Læsetid 7 min.

Tis og kugler

Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel? Måske fordi det får vores fortællinger om den retfærdige krig og den kærlige soldat til at krakelere
De er gode, de danske soldater. De slår kun ihjel, fordi de er nødt til det i en god sags tjeneste.Og de rammer kun de rigtig onde. Og de gør det kærligt. Sådan lyder myten om den danske Jens, ifølge dagens kronikør

De er gode, de danske soldater. De slår kun ihjel, fordi de er nødt til det i en god sags tjeneste.Og de rammer kun de rigtig onde. Og de gør det kærligt. Sådan lyder myten om den danske Jens, ifølge dagens kronikør

Erik Refner

19. januar 2012

»Det er helt og aldeles afskyeligt, og det kompromitterer ikke bare den amerikanske indsats, men hele indsatsen i Afghanistan«. Sådan lød den forargede melding fra Radikale Venstres forsvarsordfører, Zenia Stampe, efter hun har set en video, der angiveligt viser amerikanske marinesoldater, som urinerer på ligene af dræbte talibanoprørere i Afghanistan.

Zenia Stampe er ikke alene med sin forargelse. Pentagons talsmand John Kirby erklærede, at han var rystet over videooptagelserne. Ifølge ham er der tale om »grov og modbydelig adfærd og uacceptabel opførsel.«

Men spørgsmålet er, hvad der er værst: at blive slået ihjel eller at blive tisset på? Umiddelbart ville jeg vælge det sidste, hvis jeg stod i en penibel situation. Men indrømmet, tis er normalt ikke noget, vi vælger at associere os med. Det lugter, er et affaldsprodukt og kan rumme en hel del fornedrelse.

Tisseri kan ellers være ret sjovt i bruseren, også den i svømmehallen, hvis det hele lige bliver en tand for kedeligt, og der er en som måske godt kan bruge lidt tis på låret. Men der er ret langt fra svømmehalstisseri og til at tisse på et menneske, man lige har slået ihjel.

Men tisseri i omklædningsrum har alligevel en hel del tilfælles med de amerikanske soldaters tisseri. Det styrker fællesskabsfølelsen. Ja, det er primitivt, men det er det godt nok også at slå ihjel.

Udover at styrke fællesskabet er tisseriet en mulighed for at afstive soldaternes billede af, at de er de stærke, og at der er hel klar forskel på dem og os. Man kan næsten ikke sige det klarere end med tis — måske lige med undtagelse af at slå ihjel.

Og distancen til fjenden har man brug for som soldat. Endnu er det ikke lykkedes noget sted i verden at få mennesker til effektivt at slå andre mennesker ihjel, uden først at have distanceret sig betragteligt fra fjenden. Vi kan simpelthen ikke lide at gøre det, hvis de minder for meget om os selv.

Den gode Jens

Men man tisser da ikke på folk men lige har slået ihjel! Og da slet ikke mens man bliver filmet, siger flertallet og tager afgrundsdyb afstand til soldaterne.

Måske skyldes næserynkerne, at der er noget meget større på spil her?

Man gør mange ting i krig, som man helst ikke gør, hvis der bliver filmet. En af dem er paradoksalt nok at slå folk ihjel. Det prøver vi at gemme så langt væk som muligt. Så bliver historien om, at krigen er god og retfærdig nemmere at tro på.

Og hvis ikke den helt er nok til at blåstemple krigen, kan vi tro på historien om, at danske soldater er gjort af et helt specielt stærkt moralsk stof. Ligesom ridderne af det runde bord udstår de alt med en distingveret og analytisk omsorgsfuld kærlig attitude. De danske styrker bliver beskudt og skyder igen — kærligt vel at mærke. De tager det skam ikke personligt, at der er nogen, der lige har prøvet at slå dem ihjel. De er ikke som ’de andre’ ... eller hvordan var det nu det var?

Historien om, at de danske soldater er bedre end andre soldater, bliver brugt, hver gang en krigssituation er lettere tvivlsom, og når vi er usikre på præcis, hvorfor vi i Danmarks navn sender meget unge drenge ud for at slå ihjel og blive slået ihjel.

Retfærdiggørelse

Da vi sendte danske soldater til Kosovo, snakkede man ikke om den danske soldat som noget specielt godt — han var der bare for at udføre en opgave ligesom alle de andre nationers soldater. De fleste kunne uden problemer støtte, at Danmark sendte en fredsbevarende styrke til landet. Det var det, de var: fredsbevarende.

Nu er situationen imidlertid en helt anden, vi er i angrebskrig. Krig på et tvivlsomt grundlag. Der er mange, der slet ikke forstår, hvad Danmark laver dernede, men de hører en historie om, at krigen er god. Og hvis det ikke er nok til at berolige dem, får de lige en sang om, at de danske soldater er overmennesker, der altid rammer plet, kun skyder de onde — altså de rigtigt onde, så onde, at vi slet ikke har set magen i Danmark. Det er derfor, dødsstraf for længst er afskaffet i kongeriget, hvor vi jo i øvrigt har et inkluderende og empatisk livssyn.

Den gode danske soldat findes skam, men der er virkelig ikke mange af hans slags. Og han er ikke altid dansk. De gode soldater er med andre ord fordelt ligeligt blandt de kæmpende styrker.

Når vi ser film som Armadillo, får vi lige pludselig at vide, at i krig er der uskyldige, som bliver ramt. Også børn. Og det sker endda, når de superempatiske danskere trykker på knappen. Glansbilledet om den gode krig slår revner. Og hvis det falder helt fra hinanden, har Zenia Stampe og resten af regeringen et kæmpe problem. Det kompromitterer hele indsatsen, for vi har reelt intet grundlag for at tage til Afghanistan og skyde mennesker. De havde aldrig drømt om at true Danmark, før vi tog derned og begyndte at skyde på dem. Men vi skulle derned — historien om, at vi kæmper (kærligt) for den gode sag, og vi er supergode til det, skulle sælge indsatsen.

Det lykkedes at bilde folk ind, at det er godt at slå folk ihjel. Men det er endnu ikke lykkedes at bilde folk ind, at man godt må slå ihjel og tisse på dem bagefter. Eller at man må sætte dem, der overlever i fængsler, der benytter sig af tortur, eller fængsle dem for evigt, uden at stille dem for en dommer.

Eller hvordan er det nu lige det er? Måske er vi på vej til at anerkende, at man stadig kan have patent på godheden og udføre de nævnte handlinger — altså bort set fra tisseriet.Vores allesammens Præsident Obama skrev nytårsdag under på en lovændring, der i princippet gør det muligt for USA at fængsle amerikanske borgere på ubestemt tid uden at stille dem for en dommer. Det er et brud på det såkaldte Habeas Corpus, grundstenen i vor vestlige retssystem, som vi i øvrigt bruger til at banke resten af verden i hovedet med for at vise, hvor gode vi er. Manden, præsidenten, der skrev under på den nye lov, er uddannet jurist fra Harvard University og den øverstregerende i det land, som tog initiativ til både Irak- og Afghanistankrigen.

Overlevelsesfryd

Krig på soldaterniveau er et spørgsmål om overlevelse. Soldater i skudlinjen, både på den ene og den anden side, udvikler et sammenhold, de fleste kun kan drømme om. Der er ikke noget, der binder individer i en flok så meget sammen som at redde hinanden fra døden. I det øjeblik handler det ikke længere om, hvorfor man er i krig, men kun om at holde sig selv og sine nærmeste i live.

Fjenden, hvem han end er, er ’fjenden’. Han og du er der i alt sin enkle gru for at slå hinanden ihjel ... og i den situation vil de fleste nok håbe, at det ikke bliver dem selv, der ryger først.

Jeg vover pelsen og hævder, at et menneske, der lige har været på nippet til at stille træskoene i en krigssituation, er glad og lettet. Han ler, fordi det var dem og ikke ham, der røg.

Ja, jeg ved det ... den slags er langt ude. Danske soldater tænker naturligvis ikke på eget liv og førlighed. De er fuldstændigt uberørte af situationen og tænker selvfølgelig, at de ville ønske, at det havde været dem selv, der var røget i stedet for ’fjenden’. Naturligvis.

Men desværre er vi jo i krig sammen med amerikanerne, der jo er af en helt anden støbning end os, og de kan finde på så langt ude ting som at tisse på lig — vel og mærke efter de har slået dem ihjel. Og vel at mærke mens de bliver filmet. De er syge i hovedet! De skal findes, straffes, fyres og fjernes. De skal så langt væk fra resten af vores flok, at ingen længere kan sætte os i forbindelse med dem, for tisseriet er så langt ude, at ingen andre kunne have fundet på det. Det er godt at slå ihjel, men at tisse på de døde bagefter, det er for langt ude!

Ærkeprimitivt

Det at slå ihjel rangerer allerlavest i vores civilisations bevidsthed. Man kan simpelthen ikke blive mere primitiv.

Når vi sender folk i krig for at udøve det ærkeprimitive ritual, og endda giver dem vores velsignelse, hvilken ramme er det så, de skal agere indenfor? Hvor er det logiske i, at de skal dræbe, men ikke tisse?

Hvorfor er det, man ikke må tisse? Er det for fjendens skyld? Næppe, ham har vi jo lige skudt. Er det for familiens? Vi har jo lige skudt et af dens medlemmer? Er det i respekt for det krigshærgede land? Måske er det trods alt værre, at vi har skud på dets befolkning i årevis? Hvorfor så? Det er ene og alene, fordi vi ikke ved, hvad fanden vi laver dernede i Afghanistan, og den eneste historie, vi har at gribe fat i, er, at vi er de gode, og de gode slår ihjel, men de tisser sgu ikke!

Jeg hævder, at hvis det er i orden at slå mennesker ihjel, så må man altså også godt tisse på dem bagefter. Måske skal man lige tænke sig bare lidt om og lade være med at blive filmet, så fjendens pårørende ikke kan se, at man står tisser på sønnen — der er virkelig ingen grund til at gøre det værre for dem.

Men spørgsmålet er ærlig talt, om det ikke bare er for langt ude, det vi laver i Afghanistan. Om det ikke er forkert at slå ihjel med det grundlag vi har. Er svaret ja, er det vel heller ikke i orden at tisse?

 

Mikkel Brixvold er billedkunstner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Lige på kornet! Tak!

Krig kan kun lade sig gøre med en massiv propagandamaskine i ryggen.

Samtidigt med at fjenden bombes, og eventuelt tisses på - skal hjemmefronten bombarderes (læs: tisses på) med alt, hvad der kan mobiliseres af myter, illusioner og løgne.

Og det virker sgu tilsyneladende.

/O

Bjørn Hallsson

En grund til, at man ikke må tisse, kunne jo være, at det kan ses som et led i, eller et symptom på, en dehumaniseringsproces, som historisk set har været et stort skridt på vejen mod folkemord. Når to sider skyder på hinanden som led i en krig, selvom man den er meningsløs og uretfærdig, er det i det mindske muligt at fortælle en historie om, at de to sider er ligeværdige i kraft af deres fælles menneskelighed. Den historie ryger ud af vinduet med bevidst nedværdigende symbolske handlinger som det at pisse på et lig.

Selvom man nok er ligeglad med at blive tisset på, når man er død, tror jeg ikke man skal undervurdere den symbolske skade det kan gøre på den dræbtes familie, eller på mennesker som identificerer dem selv som afghanere mere generelt. Artiklens moral tager hensyn til den objektive skade der bliver voldt, og til hensynet til retfærdighed. Det er netop de to værdier, som moralpsykologer har fundet er dem, som venstreorienterede amerikanere (og, kunne man forvente, danskere), tager klart mest hensyn til. De fleste andre mennesker tager også hensyn til domæner som værdighed, symbolsk renhed, hierarkier, o.l., og den gennemsnitlige afghaner vil derfor nok opfatte handlingen som væsentlig mere forfærdelig end artiklens forfatter gør.

Som artiklens forfatter påpeger, så er det ikke ret logisk. Men logisk eller ej, så kan det nok have en ret stor betydning for afghanernes opfattelse af besættelsesmagten. Den overdrevne reaktion på det at tisse på et lig, i forhold til de meget større forfærdeligheder, som foregår i krigen, er nok i mindst lige så høj grad propaganda rettet mod den afghanske befolkning som mod den danske.

"Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel?"

Nu gjorde de så begge dele.

olivier goulin

Ingen tvivl om, mange muslimer vil foretrække døden fremfor ydmygelsen og skammen - og at det derfor er særdeles uheldig PR for de allierede, at have sådan en video cirkulerende.

Og man kan undre sig over, hvor svært det åbenbart er for de militære ledere at håndhæve selvjustitsen blandt deres rekrutter, når de nu ved, hvor katastrofalt det er for det offentige omdømme og den lokale goodwill at ydmyge og krænke andres ære i den del af verden.

Måske er der bare tale om regulær manglende kulturel forståelse og empati. Det er jo nok ikke blandt rekrutterne selv, man skal forevente en sådan, i hvertfald.

Men enhver ved jo, at "alle tisser på alle" i krig - med eller uden kamera. Krig er, og har altid været, 'dirty business', og en af de fǻ legitime anledninger til at overskride alle civiliserede grænser, skeje ud og udleve det værste i sig selv.

Det er jo heller ikke uden grund, at voldtægt altid har været krigens trofaste følgesvend.

Så, forfatteren har immervæk ret i, at krigen, dens gru og hele dens propaganda og mytemageri taget i betragtning, er en massv omgang hykleri. Den ædle krig findes ikke.

Et kollektiv bedrag og selvbedrag.

/O

Magnus Pranov

Artiklen belyser jo fremragende, at politikere har forsøgt at sælge vores krige som et "light-produkt", hvor det kun var de onde, der blev dræbt med et rent snit, mens tortur, krænkelser og utilstedelig opførsel var noget vores modstandere udøvede.

Enhver der kender en smule til krig ved, at udover de obligatoriske massemord, så er forbrydelser imod menneskeheden en følgevirkning. Der findes ingen "rene" krige.

Claus Oreskov

I stedet for ”Tis og Kugler”, skulle artiklen have hedet ”Pis og Kugler” – så havde der, ligesom været mere nosser i fortagenet.

Thomas H. Pedersen

Jeg mener det er i Grønland at hvis to har været oppe at slås og den ene bliver slået ud, pisser den anden på ham der ligger ned..

Ikke at det er i orden at pisse på døde mennesker, det har vi danske soldater områder til..

Og som artiklen antyder så er der mange i Danmark som går i deres egen lille osteklokke og først når de får virkeligheden smækket op i fjæset bliver de forarget...

Niels Engelsted

Tag ikke fejl af krigen eller hvad den gør ved dens udøvere for ikke at sige dens ofre. Det er ikke anderledes i dag end under 30-årskrigen. Send ikke unge danske mænd og kvinder i krig uden absolut tvingende grund.

Lars Kristensen

Lad de gamle og sure generaler slås og slå hinanden ihjel og lad de unge mænd og kvinder blive hjemme.

Hvorfor skal det være den fødedygtige del af befolkningen der skal kæmpe med døden som indsats.

Hvorfor kan man ikke føre krig med våben der ikke slår mennesker ihjel?

Hvorfor bruge en krudtkanon, når en gyllekanon kunne være lige så god om ikke bedre, for gyllekanonen den gøder om ikke andet jorden bagefter, i stedet for at forurene med tungmetaller og kemikalier. En gyllekanon ihjelslår og lemlæster ej heller mennesker.

Bertel Haarder blev faktisk eder rasende, engang jeg sagde til et møde med ham i Bruxelles, dengang han sad dernede i 90'erne,, at man skulle smide gylle i hovederne på de krigsførende parter på Balkan.

Han blev rasende, fordi det ikke var noget man skulle gøre grin med, for det er alvorligt det der skete på Balkan, men det var så sandelig også alvorligt ment det jeg sagde, men sådan så han ikke på det.

Jeg havde også engang i 80'erne opfordre USA og Sovjetunionen at producere krigsvåben der ikke slog mennesker ihjel, i stedet for at man brugte dødens og ødelæggelsens redskaber. Det faldt selvfølgelig ikke i god jord, selv om jeg blev budt velkommen til en samtale på den sovjetiske ambassade.

På et tidspunkt må ungdommen begynde at få øjnene op for, at krig ikke er deres ønske. Krig er gamle mænds ønske, fordi de hader de unge mænd og kvinder, hvad gør, at de gamle mænd sender ungdommen i krig så den kan blive slået ihjel.

Ungdommen skal da ikke opleve et herligt, fredeligt og menneskeværdigt ungdomsliv, som de gamle mænd ikke selv fik lov til, dengang de var unge. De skulle jo ud og føre krig, dengang de var unge så det skal ungdommen også i dag.

Stop dog de gale gamle mænd.

-----------------------------

BARNET OG DEN GAMLE

Menneskeheden står foran en lukket dør
det har den gjort mange gange før,
men bag netop denne dør, både livet og døden findes.
Er det Barnet der låser op og bag den kigger
vil Barnet se en ny og bedre verden for det ligger,
men bliver det Den Gamle, vil der ikke blive mere at mindes.

Den Gamle er et forbrugt og udbrændt lys
så giv dog Du Gamle, Barnet Dit sidste kys,
vil Du ikke nok friheden og dets nye liv det give.
Når Den Gamle Barnet kysset giver,
vil Barnet se Den Gamle stille ind i døden driver
og Barnet vil disse ord - på Den Gamles gravsten skrive:

DEN GAMLE GAV MIG
DEN ALLERBEDSTE GAVE

DEN GAMLE GAV MIG NØGLEN
NØGLEN TIL LIVETS HAVE.

Thorsten Lind

Vi er herrefolket.
Vi pisser hvor det passer os!
Verden tilhører os,
og vi elsker krig.

...jammen USA´s udenrigsminister hvinede da nærmest af fryd, da hun hørte om Gadaffis død,
&
Danmark er USA´s obligatoriske halehæng,
hvad angår deres nekrofile udenrigspolitik!!
Mvh Th

Thorsten Lind

Stor tak til de danske medier,
for deres pladderromantisk forlorne fremstilling,
af den ultimativt mest bestialske menneskelige
forteelse af alle.......KRIG! Th

Lars R. Hansen

Hvorfor ville det skabe mere forargelse, hvis en politibetjent tissede på en dræbt rovmorder, end at de slog ham ihjel ved lovlig anvendelse af dødelig magt?

"Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel?"

Mere forargelse? Det skabe ikke forargelse, når soldaten dræber fjenden (i overensstemmelse med den humanitære folkeret, øvrige love og sædvaner) det regnes almindeligvis som en accepteret nødvendighed i krig.

At det så skaber forargelse, når soldater pisser på døde fjender, så skyldes det vel, at dette er et brud med krigens love og sædvaner - samt vores nutidige almene normer - hvilket lovlig anvendelse af dødelig magt som nævnt ikke er.

"...at slå folk ihjel. Det prøver vi at gemme så langt væk som muligt. Så bliver historien om, at krigen er god og retfærdig nemmere at tro på."

At folk bliver dræbt i krig - er en selvfølglighed, der ikke gøre det sværere at mene krigen er nødvendig - faktisk tværtmod.

"Historien om, at de danske soldater er [moralsk] bedre end andre soldater, bliver brugt, hver gang en krigssituation er lettere tvivlsom, og når vi er usikre på præcis, hvorfor vi i Danmarks navn sender meget unge drenge ud for at slå ihjel og blive slået ihjel."

Kan man mon få en henvisning - hvem siger at danske soldater er (moralsk) bedre end andre soldater, når en krig er tvivlsom - er det endnu et stråmand?

"Nu er situationen imidlertid en helt anden, vi er i angrebskrig. Krig på et tvivlsomt grundlag."

Nej - vi er ikke i angrebskrig - vi er i Afghanistan med et FN-mandat og efter aftale med landets lovlige regering - og grundlaget er klart.

"Når vi ser film som Armadillo, får vi lige pludselig at vide, at i krig er der uskyldige, som bliver ramt. Også børn. Og det sker endda, når de superempatiske danskere trykker på knappen. Glansbilledet om den gode krig slår revner."

Armadillo handlende ikke om krigen i Afghanistan - men er en klassisk antikrigsfilm, der kunne skydes i rigtig mange konflikter - og mon ikke de fleste vidste civile rammes før Armadillo - opfattelse er således intakt hos alle andre en de svært ignorante.

"Det lykkedes at bilde folk ind, at det er godt at slå folk ihjel"

Præcis - som jeg indledte med.

"Men det er endnu ikke lykkedes at bilde folk ind, at man godt må slå ihjel og tisse på dem bagefter."

Nemlig - hvad ingen af betydning dog forsøger.

"Jeg hævder, at hvis det er i orden at slå mennesker ihjel, så må man altså også godt tisse på dem bagefter."

Og der er de fleste så bare uenige med dig - politibetjenten skal overholde visse regler og normer - selvom denne har dræbt rovmorden må han sgu ikke pisse på liget på eller uden video.

Når nu den krigsliderlige fløj ikke længere mener at de vil ofre alle de penge på at lege, så skal de jo have en undskyldning for at stoppe legen.

Og så går det jo ikke at stille sig frem og sige at man ikke synes at der skal slås ihjel, for så modsiger de jo deres udsagn om, at den slags bare er nødvendigt, for at indføre den hellige, vestlige demokratiske demokratimodel i alle verdens samfund - uanset hvor karikeret versionerne så ellers bliver.

Næhhh, - så må vi finde noget der virkeligt kan forarge den anal-regredierede højrefløj, og så er der intet bedre tabu at hive frem, end kroppens naturlig processer.

Så jeg tager forargelsen positivt ... det lugter af at USA er blevet krigstræt, ligesom i slutningen af Viet-Nam-krigen, så måske kan vi snart få lidt fred igen?

Lars-Bo Abdullah Roland Jensen

Jeg syndes at diskutionen er både god at tage og vigtig, men jeg syndes at en side glemmes, hvordan kan ellers normale mennesker bringes i en tilstand, hvor de syndes det er ok at yderlig ydmyge en fjende, ved at pisse på hans lig.

Selve dette, at man bringes til et tilstand hvor man mener at dette både er humor og ok humor, afsløre jo en forrådnelse af personerne. Hvor står disse personer i deres personlige moralske tilstand. Hvad finder de når de er hjemme igen, er ok at gøre overfor de personer de uungåeligt vil møde igennem resten af deres liv, når disse giver dem modstand der frembringer fustrationer. Hvor meget vold er der klar til at tage med hjem til hverdagen, hvor mange af deres moralske sikringer er sprunget, for handlingen viser jo med tydelighed, at der er spunget nogle sikringer i deres opfattelse af hvad er ok.
Lidt som de forbrydere der i Irak fandt det ok, at forfølge en 14 årig pige, og da de ikke længere kunne "vente" dræbe hendes familie for øjnene af hende, for derefter at voldtage hende på skift.

Bør samfundet ikke heller stille sig det spørgsmål, hvad gør krigen ved de personer vi sender ud for at kæmpe den, hvad bliver resultatet af den kampopbygning der undgåeltigt foregår når man forbereder unge mænd på at de skal nedkæmpe dele af en befolkning, der hvis disse soldater aldrig var blevet bragt til dem, ville have kæmpet imod disse unge mænd og kvinder.
Et svar på det, og forhåbentligt en løsning på dette, kunne bruges hvor der har været konflikt i årtier, til at foregribe optrænede tvangshandlinger.

Lars Kristensen

@Abdullah Jensen

»Jeg syndes at diskutionen er både god at tage og vigtig, men jeg syndes at en side glemmes, hvordan kan ellers normale mennesker bringes i en tilstand, hvor de syndes det er ok at yderlig ydmyge en fjende, ved at pisse på hans lig.«

Vi mennesker er i bund og grund - et dyr.

Handyret i mennesker opfører sig præcis som alle andre handyr på savanen. De pisser deres territorium af og har handyret slået en rival ihjel, vil en pissen på liget være en stor manifestation af, at her er det mig der bestemmer.

Med andre ord: Det er det dyriske instinkt i mennesket der er kommet til frit syn på video.

Om det er godt eller skidt, det kan politiske og religiøse folk strides om i årtusinder.

For mit eget vedkommende, så ser jeg det kun som værende en konstatering af, at vi mennesker ikke er meget mere end de dyr vi normalt anser os som værende højt hævet over.

Lars-Bo Abdullah Roland Jensen

Lars Kristensen:

Muligvis er vi i bund og grund dyr, men lige i dette forhold passer dette meget dårligt.
Stort set ingen dyr dræber for at dræbe, uden en overlevelses fremmende årsag, det må man sige når man rejser halvejs rundt om jorden, til folk som på intet tidspunkt har truet dig, på hverken din mulighed for at indtage fødevare, din mulighed for forplantning eller andere essentielle områder. Den eneste måde dette lader sig gøre på, er en modtagenhed for i dette tilfælde falske argumenter, nogle muligvis ganske noble (heller ikke en udpræget dyrisk ting), andre for en oplevelse, (end ikke hvalernes store rejser drejer sig om oplevelser).

Desuden er jeg ikke rigtig bekendt med noget dyr, der efter et drab, som disse fyre, vælger at pisse på det dræbte.

Alt i alt, finder jeg meget få lighedspunkter imellem dyrisk optræden, og det disse soldater gjorde.

At pisse territorium af, hvis vi skal finde den opførsel, må være plantning af flag som vi så på månen, under nordpolen og i mange andre tilfælde.

Naturligvis er det uendeligt meget værre at slå folk ihjel, end at pisse på dem. Men man går fejl af situationen, ved at sammenligne disse to handlinger direkte, i den konkrete sammenhæng.

I kampsituationen er drabet på fjenden jo en uundgåelighed, mens vandladning på samme er ganske unødvendigt. Så længe fjenden skyder, må man skyde tilbage for at redde sit og kammeraternes liv. Man kan selvfølgelig også trække sig tilbage, men krigens karakter af at være defensiv, eller offensiv, er et politisk valg, hvor ansvaret ikke påhviler den kæmpende soldat. Desuden ophører retten til at skyde på fjenden, straks denne indstiller kampen.

At pisse på den døde fjende, er derimod ikke en handling der på nogen måde er nødvendig, eller hører til soldatens opgaver (hvis nogen bliver beordret til noget sådant, ligger ansvaret primært hos den befalingshavende). Handlingen har karakter af ren og skær forhånelse af den dræbte fjende.

Det er dog ganske urimeligt, som det tidligere er forekommet, at forarges over at soldaterne jubler over at have besejret fjenden. Selvfølgelig er det menneskeligt forståeligt i den pressede situation, at føle glæde over, at det var den anden der måtte bukke under, frem for én selv. Så megen forståelse må man have for soldatens vilkår, i et dødsensfarligt miljø. Men forhånelser som pisning og ligskænding mm., går et skridt for langt i dehumaniseringen af fjenden. Traditionelt har man forsøgt at opretholde principper for værdig behandling af faldne fjender, da dette i den sidste ende er i alle parters interesse. Men disse plejer dog at briste, når krigsførelsen for alvor bliver indædt. Vor tids vestlige hære er, i krigshistorisk perspektiv, præget af en særligt sofistikeret mentalitet af moralsk, politisk og demokratisk bevidsthed (det er der vist, trods udskridningerne, ingen grund til at betvivle). Men de er f.eks. i Afghanistan oppe imod fanatiske modstandere, med et voldsomt anderledes værdigrundlag. Og dette gør selvfølgelig risikoen for udskridelser større.

Noget andet er, at der jo næppe var sket noget ved denne vandladning, hvis de ikke havde filmet handlingen. Og det undrer mig, hvorfor soldater og fangevogtere altid er så omhyggelige med at dokumentere deres dumheder.

Lars Kristensen

»At pisse på den døde fjende,... ... Handlingen har karakter af ren og skær forhånelse af den dræbte fjende. «

-----------------

At slå et menneske ihjel, om så det er en fjende eller ej, er faktisk verdens største forhånelse af levende, livgivende og livsbekræftende mennesker.

En soldat, terrorist o.lign. er en karakterrollefigur et levende menneske har påtaget sig at udøve, på grund af at mennesket er blevet bedraget, af en politisk, religiøs, økonomisk og/eller en militaristisk ideologisk drejebog, andre selvbedragede mennesker har skrevet og som endnu andre selvbedragede mennesker kræver, at mennesker skal overholde, for ellers får de et nakkeskud eller bliver smidt i fængsel.

Det er på tide, at vi mennesker vågner op af vores hypnotiske og bedrageriske zombi tilstand og smider disse bedrageriske politiske, religiøse, økonomiske og militaristiske ideologiske tekster og andet materiale på livets bål.

Så er der en mulighed for, at vi - de levende, livgivende og livsbekræftende mennesker kan leve et menneskeligt liv, uden løgne og bedrag.

Spørgsmålet er blot, hvornår tør vi hver især erkende, at vi i hele vort liv har levet i en zombi tilstand af et selvbedrag og levet efter en livsløgn.

Gorm Petersen

Fin artikel, men der er et praktisk problem, der er set før i Historien.

Længe efter "domino teorien" var gået af mode, forekom det umuligt for USA at forlade Vietnam, fordi tusinder af pårørende så måtte omdefinere deres afdøde børn fra at være krigshelte, til at være ofre for i - bedste fald en "meningsløs ulykke" - i værste fald måske krigsforbrydere, der blev fældet under udøvelse af deres udåd.

En yderst smertefuld øvelse !!!

Derfor opstår svikmøllen, hvor man tvinges til at "smide gode lig efter dårlige" for nu på smagløs vis at genbruge udtrykket "smide gode penge efter dårlige".

Når USA kunne trække sig ud af Vietnam, må vi også kunne trække os ud af Afghanistan.

Og så huske, at krig aldrig er en mulighed.

Specielt ikke når alle andre muligheder er udtømt.

De udtømmes nemlig alt, alt for hurtigt, hvis "manden med bøssen" er ivrig efter at komme i sving !!!

Henrik Darlie

@lars

"For mit eget vedkommende, så ser jeg det kun som værende en konstatering af, at vi mennesker ikke er meget mere end de dyr vi normalt anser os som værende højt hævet over"

Der findes mennesker der begræder at de har taget andres liv. Desværre går der undertiden lang tid før det sker, men det sker dog trods alt. Det sker også at sådanne mennesker ender med at tage deres eget liv.
Endnu en god grund til at undgå krig - det er ligesom med vold på børn - en falliterklæring.

Mennesker der urinerer på døde anser jeg for at være sindsforvirrede, og det er der ingen grund til at blande dyrene ind i.