Kommentar

Velsignelse begynder med V

Er en feltpræst en hellig kriger? Nej, det er han så lidt som de soldater, han er præst for. Uanset hvad de kulturradikale måtte påstå
Debat
31. januar 2012

Hvis salig Simon Spies havde ret i, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale, må folkekirken siges at have haft kronede dage siden regeringsskiftet.

Først udnævnte den nyudnævnte minister for Ligestilling og Kirke Manu Sareen (Rad. V) sig selv til at være chef for folkekirken, hvilket vist ikke er set før. Dernæst masede samme ’chef’ på for at få gennemført et ritual for ægteskab mellem homoseksuelle par, som skulle stille dem totalt lige med heteroseksuelle, hvilket stadigvæk diskuteres ivrigt.

Så foreslog Pernille Vigsø Bagge (SF) forrige søndag, at det nævnte ministerium blev omdøbt til Ministeriet for Livsanskuelser, idet hun gerne ville rumme alt under dette ministeriums hat.

Det forslag lyder næsten orwell’sk. Der er ikke langt fra betegnelsen Ministeriet for Livsanskuelser til Ministeriet for de rigtige Livsanskuelser!

Forslaget blev dog hastigt trukket tilbage igen, da Vigsø Bagge ikke fik den nødvendige opbakning. Så skyndte hun sig at sige, at det aldrig havde været hendes mening at give Kirkeministeriet et andet navn!

Hellig krig

Og nu er der så diskussionen om, hvad feltpræster må og ikke må, når de er med soldaterne i krig.

Diskussionen er angiveligt opstået ved, at en feltpræst, efter at have lyst velsignelsen over dem, der skulle sendes ud på patrulje, slog sig to gange på brystet samt formede sine fingre som et V-tegn, sådan som vi kender det især fra billeder af Winston Churchill.

Denne handling er blevet udlagt som en opfordring til hellig krig. Men denne udlægning er helt henne i skoven ifølge den besindige hærprovst Thomas H. Beck, der havde en særdeles læseværdig kommentar til dette i Kristeligt Dagblad den 25. januar.

Han tolker V-tegnet som et udtryk for håbet om, at soldaterne må vende helskindet hjem fra den mission, de bliver sendt ud i. Og de to slag for brystet betyder, at soldaterne har en stor plads i præstens hjerte.

Der er altså ikke tale om et kampråb eller en tilskyndelse til hellig krig, som det er blevet udlagt.

Våben eller ej

Men hellig krig er et forvrøvlet begreb og bliver ikke mere rigtigt af, at man i middelalderen tog på korstog. Hærprovsten slår fast, at »med Guds komme til denne verden igennem sin søn blev det klart, at intet i denne verden er helligt undtagen Kristus — hverken krige, våben, templer, kirker, moskeer, helgener, profeter, knogler, brønde, politiske ideer, eller hvad mennesker nu i åndelig vildfarelse kan finde på at kalde helligt.«

Videre siger Beck: »I den forstand sekulariserer [verdsliggør, red.] kristendommen og bør være et angreb på enhver politik, der gør sig religiøs, såvel som en religion, der gør sig politisk ... Lytter man til sin kristentro, vil det også føre til en personlig selvkritik. Det vil blandt andet føre til den selvkritiske sans, der fastholder os på ikke at gøre vores kristentro politisk, men derimod fastholder os på at skelne mellem de to størrelser.«

Deri har han fuldstændig ret. Så er der spørgsmålet, om feltpræster må bære våben eller ej. Det må de danske feltpræster godt, så længe vi taler om lette håndvåben. Men de engelske og tyske må ikke.

Jeg mener, de fortsat skal have lov, hvorfor skal de være de eneste, der ikke må forsvare sig mod et fjendtligt angreb? Så er der rejst spørgsmål om, hvorvidt en feltpræst må bruge våben, hvis han vil forsvare en af soldaterne, når han ser, denne er truet.

Helt ærligt: Skal man virkelig forlange af en feltpræst, at han ikke må gribe ind i en sådan situation? Det ville vi andre i en lignende situation jo ikke kunne holde ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Dette indlæg forekommer en anelse uærligt. Dette er det første, jeg hører til V-tegn ifbm. denne omgang feltpræst-diskussion. Til gengæld har jeg hørt en hel del langt mere påtrængende relevant diskussion om en bombekastende angrebspræst. I den debat lugter V-tegnet ærligt talt mest af afledningsmanøvre, for nu at blive i den krigeriske jargon.

Hans Jørgen Lassen

Jeg synes, at det ville være helt fint, hvis sognepræsten hjemme i sit sogn forsvarede sig og sine mod voldelige angreb fra Taleban, også med maskingevær og håndgranater.

I Afghanistan indgår og deltager præsten i en angrebskrig, så der kan pr. definition ikke længere være tale om selvforsvar.