Kronik

Der var velfærd før velfærdsstaten

Danskerne tror, at de fattige først fik noget at spise, da vi fik offentlige overførsler, at vi først fik lægehjælp, da politikerne udarbejdede en sundhedspolitik — ja, at velfærd først opstod med velfærdsstaten. Men faktisk lagde velfærdsstaten en dæmper på det private initiativ, som tidligere havde stået for danskernes velfærd
Mange af de institutioner, der i dag opfattes som offentlige, blev oprindeligt oprettet af private. Erhvervsskolerne er et af mange eksempler.

Mange af de institutioner, der i dag opfattes som offentlige, blev oprindeligt oprettet af private. Erhvervsskolerne er et af mange eksempler.

Kristine Kiilerich

Debat
16. januar 2012

Rejsekongen Simon Spies har siden 1960’erne været en af de vigtigste leverandører af velfærd til den danske befolkning. Spies gjorde det nemlig muligt for den brede befolkning at få en billig charterferie i Syden. Middelhav og Mallorca. Sol og varme.

Simon Spies tjente en formue på sit rejseselskab og skjulte ikke sin rigdom, men han blev netop velstående ved at producere et gode, som rigtig mange almindelige danskere efterspurgte og fik utrolig glæde ud af.

Eksemplet viser, at velstand og velfærdsgoder ikke nødvendigvis behøver at stamme fra velfærdsstaten. Det er ikke velfærdsstaten, vi kan takke for alle de private goder, som vi dagligt forbruger, eller for mobiltelefoner, pc’er, Facebook, billige flybilletter, eller for at vi i dag kan nyde mere end én tv-kanal i sort/hvid som i min barndom.

Dansk velfærdshistorie bliver ofte til den danske velfærdsstats historie. Det ses tydeligt i det store og monumentale værk Dansk Velfærdshistorie fra Syddansk Universitetsforlag, hvoraf de to første bind er udkommet (2010 og 2011). De beskriver velfærdsstatens historie, og så glemmer man let, hvad der var før den opstod. Det er som om, kun den velstand, der stammer fra velfærdsstaten, er værd at beskrive.

Første bind, der dækker perioden 1536-1898, hedder Frem mod socialhjælpsstaten, og dermed bemægtiger velfærdsstaten sig også fortiden. Selv om 1600- og 1700-tallets danskere næppe anede det, får de i dag at vide af landets højeste fagekspertise, at de var på vej frem mod socialstaten. De ville velfærdsstaten, før de anede det. Men kunne udviklingen ikke være gået andre veje?

Eneste alternativ til sult

Selvfølgelig har livet tidligere været hårdt med sult, underernæring, sygdomme og gigtplager som en nærmest permanent tilstand. Men den vigtigste årsag til, at vi op gennem det 20. århundred kunne lægge afstand til et kort, barskt og hårdt liv, er industrialiseringens og kapitalismens enorme vækst i produktion af livsgoder. Det er den teknologiske og økonomiske udvikling op gennem 1800- og 1900-tallet, der er årsag til, at livet blev værd at leve. Og det er det fortsat i de seneste årtier og i dag. Prøv at forklare nutidens teenager, at en telefon for 20 år siden havde en ledning og stod fast forankret i stuen, og at fjernsynet for 25 år siden kun havde én landsdækkende dansk kanal.

Udviklingens goder nåede ganske vist ikke alle danskere på samme tid. Vi fik ikke bolig eller arbejde på samme tid, og hyren var ikke ens for alle — det er den heller ikke i dag. Vi har jo heller ikke den samme mobiltelefon eller pc.

I vækstperioder er der store forskelle med industrifyrster og parvenuer, og de voksende storbyer bliver skueplads for meget nød og elendighed. Men udviklingen er og var heller ikke kendetegnet ved accelererende elendighed, stigende forskelle og klassekamp, sådan som Karl Marx troede. Selv om udviklingen mod bedre tider ikke kommer alle til gode samtidig, kommer alle med blot i forskelligt tempo. Der findes ikke noget alternativ, hvis man vil væk fra sultegrænsen.

Den private velfærd

Ligesom borgerne i de socialistiske lande blev indoktrineret til at tro, at partiet og dets leder var årsag til alle goder, har velfærdsstatens enorme dominans også haft mentale bivirkninger. I dag tror mange, at alternativet til velfærdsstaten er og var sult, elendighed og langsom død.

Hvis man kigger efter i historiebøgerne — især de lidt ældre — vil man imidlertid se, at der var et levende og mangfoldigt civilsamfund, som påtog sig en række af de opgaver, der i dag er overtaget af velfærdsstaten.

København udviklede f.eks. parallelt med industrialiseringen et omfattende privat forsørgelsessystem, som ved frivilligt indsamlede midler var til stede med hjælp i alle sogne. Det var i vid udstrækning organiseret af aktive hustruer i borgerskabet, som senere med foragt kaldes ’hattedamer’.

Også sygdomsbekæmpelse er foregået i privat regi, hvor især tuberkulosens bekæmpelse og mange store sanatoriebyggerier hovedsageligt blev gennemført på baggrund af national forening uden for staten.

Uddannelsessystemet i Danmark har også mange rødder i private initiativer. Handels- og erhvervsskolerne opstod ud fra erhvervslivets behov for uddannet arbejdskraft, og først i vor tid blev de centralstyret fra Slotsholmen. Også Københavns Universitet var langt op i tiden en økonomisk og retslig selvstændig institution, som staten ikke blandede sig i. Og Aarhus Universitet opstod på et privat, jysk initiativ, ligesom mange af de første bygninger i Universitetsparken blev til på privat grundlag.

I dag er folkekirken næsten blevet til en statskirke, hvor alt finansieres af kirkeskatten, og det frivillige arbejde langsomt forsvinder og erstattes af lønmodtagere. Men langt de fleste af Københavns mange monumentale kirker på brokvartererne blev faktisk bygget for frivilligt indsamlede midler og i begyndelsen også drevet på privat basis.

Det er gået på samme måde med de politiske partier, som ind til for få år siden var private foreninger uden forbindelse med statskassen. I dag finansieres de i højeste grad af statskassen, og hver stemme vi giver på en politiker på valgdagen ledsages af 25 offentlige kroner til partiet om året.

Statens stadig større rolle har skygget for de civile samfunds rolle i danmarkshistorien. Det er ikke kun historisk forenklende, men skaber også den fejlagtige opfattelse, at vi i dag har vore goder og velfærd fra staten. Goderne er der, fordi staten har gjort det til lov og til ret for den enkelte.

Rettighedsforblændelse

Jurister kalder det en legalistisk fejlslutning, når der sluttes fra en rettighed til at rettigheden også overholdes. Retsregler er foreskrivende og ikke beskrivende. Og det er forkert at tage rettigheder som udtryk for en beskrivelse af virkeligheden.

Men i velfærdsstaten besvarer politikere tit spørgsmål fra vrede eller forargede borgere ved at referere til paragraffer og love, og hvad der dermed skulle være gældende, snarere end til, hvad der faktisk er virkelighed. Men borgeren oplever kun det sidste.

Politikeren kan typisk referere til, hvor mange millioner der er afsat — ekstra — til at komme et problem til livs, men ude i brugerleddet — hos den hjemløse, kræftsyge, langtidsledige — er det relevante den enkeltes egen situation og ikke en overordnet hensigt eller bevilling.

Det overdrevne fokus på rettigheder har altid været den sikre vej til blændværk. Dengang kommunismen regerede det halve Europa, begik mange den fejl at vurdere Sovjetunionen på dets lovgivning. Alle havde ret til et arbejde og til en bolig i kommunismen, og da de sociale rettigheder dengang ikke var indskrevet i den vestlige, frie verdens forfatninger, blev den kredit tilskrevet kommunismen. Der var måske problemer med friheden, men de sociale forhold var gode.

Helt grotesk var det i 1930’erne, når danske og vesteuropæiske kommunister eller intellektuelle fremførte Stalins forfatning fra 1936 som et eksempel på, hvor godt der var i Sovjet. I dag ved vi — og det burde man også have vist dengang — at Stalins forfatning var papir uden betydning.

Da det progressive britiske ægtepar Sidney og Beatrice Webb i 1937 skrev en murstenstyk bog med titlen Soviet — A New Civilisation skete det alene ved at referere officielle kilder, statsligt talmateriale, planøkonomiens produktionsplaner, vedtagne programerklæringer og rettigheder osv. Resultatet blev rosenrødt. Så mens Stalins regime begik folkemord på sin egen befolkning, skrev det nydelige britiske par en bog om det fortræffelige samfund. Der var ingen fejl i bogen, bortset fra at intet passede på virkeligheden.

Så man skal passe på med at hænge sig i rettigheder. De kan være vigtige i en praktisk politisk sammenhæng, men kan i deres retoriske glans komme til at overskygge virkeligheden.

Der findes også paragraffer i Grundloven, der ikke er gennemført. Og en udlænding, der uden forkundskaber læser Grundloven, må tro, at vi stadig har enevælde med al den magt, kongen tillægges. Det har vi ikke, fordi rettigheder ikke beskriver virkeligheden.

Forfejlet rettighedsfokus

Desværre er der en tendens til at også dansk social- og velfærdshistorie beskrives mere som reglernes historie end som virkelighedens historie. At folk først har fået noget at spise, når de har fået en ret til det. At de først bliver sunde, når politikerne udarbejder en lov om det. At de først får vand, når det er vedtaget i FN som en menneskeret.

Derfor er der en tendens til at se på virkeligheden før velfærdsstaten som et mørke — et øde, en elendighed og fattigdom, hvor mennesker, der ikke kunne klare sig selv, døde af sult. Herefter er det oplagt at kreditere velfærdsstaten for de goder, som vi i dag nyder. Derfor skal ret og rettigheder omgås med varsomhed.

Det store fokus på rettigheder har også betydet, at man overser, hvordan velstanden og velfærden egentlig er opstået. Når man har ret til en masse goder, glemmer man, at de ikke er produceret af menneskeretsjurister, men af det arbejdende folk og det entreprenante erhvervsliv.

Men det er værd at huske, også når danmarkshistorien skal skrives.

Henrik Gade Jensen er mag.art. og projektmedarbejder ved CEPOS. Hans seneste bog ’Menneskekærlighedens Værk, Det danske civilsamfund før velfærdsstaten’ er netop udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus, jeg fik engang en detaljeret beretning om forholdene på Mors og blev klar over at udover en tilsvarende fattigdom så måtte de oven i købet tåle en daglig nedværdigelse fra oversamfundet - det kunne vi trods alt holde os fri af hvis blot vi blev i vores egne kvaterer.

Søren Kristensen

Leo Nygaard,

Der er sikkert intet i EU-lovgivningen der forbyder borgerløn. Men en yderligere integrering i det europæiske projekt vil, tror jeg, betyde en begrænsning af selvbestemmelse (harmonisering) også på det socialpolitiske område. Men jeg indrømmer det er et trosspørgsmål.

olivier goulin

Jeg har stadig ikke helt forstået, hvad der er H.G.J's egentlige ærinde, og jeg blev ikke så meget klogere, endsige imponeret af manden, efter at have hørt ham hos Poul Friis på P1 forleden.

Men en af de ting, han nævnte, som jeg helt kan tilslutte mig, er, at den formaliserede universelle velfærd, varetaget af velfærdsstaten har haft omkostninger i forhold til de eksistentielle mellemmenneskelige relationer, der opstår når man drager omsorg og ansvar for sine medmennesker.

Dette har velfærdsstaten nok til dels været med til at underminere, og det skal faktisk nok passe, at der var mere 'samfundssind' og social bevidsthed på hattedamernes tid, som vi f.eks. stadig ser i de lande, der ikke har universel velfærd (USA og England)

Men det er en kritik, der i virkeligheden rækker langt udover velfærdsspørgsmålet; det er en diskussion om, hvor meget staten skal blande sig i menneskers skæbne - helt overordnet.

Og hermed er vi sådan set på vej over i politisk filosofi, der som bekendt ikke ligger langt fra tro.

/O

Heinrich R. Jørgensen

Vibeke Carøe:
"Jeg værdsætter, at Information giver plads til forskellige synspunkter. Ellers ville vi jo ingen grund have til at debattere."

Det ville være ganske udmærket, hvis Dagbladet gav spalteplads til en kapabel og redelig skribent, der ønskede at udtrykke nogle af de grundholdninger der (trods alt) synes at ligge bag Henrik Gade Jensens skriverier.

Her tænker jeg ikke på det særlige jensenske historie syn, hans sovjet-kritik, hans anti-marxistiske tirader, han velfærdsstats-bashing, hans syn på jura og forfatningsret eller hans (mestendels uudtalte) liberalistiske og neo-liberalistiske dagsorden. De er alle lige til møddingen.

Hvad der kunne være interessant at få en samtale om, kunne være om før-velfærdsstatens opfattelser af menneskelige og social ansvarlighed. Om hvordan (og hvorfor) virksomhedsejere i forne tider har doneret store summer på boliger, infrastruktur, kultur, kirkebygninger, uddannelsesinstitutioner.

Det kunne givetvis bidrage til en dybere forståelse af det humane grundsyn der kommer til udtryk i de Steincke'ske socialreformer i 1933, der på mange måder står i et modsætningsforhold til velfærdsstats tankegangen efter 1960'erne, hvor der snarere er blevet tale om formynderstatstat og kontrolstat.

Om hvorfor de moderne "forsørgede" qua deres status er blevet ekskluderede af fællesskaber. Om hvorfor den moderne "forsørgede" tildeles en rolle, som fremmer passivitet.

Om ændringerne af opfattelserne om menneske, samfund, fællesskab. Om hvilke ideer der har bæret ændringerne -- hvordan de til forskellige tider har haft rod i idealer, ideologier og/eller magtinteresser.

Om de markante politiske ændringer der skete i perioden fra 1901 indtil 1940, i forbindelse med lovgivernes rolle, om valglovsændringerne, om de politiske partier etablering som magtfaktorer, om kongens ændrede rolle, om folkekirkens status og funktion. Om den nye styreform der opstår, hvor den brede befolkningen har mulighed for at pege på deres foretrukne interessevaretagere i det repræsentationsvælde, hvor lovgivende og udøvende magt er fusioneret.

Hvad Henrik Gade Jensen har formået at få sammenknyttet af forvrøvlede påstande, er ikke småting. Det er groteske sammenstillinger, og det må være åbenlyst for enhver kapabel og kritisk læser at konkludere, at den foreliggende tekst ikke er egnet til publicering, hvis det var intentionen at betragtningerne skulle tages alvorligt.

Hvad Henrik Gade Jensens og meningsfællers hyppige skriverier i medierne afstedkommer, består typisk af nogle forvrøvlede sammenblandinger, fra en palette af allehånde opfattelser. Resultatet har vist sig gennem mange år, at de har formået at fordumme debatten, idet man næsten er nødt til at være uenig eller enig med denne højtråbende gruppe, der har udstrakt mulighed for at komme til orde i medierne. Nuancer og ønsket om at forstå, er mestendels fraværende hos enhver med interesse i den offentlige debat. Enten er man enig eller uenig; og det gælder hele pakken af holdninger.

Den situation -- at den kompetente, meningsfulde, fordomsfrie offentlige samtale -- er blevet gjort til en praktisk umulighed, tror jeg er hensigten bag de mange års massive vrøvl fra denne gruppe af tågehorn. Desværre er det lykkedes.

Jeg synes at det er passende at gentage dette citat fra en gammel tråd i Information. Jeg har den stående på min facebookprofil.

Liberalisme er politisk frihed for de udvalgte, og liberalismens sociale indsats sker over en tiggerskål ! (Diepgen)

Rent menneskeligt vil jeg mene, at det eneste der var bedre i gamle dage, var at folk ventede så lang tid som det overhovedet muligt kunne lade sig gøre før de bad om hjælp.

Personlig stolthed.

Bagsiden er naturligvis at ovenstående to ord også kunne erstattes af ordet "Skam", hvis man vælger at anlægge den negative betragtning.

Idag er der til gengæld et fravær af både skam og personlig stolthed, som jeg heller ikke ved om er en fordel. For nogen parter.

randi christiansen

Det er vel i alles interesse at samfundet er i balance og at ingen lever i nød ? Diskussionen går jo så på - hvordan f..... gør vi det ? Hvilke er forhindringerne ? Og her synes jeg, at alle går som katten om den varme grød, som efter min mening er : den manglende frie og lige adgang til biotopens - fælles - ressourcer. Se mit indlæg i tråden "Kritik af vulgaritet og grådighed"

HGJ´s bidrag er blot endnu et af de mange sølle, uigennemtænkte og uintelligente forsøg på at fastholde den 1% ved magten. Jeg tvivler på, at han egentlig selv forstår, hvem han er lakaj for ?

Vibeke Svenningsen

Nå - skal mannu holde op med at tale med dem, man er uenige med. Javel, ja! Or not....

Vibeke Carøe

Samfundssind og social bevidsthed i USA...??

Hvis vi taler om (især kirkers) bespisning i diverse suppekøkkener, herberg og andre aktiviteter i velgørenhedens navn, så er denne slags samfundssind en populær ingrediens i de mere velstående amerikaneres selvpromovering som gode, kristne borgere. Hvis denne velgørenhedsindustri effektivt og tilstrækkeligt opfyldte de trængendes behov 'over there', hvorfor er der så rigtig mange mennesker, som ikke har husly for natten? For ikke at tale om mad, medicin, tøj.

Og GUD nåde og trøste de 'uheldige' som bliver syge og ikke har haft råd til sygeforsikring.

Jeg vil råde Gade Jensen, Thyssen og Co. til at TÆNKE sig godt om. Eller rettere sagt, alle andre, som læser sådanne artikler og umiddelbart kan se sig enige med forfatterne.

Forestil dig, at dit barn får en alvorlig sygdom, og at du ikke har råd til lægehjælp. Du kan højest blive lappet sammen og reddet fra at dø spontant - men ikke på alle hospitaler, ikke medmindre du kan give dem dine forsikringsoplysninger forud for behandling. Der kommer sgu ikke nogen hattedame og betaler regningen for dig!

På en af de såkaldte 'gratis klinikker' er vilkårene således:

- Kun åbent for 'gratis patienter' lørdage kl. 9-13
- Du opfordres til at komme i god tid før sin aftalte tid og medbringe læsestof.
- Du vil blive tilset af to lægestuderende, som så konfererer med en læge, hvorefter du vil blive tilbudt evt. henvisning/behandling.
- Du kan højest benytte klinikken to gange, hvorefter du vil blive henvist til 'partner' klinik, hvor du betaler efter 'sliding scale', dvs. indkomstbestemt.
- Screening forestås af en socialrådgiver (også resten af ugen), om man er berettiget til gratis lægehjælp.
- Hvis du findes berettiget, skal du ringe og aftale tid (her må du forvente telefonkø 5-10 min)
- Til screening bedes man medbringe:
- Proof of age, e.g. a birth certificate or driver's license.
- Proof of citizenship or alien status, e.g. a passport, social security card, or green card
- Recent paycheck stubs (if you are working)
- Proof of your income from sources such as Social Security, Supplemental Security Income (SSI), Veteran's Benefits (VA), or retirement.
- Any bank books and insurance policies that you may have.
- Proof of where you live, e.g. a rent receipt, landlord statement, or a stamped envelope sent to you at your current address.
- Medicare Benefit Card or Insurance benefit card or the policy (if you have other health insurance).

Kilde: http://nycfreeclinic.med.nyu.edu/information-for-patients/schedule-appoi...

Tak for kaffe! Du skal have god tid, samt råd til at vente på telefonlinjen.

Forestil dig, at dine børn ikke bare kan planlægge at tage en universitetsuddannelse, medmindre du har råd til det. For selvom de kan få 'student aid', så rækker det end ikke til bøger og leveomkostninger, men der skal tillige betales 'tuition' for undervisningen.

Vi er så privilegerede her i Danmark, at de fleste slet ikke formår at forestille sig, hvordan livet kan være uden vores trods alt trygge system.

Det er i den grad at spille hazard med den tryghed, vi har, hvis man begynder at gå i retning af et hattedame-system.

Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"HGJ´s bidrag er blot endnu et af de mange sølle, uigennemtænkte og uintelligente forsøg på at fastholde den 1% ved magten. Jeg tvivler på, at han egentlig selv forstår, hvem han er lakaj for ?"

HGJ er nyttig for de 0,01% procent, der har en interesse i folks og folkets afmagt. Kan man fremme dumhed, forvirring, gruppetænkning, holdningsidentifikation med stereotype afsendere, identifikation refleksmæssig stillingtagen, selvfedme over altid at have ret, splid, og tendenser der splitter (får og bukke, som AFR ønskede sig) er slaget så godt som vundet.

Det udelukker selvstændig tænkning, lydhørhed, vilje til dialog, til at forstå, til at blive klogere.

Mentalt er vi blevet formet til at fastholde vores eksisterende opfattelser og fordomme. De er en del af vores identitet og selvopfattelse. Automatreaktionerne står lige for.

Måske lidt for kategorisk og firkantet sat op, men tendensen er vist ikke meget ved siden af?

Martin Haastrup

Historie-forvanskning af historie-forvanskning.
Den som har patent på tolkningen af historien ejer og er herre over fremtidens udvikling. Så enkelt og kynisk er det.

FRit åndsliv NU!!!

Martin Haastrup

- Lig med: frigør historiefortællinger fra det politiske liv - NU! = Nul politisk indoktrinering fra historiefortælleres side.

Menneskets histore tilhører det selv og hverken det økonomiske eller politiske/statens livs interesser.

Vi må generobre vores egen fortælling. Vores egen åndelige og historiske IDENTITET.

olivier goulin

Hvad jeg i virkeligheden savner, er en debat om, hvorvidt den velfærdsstat, som har nydt nærmest eentydig støtte gennem generationer, og først nu støder på ulmende skepsis og udfordring, virkelig har gjort os til bedre fungerende, lykkeligere, stærkere og sundere borgere, når det kommer til stykket.

Det er den vage fornemmelse jeg får, af HGJs ærinde, eller det er i hvertfald et af de spørgsmål, jeg læser mellem liniene.

Jeg tror måske, at der gemmer sig noget romantisk nostalgi i hans agenda, og det kan jeg ikke fortænke ham i.

Det er klart, at vi materielt set er langt bedre stillet i dag end for 100 år siden, men det er jo også sandt, at det ikke udelukkende skyldes velfærdsreformer, men også den generelle velstandsforøgelse i samfundet.

Men hvad jeg gerne gad vide er: Hvad har al denne kuvøse-velfærd faktisk gjort ved vore relationer, sociale formåen, selvhjulpenhed, selvstændighed, robusthed, tolerance overfor skæbneforhold, kreativitet, værdighed, etc. etc?

Altså de åndelige værdier og kompetencer med andre ord.

Dette er der, efter min mening, alt for lidt fokus på. Diskussionen går alt for meget op i moral, og kroner og ører.

/O

Tobias Hansen

Ok, fair nok, der var nogen barmhjertige sjæle for 100 år siden. Og de havde en systematisk tilgang. Banal pointe, som HGJ præsenterer som den største opdagelse siden Amerika. Og fair nok: hjælp+personlig relation=fordel. Og jeg er helt enig i HGJ's blik for faren ved den legalistiske fejlslutning (loven kommer til at definere virkeligheden og virker dermed som hæmsko for alternative og mere virkelighedsnære opfattelser af tingenes tilstand) Fint. Men hvis der var så skidemeget af den der civile hjælp, hvorfor var dele af København så nærmest et stort slumkvarter til langt ind i '70'erne? Tuberkulose og lungebetændelse var fatalt i lang tid efter penicillinens opfindelse (1928). Desuden: helt grundlæggende er rettighedstanken suveræn i den forstand, at den ikke skelner. Den romantiske tanke om den personligt forankrede hjælp har den svaghed, at den er underlagt en privatpersons eget skøn. Jeg ved det ikke, men jeg gætter på, at hattedamerne havde langt lettere ved at håndtere små fattige, men nuttede børn end en psykisk syge dranker, og hvad er argumentet for, at den ene gruppe har mere ret end den anden? Begge grupper kan ikke siges at have et personligt ansvar for deres situation. En veninde af mig boede et år i en af Perus fattigste byer (Huancayo - 350.000 indb. - hun boede hos en skolelærerfamilie. De havde kun koldt vand), hvor hun bl. a. var lærer og pædagogmedhjælper på et hjem for hjemløse børn. Hun fortalte mig, at hun kæmpede med dårlig samvittighed, fordi hun instinktivt reagerede mere positivt, jo mere "nuttet"/nemt/pænt/sødt et barn var. Jo mere adfærdsvanskeligt, sygt, beskidt, tosset, mindre kønt, barnet var, jo mindre støtte/hjælp/kærlighed fik det umiddelbart (ikke kun af hende - jeg tror, hun var én af de bedre - men hun fortalte, hvordan hendes kollegaer havde samme mønster). Jeg tror, denne reaktion er meget menneskelig og i sidste ende uundgåelig, men forstørret op på samfundsniveau har den jo katastrofale konsekvenser. Derfor: Ja, man har opgivet den personligt relaterede hjælp til fordel for en upersonlig statslig garanti for et vist overlevelsesniveau. Det producerer helt klart uheldige skæbner i sig selv og fjerner individets personlige ansvar og følelse af tilhørsforhold. Men alternativet er en tilbagevenden til klassesamfund og vilkårlighed. I stedet for kunne HGJ måske bruge sin akademiske anfægtelse til at undersøge, hvordan man bedst kunne kompensere for disse utilsigtede konsekvenser.

Martin Haastrup

- på nøjagtig samme måde som et menneske må finde ind til den fulde sandhed i feks et terapirum - om sin EGEN FRIE OPFATTELSE af sin EGEN barndoms-og udviklingshistorie = SIN EGEN IDENTITET.

IKKE terapeutens tolkning og heller ikke FORÆLDRENES. Men SIN EGEN.

OG det er en LEVENDE PROCES - IKKE en teoretisk UDNADSLÆRE eller/opremsning af BEGIVENHEDER (s' forløb) Men en levende gradvis mere og mere FØLEN sig ind i sin egen skøbnes udfoldelse og betydning, først for sig selv - og dernæst sat i et mere og mere i et overordnet perspektiv - mht de påvirkninger man har modtaget og hvilke valgmuligheder/skæbne muligheder de har forårsaget. = Erkendelsen af JEG'et - den evige del af menneskevæsnet.

Mennesket er ikke en maskine. Men et SELVSTÆNDIG FRIT VÆSEN. Mennesket er IKKE en sum af en opremsning af ydre historiske begivenheder - men derimod en praktisk og levende virkeligheds-erkendelse af HVAD og HVORDAN det har formået at forholde sig og gøre med dem.

Således i det små - menneskets mikro-kosmos - må menneskehedens historie-fortællinger også indrettes i det store - makro-kosmos.

FRITAG OS FRA ENSIDIGE HISTORISKE MANIPULERENDE HISTOREFORTÆLLINGER.

DEN ER VORES KOSTBARESTE FÆLLLESEJE.
VORES IDENTITETS OPHAV.

Fundamentet for vores identitet og evne til at bestandig at lære os hver især muligheden for muligheden af udvikle nyere og bedre vel - for os selv som individer - for den sociale organisme -samfundet som helhed.

Martin Haastrup

*nyerere og bedre VALG - for os selv...

Hans Jørgen Lassen

Det er direkte pinligt, at en voksen mand, der har gået op til flere år i skole, ikke er i stand til at skelne mellem "velfærd" og privat "velgørenhed".

Man får den mistanke - for så dum kan han næsten ikke være - at der må være tale om et demagogisk trick med en hensigt. Det må være med gustent overlæg, at manden blander "velfærd" og "velgørenhed" sammen.

Jeg er ikke sikker på, at hans hensigt er sympatisk. Det er skjulte hensigter, fremført på demagogisk vis sjældent.

Mobiltelefoner har ikke noget med velfærd at gøre.
Ligegyldigt hvad 'unge' synes, og HGJ påkalder sig. .
Internet-adgang har.
Igen det kollektive før det private. Mobiltelefoners trygheds-eller-velfærds-indhold angår kun kriminelt netværkende - og bjergbestigere.

Hans Jørgen Lassen

Der er jo for øvrigt flere tricks.

Spies' Mallorcarejser skabte eller leverede ikke velfærd. De har intet som helst med velfærd at gøre.

De blev mulige, ikke på grund af velfærd, men på grund af den almindelige velstand.

Men velfærd og grisefester? Har intet som helst med hinanden at gøre.

Vibeke Svenningsen

Hans Jørgen:

Selvfølgelig er det demagogi, hvor det handler om, at bruge historien til at fremme en dagsorden i dag. Det handler om at få italesat, at velfærdsstaten har sløvet vores næstekærlighed overfor hinanden, kontanthjælpen sløver individet, nød skaber ipersonlig initiativ og ansvarstagen for eget liv osv. Det er alt samme et nyt kapital i den samme historie, der søges italesat som sandt i tiden.

Hans Jørgen Lassen

Hvad rager Stalins folkemord en snak om velfærd i Danmark anno 2012???

Jo, han tager sgu det hele med, denne Jensen, og skraber bunden gang på gang.

Jeg kan ikke få øje på de kunstneriske kvaliteter i denne artikel. Som demagogisk værk savner den elegance, schwung og sammenhæng i kompositionen.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Man får den mistanke - for så dum kan han næsten ikke være - at der må være tale om et demagogisk trick med en hensigt."

En så stærk mistanke om en bedragerisk hensigt, at det er grænsende til vished.

Om hensigten kan man kun gætte. Men om Henrik Gade Jensen skal man erindre, at han er en del af Giordano Bruno Selskabet, der har markante højre-tågehorn som personkreds. Denne har forgreninger til Kvinder for Frihed, og personsammenfald med Trykkefrihedsselskabet, Dansk Folkeparti, Tidehverv, CEPOS, JP's kreds af bloggere og andre.

Min tidligere skitserede meta-tese om formålet med personkredsens skribentvirksomhed passer (som jeg ser det) ganske nøje overens med effekten deraf.

Heinrich R. Jørgensen

Glemte at nævne Ritzaus Bureau I/S, som er den mest bedrageriske aktør af alle i det danske rige.

Peter Andreas Ebbesen

Mage til vrøvl skal man godt nok lede længe efter.

Jeg havde den tvivlsome fornøjelse at høre Henrik Gade Jensen kæfte op i P1-Formiddag, som i øvrigt også er blevet en omgang udvandet fis, med konstante jinkler og reklamer om at man kan deltage på Fjæsbogen, og ringe på nummer dit og dat.
Og i Deadline i går, skulle vi åbenbart også have fornøjelsen af H G J's kontrafaj, uden der kom de mest kloge ting ud af spalten på ham.
Hvornår kan vi blive fri for de blå/brune tosser i Cepos.
Nu har vi haft 10 år med dem flere gange om ugen i diverce medier.
Og hvad har vi fået ud af det?
En befolkning, der har nok i sig selv, som skæller de fattige, førtidspensionisterne og alle på overførselsindkomst krukken fuld, uden de har nogle reel mulighed for at forsvare sig.
At vi ikke har råd til at opretholde velfærdsstaten, er simpelthen noget forvrøvlet sludder.
Hvis man har råd til at forgylde bankerne, sende landet ud i 2 krige, og undlade at indføre skat på finansielle transaktioner, så har man sgu også råd til at opretholde velfærdsstaten.
Det er bare et spørgsmål om hvad man vil vælge, så hold nu op med det vrøvl og pladder.
Jeg er sgu ved at være godt træt af at høre på CEPOS og deres ligesindet.

Ok - skråt op med historien og den forældede kultur.
Istedet fremtiden. Den ved vi intet om, men kun forudsige og jeg vil bruge "Basisydelsesamfundet" som sammenlignende kritik af det højt besungne velfærdssamfund, som blev afskaffet i 2015 !!
Hvordan ser det samfund ud socialt set ?

- Frie borgere, som selv afgør om og hvor meget de vil arbejde.
- Ingen putten folk i kategorier fra vugge til grav med tilhørende uoverskuelige regelsæt som før.
- De folk, der tidligere sad ved tangenterne og granskede rettigheder, er omskolet til fornuftigt og medmenneskeligt arbejde, eller er ansat i eller ejer et privat firma.
- Borgerlønnen er jo fattigdomsgrænsen fast sat af folketinget. Alle borgere med særlige problemer, som behøver støtte henvender sig til sundhedssektoren.
- Ingen betaler skat af basisydelsen. Den er skattefri bundgrænse. Ca 1 mill borgere er udenfor SKATs fangearme.
- Ingen betaler en skat, som de selv får tilbage i sociale ydelser, som før. Omfordelingen er afskaffet.
- Alle tidligere socialbedragerier og statskontroller er historie.
- Ingen står med hatten i hånden og føler sig mindreværdige. Ingen skriver ansøgninger. De syge tager sundhedshuset sig af.
- BNP`s offentlige del på engang 58 % er nede på 48% og falder stadig.
- Skattereformen betyder generelt lavere indkomstskat. Det samlede skattetryk er faldet betydeligt.

Dronningens og statsministerens nytårstaler er præget af optimisme.
Vi siger tillykke med 60 års jubilæet næste weekend.

Ib Jørgensen

Et centralt og afslørende sted i HGJ's forvirrede sludder lyder således:
"Selv om udviklingen mod bedre tider ikke kommer alle til gode samtidig, kommer alle med blot i forskelligt tempo. Der findes ikke noget alternativ, hvis man vil væk fra sultegrænsen."
Her underforstås at kapitalismen stille og roligt vil tage hånd om os alle, so oder so.

Det er den afgørende livsløgn, som alle dens apologeter ligger under for. Enten fordi de rent faktisk TROR det (som i religion). Eller fordi de ikke tør se konsekvenserne i øjnene, hvis de skulle indrømme det.

Det er derfor vi sandsynligvis skal opleve et rædselsvækkende sammenbrud, før et nyt økonomisk system MÅSKE kan etableres. Men der vil flyde blod, og det gør der forresten allerede !

Fremskrivninger af vor aktuelle udviklingslinje viser klart, hvilke forhold der venter os, hvis vi ikke drastisk ændrer kurs. Men sådanne fremskrivninger kan ikke nå frem til beslutningstagerne i de etablerede økonomiske og politiske systemer. Slet ikke til deres handleberedskab, i hvert fald.

Ganske enig Peter Andreas Ebbesen. Før i tiden hørte jeg meget DR-P1. Det gør jeg ikke mere. Den kanal blev ødelagt sammen med DR-P2. Altsammen fordi en idiot ønskede 24syv.

Henrik Rude Hvid

En provokerende artikel, men når forfatteren starter ud med at sidestille Simon Spies charter rejser og grisefest, (der kræver at borgeren har råd) med velfærd, der er en rettighed og angår sundhed, offentlige transportmidler, skoler etc, så mener jeg at der er tale om et misbrug af begreberne i en grad, så det ikke giver mening at diskutere artiklen videre. Ikke andet end at Information burde se sig for gode til at trykke artikler, der tydeligvis ikke er andet end propaganda for CEPOS. Den slags information er støj, og er med til at kortslutte de demokratiske spilleregler.

Der er mange relevante emner at diskutere i forhold velfærdsstaten og en kunne muligvis være en diskussion af dens berettigelse, men ikke på dette niveau.

Man burde måske kigge på den private velfærd som Peter Sabroe kæmpede imod.
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=peter%20sabroe&source=web&cd=3&sqi...

@Peter Jensen: Det har du ret i, men heller give det et forsøg end slet ikke.

Det er jo sådan, at man aldrig skal stole på en enestående udtalelse eller fortolkning fra én enkeltstående historiker . Det er først når et bestemt fakta er blevet alment velkendt blandt mange eller flere historikere, at sandheden er fastslået.

Emil Edelgart

"Selv om udviklingen mod bedre tider ikke kommer alle til gode samtidig, kommer alle med blot i forskelligt tempo."

Blandt alt det andet sludder, mindede denne sætning mig om et citat fra William Blum:

"The 'trickle-down' theory: the principle that the poor, who must subsist on table scraps dropped by the rich, can best be served by giving the rich bigger meals."

Emil Edelgart

Nyder CEPOS i øvrigt stadig godt af sin "almennyttige" status og dertilhørende 14.000 kr. i skattefradrag pr. bidragsyder?

Benjamin Skou

CEPOS gør et fremragende job i forhold til at minde alle andre om, hvorfor vi ikke skal skabe et samfund som i UK, USA eller Schweiz - de lande, som altid og så igen er dem, CEPOS refererer til, når de vil sende den luddovne velfærdsstat på dannelsesrejse.
Selvfølgelig er diskussionen om personlig frihed vs. ret og pligt af evig karakter og er som sådan ok at tage op. Men når man taler om, at fattigdom er mere værdigt end ydelsesafhængighed, er det bare det sædvanlige teoretiske liberalistiske vrøvl, der uden kontakt med virkeligheden. Sagt på en pænere måde: Det er en filosofisk argumentation, der bare glemmer at se kritisk på sig selv i forhold til, om det at udstyre befolkningen med nogle rettigheder på tværs af indkomst- og slægtsforhold ikke også har et potentiale i forhold til at give mennesker selvrespekt og dertil taknemmelighed over for det samfund, de lever i.

Men for lige at komme ned på jorden: Det kan godt være, at CEPOS altid lige tager den liberalistiske argumentation lidt for langt ud i forhold til at være saglig, men det er egentlig godt for den politiske debat, meget af det, de leverer.
Det egentlige problem, som artiklen fjerner fokus fra, er, at vinden blæser i CEPOS' retning med reduktion af overførsler, markante reallønsfald (110 på at det er det, Thor Möger indregner, når han taler om at sænke skatten på arbejde markant i kombination med afskaffelse af efterløn), hård retorik over for ledige mv. gennem et betydeligt fokus på arbejdskraftudbud frem for efterspørgsel blandt (borgerlige) økonomer og lederskribenter.
At S-SF er nødt til at gennemføre disse ting, lader intet til at kunne ændre på, men jeg ville ønske, at der var større gennemsigtighed ift. konsekvenser af skattereform, efterlønsforringelser mv. og at S-SF mere tydeligt argumenterede for, hvilke prioriteringer det er, der skal finde sted i ydelsesreformerne - Hvorfor skal vi betale for lægen, Hvad kan vi forvente af offentlig service på den lange bane?

Anders Reinholdt

@Johan Andresen
Ingen nulevende historikere med bare et lille mål af faglig integritet bilder sig ind, at sandheden - i positivistisk forstand - kan nagles fast. Ja, selv inden for naturvidenskaben vil du opleve stor ydmyghed over for begrebet "sandhed".

Iøvrigt er HGJs klumme en lang række af postulater, der let kan tilbagevises (og er blevet det af adskillige ovenfor) med tunge argumenter.

HGJs verdensbillede bliver udlagt på skræmmende vis i følgende udsagn: "Det er den teknologiske og økonomiske udvikling op gennem 1800- og 1900-tallet, der er årsag til, at livet blev værd at leve."

Vi burde lade den stå længe som et monument over borgerligt tunnelsyn, men jeg nøjes med at prise mig lykkelig for, at mine forfædre ikke kom til samme erkendelse som HGJ.

@vibeke carøe

@Heinrich R. Jørgensen

Jeg værdsætter, at Information giver plads til forskellige synspunkter. Ellers ville vi jo ingen grund have til at debattere.

Artikler af ovenstående ‘slags’ ansporer til langt mere aktivitet i kommentarsporene, end de fleste andre artikler.

---

man kan komme til verdens ende med løgn, men man kan næppe komme tilbage derfra ( russisk ordsprog )

Henrik Gade Jensens motiv for at skrive i Informiden er vel ret gennemskueligt: et fjendebillede kan kun opretholdes ved konstant provokation, og det opnår manden jo ikke ved at skrive i den borgerlige presse.

Lad dog barnet - og lad så os andre trøste os med at vi har været fri for fætrene i lang tid.

Redaktørerne har trods alt en pligt til at præsentere os for alle sider af samfundet, og når de så ovenikøbet hjælper læserne med at holde pulsen oppe i en kold tid, så klarer de vel egentlig jobbet okay.

Henrik von Stijnbergen

Det er trættende konstant at høre diverse parlamentarikere trække Stalin kortet.

Hvis man i tal skulle opgøre hvilken ideologi der har ofret flest menneskeliv for sin egen vinding, vinder Kapitalismen.

Jo, der var velfærd før velfærdsstaten: En i reglen utilstrækkelig uddeling af nådsensbrød til de heldigste blandt de uheldige, modtaget i skam og ydmyghed. Sådan som det typisk må være, når velfærden ikke funderes i rettigheder. En tilstand som HGJ ganske åbenlyst idealiserer. I hvilken sammenhæng han behørigt må roses for at fægte med åben pande. Det ser man ikke så ofte ved den slags holdninger, men det er måske ved at ændre sig. Men det er dog skarp kost, når man som han har gjort andre steder, udtrykker større indignation over kontanthjælpsmodtagere der måske modtager for meget, og udfordres for lidt, end tanken om folk der dør af sult i gaderne.

Der er ingen grund til at hævde, at velfærdsstaten er perfekt indrettet, eller fritaget fra krisevirkninger. Men med en analogi til Hobbes - som HGJ vist har en del til overs for - fremhævning af, at et dårligt styre er at foretrække fremfor lovløshed, så er en uperfekt velfærdsstat bedre end ren vilkårlighed.

I forbindelse med HGJ's insinuering i indlægget af, at velfærdsrettigheder uværgeligt fører til kommunisme, vil jeg gerne anføre at disse absolut ikke er uforenelige med moderat borgerlig politik. Noget de etablerede borgerlige partier i Danmark dokumenterer i deres historie. Lige som det også er en fejlslutning, at se velfærdsstaten som et projekt alene til gavn for de uproduktive. Den har nok så stor betydning for sammenhængskraften, og for funktionsdygtigheden af et højtudviklet samfund. Det er jo også et tilbagevendende spørgsmål til HGJ, og ligesindede, hvordan Danmark dog, overordnet set, har kunnet opnå større og større generel velstand, inden for rammerne af velfærdsstaten.

Hvis privat velgørenhed virkelig er så inkluderende og samfundsgavnlig, hvorfor har hele den angelsaksiske verden så udtrykket "Charity is cold as a witches' tit" i vokabularet?

Efter krigen var det almindeligt at dårligt ernærede københavnerbørn kom til opfedning hos familier på landet, som såkaldte feriebørn - men efter at skolebørnene engang i tresserne foran Christiansborg demonstrerede mod statens indkøb af jagerfly, samtidig med at staten skar ned på skolebørnenes frirejser med DSB - ja, så meldte bønderne ud at nu var det slut med at modtage feriebørn fra København.

...sådan er det private hjælpeinitiativ skruet sammen - du har bare at dukke nakken hvis du vil have almisse.

Peter Jensen
Meget enkelt : "......modtaget i skam og ydmyghed. Sådan som det typisk må være, når velfærden ikke funderes i rettigheder."
Derfra udvikler velfærden sig til at dele ud til alle, uanset om vi nødvendigvis har brug derfor.
Så er systemet blevet sygt af overdosering, og det påvirker folkekarakteren (krævermentaliteten).

Ingen kan være uenig i at samfundet skal hjælpe de svage, der uforskyldt er i nød.
Ingen bør klandre enkeltpersoner for at udnytte samfundsreglerne.
Skal nogen klandres, som jeg mener de skal, er det politikerne.

@ Leo Nygaard

Ikke alle har samme behov for velfærdsstaten, men velfærdsstaten har på en måde behov for alle. Det er et kerneelement i velfærdsstatens legitimitet, at den som udgangspunkt er til for alle borgere. Hvis man foretog en meget snæver definering af målgruppen, ville der blot være tale om statsligt organiseret velgørenhed.

Det er meget få borgere, der har en så velstående baggrund, at de aldrig har haft behov for velfærdsstaten. F.eks. i form af offentlig betalt skolegang og uddannelse. Naturligvis hænger systemet ikke sammen, hvis alle kræver at få det samme ud, som de indbetaler. Og det er også undergravende, hvis der er grupper som åbenlyst ser sig berrettiget til udelukkende at kræve, og aldrig yde. Det er jo så også i tilknytning hertil, at vi har den løbende diskussion af velfærdsstaten. Men HGJ ønsker at benytte denne diskussion til helt at anfægte velfærdsstatens berrettigelse, og sådanne konklusioner er der ingen grund til bare at acceptere.

@ Leo Nygaard

Ikke alle har samme behov for velfærdsstaten, men velfærdsstaten har på en måde behov for alle. Det er et kerneelement i velfærdsstatens legitimitet, at den som udgangspunkt er til for alle borgere. Hvis man foretog en meget snæver definering af målgruppen, ville der blot være tale om statsligt organiseret velgørenhed.

Det er meget få borgere, der har en så velstående baggrund, at de aldrig har haft behov for velfærdsstaten. F.eks. i form af offentlig betalt skolegang og uddannelse. Naturligvis hænger systemet ikke sammen, hvis alle kræver at få det samme ud, som de indbetaler. Og det er også undergravende, hvis der er grupper som åbenlyst ser sig berrettiget til udelukkende at kræve, og aldrig yde. Det er jo så også i tilknytning hertil, at vi har den løbende diskussion af velfærdsstaten. Men HGJ ønsker at benytte denne diskussion til helt at anfægte velfærdsstatens berrettigelse, og sådanne konklusioner er der ingen grund til bare at acceptere.

Peter Jensen-
"Ikke alle har samme behov for velfærdsstaten, men velfærdsstaten har på en måde behov for alle"
Det kan jeg godt skrive under på.
Men konklussionen er ulogisk for mig. Tværtimod ville befolkningen nemmere kunne være solidarisk, hvis de kunne se at hjælpen gik til de rigtige, dem med et behov.
Begrebet velgørenhed er forkert anvendt, idet der i ordet ligge en tilfældighed afhængig af velgørende.
Der vil stadig, efter en afskaffelse af det universelle princip, være regelstyring af "velgørenheden".

Det er forkert at inddrage undervisning i snakken. Det er på linie med sundhedsvæsnet og lign bredt besluttede landssolidariske områder.

Til slut : Jeg ville heller ikke rose HGJ, hvis der var tale om et realpolitisk indlæg. Det er et historisk synsvinkel han anlægger. Ikke blå propaganda.
Bedøm manden på hans egne præmisser.

Jeg håber han er kristen, mon ikke skt.Peter har en rysler.

Der er én der skriver, at det er godt, at Information bringer artikler af ovenstående slags, fordi det giver gode debatter. Det synes jeg er noget vrøvl.
Det fleste kommentarer læser jeg som på samme måde som jeg opfatter min egen reaktion, når en eller anden idiot i et selskab fyrer noget rascistisk skidt af. Så kan jeg ikke bare sidde med og 'tie og samtykke'. Men det betyder ikke, at sådanne rascistiske udbrud er befordrende for en frugtbar debat.
Og debatten her er jo heller ikke frugtbar. Den afslører træthed, afmægtighed - og så den der smule værdig stædighed, der skal til for ikke at opleve sig som 'tiende og samtykkende' på og med artiklens påstande.

H G Jensen, Cepos: "..et levende og mangfoldigt civilsamfund, som påtog sig en række af de opgaver, der i dag er overtaget af velfærdsstaten. (..) et omfattende privat forsørgelsessystem, som ved frivilligt indsamlede midler var til stede med hjælp i alle sogne."

Jaeee, men det er en slags Goebbels-agtig sandhed. For sandheden bliver jo lagt på bordet af flere med solidt historisk kendskab til de sociale forhold. Èn skriver, at Cepos-Jensen forsøger at modstille den nære lokale/lokalt finansierede hjælp 'i alle sogne' med velfærdsstatens fjerne bureaukrater.

Sagen er, at VKO's regeringstid har været et stort angreb på det lokale og PRIMÆRE demokrati's, kommunens, muligheder for med lokale midler at finansiere afhjælpningen af lokale problemer. De lokale hattedamer blev afløst af demokratiske institutioner, hvor folk på demokratisk vis sammen besluttede hvad man skulle satse på lokalt, hvilke problemer man kunne løse lokalt.

Venstre var indtil Fogh-æraen nærdemokratiets parti, men han fik hamret alle på plads med sin mani, og fik sin minimalstat, hvor fjerne politikere med magt ude af proportioner med deres accountability kunne fifle med regnskaberne og pumpe penge i privatsygehuse, våbenindustri, private aktiveringsbureauer, osv. osv. Hvor man uden modstand eller tilsvarende hensyn kunne sætte befolkningsgrupper op mod hinanden. Dominere medier. osv. osv.

Vi bevægede og fra velfærd til velfærdsretorik. Fra oplevelse af værdighed til udstødelse osv. osv.

Nu vil vi dæleme have vores samfund tilbage - og om end den er vaklende, om end den har problemer, om end der er skævskud, så er den nuværende regering en af de sprækker i minimalstaten, hvor - måske - lyset fra velfærdssamfundet kan skinne ind.

Der er én der skriver, at det er godt, at Information bringer artikler af ovenstående slags, fordi det giver gode debatter. Det synes jeg er noget vrøvl.
Det fleste kommentarer læser jeg som på samme måde som jeg opfatter min egen reaktion, når en eller anden idiot i et selskab fyrer noget rascistisk skidt af. Så kan jeg ikke bare sidde med og 'tie og samtykke'. Men det betyder ikke, at sådanne rascistiske udbrud er befordrende for en frugtbar debat.
Og debatten her er jo heller ikke frugtbar. Den afslører træthed, afmægtighed - og så den der smule værdig stædighed, der skal til for ikke at opleve sig som 'tiende og samtykkende' på og med artiklens påstande.

H G Jensen, Cepos: "..et levende og mangfoldigt civilsamfund, som påtog sig en række af de opgaver, der i dag er overtaget af velfærdsstaten. (..) et omfattende privat forsørgelsessystem, som ved frivilligt indsamlede midler var til stede med hjælp i alle sogne."

Jaeee, men det er en slags Goebbels-agtig sandhed. For sandheden bliver jo lagt på bordet af flere med solidt historisk kendskab til de sociale forhold. Èn skriver, at Cepos-Jensen forsøger at modstille den nære lokale/lokalt finansierede hjælp 'i alle sogne' med velfærdsstatens fjerne bureaukrater.

Sagen er, at VKO's regeringstid har været et stort angreb på det lokale og PRIMÆRE demokrati's, kommunens, muligheder for med lokale midler at finansiere afhjælpningen af lokale problemer. De lokale hattedamer blev afløst af demokratiske institutioner, hvor folk på demokratisk vis sammen besluttede hvad man skulle satse på lokalt, hvilke problemer man kunne løse lokalt.

Venstre var indtil Fogh-æraen nærdemokratiets parti, men han fik hamret alle på plads med sin mani, og fik sin minimalstat, hvor fjerne politikere med magt ude af proportioner med deres accountability kunne fifle med regnskaberne og pumpe penge i privatsygehuse, våbenindustri, private aktiveringsbureauer, osv. osv. Hvor man uden modstand eller tilsvarende hensyn kunne sætte befolkningsgrupper op mod hinanden. Dominere medier. osv. osv.

Vi bevægede os fra velfærd til velfærdsretorik. Fra oplevelse af værdighed til udstødelse osv. osv.

Nu vil vi dæleme have vores samfund tilbage - og om end den er vaklende, om end den har problemer, om end der er skævskud, så er den nuværende regering en af de sprækker i minimalstaten, hvor - måske - lyset fra velfærdssamfundet kan skinne ind.

Henrik L Nielsen

Den private velfærd fra tidligere tider kan dårligt sammenlignes med den offentlige model vi har i dag. At sammenholde nutid med fortid er sværere end som så, da de fleste ser verden totalt anderledes i dag. At kalde det velfærd når middelklassen kan rejse med Spies og så sammenligne det med fattiggården holder ikke helt.

Det med den legalistiske fejlslutning er nok meget rigtigt, men at sammenligne den og velfærdsmodellerne over tid giver ikke megen mening. Før i tiden kunne præsten eller sognefogeden eller herremanden eller hvem det nu var egenrådigt bestemme hvem der skulle hjælpes. Kunne hjælperen ikke lide modtageren var der ikke så meget at gøre. Der var ingen anke hvis afgørelsen var personlig.

Hvis man skal sammenligne den offentlige model med den private giver det mere mening at sammenligne med andre lande der minder om os. Og når jeg oplever den private velfærdsmodel i andre lande, eller i lande hvor det er blandet, så synes jeg ikke de tåler nogen sammenligning med mindre man ikke gidder betale skat.

Havde for år tilbage en bekendt som syntes det var vildt fedt at bo i Australien fordi han ikke skulle betale nævneværdig skat, og der var ikke rigtig nogen kontrol med om han nu opgav det hele. På den anden side syntes han ikke om de virkeligt fattige der boede på gaden og de indfødte eller handicappede der ikke kunne få selv minimal hjælp med mindre der var private der støttede når familien ikke havde råd. Men sådan må man jo vælge om man vil se på skattebilletten og velfærden eller minimalstaten og de lidende på gaden.

Lars Jorgensen

Det er en skændsel, at Henrik Gades åbenlyst latterlige intellektuelle niveau får så megen plads i Information. Herunder at han kommer på Deadline.

Det er information, som pressen bør fokusere på. Ikke ideologisk manipulation.

Sider