Kronik

Straffen fortsætter længe efter, man har forladt fængslet

Det er noget vås, at danske fængsler resocialiserer fangerne. Efter endt straf er mange dårligere stillet, end da de blev dømt. De står i gæld til halsen, har ingen uddannelse, og arbejdet i fængslet har alene trænet dem i at glo ind i en væg i otte timer i streg
23. januar 2012

Et par dage efter jeg var blevet idømt 16 års fængsel for drab modtog jeg et girokort på 400.000 kroner. Beløbet skulle dække sagsomkostninger, og betalingsfristen var 10 dage. Regningen var uspecificeret, så jeg havde ingen mulighed for at kontrollere, hvad beløbet dækkede. Jeg kan ikke forestille mig andre erhverv, hvor det ville være nok bare at skrive beløbet uden at dokumentere, hvad udgiften dækker.

Som de fleste andre i min situation har jeg mistet alt i forbindelse med min sag. Kommunen ville ikke hjælpe med at få opmagasineret mine ting, så alt blev smidt ud. Når jeg bliver løsladt, står jeg uden nogen ejendele, og samtidigt vil jeg blive jagtet af myndighederne, fordi de vil have penge til sagsomkostningerne. Et job vil være meget svært at få. Hvilken arbejdsgiver vil vælge én med plettet straffeattest, når der er så mange om buddet?

Jeg starter ikke bare fra bunden, når jeg kommer ud, men et godt stykke under den. Min straf slutter ikke, når jeg bliver løsladt. Den fortsætter resten af livet, fordi jeg aldrig vil kunne blive gældsfri.

Hvis det er det, der er meningen med retssystemet, så meld dog det ud, i stedet for at snakke om, at man resocialiserer mennesker ved at sætte dem i fængsel. Virkeligheden er, at man parkerer mennesker i det tidsrum de afsoner, for så at straffe dem yderligere, når de kommer ud. På den måde er man næsten sikker på, at nogle igen vil vælge den kriminelle løbebane for at kunne overleve.

Uddan os til et andet liv

Et andet problem er de uddannelsesmuligheder, eller mangel på samme, der er i de danske fængsler. Mange tror fejlagtigt, at man kan uddanne sig til alt det man vil i fængslerne, men hvis man har højere ambitioner og mål end en 10. klasse, er det en kamp at få lov til at føre dem ud i livet. De fleste opgiver.

Kunne der ikke være en samfundsmæssig besparelse i at give mennesker, der er i fængsel en uddannelse, de kan bruge til noget. Hvis ikke for fangens skyld, så i det mindste for samfundets skyld. Hvis man løslader folk med dårligere vilkår, end da de kom ind, hvordan kan man så forvente, at de vil klare sig bedre, end da de var kriminelle.

Desværre mener et flertal af danskerne, at vi har det for godt i fængslerne. Det viste en rundspørge, som Megafon gennemførte i december. Men dem, der udtaler sig sådan, har næppe oplevet at sidde i en af Danmarks mange nedslidte arrester eller fængsler.

Hvis man tror, at man kan straffe sig ud af de kriminelle problemer, burde man kigge på, hvordan det er gået i USA. Her har de meget hårde straffe, herunder dødsstraf, men der er næppe nogen, der vil påstå, at de har mindre kriminalitet, end vi har.

Tilhængerne af lange straffe, herunder Peter Skaarup (DF), mener, at man ikke skal tænke på, at fangerne skal have det bedre, man skal udelukkende tænke på ofrene for kriminaliteten. Men det ene udelukker vel ikke det andet. Ofrene får det vel ikke bedre af, at de kriminelle fortsætter deres kriminalitet efter løsladelsen. Målet må vel være at stoppe kriminaliteten, og det gør man altså ikke ved at løslade mennesker under de vilkår, som eksisterer i dag.

Selvfølgelig skal der være en straf og en konsekvens, når man overtræder loven, men at straffe uden nogen form for resocialisering stopper ikke kriminaliteten.

Obligatorisk behandling

Når det gælder behandlingstilbud til fængslede stofmisbrugere, er man inde på noget af det rigtige. Men hvad med alle dem, der ikke er stofmisbrugere? Skal de ikke hjælpes på rette spor?

Selv om man ikke er stofmisbrugere, kan man sagtens have en masse andre problemer, som kan være svære at takle efter løsladelsen.

Der er ganske vist forskellige kognitive tilbud i fængslerne, men der skulle gøres en meget større indsats på dette område. Deltagelse i den slags burde være en del af selve straffen og ikke bare et tilbud, der bliver sat op på opslagstavlerne i fængslerne. Det burde være obligatorisk at tage disse kurser, hvis det bliver vurderet, at de vil kunne gavne.

Man kunne i den forbindelse også inddrage ofrene for kriminaliteten. Hvis en dømt bankrøver bliver konfronteret med den bankassistent, der har været udsat for bankrøveriet, vil det hele komme ned på et plan, som alle kan forstå. Man får sat ansigt på. Hvilket ofrene også ville få noget ud af.

Der har været forsøgsordninger på dette område, men der har ikke været brugt særlig mange ressourcer på det, og det har været frivilligt for gerningsmanden at deltage. Jeg er sikker på, at de fleste gerningsmænd vil tænke sig om en ekstra gang næste gang de overvejer kriminalitet, hvis de tidligere har mødt et offer, set vedkomne i øjnene og hørt, hvor meget ugerningen har påvirket vedkommendes liv.

Glor ind i væggen

Når man har fået sin dom er der arbejds- eller uddannelsespligt. I teorien lyder det fornuftigt, for som det står skrevet i straffuldbyrdelsesloven, skal det forberede fangen på livet, når han bliver løsladt.

Men som så meget andet i kriminalforsorgen, virker det ganske anderledes, når det skal føres ud i livet. De færreste fængsler har arbejde at tilbyde, men dette forhindrer ikke, at man skal møde op.

Derfor aftjener man ofte sin arbejdspligt ved at sidde og kigge ind i væggen i otte timer, før man kan returnere til sin celle.

Undervisningen, som også ser så godt ud på papiret, er ofte aflyst, så også her sidder man det meste af tiden bare og kigger. Jeg ved ikke hvilken arbejdsplads, der efterlyser evnen til stirre ind i en væg, men hvis nogen skulle være bekendt med sådan en, er der flere tusinde fanger, der opfylder kravet.

Sidste skrig: Tekst-tv

Af en eller anden grund er der meget paranoia omkring computere i fængsler — også selv om netop dette medie er et af de nemmeste at holde øje med. I dag skal fangen sende breve i stedet for som andre at kunne skrive en e-mail. Brevene bliver ikke læst, medmindre der er mistanke om kriminalitet. Så der er altså ingen grund til, at kommunikationen ikke kan foregå på det digitale medie. Det ville endda gøre processen nemmere for fængselspersonalet.

Restriktionerne gælder også for internettet, til trods for at intet medie er nemmere at holde øje med. Bare spørg PET, som gør en del i den slags overvågning. Der sættes digitale spor efter alt, hvad vi laver på nettet. Så hvorfor ikke bruge den viden i fængslerne og lade fangerne få adgang til nettet, så de kan følge med udviklingen. Det er først for nyligt, at der er kommet tekst-tv på de fjernsyn, som fangerne kan leje i fængslerne. Så udviklingen halter mange årtier bagefter resten af samfundet.

Nogen vil sige, at alle disse ting vil koste penge. Men det er intet i sammenligning med, hvad det allerede koster alene at have alle disse mennesker siddende i fængsel — i 2009 løb regningen op i 2,9 milliarder kroner, oven i kommer udgifterne til domstolene, politiet og de samfundsmæssige omkostninger, når fangen lukkes ud igen.

Kunne alle disse penge ikke bruges mere fornuftigt? Ét er sikkert: Udgifter falder ikke med de løsninger, der er på bordet i dag. Tværtimod stiger de år for år, selv om der er indført sparerunder alle steder. Man fokuserer på, hvad man kan sparre på nu og her, og kigger ikke bare lidt ud i fremtiden. Det kan godt være, at man kan hente lidt ved — som det er gjort — at rationere, hvor meget toiletpapir hver enkelt fange må bruge, men det er altså småpenge, når man ser på det samlede budget. Af de 2,9 milliarder kroner, der blev brugt alene i Kriminalforsorgen i 2009, blev de fleste brugt til personalelønninger og sikkerhedsforanstaltninger som kameraovervågning — det til trods for, at der næsten aldrig forekommer flugtforsøg fra lukkede fængsler.

Jeg har ikke haft mulighed for at finde ud af, hvad der blev brugt på resocialisering, men der er ingen tvivl om, at beløbet er lavt.

Erkend tingenes tilstand

En løsning på mange af de nævnte problemer kunne være tværfagligt samarbejde, i stedet for som nu, hvor forskellige personalegrupper nærmest bekæmper hinanden. Fra fangen får sin dom kunne man lægge en realistisk handleplan, som gik fra dag ét til et stykke efter løsladelsen. Dette står der allerede i lovgivningen, at der skal ske, men det sker bare ikke i den virkelige verden, og de handleplaner, som bliver lavet nu, bliver ikke læst eller brugt af nogen.

Man burde inddrage Skat, uddannelsessteder, Socialforsorgen, familie og andre, der er relevante for processen. På den måde kunne man lægge et forløb både under afsoning, men også efter løsladelsen. Så ville det ikke kun handle om at straffe, men også om at resocialisere.

Mange af disse tiltag bliver imidlertid bremset af mennesker, der mener, at man skal kunne mærke, at man sidder i fængsel. Jeg skal hilse at sige, at det kan man sagtens.

Men fængselsstraffen burde vel alene indebære frihedsberøvelse. Der står intet i straffuldbyrdelsesloven om, at man også skal straffes med alle de andre ting, jeg nævner ovenfor. Hvis det er meningen, burde man lave straffuldbyrdelsesloven om, så den viser den staf, man i virkeligheden får. Man burde spille med åbne kort om, hvordan afsoningen foregår, i stedet for at bruge en masse fine ord, som intet har med virkeligheden at gøre.

 

Jack Jönsson er indsat i Søby Søgård

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Susie Daugaard

Du har slået et andet menneske ihjel, og kræver samtidig rettigheder fra samfundet? Hvorfor søren skulle du ikke betale for den sag der har kørt mod dig? Havde det været mere retfærdigt, hvis vi skatteydere skulle, betale fordi DU har brudt loven? Hvorfor skulle staten sidde tilbage med en kæmperegning, fordi man vælger at prøve at dømme dig, for den forbrydelse du har begået? Betalte du i øvrigt for dit offer begravelse, eller måtte de pårørende stå tilbage med den regning?Skulle de i øvrigt også have været med til at betale dine sagsomkostninger, ud over at være blevet frarøvet et barn, bror/søster, far/mor osv? Måske skulle du have koncentreret dig lidt mere om andet end dine egne rettigheder, inden du begik din forbrydelse, så havde du måske ikke siddet i fængsel. Men det gør du, og du må tage konsekvensen af dine valg, og du må betale din regning. Hvad du i øvrigt vælger at gøre med dine ejendele mens du sidder inde, må også være dit eget ansvar. Jeg og andre skatteydere har intet ansvar i denne sag, desværre kan du takke dig selv for din situation.

Susie

Christina Petterson

@Susie
Tal venligst for dig selv. Som skatteyder synes jeg bestemt jeg har et ansvar i denne sag, da det handler om den manglende sammenhæng mellem hvad staten HÆVDER formålet med fængselstraffen er (nemlig resocialisering) og så hvad der reelt sker i forløbet, nemlig en social og økonomisk udgrænsning af fanger fra samfundet. Og hvis meningen med fængslet er resocialisering, hvilket synes at være statens grundpræmis, så er det for mig at se, en samfundsopgave. Jeg kan slet ikke se hvordan artiklens forfatter forsøger at løbe fra sin regning eller undgå konsekvenserne af sine handlinger. Snarere end at anfægte forvaringen som sådan, synes jeg at han peger på nogle fundamentale huller i statens afsoningsomstændigheder, der bør addresseres.

Susie Daugaard

@Christina nu hævder jeg heller ikke, at jeg taler på dine vegne. Jeg taler udelukkende ud fra mig selv, og min holdning er ovenstående! Jeg mener absolut ikke, at en forbryder har krav på noget om helst.
At vi andre kan debattere, hvordan vi vil styre vores retssamfund, er noget andet. En stor misforståelse i den den debat er, at en fængselsstraf, ikke er en straf, men resocialicering. Hvis straf-elementet blev fjernet, ville vores retssamfund meget hurtigt gå i stykker. For kravet om retfærdighed for ofrene, kræver at gerningsmanden straffes. Man kan så, mens de bliver straffet, resocialiseres så de får mulighed for at klare sig bagefter. OG så mener jeg helt klart, at regningen for forbrydelsen i form af en advokatregning, den må den dømte betale. Det er en af de konsekvenser der er, når man taber en retssag, så betaler man omkostningerne.

Jens Overgaard Bjerre

Ja, det virker idiotisk, at man bliver ved med at forfølge den indsatte efter, at han har udstået sin straf. Det kan jo være, at han var kommet på bedre tanker og gerne ville deltage i samfundet igen. Som det er beskrevet, og som jeg også tror det er, så har en kriminel ikke store chancer for at vende tilbage til en normal tilværelse. Med mindre det er økonomisk kriminalitet 'på et højere plan', han har foretaget. Så ser det til gengæld ud til at man kan leve som tidligere. Mens straffen forgår og når den er udstået, må man sætte ind med resocialisering, som gør det muligt for at kunne leve et nogenlunde normalt liv. Ellers er der jo ingen logik i tingene. Men det er måske heller ikke meningen?

Det handler ikke om forbrydere krav men om alles krav om, at der lukkes bedres mennesker ud end ind af fængsles døre. Dem skal vi og vores børn nemlig møde.

Fængsler er en del af problemet, ikke løsningen. Med store symboler holder man liv i frygten, som er nøglen. Det skal virke præventivt, men det kræver ikke det store at regne ud det går galt igen. Det kunne jo tænkes at vi som samfund har aktier i at manden blev kriminel, så denne ansvarsløse adfærd skal naturligvis granskes. Det er for let at sige han skulle have tænkt sig som, det er jo ikke raketvidenskab at han har kvajet sig. Hvordan det så hjælper samfundet at lukke ham ud med 400k i gæld til staten, sikkert en sjat til et par rockere, ingen ejendele. Og tilsyneladende ude af trit med samfundsudviklingen. Det skriger jo til himlen.

Felix Zelda Xavier

@Susie

Det er ikke altid klogt at være retfærdig. Tænk på Versaillesfreden. Måske det var retfærdigt at Tyskland skulle bøde for 1. verdenskrig, men den "fred" var også begyndelsen på Hitler og anden Verdens Krig. Prøv at spørg ofrene, om de synes prisen for retfærdigheden var værd at betale.

Torben Petersen

Hvis samfundet vil føre en strafferetssag, så er det samfundet, der må betale sagens omkostninger. Danmark er et af de eneste lande i verden, der lader dømte betale sagsomkostninger - en praksis der er direkte kontraproduktiv for resocialiseringen.

På er på høje tid at der kommer nye regler, og at Danmark bringer sig på linje med resten af Europa.

Martin Jeppesen

Tak for et rigtigt godt indlæg.

Det er desværre en gammel traver, den med at fængslerne kun tænker på straf og ikke hvad der skal ske når straffen er overstået.

Som Jack Jönsson antyder, er det et spørgsmål om at man samtidigt formår at være både for hårdhændet og for blødsøden. Hvis man tilbyder fanger arbejde og uddannelse, skal det sgu også leveres. At sige man gør det og så aflyse gang på gang eller tvinge folk til at sidde stille og lave ingenting er hykleri.
Samtidigt er det nødvendigt at alle fanger så vidt muligt resocialiseres, ikke kun dem som melder sig frivilligt.

Henrik Darlie

"At sige man gør det og så aflyse gang på gang eller tvinge folk til at sidde stille og lave ingenting er hykleri."

Ikke bare det, det er også dumt.
Selvfølgelig er det vigtigt at man overholder de aftaler der er, og dette gælder også staten.

jens peter hansen

11. januar 2002 fik Kurt Thorsen 6 års fængsel og Rasmus Trads 4 års fængsel. Under afsoningen tog han 2003-2004 en journalistisk diplomuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole.

Torben Petersen

@Jens Peter Hansen

Du roder tingene vist sammen. Rasmus Trads afsonede i åbent fængsel, mens forfatteren til artiklen har afsonet i lukket fængsel, fordi han er idømt en straf på over seks år. Mulighederne for uddannelse er større under afsoning i åbent end i lukket fængsel.

At Rasmus Trads ud af fire års afsoning har fået lov til at bruge et enkelt år på den 1-årige journalistuddannelse synes jeg ikke er imponerende. Hvad er det du falder på halen over?

jens peter hansen

Jeg falder ikke på halen, i øvrigt sad han kun to år, så det var måske lidt meget at forlange at han skulle tage en længere varende uddannelse.

Torben Petersen

@Jens Peter Hansen

Rasmus Trads er prøveløsladt på halv tid jf. Straffelovens §40a stk. 1 nr. 1, hvilket vil sige, at han har afsonet samfundstjeneste i otte måneder ud over de to års afsoning.

Jack Jönsson

Nogle mennesker læser mit indlæg som fanden læser biblen. De ser bare at jeg er dømt for drab, og tager så slet ikke stilling til det jeg har skrevet. De tager stilling til min person i stedet for at tage stilling til indlægget. Jeg tuder ikke over min situation. Hvilket jeg nu heller ikke mener fremgår af indlægget, men jeg kan godt tude over at man taber en masse unge mennesker på gulvet, på grund af den måde vi straffer på.

Jeg føler med dig, Jack Jönsson. Forholdene i danske fængsler er umenneskelige. Du er inde på mange gode ting, stor ros!

Man bør opprioritere fængslerne og nedsætte straffene drastisk. Alternativt fodlænker, samfundstjeneste og undervisning. Folk skulle have flere chancer. Derimod skulle straffene for økonomisk kriminalitet og racisme sættes voldsomt i vejret og så skulle anklagemyndigheden sættes igang med at få dømt en masse mennesker for racisme og økonomisk kriminalitet, Whiskey-bæltet er et godt sted at starte ;-)

Det er den tidligere regerings skyld, at det står så dårligt til. Under VKO steg den samlede straffemasse med 51 %, og det fik kriminaliteten til at eksplodere.

At straffe folk i ét væk hjælper bare ikke, det viser alle internationale undersøgelser.

Jack Jönsson

Peter F: Jeg har desværre ikke løsningen på hvordan vi helt undgår at folk kommer i fængsel, og jeg endte her jo også selv :-) men mange af de unge mennesker jeg har mødt igennem min afsoning, hvilket er mange. Kommer fra en familie hvor det er gået galt allerede i barndommen. Om det er den stigende dobbeltsocialisering der har øget kriminaliteten eller om det er forventningspresset til både børn og forældre, ved jeg ikke. Men samfundet består jo i dag mest af individualister, og det gør det jo desværre nemmere at falde igennem. Der er i hvertfald sket meget i de 46 år jeg har levet. Penge er i dag drivkraften til succes, og det vil uvilkårligt presse dem til kriminalitet som ikke føler de kan leve op til de krav der er.

karina mølgård pedersen

Rigtig god debat du starter her.
Ja jeg kan se sagen fra begge sider, at det også må være svært som ofre at se den kriminelle få fx. en fed lærer plads i Mayers bageri ( for lige at blande tingene lidt mere sammen : ) ) Men Men jeg har selv set hvordan indsatte har det i et lukket fængsel, og det er ikke fedt,jeg kan godt forstå, at man føler man render panden mod en mur ofte....jeg er i alle tilfælde glad for det ikke er mig, der skal blive der, jeg har mødt mange spændende mennesker, hvor alt håb forsvinder, jo flere gange muren rammer dem. Jeg syntes du kommer med mange gode foreslag, så "keep up the good spirit" Det er jo netop godt, at få åbnet op og få en god dialog........ og så tager ingen jo skade af, at få vendt tingene lidt engang imellem.

Jon Petersen:

Tja vil lige tilføje at det også hjalp godt på kriminaliteten da VKO startede bandekrigen for fuld udblæsning ved at lukke pusher street i flere uger. Ja det var vel nok klogt man lige satte et hash marked i udbud til de bedst skydene.

Aldrig må vi få de tåber tilbage...