International kommentar

Oplysningens idealer er trængt i defensiven

Fra Ungarn til Sydafrika, fra Kina til USA bliver det stadig mere moderne at foragte fornuft og tolerance, sociale fremskridt, menneskerettigheder og demokratisk diskussion
10. januar 2012

Sidste uge var endnu en dårlig uge for Oplysningens værdier. Mandag indførte Ungarns regering, der ledes af Viktor Orbán og hans socialkonservative Fidesz-parti, en ny forfatning. Den skal sikre, at hans parti har hånds- og halsret over medierne, domstolene, centralbanken — ja, endda over den enkelte borgers samvittighed.

I Ungarn skal der ikke længere være en opdeling mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt, ingen garanti for pressefrihed, eller retslig upartiskhed og ingen åndsfrihed. Abort og homoseksuelle ægteskaber bliver forbudt. Som et ekko af andre rædselsvækkende øjeblikke fra Europas dystre fortid, vil Orbán tilbyde etniske ungarere i nabolandene ungarsk statsborgerskab — ganske som Hitler engang gjorde for Tjekkoslovakiets ’sudetertyskere’.

Ganske vist går Europa-Kommissionen i rette med Orbáns angreb på pressefriheden. Snart vil man komme med en udtalelse om, hvorvidt de ungarske forfatningsændringer kan forenes med fortsat medlemskab af EU. Men det er for lidt og for sent, og som sådan et vidnesbyrd om EU’s svaghed og manglende greb om det, der burde tælle som de centrale værdier i dagens Europa.

Amerikansk ufornuft

Tirsdag leverede USA sit eget grumme ekko af Europas kvide, da Iowas republikanske vælgere blåstemplede Rick Santorum, en amerikaner skåret over samme læst som Orbán. Som sin ungarske kollega er Santorum imod abort og homoseksuelle ægteskaber, og som Orbán kombinerer han aggressiv nationalisme med voldsom socialkonservatisme — det hele med udgangspunkt i en forskruet kristen teologi.

Han vil således bruge USA’s magt til at ’nuke’ Iran, hvis det ikke omgående føjer Washingtons ønsker. Han vil gøre den amerikanske stat mindre, og derefter organisere det der er tilbage omkring ubøjelige kristne principper — en slags teokrati. Alligevel fik denne mand kun otte stemmer færre end Mitt Romney, der ikke just selv er en stor pr-mand for Oplysningens ideer.

0-tolerance

I det meste af Vesten tenderer det politiske højres dynamik imod at bryde med Oplysningens idealer. Man ønsker ikke længere at favne tolerance, fornuft, demokratisk diskussion og sociale forbedringer som samfundets hjørnesten. Tolerance bliver afvist som eftergivenhed og manglende moralske standarder, mens sociale forbedringer kasseres som udtryk for ’ingeniørkunst’, der alene skal styrke statsmagtens indblanding og stryge dovne nassere med hårene.

Tankegangen er, at ’fornuften’ alt for ofte interesserer sig for problemer, der kræver kollektive svar — den sikre vej til statslig totalitarisme. Og ’demokrati’ betyder alt for ofte, at man skal respektere sine modstandere. Så ned med hele tankesystemet! Oplysningens værdier opfattes ikke længere som forklaringen på, at Vesten er kommet så langt inden for de seneste to århundreder. Næ, Oplysningens værdier er tværtimod skyld i, at de vestlige økonomier i dag er i krise og de vestlige samfund i opløsning.

Se på Kina, siger man. Kina behøver ikke bekymre sig om pressefrihed, demokrati, respekt for uenighed, retsstaten eller væsentlige menneskerettigheder. Kinas vækst drives af millioner af flittige kinesere, der arbejder under effektiv ledelse fra et målbevidst et-parti-styre.

På højre- som på venstrefløjen er der stigende utålmodighed med den liberale Oplysningstids idealer, fordi de kommer i vejen for det alvidende partis handlefrihed. Fremover er det afgørende at tilhøre den rigtige stamme — hvad enten det er ungarernes, amerikanernes eller zuluernes.

Lederen har altid ret

Det sidste er i stigende grad tankegangen i African National Congress—Sydafrikas regeringsparti, som i weekenden kunne fejre sit 100-års-jubilæum. Førhen var partiet en afgørende historisk kraft bag den afrikanske befrielseskamp. Nu konkurrerer det med Viktor Orbán i disciplinen forfatningsmanipulationer, der kan udvide partiets skønsbeføjelser.

På samme måde som Orbán giver det pressen mundkurv på og begrænser domstolenes magt. Gennemsigtighed og ansvarspådragelse svækkes gennem nye hemmeligholdelseslove, ligesom Sydafrikas anti-korruptions-agentur afskaffes.

Et anti-oplysnings-ANC vil skamløst begunstige sin egen stamme, zuluerne, thi fornuft, demokrati, retsstat og respekt for uenighed er udlevede og forældede værdier, der tilhører et krisemærket Vesten.

Således kan ANC lade hånt om videnskabens beviser for, at hiv er forbundet med aids. Har den tidligere præsident Mbeki og hans efterfølger en anden holdning, er det den, der tæller.

Ligesom højtstående amerikanske politikere som Rick Santorum kan argumentere for, at den videnskabelige dokumentation for klimaforandringer er junk science og »en undskyldning for mere statslig kontrol over dit liv«, kan ANC afvise al videnskabelig dokumentation om aids.

Redningsaktion ønskes

Ovenstående eksempler viser, at vi i alle spørgsmål, store som små, har brug for at blive bedre til at forstå vores arv ud fra Oplysningstiden og tilstræbe at virkeliggøre dens værdier og idealer i praktiske politikker og institutioner, hvis humanitet turde være indlysende for alle.

Oplysningstiden var, alle sine mangler til trods, den drivende kraft i Vestens historisk enestående civilisatoriske opblomstring, og det vil den fortsat kunne være—hvis vi selv vil.

Der er ingen langsigtet lykke eller trivsel at hente ved at organisere vores økonomier og samfund omkring blod, etnicitet, blind tro og stammetilhørsforhold. Mange stederi verden er Oplysningen trængt i defensiven. Nu er det på tide, at vi iler den til undsætning.

 

Will Hutton er tidligere chefredaktør for The Observer

© The Observer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Jørgensen

Skræmmende mange af Huttons eksempler vil kunne genfindes i en dansk udgave i de sidste 25 år. Fra arbejderbevægelsens og bondekulturens nationalistiske hyldest af den danske stamme til Ninka-Bernadette Mauritsons kvaksalveriske hyldest af folkemedicin.

Studser lige over sætningen:
'Et anti-oplysnings-ANC vil skamløst begunstige sin egen stamme, zulu ....'?
Xhosa ^^ - just for the record, men det kan da være at Inkathas 5% af stemmerne har kuppet ANC her forleden, uden jeg har bemærket det ?

Michael Guderup

Ungarn, Santorum, Kina og ANC som basis for et øjebliksbillede af oplysningsprojektet?!

Det er vist tale om tendentiøs moralsk panik.

Og hvis vi endelig skal tale om en europæisk højre-venstre akse i forhold til oplysningsprojektet, synes jeg da at forfatteren groft negligerer den europæiske venstrefløjs (den franske undtaget) stiltiende accept, og i flere tilfælde, direkte medløb på nyligt tilflyttedes præmoderne holdninger til bla. kvinder og demokrati, i den hellige relativismes navn.

Niels-Simon Larsen

Oplysende kommentar om oplysningens trængsler. Det er ikke til at forstå, det ikke bare går frem, men tilbage under vild jubel. Det ligner en total krig mod fornuften.

Angående Ungarn, de eksempler som stå i artiklens indlendning er tragikomiske fordrejninger, oppustet halv' og usandheder og paranoide hetz-slogener... måske udtaget den sidste poen: "hånds- og halsret over ... enkelte borgers samvittighed" som er skrigende morsomt - efter min egen demokratiske mening! :D

Vil tilføje at jeg ser meget kritisk på fx. den ungarske regering socialpolitik... men angående landets 'frihedskamp' mod de globale kredit-hajer's "hands og halsret" over... alle og enhver (ikke bare i Ungarn hvor deres vigtigste brohoved måske er den 'ungarske national' bank) jeg kan ikke andet at bare heppe på!

Anbefalet musik: Kodály: Háry János ;-)

Stephan Paul Schneeberger

jeg er enig i at autoritære smafund er blev mere aldmindeligt, men oplsysingsdealiet er kun en del af det bogerligesmamfunds principper markedet og staten har også betydet anti-oplsysing: nationalisme, konkurence, klassesmafund og lønarbejderens udbytting. jeg syns det er naiv at tro at det bestående smafund er tollerant og godt for alle. Det har altid handlet om en eliten deler og hersker med brød og skuespil til folket.

"Oplysningstiden var, alle sine mangler til trods, den drivende kraft i Vestens historisk enestående civilisatoriske opblomstring, og det vil den fortsat kunne være—hvis vi selv vil."

Jeg vil gerne påpege at der er mange filosoffer, forfatter, etc. som mener at 'oplysningstiden' var desakraliseringens vej (altså telegrafisk: når pengene forvandlet sig til GUD...;-) og har ført gennem mange folkemord, slaveri, etc. rundt i verden lige til de to verdenskrig... og man kan 'godt' forberede sig til den næste. Er det ikke lige så gældende beskrivelese, end citatet ovenfor?!

Ervin Lazar:

"Jeg vil gerne påpege at der er mange filosoffer, forfatter, etc. som mener at ‘oplysningstiden’ var desakraliseringens vej (altså telegrafisk: når pengene forvandlet sig til GUD…;-) og har ført gennem mange folkemord, slaveri, etc. rundt i verden lige til de to verdenskrig… "

Det er vist nogle "filosoffer og forfattere" som ikke har sat sig ind i emnet før de udtaler sig om det.

Vedrørende artiklens emne så kan man jo sige at oplysningstidens idealer har været trængt siden overgangen til romantikken i starten af det 19. århundrede, ja, de var egentlig også trængt i hele det 18. århundrede.

På det tidspunkt hvor man normalt antager at idéerne slår igennem i Europa i praksis, nemlig 1848, er de allerede de fleste steder godt opblandede med reaktionens nationalisme, kristendom og hierarkisk spidsborgerlighed. De steder hvor den rene egalitære radikale oplysning manifesterer sig i 1848 (f.eks. i Frankrig og Belgien), bliver de hurtigt nedkæmpet af militære styrker.

"Oplysningens idealer er trængt i defensiven" - de har reverenter talt vist aldrig fået lov til endnu at udvikle sig efter den oprindelige hensigt ...

Nja, Ungarn var et fascistisk land der tilsluttede sig nazismen, og det ser ud til at have fortsat tag i befolkningen.
Det trediestørste parti, Jobbik, er et berygtet højreextremt parti, med egen garde (nu forbudt), og anti-roma, og anti-semitiske synspunkter - der ved valget opnåede 17% af stemmerne.

De går tilsyneladende ind for et "Stor-Ungarn", og hensigten er antageligt at tildele statsborgerskab, bl.a. til ungarere i Vojvodina provinsen i Serbien, der har 290.000 ungarere som den største minoritet.

Det gør tilsyneladende stadigvæk ondt at være reduceret fra et imperialt dobbeltmonarki, til en almindelig Balkan-stat, hvilket var udkommet af Gavrilo Pricip´s skud i Sarajevo.