Læserbrev

Tobinskat i vejen for vækst

Den finansielle sektor bidrager markant til vores samfund. Derfor skal vi sikre, at bankerne bliver ved med at være sunde og robuste, så de også fremover bidrager afgørende til vores fællesskab
13. januar 2012

Europa risikerer at miste 440.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner.

Regeringen ønsker at regulere den finansielle sektor og sikre, at bankerne fremover fortsat bidrager markant til vores samfund. Men i en periode med lav vækst i hele Europa er svaret ikke at indføre en skat, der kan koste os næsten en halv million job.

Det bringer ikke ny vækst til Europa; alene i Danmark risikerer vi at miste 5.000 arbejdspladser på grund af lavere vækst. Dertil kommer de job i bankerne og i den finansielle sektor, som flytter ud af Europa.

Radikale Venstre har ikke noget ideologisk udestående med bankerne. Den finansielle sektor bidrager markant til vores samfund. Derfor skal vi sikre, at bankerne bliver ved med at være sunde og robuste, så de også fremover bidrager afgørende til vores fællesskab.

Vi ønsker at skærpe kravene til bankernes kapitalgrundlag og sikre større gennemsigtighed i den finansielle sektor på europæiske niveau. Derfor er vi glade for målsætningen i EU om at gennemføre et krav om styrket kapitalgrundlag i den finansielle sektor.

For nogle er det fristende at gøre spørgsmålet om skat på finansielle transaktioner til et moralsk anliggende, ligesom det synes nemt at udråbe bankerne til grådige skurke, der bærer skylden for vores økonomiske krise.

Ingen nemme løsninger

Men det er ikke sandt. Krisen er udløst af de politikere, der svigtede deres ansvar og forsømte at modernisere samfundet og styrke økonomien. Og der findes desværre ingen nemme løsninger på krisen.

Europas svage vækst skal ikke bremses af en skat på finansielle transaktioner. Vi kan ikke beskatte os til øget vækst, det skal vi kæmpe os til.

Vi skal genoprette tilliden til vores økonomi. Vi skal sænke vores udgifter, få flere i arbejde og have færre på overførelser. Kan vi det, får vi råd til at investere massivt i bedre og mere uddannelse, og vi kunne for alvor sætte gang i en grøn omstilling. Det vil styrke vores vækst og sikre, at vi har råd til at tage os af vores udsatte og sårbare.

Så kære Information, vær med til at løse Europas vækstproblemer i stedet for at tro, at der findes snuptagsløsninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der er jo det ved tobin-skatten, at det er noget der skal tages stilling til nede i EU og derfor en oplagt mulighed for at bringe EU lidt tætter på borgeren - eller omvendt, netop fordi emnet ikke er mere indviklet end at de fleste kan være med.

Jeg fatter ikke, at politikerne misser denne mulighed for empowering of the people, ved at bagatellisere og fordreje og man skulle næsten tro de var bange for et eller andet?

Lad os få en gallup: for eller imod tobin og lad os se nogle politikere der tager konsekvensen.

Vibeke Svenningsen

Men helt ærligt - set ud fra et strategisk synspunkt, og man går ind for en Tobin-skat, så burde man jo klappe i sine små fede hænder over, at de går mod en denne transaktionsskat, da en gennemførsel af en sådan på sigt ville hindre en Tobin- skat. Sådan er der så meget.

Vibeke Svenningsen:
"Det er da vigtigt, at få afklaret, hvor denne skat skal bruges, hvis den gennemføres. Hvis man gennemfører en transaktionsskat, hvor provenuet enten ender i en EU-kasse eller de nationalekasser, så er det meget svært at se, hvorledes man på sigt, globalt via COP-forhandlingerne skulle få gennemført en Tobin-skat, der virkelig er tiltrængt til at skaffe de nødvendige midler i 3. verdenslandene til at afbøde de værste konsekvenser på grund af klimaforandringer."

P1 Orientering fra d. 10. januar indeholdt bl.a. en længere kommentar fra Jakob Langvad, som 01.02.35 henne i lydklippet gennemgår hvad der aktuelt foreligger af udmeldinger:
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/01/10/154112_1_1_1_1_1_1_1_...

01.24.25 henne i dette lydklip supplerer P1 Orientering med mere konkret information om EU-kommissionens udspil:
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/01/10/154112_1.htm

Som det fremgår er kommissionens udspil det mest konkrete, som p.t. foreligger - og hér har vi altså ikke at gøre med en Tobin-skat (nok snarere en variant af den såkaldte Spahn-skat, som knopskyder på Tobin-skatten og bl.a. afviger fra denne ved at være uden et økonomisk omfordelingsperspektiv og iøvrigt operere med en betydeligt lavere procentsats end Tobin gjorde).

Man har i de Kapitalistiske stater overdrevet suveræniteten til en finansiel sektor, og derfor vil enhver regering skulle acceptere de rammer de ligger frem og dermed underlægge hele deres befolkning for den finansiellesektors lyster.

Og resultatet er som vi ser og oplever at hele befolkninger gøres til slaver for en banksektor. Og vi har kun set begyndelsen, de næste mange år vil vi opleve hvordan velfærdsstaten her i landet nedrives bid for bid, med den samme undskyldning som den danske dronning lagde for dagen da hun sagde at vi alle har et ansvar.

Det var det som tidligere Amerikanske landsfædre advarede imod (og normalt er jeg ikke meget for at citerer en amerikaner positivt, men med det her citat gør jeg en undtagelse :)

"If the American people ever allow private banks to control the issue of their money, first by inflation and then by deflation, the banks and corporations that will grow up around them (around the banks), will deprive the people of their property until their children will wake up homeless on the continent their fathers conquered. (Jefferson)"

Han skulle vide at dagen idag er det ovenstående kun en brøkdel af hvad bankerne kan gøre.

Anne Marie Jensen

Søren Kristensen

"Lad os få en gallup: for eller imod tobin og lad os se nogle politikere der tager konsekvensen."

Fint med mig, men inden da skal vi fortalt hr. og fru Danmark (og venstrefløjens partier??), at der er forskel på Tobin-skatten og på transaktionsskatten. Eller ved folk ikke hvad de svarer på.

Ps. what they (Peter Jensen og Vibeke Svenningsen) said^

Morten Kjeldgaard

Jaweed Yusuf skrev:


Vi taler om banker der lånte Grækenland penge med bevidstheden om at landet ikke kunne betale for ligepludselig at stoppe lånene og lade landet gå i bankerot.

Ja, og det er i parantes bemærket en særdeles lukrativ forretning for bankerne, for renterne er rekordhøje, og risikoen er stort set lig nul, for skatteborgerne spænder sikkerhedsnettet ud. Og hvis tabet ser ud til at blive for stort, kan man altid true/afpresse politikerne til at gribe ind igen. Og man kan jo altid ustede nye lån.

Alle vi dumme skattebetalere er ikke andet end hamsteren i hjulet. Hvad har vi egentlig af værdier hvis det hele crasher? De flestes værdier står i fast ejendom. Som er hvad værd?

mariann offersen

Det er på tide Helle Thorning Smidt får rystet den "britiske benovelse af sig", hvis hun fremover vil beholde troværdighed som socialdemokratisk statsminister!!

Niels Engelsted

@Jaweed, er helt enig med dig, bortset fra at kæden hoppede af til allersidst. Hvis du ikke tror, at eksemplets magt (eller rettere pres) hjælper noget i klimaspørgsmålet, har Vestager jo ret i sin argumentation imod Tobinskatten.

Søren Kristensen

AMJ,

PJs links virker på min laptop, så... Men du har ret, der er måske brug for lidt klarhed over hvad tobin-skatten dækker over. Grundlæggende er det dog svært at være imod, ligesom det også er svært at være imod skat på alkohol og smøger.

John Zederkof Jessen

Det er ret simpelt: Den seneste tids forskning har afdækket at ansvaret for spekulative handler i finans- og andre sektorer udelukkende er: Spanske, italienske, græske og danske pensionisters, lediges og fårehyrders ansvar.
Deres globale netværk har gennemført en hensynsløs spekulation i finanssektoren worldwide. Derfor handler de radikale nu, som de gør. Forskningen er et resultat at en målrettet forskning, der via øremærkede midler har haft til hensigt at afdække de egentlige årsager til at verden er blevet ramt af: Gældskrise, finansieringskrise og bankkrak i en hidtil uset størrelsesorden.
Forskningen vil fremadrettet afdække, at en gruppe af pensionister i Piræus, i forbindelse med IT undervisning, har styret det globale netværk af finansspekulationer med bevidst henblik på at stille pensionisters, hjemløses, lediges, efterlønneres grådighed.
Det ser ud til at spekulationen er lykkedes - samtidig med at disse grupper har haft til held at udstille finanssektoren som de egentlige ansvarlige.
Det anbefales derfor af en række økonomiske forskerere med base i Danmark at gennemføre drastiske nedskæringer - samt ikke mindst beskatning - af grupperne - således at de stilles til ansvar for deres grådighed og krævementalitet.
Der er forlydender om at gruppen af forskere indstilles til Nobels økonomipris for deres overraskende og epokegørende opdagelser af økonomiske sammenhænge, som resten af verden ikke har været opmærksomme på.
Det forventes at indstillingen til prisen kommer fra et bredt udsnit af ansvarlige borgerligt/liberale politikere, økonomer og ledende medlemmer af finansektoren, der ser dette som en udstilling af Danmark som førende indenfor økonomisk forskning.

jan henrik wegener

Jeg synes i øvrigt det er bemærkelsesværdigt at bankernes og lignende institutioners ydelser kaldes "produkter".

HEj Niels,

Pointen var ikke om jeg er for eller imod, pointen var at udstille det superhykleri Vestager står for. I det mindste skal der være konsistens hvis hun skal bruge det argument hun bruger imod Tobin skatten, for ellers er det jo tydeligt hun blot vil løbe finansfolkenes ærinde.

Og da der ikke er konsistens i hendes argumentation, i og med når det gælder klima så giver det åbenbart mening hos hende at EU går forrest så er det udtryk for hykleri.

Og hun står ikke alene for resten af den såkaldte røde regering har accepteret det standpunkt, at vi kun skal straffe borgerne men ikke finansverden.

Så meget for den "røde" regering der overhales indenom af den borgerlige Sarkozy! Pinligt om noget, men udtrykker i virkeligheden at begge fløje i DK befinder sig dybt nede i lommen på finansverden, og agere som nikkedukker for dem, i stedet for at repræsentere de borgere's interesser som stemte dem ind. Ja så meget for det danske liberale demokrati.

Og helt ærligt så er denne Tobinskat faktisk på ingen måde det der skal til for at forhindre finansfyrstenes magt, men reelt en symbolsk handling, men selv den kan man ikke være med på.

For sandheden er at der skal langt mere til hvis man ønsker at fjerne de destruktive kræfter der er i finansverden, så ja når man ikke engang kan agere symbolsk så virker sagen da om noget håbløst, og derfor min forrige kommentar om at udsigten i Vores del af verden ikke ser særlige lovende ud, medmindre jeg skifter karriere og bliver bankmand (blodsugere), men da jeg ikke har smag for andres blod så er det desværre ikke en mulighed.

Ud over en afgift på transaktioner af kapital og underskud over grænserne, må det være muligt at skille bankernes regnskaber i 2 dele.

Bankerne har så stor betydning for det moderne samfund, at skatteborgerne må til lommerne, når en bank er ved at gå ned på grund af spekulation og casino-aktiviteter, og det udnytter bankerne i deres grådighed efter lette penge.

Man kan ikke forbyde spekulation med casino-risiko. Men man må kunne sige til bankerne, at vi som samfund garanterer dem ved normal normale bankaktiviteter. Medens vi må forlange, at deres aktionærer stiller kapital til rådige på spærrede konti, ved de enorme spekulative risiko-udlån, som vi i dag er vidne til. På denne måde påtager aktionærerne sig den risiko, som faktisk er deres, eller begrænser bankerne i deres risikovillighed.

Niels-Holger Nielsen

Reformdiskussion er og forbliver en vejløs sump med de faciliteter, der stilles til rådighed af nærværende dagblad.

I ly af krisen bygger de deres EU-stat. Det er i den sammenhæng, man skal se transaktionsskatten.

Der er masser af uhyggeligt påtrængende opgaver, der skal løses, og der er masser af ledige hænder.

Hvori består krisen? Finanskapitalen kan hverken styre sig selv eller verden. Alligevel ønsker den at påtvinge politikken sine diktater. Når det drejer sig om at omstille til VE, så er der alle mulige ting i vejen, og først og fremmest er der det i vejen, at det hellige princip om kortsigtet profit ikke må brydes. Vi kan ikke sådan bare stille om på en studs, det kan alle vel forstå. Men når det drejer sig om at omkalfatre samfundet ved hjælp af den neoliberalistiske doktrin, så er der ingen, der taler om nødvendigheden af den kortsigtede profit ved at sætte de ledige i arbejde, ingen der anbefaler at fare med lempe. Når man selv har skabt krisen bærer man over med nedsættelsen af den hellige volumen. Og satser på de strategiske fordele ved at tryne arbejderne på demokratiet og på leveomkostningerne.

EU-staten tager fart, lige nu er den ved at forsøge at skaffe sig det suveræne fiskale grundlag, som enhver ordentlig stat har brug for. I første omgang drejer det sig om princippet, hvad der sidenhen følger ved vi ikke. Det er en hemmelighed blandt de indviede.

Om en transaktionsskat betyder større arbejdsløshed hører hjemme i kaffegrumsens verden. Det er simpelthen en underlødig påstand. En trosartikel blandt liberalistiske økonomer. Læs fx. her: 3600 milliarder dollar ligger passive . Artiklens forfatter deler helt klart denne overtro.

Alt imens de opruster for fuld knald, og skider klimakatastrofen en hatfuld.

Niels-Holger Nielsen

"Artiklens forfatter deler helt klart denne overtro." Ikke den artikel, jeg henviser til, men den artikel jeg kommenterer.

Niels-Holger Nielsen

Marie Spliid Clausen

Bortset fra at det lyder som et mareridt, så kan det ikke lade sig gøre. Det er en fantasi.

Anni Løndal de Lichtenberg

Eukomissionen har beregnet sig frem til et tab på 440.000 arbejdspladser - heraf 5.000 danske. Den slags tal skal altid tages med mere end et gran salt. Nærmere et helt vognlæs salt.

Men samme EU-kommission beregner også en indtægt på mellem 37-57 mia Euro.

Det giver minimum 625.000 pr. arbejdsløs person og det kan der skabes en hel del job for. Så mange, at tallene for de mistede jobs ligesom bliver til ingenting.

Niels Kondrup

Det er meget muligt, at indførelsen af skatten kan være problematisk ... Men det er altså rimelig sløjt, når en skatteordfører fra et "økonomisk ansvarligt parti" har så lidt styr på grunden til krisen.

Ifølge NADEEM FAROOQ blev "krisen er udløst af de politikere, der svigtede deres ansvar og forsømte at modernisere samfundet og styrke økonomien." Arhh ...

Grunden til krisen 2008-? var vist snarere en helt fuldstændig syg kultur i investeringsbanker, forsikringsselskaber, kreditvurderingsbureauer og långivere op gennem 2000'erne. Et fuldstændigt dereguleret marked bygget på løgn (investeringsbanker kunne få AAA-kreditvurderinger den ene dag og blive erklæret konkurs den næste), hvor folk forsikrede sig mod egne produkter. Produkter, som intet havde med interesse for samfundet at gøre.

Det eneste politikere (amerikanske især) kan gøres ansvarlige for, er at de har tilladt en fuldstændig deregulering af investerings- og lånemarkederne. Dette gjorde de på anbefaling af de folk/eksperter, som har lagt grunden til selve krisen.

Og disse eksperter ses nu på, som dem, der skal redde os ud af krisen. Det er sgu lidt sjovt.

Niels-Holger Nielsen

Javel Kåre Fog, men så var der altså ikke kriser og bail-out-lignende foranstaltninger får 1999? Eller rettere mellem 1936 og 1999.

Claus Silfverberg

De finansielle udbydere er olien, der får samfundet og erhvervslivet til at fungere - uden finansielle virksomheder ingen betalingsoverførsler, intet sted at spare op, intet sted at hente et erhvervslån, intet sted at forsikre sig, intet sted at få finansieret sit hus, intet sted at få hjælp til forvaltningen af pensionsopsparingen, etc. - det er derfor politikerne føler sig bløde i knæene, når sektoren i dens grådighed efter vækst bringer sig selv i knæ. Så velfungerende finansielle udbydere er helt nødvendige og bidrager i høj grad til vor velstand.

Men de har fået alt for stor magt, og de har i deres grådighed for at opnå endnu større indtjening og magt udviklet en masse produkter, som alene har til formål at tilfredsstille folk med ludomaniske tilbøjeligheder - gamblere, daytradere, og folk med for lidt respekt for penge og for megen tid til rådighed - og dem har der desværre vist sig at være rigtigt mange år - tilstrækkeligt provokeret henne i banken, så er det faktisk de færreste af os, som på grund af vore basale instinkter (grådighed, frygt, forfængelighed) ikke kan bringes til at foretage kortsigtede spekulationsforretninger. Tænk evt. blot på de tusindvis af besindige landmænd, som i mange tilfælde har tabt eller er ved at miste deres landbrug på grund af valutaspekulation, som de har absolut ingen indsigt i. Alle typer af kortsigtede "investeringer" er et nulsumsspil - du vinder, jeg taber, eller omvendt - selvfølgelig lige bortset fra, at banken altid tjener en kurtage og ofte en kursdifference, og derfor må fyre i tusindvis af medarbejdere, når vi forhåbentligt snart får en mindre afgift (Topin skat) på alle finansielle transaktioner. Vi taler om en skat på f.eks. 0,1% - dvs. den vil ikke have nogen som helt betydning for langsigtede private investorer og kun en ganske marginal betydning for ditto institutionelle investorer, men den vil formentligt og forhåbentligt bremse den kasino-økonomi, som har udviklet sig over de seneste 20 år, og som er direkte skadelig for vort erhvervsliv og samfund generelt.

Mvh

Claus Silfverberg
Direktør for Dansk Aktionærforening 1995-2007

P.S. Når ATP og Nationalbanken investerer, så foregår det altid med henblik på at beskytte deres/vore real-økonomiske investeringer og aldrig i et forsøg på at tjene en hurtig skilling.

mariann offersen

"Alle typer af kortsigtede “investeringer” er et nulsumsspil - du vinder, jeg taber, eller omvendt"

Dette gælder vel netop ikke spekulations handel med faldende aktier.

Der taber virksomheden aktiekapital.

John Vedsegaard

Nu kan det jo godt være pengefirmaerne på en eller anden måde bidrager med et eller andet, men når jeg køber et eller andet, hvor stor en del har de så snuppet?

Så den med "bidrager" skal nok lige tages med et gran salt. Samlet har de fået mange gange mere end de har givet.

Claus Silfverberg

@Marianne. Ja, kasino-økonomien er skadelig for den reale økonomi, og derfor skal den reguleres og begrænses - hverken de finansielle udbydere eller kunderne (gamblerne, day-traderne, ludomanerne og alle os andre grådige, frygtsomme og forfængelige mennesker) kan styre deres menneskelige instinkter på det finansielle marked.

Claus Silfverberg

Ad John V. Forestil dig et kort øjeblik, at dit Dankort ikke virker, at du ikke kan komme ind på din netbank, og at ingen vil tage imod dine danske kroner. Så, jo uden bankerne ville vort samfund bryde sammen på 24 timer.

Ivan Breinholt Leth

Et af problemerne er, at spekulation i f.eks. derivater kører i et meget højt tempo. Man kan sætte en computer til at udføre tusindvis af handler i timen, og det øger systemernes følsomhed. En tobin skat ville muligvis medvirke til at nedsætte tempoet. I øvrigt kunne det måske være en god ide at sætte de 44000 til at producere alternative energianlæg i stedet for. Vækst som kriseløsning er en virkelighedsfjern utopi. Spekulation producerer ingen værdier, men ganske almindelig bankvirksomhed er en samfundsmæssig nødvendig service. Det er derfor, at briterne har gennemført en lov, som adskiller bankvirksomhed og spekulation. Bankredning kostede britiske skatteydere, hvad der svarer til Englands bruttonationalprodukt i et år. Endnu et kollaps i England ville fuldstændig slå bunden ud af engelsk økonomi. Helt dumme er de jo ikke, selvom de er konservative!

Poul Petersen

Radikale i lommen på finanssektoren?
Man må undre sig over de radikales manglende lyst til at regulere den finanssektor, der ved sig grådighed har bragt landet i uføre.

Er Vestager købt og betalt af bankerne? Partiet sidder jo på de tunge økonomiske poster i regeringen - så det er nok ikke tilfældigt at det pludselig er blevet radikal politik at beskytte banker, der har bragt sig selv i uføre.

Efter de udmeldinger, bliver det endog MEGET svært at tro på, at de Radikale er et økonomisk ansvarligt parti.

Der hænger en ram hørm af snavsede penge over det her.

Der hverken opstår eller forsvinder penge ved en skat. En skat er bare en måde at flytte regningen på, og ideen med Tobinskatten er at køle lidt ned for den destruktive adfærd, som korttidsinvesteringer giver.

Set i det lys, bliver klagesangen straks mere latterlig og gennemskuelig: "Hvis vi flytter en skattebyrde for at modvirke snyltende og destruktiv adfærd, så mister vi arbejdspladser."

Naturligvis er der da et vist tab, for enhver skatteændring koster administration i massevis.

Tobinskatten er ikke en skat på svindel, selvom det ville have været pratfuldt. Men den rammer plattenslagere lidt hårdere, fordi de typisk har brug for at sløre deres transaktioner med en masse røgslør, og alt det gas bliver jo beskattet for hvert ekstra lag i røgsløret.

Den rammer også de tåber, der selv tror, de investerer, men reelt bare gearer deres afhængighed af markedet ved en masse hurtige handeler til høj risiko. Den gearing er farlig, og kan medvirke til et krak. De skal selvfølgelig da have lov til at komme af med deres penge, hvis de kan lide det, men det er OK, at skattefar beholder lidt af kagen.

Det er da rart, at Nadeem har meldt klart ud, så alle plattenslagere og speed-aktie-gamblere kan stemme på ham. Vi andre kan jo stemme på mere ansvarlige partier.

Ivan Breinholt Leth

I realiteten er de mange bankredninger i Europa og USA ikke andet end en privatisering af skatteydernes penge, uanset hvem der har skylden. Det er vel ikke andet end rimeligt, at staterne sikrer sig, at dette ikke gentager sig. Tobin skatten er blot et af midlerne. Nu hvor det igen er blevet in at diskutere kontanthjælpsmodtageres pligter og ansvarlighed over for samfundet, må det vel også være passende at vurdere, om finanssektoren skal have lov til frit at vurdere om den skal modtage 'overførselsindkomst´?

@Claus Silfverberg:
Der er ikke en eneste person her, som har argumenteret for afskafning af bankvirksomhed. Hvorfor konstruerer du så dette falske argument?

Adskillige her har argumenteret for en udskilning af den bankvirksomhed, som tjener samfundet (ja, og her indgår pengeopsparing og udlån) fra spekulationsfinansen og dens meget underlødige "produkter", som ingen eller negativ samfundsværdi har.

Forhold dig dog til den reelle debat istedet for at konstruere en falsk. Kan du ikke håndtere andet end din egen opfundne debat, burde du måske ikke spilde vores tid her.

Adskillige her har argumenteret for, at man bør stemme på et andet parti.

Men seriøst, der er ikke andre. De vil alle (undtagen måske Ø) handle på samme vis.

Selv i det tilfælde, hvor Ø havde suverænt flertal, er det tvivlsomt om Danmark ville kunne gøre meget andet end at spille det nykapitalistiske spil til ende.

Alternativet er næsten utænkeligt. Vi ville skulle melde os ud af det internationale samfund, på linje med lande som Iran.
Og der ville nok ikke gå lang tid før vi ville få samme behandling som Iran.

Claus Silfverberg

@Anders Andkjær
Jeg forsøgte at forklare dig, hvorfor politikerne blive bløde i knæene, når bankerne kommer i uføre.
I store lande som f.eks. England og USA har man opdelt bankerne i "commercial banks" og "investment banks", og jeg har i mange år været fortaler for samme i DK.
Men det er svært/umuligt at skille de basale instinkter hos den enkelte bankmand, og derfor er vejen frem - efter min mening - adfærdsregulerende afgifter, regulering, tilsyn, konsekvens/straf over for de finansielle udbydere - og uddannelse over for kunderne på det finansielle marked.

Steady-state økonomi er mit svar. En sådan økonomi er det eneste, der kan modsvare den balance, som vi er tvunget til at finde med naturen. Det kan vi lige så godt indse før som (et meget grimt) siden.

Thomas Petersen

Ingen tvivl om at finanssektoren bidrager til samfundet. Det gjorde Proms kemiske fabrik også.

Lad os stille krav til hvad der bidrages med udover evigt voksende beløb i plus og minus.

Kommentarene på tråden giver mig dog håb om en fredelig løsning så længe kornet gror og solen står op hver morgen.

John Zederkof Jessen

Pointen og læren af dette indlæg (og mange andre input) er:

Når der tales om ny skat - så er det ikke muligt fordi det så rammer mennesker, der vil vælge anderledes - læs flygte fra Danmark, Europa eller verden.

Når der tales om ændringer af lediges dagpengeperiode - så bør de flytte, vælge anderledes - eller flygte - dvs. agere i forhold til ændringen.

Når der tales om at gennemføre handlingskorrigerende tiltag - eksempelvis overfor spekulanter - så virker det ikke.

Når der tales om at gennemføre handlingskorrigerende tiltag overfor kontanthjælpsmodtagere - så virker det.

Når der tales om at vi skal have mindre krævementalitet - så tales der ikke om spekulanter - men om kontanthjælpsmodtagere, ledige og andre suspekte personager.

Når vi vil ændre på forskellige ordninger omkring tilskud - eksempelvis børnechecks til de velstillede, så virker det ikke - fordi de straks vil ændre deres livstil og arbejdsindsats.

Når vi nedsætter dagpengeperioden - så virker det og ledige vil gøre alt for at få nyt arbejde, uanset indhold.

Når olieindtægterne til Danmark svigter fordi vi har indgået dårlige aftaler - så kan det ikke laves om, fordi vi vil stå ved vore aftaler.

Når efterlønnen viser sig at være dyr - så kan det laves om - uden at vi svigter vore aftaler.

Et godt lille lærestykke i et land, der har fostret H C Andersen, der skrev: Kejserens Nye Klæder.

Niels Engelsted

Den radikale skatteordfører har ikke fået mange positive ord med på vejen, så her er nogle.

I virkeligheden kan indlægget og og dets forsvar for Vestagers usolidariske afvisning af en skat på finanskapitalens lynhurtige spekulationsrobotter opfattes som en hjælpende hånd til et absolut nødlidende SF. Når snakken begynder at gå på cafeerne, og det gør den allerede, at de radikale er finanskapitalens lejesvende, så vil nogen fra det segment sikkert vende tilbage til SF. Det forudsætter naturligvis, at SF...

Det er nu nok rigtigt, at samfundet ville bryde sammen uden banker. MEN de banker, der kan være samfundet til gavn behøver jo ikke være de banker vi har i dag.
Der var vel intet i vejen for enten at oprette statsbanker og indføre statsmonopol på banktransaktioner, eller at nationalisere bankerne.
Selvfølgelig er det ikke realistisk med et politisk flertal for dette, men det er ikke nogen naturgiven umulighed. Og det kunne være til stor gavn, hvis bankforretning tjente samfundsgavnlige interesser i stedet for at tjene samfundsskadelige interesser.

Claus Silfverberg

Det er vist ikke altid så nemt at definere, hvad der er samfundsskadeligt, og hvad der er samfundsgavnligt - jeg mindes f.eks. aldrig hørt om statsmonopoler, som var gavnlige for noget som helst.

Niels Engelsted

@Anne Marie Jensen,
den foreslåede EU-skat på finanstransaktioner sigter så vidt jeg forstår på to ting.

A. Den lægger en dæmper på den finansspekulation, der ifølge dagens Politiken omsætter 66x så meget som verdens reelle økonomi om året.

B. Det provenu som skatten skaber skal indgå i EU's budget og ikke gå til nationalstaterne eller til verdens fattige, som først foreslået.

Du argumenterer heftigt og gentagende, at punkt B negerer punkt A, så vi bør bekæmpe skatten.

Helt ærligt, er det gennemtænkt? Det forekommer mig, at hvis så alle pengene blev smidt i havet, ville det stadig være en rigtig god ting, at søge at dæmpe finansspekulationen, og at alle bestræbelser i den retning burde bydes velkommen.

Af samme artikel i Politiken ses også, at det store flertal af den danske befolkning er for denne skat, selv om afdæmpningen vil koste arbejdspladser i finanssektoren, og selv om regeringen og de fleste andre partier er stejlt imod.

Det er både overraskende og glædeligt. Måske skulle man pensionere sin kynisme.

Niels Engelsted

@Claus Silfverberg, der "aldrig har hørt at statmonopoler der var gavnlige for noget som helst."

Helt ærligt, Claus, nu forestiller du dig eller diskussionen har taget magten fra dig. Storebæltsfærgerne, for eksempel, var da ekstremt samfundsgavnlige. Postvæsenet også. Og det offentlige sygehusvæsen, dengang det havde monopol, var da også ganske fortrinligt. Man kan endda hævde, at politiet og fængselsvæsenet, der vist endnu ikke er privatiseret, også tjener samfundsgavnlige formål.

Claus Silfverberg

OK, jeg køber Storebæltsfærgerne, selvom de måske bremsede for bygningen af broen. Postvæsenet har lige foranlediget, at op mod 2.3 mio. husstande har måttet investere 500-1000 kr. i en ny postkasse, dvs. en samlet investering på ca. 1 mia. kr. for hvad? - for at Post Danmark og Posten i Sverige kan tjene nogle flere penge, så de kan børsnoteres til en højere kurs, og statskassen kan score en mega gevinst. Samfundsgavnligt??
Det offentlige sygehusvæsen? - det er vist længe siden, at du har været patient på et sygehus - magen til dårlig ledelse skal man lede længe efter i det private erhvervsliv. Jeg har heldigvis ingen erfaringer med politik og fængselsvæsen, men lur mig, om de ikke ville have godt af lidt konkurrence.
Men mit synspunkt var ment som en provokation i dette forum, så lidt ret har du.

Niels Engelsted

@Claus--ups, alle dine eksempler er fra vor tid, hvor det offentlige er blevet underkastet markedslogikken og drives som private virksomheder, formentlig med henblik på fremtidigt salg.

Claus Silfverberg

Ja, undskyld.

Der er mange på dette forum, som foretrækker at leve i forgangen fortid eller en utopisk fremtid. :-)

Sider