Vi skal ikke stemme om alt

Så USA har ikke demokrati eller hyr?

Den 6. november skal vælgerne i USA vælge ny præsident, men samtidig skal de også stemme om forskellige andre forslag ved - folke-afstemninger...

Ifølge E. Boel har Schweiz så ej heller demokrati - også her er der folke-afstemninger en masse...

Og den danske grundlov er helt klar:
Ifølge Grundlovens § 20 skal der afholdes folke-afstemning hvis der afgives suverænitet 'i nærmere bestemt omfang' såfremt 5/6 af folketingets medlemmer (dvs. 150/179) ikke stemmer for lovforslaget. Dertil kommer at en tredjedel af tingets medlemmer, dvs. 60 medlemmer kan, ved deres underskrifter, begære et lovforslag til folke-afstemning.

Den europæiske pagt der nu tales om handler jo netop om at afgive suverænitet over sin økonomiske politik, ikke-folkevalgte EU-kommisærer skal bestemmé, eller retlede - hint hit - om hvilken økonomisk politik der skal føres i Danmark. Og dertil kommer, at denne pagt skal skrives ind i forfatningen, dvs. i den danske grundlov. Og det kan den altså ikke medmindre grundloven bliver lavet om.

Og der er så også dette at denne økonomiske pagt som Merkel og Sarkozy, eller rettere traktat som det ji er nu, er så glade for, lægger låg over hvor meget hver enkelt kommu, øh, undskyld land, må bruge på f.eks. sygehuse, dagpenge mm. og hvor meget hvert enkelt land må opkræve i skat. Det er intet under at denne tanke er udtænkt af en centralistisk stat, Frankrig og af en person fra DDR, som vist tidligere hed Preussen...som vist også var en centralistisk stat?

Pointen er ikke at sige at franskmænd eller tyskere er onde og dumme, men at sige at dette forslag er lige så tosset og uigennemtænkt som republikanernes forslag i USA er om at der hvert år skal være balance på statens budget - alene af den grund at staten bliver nødt til at låne til dens udgifter....mod forventede indtægter...

Er ikke det mindste overrasket over, at en professionel EU-tilhænger er imod folkeafstemninger. Men det gør nok ikke EU nogen tjenester.

Folkestemningen er bestemt ikke det klogeste der findes, og da slet ikke med det skrald der sendes ud via, først og fremmest, tv.

Hvorfor skulle 'folket' dog også have lov til at træffe beslutning om sin egen skæbne?

Det er kommissærer og eksperter jo langt bedre kvalificeret til !

Erik Boel har fuldstændig ret. Hvis den danske grundlov kræver folkeafstemning, så skal den selvfølgelig holdes. Og ellers skal den selvfølgelig ikke holdes.

Den foreslåede stabilitetspagt er næppe mere indgribende i danskernes hverdag eller udtryk for en mere vidtrækkende og principielt beslutning end alt muligt andet, som Folketinget træffer beslutning om. Og derfor skal der selvfølgelig ikke holdes en folkeafstemning, bare fordi det handler om noget med EU.

Og til Karsten Aaen:

Mener du virkelig, at det er en god ide at kopiere den amerikanske og schweiziske tradition med folkeafstemninger om en masse enkeltsager?

Husk på at man i Schweiz bla. har stemt sig til et forbud imod minareter på moskeer. Det kan jeg ærlig talt ikke lige se er det fornemste udtryk for demokrati.

I Danmark skulle vi i så fald nok f.eks. have en folkeafstemning om betalingsringen omkring København, og mon ikke vi så med stor sikkerhed kan vinke farvel til dette projekt, som Enhedslisten jo ønsker?

Så ærlig talt tror jeg, at den danske venstrefløj skal passe lidt på med, hvad den ønsker sig på dette område. For der er vist ikke ret mange andre områder end lige netop EU, hvor "vox populi" er på linie med den politik, som venstrefløjen ønsker at føre.

det parlamentariske Demokratie er et meget elitær fortagen som befolkingen heller ikke bliver spurgt om er noget de syns er godt eller dårlgt. Lige nu må man stemme på det minst værste tænkelig eller at stemme blank hver 4 år for at et lille smule indfydelse. Folkeafstemninger gøre det faktum ikke bedre, tvært imod lang hend af vejen er disse bare en bekræfttelse af elitens magt, fordi selv om der bliver stemmt Nej - får politikerne dog der vilje med aftaler som man ikke kan stemme om inden for EU. Astemninger om EU lige nu handler om at kæste grus i maskineriet og ikke andet. Direkte demokrati hander ikke om flere folkeafstemninger, men om at komme af med folketinger, og at skabe et samfund hvor folk i deres hverdag har indfydelse og på en måde som de selv har fundet på. Lige nu hander det om at vælge den mindst dårlige politikere, og fremtiden handler det om være med til at skabe de bedst mulige forhold for hinanden .

"Vi danskere er europamestre i EU-afstemninger. Og vist har de betydet, at vi ikke er gået længere i samarbejdet end, at befolkningen kan være med. Og de har vel også bidraget til, at danskerne er den befolkning i Europa, der er mest vidende om EU."

Jamen, det er jo fremragende. Lad os få nogle flere folkeafstemninger, så det pauvre vidensniveau i Danmark kan løftes. EU burde iøvrigt bekymre sig stærkt om vidensniveauet i de øvrige lande - og anbefale flere folkeafstemninger, når nu Boel kan bekræfte at de øger bevidstheden om EU.

"Men glem ikke, at vore politikere er valgt til at tage beslutninger på vælgernes vegne, også de vanskelige og ubehagelige. Det er kernen i det repræsentative demokrati. Er vælgerne utilfredse med de beslutninger, politikerne tager, så kan de vælge nogle andre ved næste valg."

Javel! Og vi kan da nok være temmeligt sikre på at mulighederne for at udvikle det danske folkestyre i en deltagerdemokratisk retning er yderst begrænsede, når det deliberative demokrati i EU-kredse - og således også af Boel - iagttages som demokratiformén. Tak for info!

Det siger da sig selv, hvorfor den danske befolkning ikke skal høres direkte: den er ikke moden ...

Undskyld til den danske befolkning, der skulle naturligvis have stået at den ikke var ansvarlig nok ...

Nej, selvfølgelig skal man ikke stemme om alt - det er så dum en konstatering, som noget kan være iht den drejning EU- samarbejdet vil tage med stabilitetspagten. Det er jo en direkte deponering af de finanspolitiske styringsredskaber i Bruxelles. Denne deponering er ikke nødvendig, selvom man rent poltisk mener, det er nødvendigt at føre en kontraktiv finanspoltik fremfor en ekspansiv, det beslutter man da bare at gøre rent nationalt. Så den deponering og fremtidige afskrivning af politisk manøvreringsrum er alt ikke bare - der spørger man befolkning, hvis Dk altså ikke bare skal ses som forretningen Dk, hvor borgerne er blever kunder i biksen.

"Næsten enhver EU-folkeafstemning har i realiteten handlet om noget helt andet, end det sagen formelt handlede om...", påstår Erik Boel og henviser til afstemningen i Danmark i 2000 om euroen.

Ved denne folkeafstemning flyttede en vismandsrapport cirka 8 procent af vælgerne fra ja til nej. Andre vælgere besluttede sig med udgangspunkt i den svenske Calmfors-rapport eller internationale topøkonomer og nobelpristagere såsom Robert Mundell, Milton Friedman og Paul Krugman (disse og mange flere blev oversat til dansk i medierne i valgkampen).

Jo, der var også irrelevante argumenter fremme i euro-valgkampen. Fx at "Euroen kommer fra EU. EU er et godt projekt. EU er et fredens projekt. Vi skal samarbejde. Derfor er euroen god." Til sådanne melodier har de fleste forhåbentlig tænkt som jeg på Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus: "En sten kan ikke flyve. Morlil kan ikke flyve. Ergo er morlil en sten." Så vidt jeg husker, kan Erik Boel ikke selv sige sig fri af flokken, som snakkede i øst og vest, når det burde handle om euroen.

Som økonom stemte jeg nej, fordi en fælles mønt uden fælles finanspolitik og uden konjunkturfølsomhed aldrig tidligere er lykkes. Argumentationen var berettiget, og i dag ved vi, at euroen er døende i den form, vi stemte om i 2000.

Konklusion: Erik Boels påstand om, at folkeafstemninger kommer til at handle om andre ting end sagens egentlige indhold, bør besvares med ordsproget: "Tyv tror, at hver mand stjæler."

Faren ved det repræsentative demokrati er, når det udvikler sig til et kvasi-totalitært magtsystem, hvor folkets mening (vælgerne) ikke længere har legitimitet i forhold til de politiske beslutninger/holdninger, og bliver italesat som uvidende og emotionelle (proletariat).

Dét er politiker- og embedsvælde når det er værst.

Det er stadig en demokratisk undergravelse, at vi ikke skulle stemme om ophævelse af den danske grænse (Schengen-samarbejdet). Nu følger Europagten trop.

Jeg er EU-tilhænger, men projektet kræver folkets direkte opbakning.

Erik Boel springer behændigt over den kendsgerning, at Danmarks Riges Grundlov af 1849 er borgernes værn mod de folkevalgte politikere med nogle indbyggede paragraffer om, hvad politikerne må og ikke må i repræsentativt flertal på Christiansborg, for det at have regeringsmagten er trods alt ikke en blanco-check til at foretage sig alt muligt hen over hovedet på vælgerbefolkningen.

Ja, politikerne er valgt til at træffe beslutninger på vegne af vælgerne, men i sandhed inden for rammerne af Danmarks Riges Grundlov af 1849, og den fortæller klart og tydeligt, at ingen folketingspolitikere kan afgive national suverænitet til en overstatslig myndighed, hvis ikke der foreligger et klart mandat fra befolkningen gennem diverse folkeafstemninger.

Hvis man skal følge logikken i Erik Boels filosofi om, at politikerne bare skal kunne beslutte hvad som helst vedrørende for eksempel forholdet til EU, ja, så vil de folkevalgte kunne forbyde enhver kritik af det af dem selvbestaltede indførte multikulturelle samfund, retspolitikken, indvandrer- og flygtningepolitikken, islam som lovreligion og alt muligt andet, for seks ud af Folketingets nuværende otte partier går blindt ind for Europas Forenede Stater med al sin implementering af udemokratiske direktiver som i det tidligere kommunistiske Sovjetunionen.

Franskmændene og hollænderne stemte nej til EU-forfatningen i 2005, ikke på grund af en populistisk folkestemning, men fordi et flertal i befolkningerne vitterligt er imod tilblivelsen af en føderal stat. Ikke desto mindre gennemførte man alligevel forfatningen ved at omdøbe den til Lissabon-traktaten, idet man ikke finder bare èn ting i den skrottede EU-forfatning, der ikke kan gennemføres med Lissabon-traktaten i hånden.

Ja, demokratiet fortjener bedre, Erik Boel, men ikke at du og andre fanatiske EU-tilhængere bare stjæler vores opbyggede demokrati og selvstændige land gennem 1000 år ved at misbruge det repræsentative demokrati og nægte befolkningen retmæssige folkeafstemninger. Hvorefter man går ud og stempler alle mulige anderledes tænkende mennesker som idioter og populister, hvis de ikke forstår storheden i fantasiprojektet med Europas Forenede Stater, der mere end noget andet har knust det europæiske kontinents stabilitet og homogenitet gennem de sidste 20 år.

Demokratiet fortjener at blive ledet af ægte demokrater.

Manden har jo i bund og grund ret, dårlig til at formulere sig, men han har jo ret i, at vi for fanden ikke skal rende og stemme hver gang der skal tages en beslutning om noget!

Come on kære medborgere, demokrati er jo ikke lig med, at vi skal rende og stemme på alverdens svære beslutninger hele tiden..

Men når vi stemmer på et parti, til et folketingsvalg, skal vi jo også NØJE overveje hvem vi rent faktisk er enige med, og udnytte vores stemmeret (synes tit det er sofa-vælgere der råber op om alverdens)!

Jeg er personligt IKKE interesseret i at skulle rende og stemme i tide og utide, fordi jeg lige pludseligt er skuffet over, at dem jeg stemte på ved folketingsvalget ikke gør som de lovede - så må jeg for fanden stemme på andre en anden gang!!

Karsten Aaen skriver:

"Og den danske grundlov er helt klar:

Ifølge Grundlovens § 20 skal der afholdes folke-afstemning hvis der afgives suverænitet ‘i nærmere bestemt omfang’ såfremt 5/6 af folketingets medlemmer (dvs. 150/179) ikke stemmer for lovforslaget. Dertil kommer at en tredjedel af tingets medlemmer, dvs. 60 medlemmer kan, ved deres underskrifter, begære et lovforslag til folke-afstemning."

Mange af Grundlovens krav er så almene, at de nødvendigvis kræver en betydelig grad af fortolkning, når de skal anvendes konkret. Og en sådan fortolkning kræver nødvendigvis at der udøves et vist og ofte betydeligt skøn.

Hvem skal så udøve dette skøn - Folketinget eller domstolene?

Når det gælder suverænitetsafgivelse efter Grundlovens § 20, så har Højesteret udtalt, at grænserne her i alt overvejende grad må bero på et politisk skøn.

Det vil sige at et folketingsflertal kan beslutte om der ved en given lov er afgivet suverænitet, eller i givet fald om suverænitetsafgivelsen er sket i nærmere bestemt omfang eller om loven bryder denne forudsætning, hvorfor vedtagelse kræver en grundlovsændring.

Bestemmelsen i Grundlovens § 42, hvorefter en tredjedel af tingets medlemmer kan kræve et lovforslag sendt til folkeafstemning, har aldrig været anvendt når det gælder afgivelse af suverænitet efter Grundlovens § 20. Desuden er der begrænsninger i hvad der kan holdes folkeafstemning om, blandt andet "love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser".

Derfor er der efter min opfattelse behov for en styrkelse af folkeafstemningsinstitutionen med et såkaldt borgerinitiativ, der giver et større antal vælgere, måske 5%, ret til at stille selvstændige lovforslag og kræve lovforslag sendt til folkeafstemning.

Hovedprincippet bør stadig være det repræsentative demokrati for at sikre en nødvendig stabilitet. Jeg er således ikke tilhænger af direkte demokrati.

Gada Omar,
dit tarvelige sprog sat til side, så handler det jo ikke om, at du - og andre - skal stemme i tide og utide, men om, at der ved store beslutninger, der bl.a. udfordrer Danmarks suverænitet på forskellige niveauer, skal være et direkte folketigt mandat hos politikerne.

Du siger man NØJE skal overveje hvem man stemmer på. Helt enig, men der er mange bevæggrunde for at stemme - fx en socialistisk EU-tilhænger ville aldrig kunne stemme på Danmarks mest Europa-venlige parti: Radikale Venstre osv., osv.

Ole Hartling,
fuldstændig enig med dig i, at danskerne skal stå demokratisk strærke i deres eget land. Folketinget må ikke blive De Vises Råd, hvor man bare bukker og nejer. Den udvikling er desværre allerede i gang.

Et borgerinitiativ er en fremragende idé som man har mange andre steder med stærke demokratiske traditioner. Men må desværre meddele dig, at dette 'sværd' man nu udstyrer befolkningen med i den grad er direkte demokrati.

Karen Von Sydrow,
Jeg skrev fanden, vi er voksne mennesker, det kan du godt tåle..

Ja, vi er ikke komplet uenige, jeg mener bare ikke at vi skal stemme om alt muligt, som politikerne lige pludseligt ikke kan tage stilling til. Det er jo netop også det, artiklen påpeger - hvorvidt vi skal stemme om store beslutninger som udfordrer vores suverænitet, det kan vi jo godt stemme. Det er ikke sort/hvidt, mellemtingen er jo netop, at vi stemmer om de store beslutninger, hvor befolkningen skal høres. Og tager den lidt med ro, og lader politikerne udføre deres arbejde, når det kan tåles. Ellers kan vi jo alle ende med at være politikere på deltid!

Noget som oftest glemmes i diskussionen om folkeafstemninger er deres mest afgørende svaghed, nemlig at man ved at lægge en beslutning ud til afgørelse af et tilfældigt flertal skiller magten fra dens forudsætning, nemlig ansvaret.

Det har vist sig mest tydeligt, når en folkeafstemning er gået det valgte flertal imod og de som faktisk har ansvaret er blevet nødt til at "fortolke" resultatet, hvilket kun har medført øget mistillid til de folkevalgte, som ikke er til fordel for demokratiet.

I disse situationer viser det sig, at når folkeafstemningen reducerer komplicerede og vanskelige spørgsmål til JA eller NEJ i længden er dybt skadelig for det som det repræsentative demokrati bør insistere på, nemlig at løsning af de fleste politiske problemer kræver videnden og indsigt som man ikke kan kræve af gennemsnitsborgeren, og at det er derfor vi vælger mennesker til at bruge tid og energi til at sætte sig ind i sagerne og træffe beslutning om dem.

Den ansvarsfrihed som visse politikere har svælget i ved visse lejligheder " vi kræver respekt for vores nej" har kun medført en yderligere fordummelse af vælgerne og forfladigelse af den politiske debat. Der ER mange ting i denne verden man ikke kan stemme sig til eller fra, vores afhængighed af udlandet f.eks., og hvis man bilder nogen noget andet ind svigter man både folket og demokratiet.

Et andet karakteristisk træk ved folkeafstemninger er, at de flest der stemmer NEJ, i virkeligheden mener ØV. Folkeafstemningerne bliver dermed en slags ventil for almindelig utilfredshed med "magthaverne", der som sagt helt ignorerer magtens tvilling, nemlig ansvaret, som jo altid er de valgtes.

Folkeafstemninger er en byld på vores politiske system der bør afskaffes og afløses af en langt større tolerance overfor afvigende meninger indenfor partierne. Hvem repræsenterer f.eks. de borgerlige EU-skeptikere som hverken er nationalister eller fremmedhadere; ingen, selvom Liberal Alliance gør et halvhjertet forsøg.

Karen Von Sydrow,

Direkte demokrati som det fandtes i oldtidens græske bystater eksisterer ingen steder i den moderne verdens parlamenter.

Det som eksisterer alle steder er en kombination af repræsentativt demokrati og direkte demokrati i form af adgang til bindende folkeafstemninger. Deri ligger også en mindretalsbeskyttelse.

Aktuelt kommer forslaget om en styrkelse af det direkte demokrati, i form af borgerinitiativ, fra EU, som alle er enige om kæmper med et demokratisk underskud. Borgerinitiativet kan således medvirke til at gøre EU mere demokratisk, afhængig af hvordan reglerne udformes.

Jeg ser ingen problemer i at styrke det direkte demokrati i form af udvidet adgang til folkeafstemninger, for vælgerne er nu engang folkestyrets suveræne magthavere.

Man kan også stille spørgsmålstegn ved hvor repræsentativt Folketinget er, både hvad angår andelen af kvinder og akademikere, der er hhv. stærkt under- og overrepræsenterede. Derfor kan der være behov for at befolkningen på en mere direkte måde kan gøre deres indflydelse gældende i lovgivningsarbejdet, især når det drejer sig om afgørende spørgsmål, så som afgivelse af national suverænitet til et lidet demokratisk foretagende som EU.

Glenn Lynge Andersen skriver:

"Noget som oftest glemmes i diskussionen om folkeafstemninger er deres mest afgørende svaghed, nemlig at man ved at lægge en beslutning ud til afgørelse af et tilfældigt flertal skiller magten fra dens forudsætning, nemlig ansvaret."

Det er jo det samme 'tilfældige flertal' der har givet Grundloven lovkraft og legitimitet ved en folkeafstemning og valgt de politiske repræsentanter til at varetage deres politiske interesser i en begrænset periode.

Magtens forudsætning er, at et flertal af befolkningen ønsker demokrati. Magt udøves selvfølgelig altid under ansvar. I det politiske system under ansvar for vælgerne, der har magt til at skille sig af med en regering som den er utilfreds med. Magten er udover at være tredelt således altid 'til låns' og udøves under ansvar for vælgerne.

Glenn Lynge Andersen skriver:

"Noget som oftest glemmes i diskussionen om folkeafstemninger er deres mest afgørende svaghed, nemlig at man ved at lægge en beslutning ud til afgørelse af et tilfældigt flertal skiller magten fra dens forudsætning, nemlig ansvaret."

Det er jo det samme 'tilfældige flertal' der har givet Grundloven lovkraft og legitimitet ved en folkeafstemning og valgt de politiske repræsentanter til at varetage deres politiske interesser i en begrænset periode.

Magtens forudsætning er, at et flertal af befolkningen ønsker demokrati. Magt udøves selvfølgelig altid under ansvar. I det politiske system under ansvar for vælgerne, der har magt til at skille sig af med en regering som den er utilfreds med. Magten er udover at være tredelt således altid 'til låns' og udøves under ansvar for vælgerne.

Min henvisning til Schweiz og USA handler blot om at påpege, at E. Boel altså ikke mener, at de her to lande er demokratiske, når de lægger mange spørgsmål ud til (lokale) folkeafstemninger....

Jeg har ikke som sådan taget stilling til, om det er godt eller dårligt; dog vil jeg mene, at f.eks. spørgsmålet om abort eller ej aldrig burde have været for den amerikanske Højesteret (for nu at vinkle den på den måde i denne min anden kommentar). Og det burde det ikke, fordi Højesteret i sine (konservative) kendelser i de senere år mere og mere har indsnævret rettighederne for kvinderne til at få abort. Og bl.a. ladet det være op til de enkelte delstater i USA hvordan loven skal fortolkes. Her ville det have været dejligt med en føderal (forbunds) lovgivning...

Enhver befolkning skal have en demokratisk nødbremse, som befolkningen kan bruge, når den synes, at dens folkevalgte repræsentanter ikke viser den fornødne respekt, for befolkningens ønske om en folkeafstemning, om et specifikt emne, som eksempelvis om EU-pagtens lovregler.

Derfor skulle der kunne laves underskriftindsamling om et krav om en folkeafstemning om en vedtaget lov, selv om folketingets flertal har stemt for.

Uanset Karen Von Sydrow’s beskrivelse af demokratier og mindretalsbeskyttelse: (citat)
”Direkte demokrati som det fandtes i oldtidens græske bystater eksisterer ingen steder i den moderne verdens parlamenter.
Det som eksisterer alle steder er en kombination af repræsentativt demokrati og direkte demokrati i form af adgang til bindende folkeafstemninger. Deri ligger også en mindretalsbeskyttelse,” (citat slut) så kan jeg ikke i det daglige få øje på den mindretalsbeskyttelse, eller det direkte demokrati Karen von Sydrow her omtaler.

Se nu bare på Regeringen og for den sags skyld oppositionen, ALLE siger: "Man skal jo bare kunne tælle til 90 = 90 mandater ud af 179 = 50,28 %. Ergo har de resterende 89 mandater = 49,72 % bare at rette ind efter det, de 90 mandater bestemmer. Det kan ikke være og er har intet med demokrati at gøre, uanset hvad man kalder det. Det er "Simpel flertalsdiktatur," også kaldet Demokratur.

Skulle vi i Danmark have et ægte demokratisk folkestyre, så skulle folket ikke blot kunne kræve et vedtaget lovforslag, ud til folkeafstemning ved en underskriftindsamling.

Befolkningen skulle også ved en underskriftindsamling kunne kræve en folkeafstemning

- om at en regering skal træde tilbage og en ny dannes.
- om at folketinget skal opløses og nyvalg udskrives.

Se - det ville være et demokratisk folkestyre, for her vil folket faktisk kunne få en mulighed for at bestemme over de folkevalgte, uden at det repræsentative folkestyre er fjernet.

Folket har blot her en mulighed for at fortælle de folkevalgte, at folket ikke føler sig respekteret og repræsenteret af de folkevalgte længere.

Det kunne også være, at valgloven skulle ændres, således at partier ikke kunne deltage ved folketingsvalg og at det alene er de DIREKTE personlige stemmer der afgør, hvilke kandidater, der i storkredsene bliver valgt ind i folketinget.

De 40 tillægsmandater gives så til de 40 kandidater, der efter kredsmandatfordelingen ikke har opnået et kredsmandat, men har opnået de 40 højeste forholdstal af DIREKTE personlige stemmer i forholdet til storkredsens valgberettigede antal vælgere.

Det vil samtidig fjerne en priviligeret gruppes indflydelse på folketingets medlemmer, nemlig de partipolitiske vælgerforeninger, som jo nærmest er en moderne partipolitisk adel.

I 1953 blev den royale adels forret til pladser i den lovgivende forsamling (landstinget) fjernet, nu mangler vi blot at få fjernet den moderne partipolitiske adels forret til pladser (de 40 tillægsmandaterne) i folketinget.

Men det bliver nok svært, for den partipolitiske adel sidder tungt på lovgivningen og den lovgivende forsamling - desværre.

Derfor vil der være meget lange udsigter til at vi får et demokratisk folkestyre - hvor det er folket der er repræsenteret i den lovgivende forsamling og ikke en lille sammenspist gruppe af partipolitiske adelsfamilier.

Jeg er meget enig med dig, Lars Kristensen.

Man kunne jo begynde med at overholde Grundlovens bestemmelser om Magtens 3-deling, den lovgivende (Folketinget) den udøvende (Regeringen) og den dømmende (Politi og Domstole). Ingen må have hele magten.

Den franske filosof Montesquieu, som levede fra 1689-1755 mente, at statens magt skulle kontrolleres. Ideen var, at ingen person eller gruppe (fx adel, bønder eller konge) skulle have al magten. Derfor foreslog han, at man delte magten i de ovennævnte 3 dele.

Det skulle forhindre, at en enkelt person eller gruppe væltede folkestyret og tog hele magten.

Montesquieus idé blev et forbillede for næsten alle de frie forfatninger, der blev udformet i det følgende århundrede, også den danske grundlov (Danmarks forfatning kaldes for grundloven). En forfatning indeholder en nations allermest grundlæggende regler.

Men det moderne magtmenneske, dem du kalder den partipolitiske adel, har tiltusket sig muligheden for at blande de 3 magter, så de der skulle kontrollere, var selv med i de kontrollerede.

Derfor mener jeg:

1. Den lovgivende Magt (Folketinget) og Den udøvende Magt ((Monarken) Regeringen) i den grad er sammenblandet, idet Regeringens medlemmer består hovedsagelig af Folketingsmedlemmer.

2. Den dømmende Magt ((Domstolene og Politiet) Højeste Ret) er på samme måde sammenblandet, da Højesteretsdommerne er udpeget af Den lovgivende og Den udøvende. I princippet er det Regeringen der udpeger Højesterestdommerne efter anbefaling fra en komite/udvalg under Justitsministeriet.

Hvem kan så kontrollere hvem?

En rigtig sammenblanding som helt åbenbart er Grundlovsstridig.

Jege har forelagt dette for Folketingets Præsidium, men kun en overkom at svare, og det gjorde han som følger:

Kære Jørn Christensen

Jeg er delvis enig i det du anfører, vedrørende Magtens 3-deling.

Med hensyn til, som du skriver, at dommerne er udpeget af den udøvende magt (regeringen/justitsministeren) er dette formelt set rigtigt, men i praksis er det heldigvis ikke sådan. Der er et særligt udvalg/komite, som indstiller hvem der skal udnævnes til dommer og i de 26 år jeg har været folketingsmedlem, er det aldrig sket, at nogen justitsminister ikke har fulgt indstillingen, så i praksis blander man sig ikke.

Vedrørende det, at der i Danmark er tradition for, at alle/næsten alle ministre også er folketingsmedlemmer, er jeg ganske enig i, at det ikke er en ideel konstruktion. Efter min mening burde det være sådan, at bliver man udnævnt til minister, kan man ikke også deltage i den lovgivende forsamling. Sådan er det i bl.a. Norge. Jeg har med jævne mellemrum fremført dette synspunkt, men det har ikke vundet genklang.

Jørn Holger Christensen og Lars Kristensen har skrevet nogle udmærkede holdninger omkring tredelingen af magten i et demokrati og folkestyre som vores, men for god ordens skyld må det trods alt lige understreges, at politiet ikke hører med til den dømmende magt.

Ordensmagten tilhører udelukkende den udøvende magt al den stund, at politiets hovedopgave er at efterforske og opklare alle mulige forskellige lovovertrædelser med henblik på rejsning af tiltale – enten af dem selv eller Statsadvokaten – hvorefter dommerstanden afgiver de fornødne domme i enten Byret eller Landsret eller Højesteret.

Den grundlæggende filosofi med Danmarks Riges Grundlov af 1849 er, at den skal være borgernes værn over for de til enhver tid folkevalgte politikere, så de ikke mellem to valg kan indføre lovgivninger, der strider imod grundtanken om personlige frihedsrettigheder, såsom paragrafferne om demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og ytringsfrihed etc.

Ej heller skulle et repræsentativt demokratisk flertal nogensinde kunne afgive national suverænitet til en overstatslig myndighed som blandt andet EU – uden folkeafstemning – men det er ikke desto mindre blevet en realitet med Folketingets ratificering af Lissabon-traktaten i foråret 2008, hvor samtlige partier på Christiansborg med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten, overtrådte hele grundtanken bag Grundlovens etablering som Danmarks forfatning.

Vi burde have en rigtig forfatningsdomstol.

@Ole Brockdorff, jeg kan ikke være uenig med dig og tak for korrektionerne.

Jeg lige set filmen Apocalypto (En ny begyndelse), som starter med et citat af den amerikanske kulturhistoriker Will Durant: (citat) "En stor civilisation kan ikke indtages udefra, før den har ødelagt sig selv indefra." (citat slut)

I bogen "Not with a Bang but a Wimper" (Ikke med et brag men en klynken) gør forfatteren Theodore Dalrymple, der er et pseudonym for psykiateren og forfatteren Anthony Daniels opmærksom på: (citat) "Den måde hvorpå vores civilisation er ved at degenerere indefra. Ifølge forfatteren er det den intellektuelle elite, der med hadet til sin egen civilisation har bekæmpet samtlige af fordums kulturbærende institutioner." (citat slut)

Jeg synes, disse to meget godt beskriver risikoen ved den situation, du skriver om med Lissabon-Traktaten.