Kommentar

En union i bakgear

Ømu’en er en fejlkonstruktion, sagde Jacques Delors allerede i 1991. Euroen, som fulgte, har vist sig at være en katastrofe
Debat
2. januar 2012

Jeg glemmer aldrig den 28. juni 1991. Den daværende formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, kom ud af forhandlingsrummet efter et EU-topmøde i Luxembourg og kaldte ØMU’en for en fejlkonstruktion, som han kun støttede, fordi han var sikker på, at den ville blive fulgt op med en politisk union.

I en rigtig finansunion mødes landene og koordinerer deres økonomi. De ser på hinandens statsgæld, budgetter og betalingsbalancer og kan så give råd efter denne simple model: De bedst stillede investerer 20 pct. mere; næste hold 15 pct., så 10 pct. mere, og til sidst kan lande med problemer f.eks. investere fem pct. mere. Så er der økonomisk gevinst til alle, uden at nogen får forværret deres balancer. I stedet styres euro’en ud fra et to pct.-loft for inflation. Målet er vilkårligt og blev vedtaget af ECB for at tilfredsstille de tyskere, der kan huske, da leveomkostningerne for en tysk husstand nåede 750 mia. Mark i 1923. Det er bygget ind i tyskernes dna og har ført til et forbud mod keynesiansk økonomisk politik.

To pct.-loftet blev kun opfyldt i Tyskland selv i seks af de 30 år før oprettelsen af ØMU’en. Absurditeten blev understreget i marts, da ECB hævede renten fra én til 1,25 pct., fordi eurozonens inflation havde passeret to pct. Den væsentligste årsag var højere oliepriser. EU blev fattigere, og vi straffede så os selv ved at gøre investeringer dyrere i stedet for at gribe ind mod årsagen med massive investeringer i energibesparelser og vedvarende energi.

Finanspagten vil kun tillade offentlige underskud på gennemsnitligt 0,5 pct. af BNP. Tallet er blindt over for årsagerne. Målet er måske fornuftigt mod almindeligt forbrug, men ikke hvis det skyldes grønne investeringer, forskning og uddannelse. At skære ned og fyre folk gør os fattigere, selv om budgetsaldoen forbedres. En inflation påfire pct. om året er ikke en katastrofe. Det kan tværtimod være det gear, der får ØMU-bilen til at køre fremad med vækst og beskæftigelse. Det redder ikke Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og Italien. Deres høje gæld er et problem, men ikke det vigtigste. Det grundlæggende problem er et fald i konkurrenceevnen på op til 39 pct. i de seneste ti år mellem for eksempel Italien og Tyskland. Den kan fjernes ved at nedsætte lønningerne med 40 pct., så italienerne igen kan konkurrere med Tyskland. Den anden metode er at devaluere, men det er ikke muligt med en fælles valuta. Det er mere realistisk at genskabe en nedskreven drakmer, så tyskere og andre nordeuropæere kan rejse på billigere ferier i Grækenland og købe flere græske varer.

Brug for en kickstart

Det er naivt at forvente tilbagebetaling af gæld fra Grækenland uden at ændre den grundlæggende ubalance mellem overskuds- og underskudslande. Det vil være billigere/sundere at lade den græske stat gå konkurs og give den græske befolkning en ny start. Argentina gjorde det i 2002 — og øgede sit BNP med 92 pct. i de følgende otte år.

I stedet beder EU-topmødet andre medlemsstater om at finansiere høje renter til investorer i græsk gæld. Eurozonelande forventes at betale 150 mia. euro, ikkeeurolande 50 mia. Thorning-Schmidt har lovet, at Danmark vil betale omkring 40 mia. kr. via IMF. Det svarer til 2,7 gange efterlønsreformen. Vores statsminister gav støtten natten mellem 8.-9. december i Bruxelles. Folketingets Europaudvalg blev ikke engang informeret, da de gav mandat til topmødet.

Jeg vil med glæde betale for grønne investeringer i Grækenland og give afkald på bidrag fra EU-budgettet til de rige lande. Men fra det foreslåede IMF-bidrag kan jeg ikke se almindelige græske borgere blive bedre stillet. Jeg kan kun se hovedsageligt franske og tyske banker få afdrag på deres lån. Banker i Frankrig og Tyskland har 61 pct. af alle lån til landene i vanskeligheder. Når banker laver fejl i deres investeringer, må de selv bære tabet, som det sker med alle andre virksomheder og borgere.

I 1993 havde både Danmark og de 11 ØMU-lande ni pct. arbejdsløshed. ØMU-landene valgte sparevejen og fik 11 pct. arbejdsløshed blot fem år efter. Poul Nyrup Rasmussen valgte i stedet at ’kickstarte’, og ledigheden faldt til fem pct. Hvorfor ikke bede Nyrup lede designet af en finanspolitisk union, som geares til økonomisk vækst og fuld beskæftigelse? Det er også muligt at kickstarte Europa. Nyrup. Lykketoft og Jelved har bevist det, selv om det skete upåagtet.

I 1993 havde Danmark et budgetunderskud på 3,9 pct. af BNP. Ifølge de foreslåede EU-regler ville Nyrup, Lykketofts og Jelveds helbredelse være ulovlig, og danskerne ville blive straffet med automatiske korrektioner og (hvis vi siger ja til at opgive kronen) sanktioner og bøder pålagt af embedsmænd i Bruxelles.

Europæerne har brug for en kickstart af hele Europas økonomi, ikke for en finans-union med lutter bakgear, som fører til økonomisk depression og massearbejdsløshed.

Jens-Peter Bonde er forfatter og redaktør af en læservenlig udgave af Lissabon-traktaten på www.euabc.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for en noget anden vinkling og gode bud på hvordan vi kommer ud af dette kaos, uden at befolkningerne rammes alt for hårdt.

Særligt Grækenland men også Spaniens befolkning lider unødigt hårdt, og det havde jeg faktisk ikke troet ville blive tilfældet, da jeg tidligere har anset EU som et solidarisk projekt, men finansmarkedet har tydeligvis fået ændret spillereglerne...