Læserbrev

Sandøes fejl om dyrevelfærden

Debat
3. januar 2012

Den 21. december udtaler Peter Sandøe, professor ved Biovidenskabeligt Fakultet, KU og formand for Det Dyreetiske Råd til Information at »debatten om dyrevelfærd i landbruget bliver afsporet med påstande om, at dyrene har det dårligere end nogensinde«.

Desværre benytter Peter Sandøe usandheder og økonomiske argumenter i sit forsvar for landbrugets behandling af dyrene:

»Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere«, skriver Sandøe. Men med mindre han i al hemmelighed har forhandlet sig til bedre forhold for de europæiske æglæggende høner, har de fra 1. januar 2012 en siddepind og et par kvadratcentimeter mere plads i burene.

»I dag går søerne løse, mens de er drægtige«, påstår han, men sandheden er, at drægtige søer fra 1. januar 2013 skal være løsgående men at det også efter denne dato vil være tilladt at fiksere søerne når de har smågrise, og når de skal løbes. Da søerne farer 2 gange og løbes 3 gange i løbet af årets 365 dage, er friheden til at overse.

Ydermere påstår han at »grisene nu har fået fast gulv og halm i staldene«. Sandheden er, at 90 procent af grisene ingen halm har. Tallet kommer helt op på 98 procent, hvis vi sidestiller de sporadiske tildelinger på op til 5 gram halm med ingen halm.

Tydelige konsekvenser

Der sker forandringer for dyrene, men ikke forbedringer. Produktionen intensiveres og det samlede billede for dyrene er grumt. Konsekvenserne af de valgte produktionsmetoder taler deres tydelige sprog: 25 procent af søerne findes døde eller aflives.

Hver dag året rundt dør 25.000 pattegrise. Landbrugets forbrug af antibiotika har fremprovokeret resistente bakterier til fare for mennesker, og trods forbud siden 2003 mod rutinemæssig afklipning af grises haler, amputeres haler på 99,2 procent af grisene.

Sandøe mener angiveligt ikke, at det er nyttigt eller fornuftigt at stille velfærdskrav til landbrugets produktionsformer, for så flytter produktionen blot ’til skade både for dyrene og den danske økonomi’. Hvordan er Peter Sandøe kommet til den konklusion? Hvordan kan ’den danske økonomi’ tages til indtægt for uetisk behandling af landbrugets dyr?

Jeg mener, at Peter Sandøe undergraver andres forsøg på at højne velfærden for landbrugets dyr og inviterer ham til at komme ind i kampen for etisk behandling af dyrene i landbruget eller overveje sin post som formand for Det dyreetiske Råd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Naturligvis er der en klar pointe i, hvorvidt Peter Sandøe, professor ved Biovidenskabeligt Fakultet, KU og formand for Det Dyreetiske Råd har fået blandet kasketterne for meget sammen.

Er det dyrevelfærd eller nationaløkonomi, subsidiært landbrugets økonomi, som han brænder for? Men måske ér der noget om, at hans synspunkter har vanskeligt ved at nå frem uden for uoverstigelige spaltninger i sammenhængen? Altså etik eller politik? For der ér unægteligt forskel i perspektiverne for en samfundsfilosofisk betragtning. Og altså overhovedet ingen bunden forbindelse imellem etik og økonomi. Snarere ofte tværtimod...

Med venlig hilsen

Mona Blenstrup

Jeg ser nu ingen økonomiske fordele ved den måde man netop ikke udøver dyrevelfærd i Danmark.

Affladsprodudktionen i form af for mange for tidligt døde dyr, dyr der lider under klovsygdomme, dyr der får skåret halerne af næsten ved fødslen for ikke at blive skadet af de andre dyr som keder sig mens de venter på at blive slagtet. Fjerkræ uden fjer også af bar frustration over ikek at kunne leve naturligt eller blot noget i den retning.

Alt sammen ikke dyrevelfærd og noget endda helt forbudt men dog "normalt".

Og økonomien er lige så syg som dyrene, der æder tonsvis af antibiotika, fordi de lever som de gør.

Han er en skændsel for dyreetikken og dens rådne råd.

"Den måde, vi producerer svin på i Danmark, er ren dyremishandling!"
Så klart udtalte professor Peter Sandøe sig på et offentligt møde i Store Heddinge Præstegård først i november sidste år. Sandøe var aftenens foredragsholder med emnet "Dyreetik", som er hans speciale. Han har om nogen faglig indsigt i, hvordan dyr bør behandles.
Dog kræver det ingen professoral indsigt at sætte lighedstegn mellem moderne svineproduktion og dyremishandling. Det er en kendsgerning, som enhver bonderøv selv har erfaret.
Grunden til at forbløffes over Sandøes udtalelse er derimod hans position som formand for Dyreetisk Råd.
På opfordring fra salen gentog Sandøe, at "dansk svineproduktion er ren dyremishandling, ingen tvivl om det", men da han blev spurgt, hvorfor Dyreetisk Råd aldrig har meldt ud med denne klare vurdering, svarede professoren, at det opfattede han ikke som sin opgave.
"Dyreetisk Råd er ikke sat i verden for at jage tvivlsomme husdyrproduktioner ud af landet", forklarede han og fortsatte: "Vi fremsætter ikke anbefalinger, som rækker ud over det økonomisk rentable for erhvervet. Det ligger i retningslinjerne, at rådets anbefalinger skal være realistiske."
Jeg har forsøgt at finde belæg for professorens påstand, men uden held. Dyreetisk Råd er nedsat ifølge § 25 i dyreværnsloven, og den paragraf siger det modsatte af Sandøes påstand. Rådets udtalelser skal ene og alene have karakter af "etisk vurdering".
Ifølge det kortfattede kommissorium har Dyreetisk Råd til opgave at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan enten på eget initiativ eller på justitsministerens begæring afgive etiske udtalelser om dyreværn, og rådet udtaler sig typisk om overordnede emner.
Ikke med et ord kræves det, at rådets udtalelser skal afbalanceres med svinebranchens eller andres opfattelse af, hvad der er økonomi til.
Ingen kan være tjent med, at Dyreetisk Råd undlader at give et retvisende billede af de dyreetiske forhold. Hverken lovgivere, offentlighed eller producenter. Er der forskningsmæssig belæg for at sige, at moderne svineproduktion i Danmark er den rene dyremishandling, så skal det da frem. Ikke mindst af hensyn til dyrene.
For professor Sandøes vedkommende er det et åbent spørgsmål, hvorfor han frivilligt spiller nyttig idiot for nærige svinefolk. Er han forskningsmæssigt afhængig af økonomisk velvilje fra Axelborg, eller er han bare et flinkt menneske, der ikke vil fornærme nogen?
Uanset Sandøes sande motiver bør nogen indskærpe overfor denne professor, hvad formålet er med Dyreetisk Råd. Eller også er tiden inde til at sende ham på pension.

Niels Møller Jensen

Peter Sandøe er inkompetent som formand for Dyreetisk Råd.

Mona Blenstrup

Tak Kjeld Hansen lige mine ord.

Jeg kan simpelthen ikke fatte at manden er formand for dyreetisk Råd, når han gør det stik modsattte af dette råds grundlag.

Og der er som sagt slet ikke økonomi i at udsætte dyrene for dettte giganstiske omsorgssvigt.

Peter Sandøe er er meget flink mand. For flink til posten som formand for Dyreetisk råd. Formanden skal kun have øje for dyrevelfærd og IKKE for industribøndernes pengepunge. Det skal de nok selv gøre opmærksom på. Det er så op til vore politikere at trække linien mellem dyremishandling og økonomi

Mona Blenstrup

Ja han har øje for andet end dyrevelfærden.

Blandt andet for de mennesker som anvender dyr til deres sexliv. De skal beskyttes frem for dyrene.

Michael Kongstad Nielsen

I forbindelse med regeringsskiftet har der været talt
om embedsmænds loyalitet, om departementschefers uafhængighed og om de særlige rådgivere, der til forskel fra embedsværket følger regeringen ind og ud af ministerierne.

Måske bør den nye regering se på, om alle de råd og nævn, som den tidligere regering fik sat sine folk ind i, skulle have en hovedudskiftning i medlemsskaren.

Thorsten Lind

Den statsautoriserde dyremishandling
i industrilandbruget,
er noget nær et tabu i Danmark. Th

Jeg har flere gange oplevet Peter Sandøe´s holdninger i drøftelser om dyreetik. - Herunder også i sommeren 2011, under en høring på Christiansborg, om forslag for forbud mod sex med dyr, hvor han, trods både gode danske dyrlægers og udenlandske eksperters udsagn, tog menneskenes / minoriteternes "parti", og ikke dyrenes. Det, til trods for, at mennesker med sådanne tilbøjeligheder kan hjælpes. Det kan dyr der skades ved menneskelige overgreb derimod ikke, da de ikke kan fortælle om skaderne.
Jeg har efterfølgende haft personlig kontakt til Peter Sandøe herom, men han er uimodtagelig for argumenter.
At han tilsyneladende har misforstået de mikroskopiske forbedringer for burhønsene, og at han tager landbrugets "parti" i forbindelse med svineproduktionen, er derfor ikke overraskende.
Jeg er derfor helt enig i Bente Tolley´s, og nogle af kommentatorernes syn på Peter Sandøe. Han bør trække sig som formand for Det Dyreetiske Råd. - Det hedder det DYREetiske Råd, fordi det er dyrene, det handler om. Det er på tide at få en formand for dette Råd, som vil leve op til formålet!

Mona Blenstrup

Lizzy@

Han foregøgler os ikke at der sker en forbedring af burhønsenes forhold.
Han påstår i direkte strid med sandhenden, at burhøns ikke eksisterer i Danmark efter 1. januar 2012.

Et højst aparte standpunkt af formanden for dyreetisk råd , som her viser, at han er helt ude af trit med virkeligheden.

Til Mona Blenstrup
Vi kan ikke være mere enige.

Signe Andersen

Ja, Peter Sandøe burde ikke sidde på den post - og at der endnu ikke har været en artikel om ham i ekstra bladet, forstår jeg ikke....

Vh. Signe Andersen
http://www.danske-dyreinternater.dk/dyrevelfaerd