Kommentar

Privatskolerne skal også belønnes for at tage et større socialt ansvar

Ønsket om at ændre det økonomiske tilskud til privatskolerne sigter på at lade danskernes skattekroner følge de børn og de skoler, der har det største behov. Uanset om de er private eller ej
19. januar 2012

Ret og pligt bør følges ad. Det er et godt dansk princip. Derfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved, at folkeskoler med store udfordringer også får et stort budget til at løse dem. Mere end 200 millioner kroner bliver hvert år omfordelt alene i København mellem byens skoler til at løse de mange ekstra opgaver, der følger med, når en stor del af elevgruppen består af socialt udsatte børn. Her skal der ofte bruges langt flere kræfter på at få opbygget et godt skole-hjem-samarbejde, flere elever modtager special- og modersmålsundervisning, og med en meget blandet elevgruppe følger også et endnu større behov for undervisningsdifferentiering. En ressourcestærk Østerbro-skole har ikke de samme udfordringer. Derfor er deres økonomiske tilskud tilsvarende mindre.

Privatskolerne bør være finansieret på akkurat samme måde.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at mit forslag om at ændre det økonomiske tilskud til privatskolerne ikke handler om at ødelægge grundlaget for privatskoler og friskolers eksistens, som flere indlæg i Information har påstået. Det handler om rimelighed og om at lade danskernes skattekroner følge de børn og de skoler, der har det største behov. Ligesom det naturligvis handler om at give de velstillede privatskoler et incitament til at påtage sig et større socialt ansvar. Her er det nemlig omkostningsfrit at vælge de svage børn fra.

Jeg skal være den første til at klappe de privatskoler i København, som allerede tager et socialt ansvar, på skulderen. Dem er der nemlig adskillige af. Men de mange, der har deltaget i denne debat, glemmer, at de privatskoler, der i dag løfter en stor opgave, ikke får en krone ekstra for det. Og det er ikke fair. Derfor handler en reform af tilskuddet til privatskolerne ikke kun om at skabe en mere fair konkurrence til folkeskolerne. Det handler også om lige vilkår privatskolerne imellem.

Uretfærdig fordeling

Derfor ærgrer det mig, at en stribe debatindlæg her i Information skiftevis roser og skoser mig for at have erklæret privatskolerne krig. Det har jeg ikke. Jeg har erklæret krig mod den uretfærdighed, der ligger i tildelingen af midler til privatskolerne.

Mange har her i Information påpeget, at hovedsagen er at skabe en god folkeskole — og at diskussionen burde handle om det. Det er jeg enig i. Men løsningen er ikke enten-eller. Det er både-og. Vi skal ikke enten lave kvalitetsudvikling af folkeskolen eller en fair finansiering af vores skoler. Vi skal både have en folkeskole, der er så god, at forældre trygt kan vælge den til. Det er min opgave som børne- og ungdomsborgmester i København. Og vi skal have en folkeskole, der kan konkurrere økonomisk med privat- skolerne. Derfor mit forslag til en finansieringsreform af privatskolerne, der både indebærer en ændret fordeling af midler mellem folkeskolen og privatskolen — og privatskolerne imellem.

Mit forslag om at ændre i tilskuddet til privatskolerne har skabt meget debat — forståeligt nok. Men det ærgrer mig, at mit forsøg på at skabe en fair fordeling af midler skolerne imellem er blevet misbrugt til en hetz mod den københavnske folkeskole. Det har den på ingen måder fortjent.

Jeg skal være den første til at indrømme, at der er mange ting, vi kan og skal gøre bedre på skoleområdet i hovedstaden. København er en kompleks by, og det afspejler vores skoler selvfølgelig også. Men der er også meget at være stolte af, og i København har vi et konstant fokus på kvalitetsudvikling i folkeskolen. Vi har de seneste år investeret massivt i efteruddannelse til vores lærere, it og flere timer i dansk og matematik. Særligt fokus har vi på den store udfordring, der ligger i at skabe en undervisning, der rammer alle børn — selv om de lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo. Heldigvis er vi godt understøttet af dygtige og engagerede skoleledere og lærere.

Når vi har investeret millioner af kroner i den københavnske folkeskole, er det fordi vi har en fast tro på, den er en bærende kulturinstitution. Og fordi vi tror på, at det er her, børn skal møde hinanden på tværs af sociale skel og etnicitet. Det giver tolerance og forståelse for hinanden, og det giver en større faglighed, fordi de stærke elever er med til at trække de svage elever op.

Derfor har mit forslag om at ændre i tilskuddet til privatskolerne flere formål — et er at styrke folkeskolens konkurrenceevne, et andet er at give privatskolerne et større incitament til at løfte en social opgave. Sidst, men ikke mindst, er det at give de privatskoler, der allerede løser en stor social opgave, en økonomisk hånd.

 

Anne Vang er børne- og ungdomsborgmester (S) i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hvorfor skal hele landet regeres fra København?

Anne Vang skylder os stadig en forklaring på hvorfor hun vil have tilskuddet til privatskolerne ændret i hele landet, når det er reelt jo kun er Københavns Kommune, der har et problem med privatskoler.

Og ved brugen af ordet privatskoler signalerer hun jo at de her skoler er for de rige og smarte; det er det ikke. Og det ved Anne Vang udmærket godt.

Der er også lilleskoler, der er fri-skoler, der er Steiner-skoler, der er Freinet-skoler, der er Montessori-skoler -og ja, så er er der de egentlige privatskoler som f.eks. Ingrid Jespersens, N. Zahles skole og nogle få andre, som er opstået som følge af disse kvinder ville uddanne kvinder i en tid hvor det ikke var specielt velset at kvinder fik en uddannelse.

Ved at bruge ordet privatskoler smider hun lille-skolen, Freinetskolen og Montessori-skolerne m.fl. ind i den samme gryde som f.eks. Ingrid Jespersens eller N. Zahles skole eller de andre få reelle private skoler, som er - i København.

Og det er Københav og Københavns folkeskoler, som har et problem med 25%-30% af børnene går i private skoler - og det er et problem som bør løses lokalt i København, ikke ved at man sætter tilskuddet til fri, Freinet mv. og privatskoler ned. [Når jeg tænker på en privatskole, tænker jeg på en privat realskole, hvor forældrene betaler for at deres børn går i den - præcis som i Matador. Og det er sikkert derfor Anne vang bruger udtrykket privatskole - sandheden er blot den at også lilleskoler, friskoler og Freinet, Steiner og Montessori-skoler er skoler hvor forældrene betaler en del af udgiften til undervisningen, nu omkring 30%.]

Eller vil Anne Vang måske hellere have det som i Sverige, hvor kæmpestore koncerner laver skoler for børn. Og hvor der har været adskillige eksempler på at det faglige niveau i de her skoler har været alt for dårligt, fordi koncerne kun tænker på en ting: profit.

Vibeke Svenningsen

Skulle hul kloge-åge sig på, hvordab verden ser ud fra Øster Hurup, eller hvad?

Desforuden så ved vi faktisk slet ikke om de der lille skoler er så meget bedre. Vi ved det, men vi tror det.

Og mht. omkostning pr. elev, så er det jo åbenbar at det er en gennemsnitsbetragtning - nogle koster mere, andre mindre. Og er elevgruppen kun fra mindre-gruppe, ja så creamer man, og omgås den solidariske finansieringsmodel, og kan på til tider falske udgangsforudsætninger postulere at være bedre.

Selvfølgelig skal Anne Vang tale ud fra hendes platform. Det er naturligt - Anne Vang oversert dog totalt at det tilskud privat, fri mv. skolerne får er bestemt - nationalt, ej lokalt. Hvis tilskuddet til privat, fri mv,. skolerne skal sættes kan det kun så ved en beslutning på nationalt plan. Således betyder det at lilleskolens forældre skal betale mere for at deres børn kan gå i den, fordi Anne vang har en ideologisk S-dagsorden, hun skal have kørt af - i forbindelse med nogle problemer man reelt kun har i København.

Vibeke Svenningsen

Det er da ved også ar komme i andre større byer, og på daginstitionsområdet osv med alle mulige private løsninger. Det er da uholdbart ikke at tage debatten, når vi ved, at nogle elever har en større omkostning end andre, og man samtidig ødelægger mange såkaldte gratis gevinster ved at have en elevgruppe med social divergens - også kaldet kammeratskabseffekten.

Der findes rigtig mange mange gode friskoler, men det ændrer jo ikke ved et helt reelt problem og uhensigtsmæssig udvikling, hvis man ser en bred og stærk folkeskole som et af de støtteben, der holder det fælles Dk sammen, og det gør jeg, selvom jeg selv af andre årsager personligt nok ville vælge en Steiner-skole.

rikke jakobsen

Hvorfor skulle det være mere økonomisk tungt at have to-sprogede elever. Der er da en privatskole med to-sprogede elever i København som scorer topkarakterer i CEPOS rangliste.
Jeg vil som så mange gange før iøvrigt pointere, at det er ganske almindeligt med privat/friskoler i provinsen, som fungerer med lige så mangfoldige elevsammensætninger som i folkeskolen. Der er en pæn tradition for mange privat/friskoler, hvor det er lige så naturligt at indskrive sit barn som i folkeskolen. Lad nu pengene i det hele taget følge barnet og lad være med at detailregulere området.

Vibeke Svenningsen

Rikke:

Det handler ikke kun om de to-sprogede. Det er lidt underligt, at to-sprogede er gået til at være noget dårligt. Som udgangspunkt er det godt og gavnligt at være to-sproget for videre indlæring. Jeg har selv børn i min familie, der vil blive to-sprogede - og det er en indlæringsmæssig gave til dem. Det handler jo bare om, at nogle to-sprogede slet ikke har to-sprog, men kun to halve sprog.

Derudover så er problematikken langt mere end de såkaldte to-sprogede.

Mads Kjærgård

Tja to-sprogethed er ikke i sig selv et problem, men der er mange to-sprogede der kommer fra hjem med sociale problemer og hvor man ikke kan komme i dialog med forældrene, idet de mener at børnene skal klare sig selv. Har selv måtte flytte mine børn fra en skole, hvor der pludselig var mange to-sprogede og hvor hverdagen pludselig var præget at vold, uro og mobning. Skolen havde ikke ressourcer til at løse problemerne. Ser nu i en anden artikel om en skole i Århus, at de oplever lignende problem fordi man sparer på specialtilbudene og inkluderer børn der ikke er undervisnings parate i normalklasserne. Anne Vang ønsker blot at spare penge, hvis hun sørgede for at der var et godt og brugbart tilbud, så ville folk ikke flytte deres børn i privatskoler, det er jo præcis politikere som hendes der med deres evige besparelser har sat gang i den nedagående spiral. Det interessante er jo forøvrigt at også forældrene til velfungerende 2 sprogede børn, flytter til privatskole. Men jeg tror at folk skulle ud og opleve virkeligheden i Folkeskolen på egen krop! Jeg er helt sikker på at Anne Vang godt kunne trænge til det.

Søren Jensen

Mine børnebørn bliver flersprogede med engelsk, fransk og arabisk på en privatskole i udlandet, der findes kun privatskoler. Kommer de tilbage til Danmark, vil de fortsat søge en privatskole idet folkeskolen ikke har formålet med at lære børnene maksimalt indenfor det boglige, ligesom det med at der skal være plads til alle ødelægger undervisningen. Fint hvis de andre børn kommer fra hjem men gode takter, egne børn kommer i første række.

Vibeke Svenningsen

Søren:

Det er jo for så vidt i orden, men problemstillinger går så på, hvor meget fællesskabet økonomisk til bidrage til dette frie valg, som ikke er til det fælles bedste.

Søren Jensen

Systemet er at alle betaler skat, der både skal dække skoler, hospitaler og meget mere. Der er et beløb pr. barn og det skal selvfølgelig følge barnet nu bliver beløbet mindre, hvis forældrene vælger en privatskole og forældrene får en egenbetaling. Der er ikke tale om at noget fællesskab dækker noget, de får bare mindre udgifter. Fælles bedste, ja hvad er det ? larm og ballade i klassen. Man stemmer med fødderne og betaler en gang til. Problemet er nok størst i København og dem om det, vi er forlængst flyttet. Det er måske også imod fællesskabets ønsker ?