Interview

’Sig det til den otteårige dreng, der vejer 84 kilo’

Retorikken i sundhedsindustrien kan ganske vist give dårlig samvittighed for nogle få, erkender overlæge, professor og sundhedsguru Bente Klarlund Pedersen. Men det er kun et problem for de ’veluddannede ressourcestærke typer’
Debat
28. januar 2012

Det nærmer sig et luksusproblem, når man efterlyser mindre fokus på sundhed, mener overlæge og professor på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen.

»Selvfølgelig er det et aspekt, man skal huske at få med. Og vi skal nok også være bedre til at kommunikere, at ikke alle i den såkaldte sundhedsinsdustri taler fornuft. Men argumentet om, at al den folkeoplysning om sundhed giver dårlig samvittighed eller i det hele taget er skadelig, det er altså kun noget, man hører fra veluddannede ressourcestærke typer,« siger Bente Klarlund Pedersen, som har meget svært ved at se, at de veluddannedes utilpashed ved sundhedsdebatten skulle udgøre et stort problem set fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt.

»Der er mange andre i Danmark, der har alvorlige problemer med deres sundhedsvaner, og det er vi selvfølgelig nødt til at adressere,« fastslår hun.

— Men hvad med måden, man adresserer det på? Risikerer man ikke, at nogen får et meget usundt forhold til sundhed?

»Det er klart, man skal være opmærksom på ikke at fokusere alt for snæversynet på sundhed. Det kan både føre til stigmatisering og diskrimination af dem, der ikke lever op til anbefalingerne. Og det er klart, det er et skråplan, hvis de skal gå og få dårligt selvværd. Der er helt klart nogle, der ikke kan skelne skidt fra kanel.

— Ser du eksempler på, at det går over gevind?

»Der er ganske givet mange stemmer i den såkaldte sundhedsindustri, og hvis man tager hele ’kernesund familie’-tingen til sig, og det bliver hele meningen med livet, så er det klart, at det kammer over. Men løsningen er ikke at holde op med at fokusere på problemet,« siger Bente Klarlund Pedersen. »Jeg mener ikke, at jeg som fagperson skal holde op med at oplyse om, at visse livsstilsvalg har konsekvenser.«

— Men har vi ikke alle et ansvar for at holde sundhedsdyrkelsen på rette spor?

»Årsagen til, at nogle bliver stressede er altså ikke, at vi snakker om det. Der vil altid være nogle, der leder efter meget faste rammer for deres liv — tidligere var det religion, og i dag er det så sundhed. Men vi kan ikke bare ignorere problemet. Nok er der nogle, der helst ikke ville høre på det, men sig lige det til den otteårige dreng, der vejer 84 kilo. Dem ser jeg flere og flere af,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Christian Wind Nielsen

Se Modersmål-Selskabets arrangement om Sprog & Etik på Modersmål-Dagen: http://www.kommunikationogsprog.dk/index.asp?CalenderId=1757

Det ville være bedre at rette interessen for sundhed det rette sted hen: mod forskningen, der må bringe behandlinger til veje, som kan modvirke skaderne ved det moderne liv - også med andet end piller mod dårligt humør.

»Der er mange andre i Danmark, der har alvorlige problemer med deres sundhedsvaner, og det er vi selvfølgelig nødt til at adressere,«

Når nu retorik og adressering er blandet ind i sundhedsdebatten kan man undre sig over at overskriften ikke er: ’Sig det til den otteåriges - der vejer 84 kilo - forældre’