pædagogerne er ude på legepladsen.

Anerkendende ledelse går i sin enkelthed ud på, at arbejdsgiver ikke nødvendigvis får alle de gode ideer eller opdager alle de steder noget kan gøres anderledes, men fastholder at det er leder der må tage ansvaret. Omvendt får medarbejderen muligheden for at blive hørt og kan (hvis det bliver brugt rigtigt) få en bedre forklaring fra sin leder, hvis noget ikke kan lade sig gøre eller er blevet lavet om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Tja det passer da møj godt, enhver der kommer med kritik eller brokker sig er pr. definiton "et tudefjæs" såååå......

"Det er måske symptomatisk, at det eksemplificeres med en pædagog, som netop kommer fra en verden, hvor evindelig helt destruktivt brok i alt for lang tid har været dagens orden."

Ja forældre er dælme gode til at brokke sig, men jeg synes at pædogoger generelt set tager tingene yderst pænt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Men det er jo gammeldags 70ere pædagogik ikk? Når lille Jørgen for 10 gang har tævet en af de andre, så skal man sige "kære lille Jørgen, vi kan godt forstå, at du ikke har det så godt i dag, vi kan også godt se, at det er postivit, at du giver udtryk for din vrede, men måske skulle du overveje...." Nææ må vi så bede om lektor Blomme!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels BJ

Særdeles interessant -især da vi netop på min arbejdsplads -der ikke er pædagogisk - er gået i gang med kursus over 3 måneder i anerkendende ressourcefokuseret pædagogik......
Der bliver noget at diskutere --- nå nej.
Der bliver sandelig nogle spændende udfordringer at arbejde med........

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Kongsbak

Kære Rasmus,
Jeg har fuld respekt for din holdning til konsulenter, management, anerkendelse osv. men måske du skulle læse lidt bedre på lektien. Din forståelse af f.eks. appreciative inquiry er faktuelt forkert, omend jeg medgiver dig at du ikke er den eneste. Desværre har mange, heriblandt desværre også mange konsulenter, brugt den som du beskriver, og derfor har du jo ret i at den medfører store skader. Men når du forsøger dig med en definition af begrebet, så må du gå til kilden, og ikke blande det sammen med dine holdninger til begrebet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jamen, Henrik Kongsbak, hvad vil du så kalde den ganske udbredte type ledelse, Rasmus Willig beskriver? Hvis den ikke hedder anerkendende ledelse, hvad hedder den så - så folk kan være advarede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Kongsbak

Kære Peter, hvis du læser mit indlæg igen, så vil du også kunne læse at jeg er helt enig i at den form for ledelse finder sted. Og at det er problematisk! Men det er blot en misforstået brug af de teorier og metoder der ligger til grund - ligeså misforstået som Rasmus beskrivelser. Det vil du finde ud af, hvis du læser de teorier der ligger til grund. Samtidig med at den form for ledelse desværre finder sted, så bliver den også brugt med stor omtanke, respekt og dygtighed, og er med til at styrke og skabe mange gode arbejdspladser rundt omkring. Som så meget andet i livet er dette område ikke så sort/hvid som nogle ønsker at gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg er enig i, at din fremstilling, Henrik Kongsbak, gjorde det meget attraktivt. Jeg ser dog ingen grund til at kalde det noget særligt, det er blot det ældste trick i bogen hos den gode leder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Henriksen

Carsten Hansen

Problemet er vel netop, at retningen tankeløst er blevet misforstået og brugt forkert, ikke bare i den pågældende børnehave, men generelt inden for managermentkurserne? Det er rigtig godt, der bliver fokuseret på den forvredne opfattelse af en teori, der har "været igennem konsulentmaskinen så mange gange, at det er svært at se, om den engang har indeholdt en smule selvkritik eller blot refleksion over mulige begrænsninger eller bivirkninger"

Der kommer konstant nye bølger inden for ledelse og pædagogik, og fejlen ved dem alle er, at de som skal praktisere det, har ikke adgang til undervisning, der forklarer dem grundlæggende, hvad mennesker er, hvordan de fungerer og hvorfor den aktuelle teori, tror at lige netop den har en god måde at lede på. Men konsulenterne sælger deres teorier som sandheder og forsøger at manipulerer deres kursister til at tro, det er Sandheden, de hører på kurset, og lærer dem ikke at tænke selv. Sådan er ledelsesstrategier; hvordan manipulerer vi bedst med mennesker, så de yder mest muligt for færrest omkostninger...og helt ærligt, så er slutresultatet ikke noget at råbe hurra for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Mig bekendt udgår den anerkendende tilgang fra den heliotropiske filosofi (helio betyder sol eller lys mens tropi betyder vækst) - og det har vist aldrig været tanken at denne filosofi kan stå alene i hverken et moralfilosofisk eller utilitaristisk perspektiv. Derfor beskriver artiklen, som flere kommentatorer er inde på, en vulgariseret og dilettantisk praktisering af den anerkendende pædagogik - hvilket nødvendigvis må resultere i krænkelser, devalueringer og andre former for destruktive parallelprocesser. For nogle, måske især mere managementinficerede fix-it strategiske konsulenter og ledere, bliver praktiseringen endvidere at ligne med bilisten, som i erkendelse af at baghjulene er flade forsøger at gøre turen på forhjulene alene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Rung-Hoch

Uniform positive reinforcement has completely backfired in the US where ALL children have been told the last 20 years "Great job" no matter what they did. Now we reap what they sowed in kindergarten and school, a generation of brats unable to navigate the real world always hungering for unsolicited and unearned praise. It wasn't fair to them. I hope that's not the same nonsense now being propagated in Denmark?

...http://www.alfiekohn.org/books/pbr.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Nielsen

Positivitetsfacismen er måske en reaktion på pædagogernes brokkultur.

Dengang jeg kortvarigt kendte nogle pædagogikstuderende (cand. mag.) ved Københavns Universitet, var der i hvertfald en vis anerkendelse af at (rigtige) pædagoger brokker sig meget. En af mine nærmeste venner er faktisk (rigtig) pædagog, og han holder tit taler i flere minutter om nedskæringer og forringelser.

Når man så sammenholder det med det høje antal sygemeldinger indenfor det pædagogiske område, synes jeg måske der tegner sig et billede af en skæv arbejdskultur.

Se evt.
http://politiken.dk/debat/ECE1140836/der-er-for-mange-daarlige-paedagoger/

Om jeg selv har været pædagog? Nej, jeg har været pædagogmedhjælper på en privatskole engang. Og det var et dejligt "arbejde". Ingen stress eller fysisk krævende overhovedet. Bare spille fodbold og lege med børnene. Der er måske forskel på en offentlig børnehave og en privat SFO, men jeg havde i hvertfald ingen grund til at brokke mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Nielsen

Tak for en tankevækkende artikel og lige så mange tankevækkende indlæg.
I næste uge skal vi på min arbejdsplads kortlægge arbejdsmiljøet i form af den såkaldte lovbestemte ArbejdsPladsVurdering (APV) Alle skal nedskrive 3 positive ting om deres arbejdsplads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Holm Knudsen

Tak for en udmærket artikel.

Jeg har haft en del mennesker i terapi, der i den grad er kommet i klemme i "anerkendende tilgang", som jo i al sin absurditet er ret lidt anerkendende over for f.eks. vrede.

Mange mennesker er ikke opmærksomme på, at bag al vrede ligger der et ønske og måske et krav om ændringer. Vrede er vores instrument til at blive opmærksomme på dét i os, som ønsker ændringer - rationelt eller irrationelt.

Spørgsmålet er mere, hvordan vi håndtere vores vrede og vores ønsker/krav om ændringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette  Weber

Tankevækkende hvad man hvordan og til hvad den anerkendende tilgang kan blive brugt .

For mig er det mere enkelt. Anerkendelse er anerkendelse. En anerkendende tilgang handler om at anerkende de følelser et barn eller voksen har, uanset om det viser vrede, glæde, surhed eller brokker sig .

Bag ethvert problem gemmer der sig et håb og en drøm om at noget kan blive bedre
Peter Lang

Når du har en anerkendende tilgang, respekterer du andre og er empatisk. Fokuserer på det der virker. Det betyder ikke nødvendigvis at du accepterer og anerkender alt det dit barn, partner eller kollega gør.

Det er i mine øjne misforstået anerkendende tilgang, hvis en pædagog som nævnt i artiklen,

er blevet forbudt at sige noget kritisk, endsige bruge negativt ladede ord. Alle pædagoger på institutionen skulle tilegne sig den anerkendende tilgang over for børn, forældre og ledelse.

For mig at se handler det om at den omtalte lederer kort sagt ikke har forstået hvad anerkendelse og en anerkendende tilgang er.

Et barn skal ses og høres for at opleve sig forstået. Et barn skal anerkendes og roses for at udvikle selvværd. Men barnet skal også lære at begå sig for at kunne fungere i fællesskaber og i samfundet. Så jo børn skal guides, når det gør noget uhensigtsmæssige i forhold til sig selv og andre for at kunne fungere i fællesskabet. Men det er vigtigt at guide med med respekt for barnet.

Det handler ikke om at voksne ikke må sætte grænser, men om hvordan vi sætter grænser.

Læs mere om anerkendelse på mit blogindlæg
http://metteweber.dk/2012/01/24/misforstaet-anerkendelse/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Hansen

Kære Alle,

Først og fremmest en interessant artikel om hvordan positivitetsfacisme kan skade en virksomhed mere end det gavner. Til gengæld er det synd, at der bliver sat lighedstegn mellem positivitetsfacisme, en misforstået børnehaveleders adfærd, anerkendende tilgang og Appreciative Inquiry.

Derfor synes et centralt spørgsmål melder sig: Hvordan relaterer en ledelsestilgang (teorien) med hvordan den praktiseres? Når en leders forsøg på at udføre "anerkendende tilgang" i praksis ender som beskrevet i artikler er det så teorien der er noget i vejen med, den måde konsulenten har undervist lederen eller praktiseringen af idéen?

Hvis ansvar er det, at der ender med at blive udøvet god og nyttig ledelse? Og måske i stedet for at gå til spørgsmålet "hvem kan man holde ansvarlig/skyldig i negativt fald?" så synes jeg der kunne ligge en ret interessant diskussion i et andet spørgsmål: "Hvordan kan vi blive bedre til at disse ledelsesformer, der anvendes med de bedste hensigter, også leder til gode og nyttige udfald?"

Jeg har nemlig set både Appreciative Inquiry og anerkendende ledelse fungere som en måde netop at få talt om brok, så det bliver til muligheder for at gøre ting på en bedre måde. Både positivitetsfacisme (=Nej, du må kun tale om det der virker og er positivt) og negativitetsfacisme (=Nej, det kommer aldrig til at virke og vi vil ikke forsøge) er jo meget lidt "knyttende an til den andens erkendelse" (=anerkendende) og meget lidt "udforskende af det, der kan stige i værdi" (=Appreciative Inquiry).

Måske ville det hjælpe, hvis vi var bedre til at bruge begreber mere præcist. Vil nogen prøve at forbedre på denne ordbog:

Anerkendende tilgang = "At knytte sig an til den andens erkendelse. At lede efter de bedste intentioner i den andens handlinger. At tro på den andens værdi."

Appreciative Inquiry = "At udforske det, der kan stige i værdi og det, der peger mod en bedre fremtid/allerede er værdifuldt."

Positiv ledelse = "At skabe positive miljøer, hvor folk oplever positive emotioner og følelser gennem positiv mening, positive relationer og positiv kommunikation, for derved at opnå positive afvigelser = attraktiv kvalitet".

Positivitetsfacisme = "At undertrykke samtalen om det negative ved at kun at tillade positive ord og fokus."

Negativitetsfacisme = "At undertrykke samtalen om det mulige ved kun at fokusere på det negative og umulige."

Jeg tror personligt at alle tre øverste ledelsestilgange kan bidrage med meget nyttigt - både for menneskelig velbefindende, men så sandelig også for organisatorisk effektivitet. Jeg forsker selv i hvordan industriel produktion kan blive bedre til at forbedre deres produktionsprocesser, herunder optimering af tekniske maskiners effektivitet. Mine foreløbige studier tyder på at både den anderkendende tilgang, Appreciative Inquiry og positiv ledelse kan være nyttigt når det anvendes hensigtsmæssigt. Så jeg er derfor nysgerrig på hvordan I tænker, vi kan blive bedre til at anvende disse tilgange nyttigt i modsætning til begrænsende og positivitetsfacistiserende.

Glæder mig til at høre jeres kommentarer :-)

Mange Hilsner
David Hansen, DTU Management Engineering

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaj Voetmann

Ordet positiv, som bruges i det positive princip i Appreciative Inquiry siger, at vi har en tendens til at se tingene i et mere negativt lys end de er i virkeligheden og at vi derfor skal huske at se både det positive og det negative, før vi udtaler os eller handler,
I gamle dage talte mange i professionelle om handicappede børn som problemer. I anerkendelsens ånd valgte man i projektet "Det kan nytte" at tale om børnenes ressourcer og udviklingspotentiale. Det tror jeg ikke har skadet nogen. Til gengæld var det en udfordring for de pofessionelle at vænne sig til ikke at fremhæve problemerne og i stedet lede efter ressourcer og udviklingspotentiale.
Rasmus Willig har tilsyneleadende set et stort udviklingspotentiale for alle os, der arbejder med anerkendende pædagogik og ledelse. Jeg glæder mig til at høre, hvad han ønsker sig i stedet for det han kritiserer.
Med den nye karakterskala skal man jo kunne forklare de studerende, hvorfor de ikke fik 12. Med min nye titel som postivitets-fascist vil jeg gerne kende mit udviklingspotentiale.
Til gengæld vil jeg så sige, at det er ikke fremmer en konstruktiv dialog at kalde andre for negativitets-fascister, selv om de opfører sig som om de er det.

PS Kan man overhovedet studere anerkendelse og Appreciative Inquiry på danske universiteter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Nielsen

Bevar mig vel. engang kaldte man en skovl for en skovl og en spade for en spade.
i dag skal man studere Foucault for at tømme en natpotte.
Hvis man i dag ikke kan sige, at et system, en struktur, en plan ikke virker, hvordan fanden skal man så komme videre?
Hvis en arbejdsgiver er et dumt svin, så kan han sgu da ikke blive et positivt dumt svin.
Jeg skrev i formiddag, at i næste uge skal vi sætte fokus på problemerne i arbejdsmiljøet ved at udfylde en APV. Den starter med:

"Beskriv 3 positive ting fra din arbejdsplads".

"Har du et problem?"
"Så skriv løsningen her"

Ærlig talt så er det en gang akademisk pladder, der blot handler om, at arbejdsløse, hjemløse og psykisk syge skal være tilfredse med deres situation, fremfor at belaste dem selv med negative tanke og fremfor alt at de ikke skal belaste os andre med deres klynk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ursula Nielsen

Min gode ven, der er organisationspsykolog (og konsulent) oplyste mig om at det første man bør finde ud af som konsulent er: Er organisationen i krise? Hvis ja, så er ændringer, og indgreb ikke mulige, før krisen er bearbejdet.

Kunne man forestille sig en mor der netop har mistet sit barn få beskeden - nævn tre positive ting ved dødsfaldet!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Selv om jeg risikerer at blive pløjet ned under fabriksgulvet, tør jeg, en forhærdet mangeårig lønmodtager i de liberale erhverv, alligevel fremkomme med en nærliggende tese, som for øvrigt også kan bruges i mange andre nutidige sammenhænge med alvorlige stridsspørgsmål i diverse diskussioner om hvad som helst, hvor vi senmoderne mennesker må se os involverede mere eller mindre fri-Willig-t.

De to anerkendelsesteorier, som nævnes, den ene fra “kritisk teori”, og den anden “appreciative inquiry” ( lyder mistænkeligt amerikansk ) er udtryk for respektive en mandlig og en kvindelig tilgang, et basalt mandligt og et kvindeligt princip.

Her foretrækker jeg den førstnævnte, da den bygger på videnskabelige erkendelser og i forvejen udgør et meget stort erfaringsfelt, også fra voksenpædagogik og sociologi - den sidstnævnte bygger, så vidt jeg kan bedømme, primært på følelser og måske lidt forloren empati, men uden tvivl på varm managementluft, undsluppet fra et eller andet børnehaveseminarium.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

David Hansen,

gosh - er der nu også et nymodens fag på min gamle læreanstalt, som kaldes Management Engineering. Jeg håber for dig, at du også får fornøjelsen af ansættelser med din særlige viden i det private erhvervsliv, helst det liberale - alt andet end personaleidylliske - erhverv, så kunne det være, nej det er sikkert, at dine teorier og definitioner skal modificeres en kende, blive mere virkelighedsorienteret så aktieholderne kan føle, at de får noget real value for money …

Cheers,
Jan Weis, Electrical Engineer, M.IDA.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

Det hele begyndte med girafsproget.

Jeg har selv været skræmmende tæt på sådan et positivfjols af en chef, så tæt, at jeg valgte at finde nyt arbejde.
Ligeledes har jeg deltaget i en del kurser, hvor det hele blev så kritikløst, at jeg simpelthen gik min vej.

Når jeg står over for en eller anden levebrødskonsulent af typen "klap dine negative ord ud," er jeg forduftet.

Pointe: For at bekæmpe skidtet, må man have mod til i første omgang at vende det ryggen; i anden omgang at nedkæmpe det med kritik, kritik og atter kritik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Forchhammer

Jeg tror at de fleste (i hvert fald efter det første tiår på arbejdsmarkedet) har mødt både lalleglade fjolser, som ikke magter at se problemet, såvel som stivnakkede brokhoveder, som ikke magter at se andet end problemer. Jeg har, og jeg har oplevet hvor grundlæggende uproduktiv begge tilgange er.

Jeg er også blevet mødt med appreciative inquiry i forskellige sammenhænge, både professionelt og i mit frivillige arbejde, og begge steder har jeg både oplevet det virke og oplevet at det ikke har virket - der er for mange variable til at jeg tør forsøge at udlede noget om hvad der gør forskellen.

Det samme gør sig gældende med den kritiske tilgang, som jeg også har mødt, omend jeg her har en klarere fornemmelse af begrænsningerne (den er velegnet til at løse problemer i organisationen, men ikke til at få en organisation til at udvikle sig til at kunne løfte nye opgaver eller hvis opgaven har ændret sig så den kræver en ny tilgang).

For mig at se er der ikke en enkelt endegyldig sandhed i forhold til ledelse, men en opgave i at kunne analysere og forstå den aktuelle situation samt den ønskede situation og så kunne vælge den tilgang, som vil virke bedst til den person, eller den gruppe af mennesker, i den situation. Hvis man tror at den samme tilgang altid vil være den rigtige, så er jeg overbevist om at man vil opleve nederlag.

Troels Forchhammer
Cand. Scient, Testanalytiker v. Nokias typegodkendelsescenter samt gruppeleder i Det Danske Spejderkorps.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Nielsen

Meget enig med Troels Forchhammer. Som pædagog igennem 30 år har jeg oplevet den ene storslået teoretiske løsning efter den anden på snart sagt alle områder af samfundslivet.
Vi er som lemminger, der pisker frem efter den ene lette løsning efter den anden, og når det så viser sig, at det ikke kan løse ALLE problemer, så finder nogen smarte konsulenter på et nyt ord for nøjagtig samme metode.
Eks: Engang hed det supervision, når en personalegruppe skulle støttes i at finde en løsning.
I vore dage sportspræget tider, hvor det handler om at få et fordboldhold, et håndboldhold eller et curlinghold til at vinde i OL, VM eller EM, så handler det om "coaching".
Alle skal coaches uanset om de sidder som direktør i A.P.Møller eller er pædagog i en vuggestue.

Den ene kursusdag efter den anden bliver viet til diverse coachere fra en eller anden HR-afdeling.
Alene titlerne burde få enhver til at løfte øjenbrynene,
"Coach " = træner
HR=Human Resource=menneskelige ressourcer

At alle disse menneskelige ressourcer kæmper med nedskæringer og øget effektivitet for at forsørge alverdens konsulenter, tør ingen stille spørgsmål ved, for så er man hvad man engang kaldte en maskinstormer, der ikke er omstillingsparat og kun kommer med negative udladninger.
Hvis personalegruppen er alt for kritiske, så bliver ledelsen anbefalet at investere i skrigepuder, for det kan ligefrem redde liv.
http://www.skrigepude.dk/

Hvis lederne ønsker positive tal på bundlinien, så er svaret enkelt: "Sørg for at behandle dit personale ordentligt"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

Har bogen af Arthur Janov endnu. Det var dæleme artige sager.
Man kunne allerede dengang, hurtigere end bogen var købt og læst, komme i terapi hos indsigtsfulde primalskrigskonsulenter.

Jeg ved ikke, hvad det er med disse konsulenter og deres evne til at overhale en guru-teori indenom og over night blive behandlingseksperter udi "forskerstoffet."
Men ellers er jeg muntert enig med Jan Weis i, at det efterhånden er på tide med primalskrigets renæssance, inden det ordentlige og kritiske menneske enten drukner eller flyder ovenpå i frelserfascismens inkvisitoriske voldgrav.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

David Hansen, det grundlæggende problem er, at denne tilgang kun kan foregå i en ikke-hierarkisk udveksling af synspunkter, hvis den ikke skal være et (potentielt) ledelsesovergreb.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole  thofte

Rasmus Willig skriver ud fra en kritisk position (3. gen af Frankfurterskolen), hvor anerkendelsesbegrebet, bla bruges til at analysere virkningerne af individuaisering, selvregulering, konkurrence og præstationspres for at få success. Som jeg forstår det ses anerkendelse som et almentmenneskeligt behov, som har svære vilkår under neoliberalismen og kan forklare den voksende forekomst af depressioner, angst, ADHD, Asperger osv...som mange ønsker at bortforklare som kun udtryk for medicinalindustriens og behandlernes grådighed.

Det andet 'anerkendelsesbegreb' er New Managements omklamring og indsovsning af medarbejderne i virksomhedens korpsånd og pseudodemokrati. Kendt bla fra kommunernes personalepleje og HR efter Strukturreformen. Der hvor jeg var ansat blev der gjort meget ud af kommunaldirektørens kvalme meddelelser på bonkammeratlig vis om sine joggingture og andre medmenneskelige ting, som ærligt talt ragede os en høstblomst.

Men som der stod i orienteringsbrevet om overflytning fra amt til kommune, så var strukturreformen noget medarbejderne 'skulle kunne tåle', jfr en aller anden paragraf i personalhåndbogen, ha ha, = skrid hvis du ikke kan lide lugten. Og når man kritiserede strukturreformen og kommercialiseringen af alt institutionsarbejdet, så var der ikke meget jovialitet tilbage. Så langt strakte 'anerkendelsen' sig ikke. Kun det ufarlige, ikke-opsætsige kunne anerkendes. Alt det vigtige skulle man holde kæft med. Mon ikke det osse er Willigs budskab i ovenstående artikel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

En god, anerkendende tilgang til andre mennesker er på et alment dannelsesgrundlag at vise passende respekt og udøve rimelig kritik.

Alt andet er crap - som single malt fanatikere siger det om alskens blended whisky.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Forchhammer

Peter Hansen, jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener?

Jeg er helt enig i at appreciative inquiry processen ikke kan fungere med en chef som sætter sig for bordenden med holdningen "jeg bestemmer" - altså at der skal kunne etableres en ligeværdighed i dialogen mellem de involverede, men jeg har aldrig oplevet en leder, som ikke var i stand til at indgå i en sådan dialog om at udvikle organisationen (med erfaringer fra gymnasium og fra IT & Telekommunikation).

Jeg er ikke i tvivl om at man kan finde ledere for hvem det vil være et problem, men de er i min erfaring sjældne, og mod en dårlig leder kæmper vel selv den bedste udviklingsmodel forgæves :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Villemoes Ponty

Hvorfor virker den anerkendende tilgang sommetider og sommetider ikke? Fordi det gør hele forskellen, om der bare er tale om adfærd (en manual man følger, hvor der står noget i retning af ”Husk altid at være positiv”) eller der er tale om en grundlæggende anerkendende indstilling til andre mennesker. I den forstand er anerkendelse at se og anerkende at andre mennesker også er mennesker - ligeværdige og med gode grunde til at gøre som de gør. Kun med det udgangspunkt kan vi nå og påvirke hinanden.
En anerkendende retning med dette udgangspunkt er forandringsfilosofien Arbinger. Læs fx hvordan det ser ud, når topledere i Mellemøsten lærer at møde deres ansatte med anerkendelse: http://arbinger.dk/wp-content/uploads/2010/05/N%D0%B5r-topledere-skal_re....

Mvh. Mette Villemoes Ponty, direktør for Arbinger Scandinavia

anbefalede denne kommentar

Sider