De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem

Mens resten af verden råber slagord mod finansfyrsterne på samfundets top, sparker danskerne til de ledige på samfundets bund. Og det selv om de rige og middelklassen lukrerer allermest på den velfærdsstat, der sørger for at holde samfundet stabilt og roligt
For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

Facundo Arrizabalaga
21. januar 2012
Delt 242 gange

KRONIK – Børnecheck til alle, begrænsninger på SU, fattigdom i Danmark? Spørgsmålene har været mange den seneste tid; desværre har svarende været skræmmende og direkte fordummende.

Riget fattes penge, og gennem ti år har dansken vænnet sig til at sparke nedad, når komplicerede problemer skulle forklares.

De oprør og protester mod grådighed og voksende ulighed, som præger store dele af kloden har bredt sig til Danmark — på en måde i hvert fald. Vi deler raseriet, men modsat den globale tendens, vender danskerne deres forargelse ned ad ikke op ad. Dem der har det skidt, har det for godt.

Vi raser ikke over magtmisbrug og løgnagtige ministerier, fede lønninger og bonusser på direktørgangene, skatteunddragelser for milliarder eller skumle skuffeselskaber. Vi vrænger ikke mule af, at det kongelige teater er i oprør over ’kun’ at få tildelt 500 millioner kroner. Intet af det forarger os. Nej, en universitetsstudine derimod, som må starte måneden med 300 kroner, når de faste udgifter er betalt, får nationen i kog og debatredaktioner til at slå alle rekorder i modtagne indlæg: ’Det er dog for galt, og hvad er det for noget klynk?’ ’Væk med det ene og det andet, og i hvert fald børnechecken og SU’en; og helst væk med hele velfærdsstaten faktisk.’ ’I Danmark har vi (desværre?) ingen rigtige fattige, og der er ingen incitamenter til at finde et job. ’ Og så har vi forhåbentlig nået bunden.

Det er bittersød ironi, at de, der har mest travlt med at kritisere velfærdsstaten, faktisk er dem, der burde være gladest for den. På overfladen er udfaldene mod velfærdsstaten selvsagt et problem for de nederste lag i samfundet, men det vil hurtigt vise sig, at middel- og overklassen er i gang med at angribe det fundament, som både parcelhuset og millionvillaen er bygget på.

En forsikring for de rige

Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Den pointe penslede historikeren Søren Mørch ud i 1996, så der ikke var noget at misforstå: »Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner«.

Det er sat på spidsen, men det er uomtvisteligt, at det fortsat er de velstillede, der kan glæde sig mest over velfærdsstaten.

Kun få bekymrer sig om deres egen rolle i krisen, mens de 5-7 pct., der er arbejdsløse tiltrækker al opmærksomheden og får skylden for ulykkerne. Og det selv om langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv.

Et af hovedargumenterne for velfærdsmodstanderne — et argument, der i øvrigt er en klassiker — er, at de generøse ydelser fratager arbejdsløse motivationen til at søge job. I mange årtier har virkeligheden ganske vist modbevist den forestilling, men vi er forlængst holdt op med at lade os forstyrre af virkeligheden.

International bistand

Mens det på nationalt plan ikke er velset (eller erkendt) at indrømme, at velfærdsydelser gives for at opretholde den sociale stabilitet, siger man tingene åbent internationalt: Bistand og udviklingshjælp er en integreret del af sikkerhedspolitikken og gives, ikke mindst, for at undgå den værste uro i at sprede sig til vores side af ligusterhækken. Det er ekspliciteret i ethvert lands udviklingspolitiske formålsramme, og tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) gjorde det nærmest til sin mærkesag at minde os om, at vi ikke delte ud af goderne for deres brune øjnes skyld, men fordi det var i vores egen interesse.

Der er enorm forskel på omfanget af international bistand og den nationale velfærdsstat, men udgangspunktet er egentlig det samme: Hvis vi ikke vil ændre forholdende mellem rige of fattige radikalt, må vi nok hellere dele lidt ud af brødkrummerne.

FN har gennem en årrække fortaget et studie af sammenhængen mellem globalt stigende fødevarepriser og niveauet af social uro. Konklusion er fuldstændig krystalklar og ligeså evident som tyngdeloven. Naturligvis er der sammenhæng, og udsvingene i de to variabler følger konsekvent hinanden.

I Europa er England et eksempel på, hvordan nedskæringer og større ulighed har fået uroen til at ulme lige under overfladen — og eksplodere i lys lue fra tid til anden. Senest i sommeren 2011, hvor scenen i flere byer mest af alt mindede om borgerkrig i en anden verdensdel. Det burde ikke overraske nogen. I en rapport fra FN-organet ILO vurderes det, at risikoen for social uro på verdensplan er steget med 40 pct. siden 2009.

Danmark er ikke en undtagelse i den sammenhæng. Organisationen OECD, som bestemt ikke er kendt for at sprede centrum-venstre-holdninger, har kaldt den voksende ulighed i Danmark for »bekymrende« og opfordrer til handling.

At man gør oprør og skaber social uro, når maven er tom og håbløsheden for stor, kan man synes om, hvad man vil. Formålet her er ikke, at forholde sig til, hvorvidt en sådan reaktion er retfærdig eller rimelig. Det er derimod at gøre opmærksom på, hvorfor vi med velfærdsstaten i sin tid begyndte at omfordele nogle af goderne i vores samfund, og hvad alternativet er, hvis ikke vi gør det.

Den åndelige fattigdom

Tilbage til den danske debat, hvor man uden at blinke bruger Afrika som målestok og argument for, at »i Danmark er der ingen fattigdom«. At trække den slags paralleller til samfund, hvor folk dør af sult, er så grotesk, at det burde tale for sig selv.

Det er i sig selv bekymrende og problematisk, at det ikke er nok at argumentere ud fra moralske og medmenneskelige hensyn. Men det virkelig sørgelige er, at den forargede middel- og overklasse ikke længere kan se, at et omfattende velfærdssystem netop er forudsætningen for deres trygge liv, og den velstand de nu er så bange for at dele.

I det omfang der er tale om klynk i denne sammenhæng, kommer den fra den store historieløse gruppe, der har glemt hvad alternativet til omfordeling af goderne er. Alternativet er kaos. Alternativet er, at stort set hele middelklassen bliver til underklasse, og den resterende lille og hovedrige overklasse på 5-10 pct. bliver nødt til at leve i lukkede bydele, beskyttet af pigtråd og private vagtværn.

Sagt på en anden måde: Det burde ikke være et alternativ.

Velfærdsstaten skaber f.eks. rammen om den såkaldte flexurity-model: Altså det at det danske arbejdsmarked er yderst fleksibelt, og af arbejdsgivere meget nemt kan justere antallet af ansatte i forhold til et svingende marked, hvilket giver sikkerhed både for ansatte og virksomhederne. Danmark ligger, trods udfordringer, helt i top i forhold til udenlandske investorers villighed til at operere i landet. Vi ligger helt i top, hvad angår sikkerhedsfølelse, stabilitet, antikorruption, befolkningens tillid til hinanden og en masse andre forhold, der er grundlaget for en stor og velstillet middelklasse.

I Danmark er der tryghed og folk dør ikke af sult. Vi lever ikke i et samfund opløst af borgerkrig. Og hvis vi ønsker det skal fortsætte således, er der som minimum en åndelige fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund.

Brian Esbensen er Cand.scient.soc., med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden fagbogsforfatter og fast skribent for det politiske magasin RÆSON, hvor han bidrager med analyser og internationale kommentarer.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for randi christiansen

Fremragende og yderst tiltrængt indlæg - tak for det. Men om disse indlysende sandheder trænger ind, hvor det er nødvendigt, er nok at håbe på for meget ? Den 0,01% virker så forhippede på at slippe af med de besværlige og dovne overførselsindkomstmodtagere, at de - utroligt nok og stadigvæk - lykkes med at fjerne opmærksomheden fra deres eget bedrag og tyveri af menneskehedens fælles ressourcer.

Ikke en gang Socialdemokratiske vælgere kan se klart - derfor har de asociale så let spil.

Brugerbillede for Kim Gram

Den 0,01% virker så forhippede på at slippe af med de besværlige og dovne overførselsindkomstmodtagere, at de - utroligt nok og stadigvæk - lykkes med at fjerne opmærksomheden fra deres eget bedrag og tyveri af menneskehedens fælles ressourcer.

----------
tjae, eller måske er det ved at være så tydeligt, for de fleste, at det især er sådanne opmærksomhedsbortledninger de rige forsøger;
så det nu i den grad vender sig mod de rige selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Det er tankevækkende, at vi i Danmark er så villige til netop at sparke nedad og give offeret skylden.

Nu klager polikere, som er blevet 'arbejdsløse' efter sidste valg, over at jobbene ikke hænger på træerne for dem. Men det gælder ikke kun tidligere levebrødspolitikere - det gælder stort set alle arbejdsløse i dette land. Der er ganske enkelt ikke nok af de højt besungne arbejdspladser til alle.

Brugerbillede for Peter Hansen

Hver dag sit opgør - i dag gør Brian Esbensen op med den letvægtsdebat, hvor højrefløjen i ti år er sluppet afsted med at sammenligne vores velordnede land med mellemøstlige diktaturer og tredjeverdenslande, for ikke at tale om det stadig tilbagestående Sydøstasien.
Jeg vil iøvrigt anholde den manipulation, Søren Mørch gør sig skyldig i, når han peger på det republikanske og kejserlige Rom - han fortier, at demokratiseringen i Athen netop satte den traditionelle overklasse fri af privilegierne ved at erstattte reel magt med symbolsk taknemmelighed - når folkeforsamlingen f.eks. lod guderne udpege hvilken af rigmændene, der skulle finansiere hvilken dramaopførelse eller hvilket krigsskib. Og hvordan deltagelse i folkeforsamlingen eller -domstolen udløste en dagløn, finansieret af statens indtægter fra minedrift.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for brian fritzner

Flexicurity og tilliden til politikerne har lidt et knæk de seneste 10 år. Tilsyneladende har den nye regering tænkt sig at forsætte i samme spor. Det kan undre at de nye magthavere ufortrødent fortsætter i samme rille som den forrige regering, de var og er trods alt mere på linie ideologisk med finansfascisterne og de internationale krigsforbrydere, den gamle statsminister er sågar blevet top-stikirenddreng for hele foretagendet.

At vi nu tudes ørerne fulde af løntilbageholdenhed, og at de fattige er for rige og de rige for fattige, er et resultat af snart 25 års indoktrinering og intens propaganda fra mediernes side. Det har været en medicin hovedparten af danskerne har slugt, selvom virkeligheden som artiklens forfatter i det meste så glimrende illustrerer. Åbenbart også såkaldte venstreorienterede politikere!

Når man kører en tur med de nedslidte og alt for dyre offentlige trafikselskaber, og ser dansken begravet i Metroexpresser, Urbanner og hvad de nu ellers hedder, eller intenst følger nyhederne fra de allesteds nærværende opstillede TV-apparater, er det vel ikke så mærkeligt at vi har et lidt forvrænget billedet af virkeligheden.

Det samme gjorde sig iøvrigt gældende i optakten til de forskellige krige landet har deltaget i, mens resten af verden gik i kæmpestore massedemostrationer, sad danskerne foran TV-skærmene og hørte på den ene løgnhistorie efter den anden, fra de moralsk anløbne politikere danskerne har vænnet sig til at være i selvskab med, ikke mindst fordi vi ud over at skulle trækkes med dem politisk, også har skulle følge dem i div. underholdningsshow fra morgen til aften, og knap nok kan vente med at få dem tilbage i ministerierne, hvis man altså skal tro på de pludseligt konstante meningsmålinger befolkningen bombarderes med.

Something is rotten in the state of Denmark!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Artiklen er falsk, demagogisk, dogmatisk og noget let gennemskueligt gedigent vrøvl.

Eksemplerne fra verden er ikke forkerte, men at føre dem som bevis for at vi her i landet står på randen af tilstande i banandiktaturer og i England kan kun karakteriseres som nævnt ovenfor.

Forfatteren viser det selv til slut :
"I Danmark er der tryghed og folk dør ikke af sult. Vi lever ikke i et samfund opløst af borgerkrig. Og hvis vi ønsker det skal fortsætte således, er der som minimum en åndelige fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund."

Og det fortsætter vi med !

Brugerbillede for Søren Lom

Grådigheden er blevet så stor så de 1% ikke længere føler de behøver de resterende 99%, som konen i muddergrøften har de helt mistet jordforbindelsen. Derfor opsiger de den sociale kontrakt.
At middelklassen så er så historieløs i deres opadstræben, at de ikke ser de saver i den gren de selv sidder på.

Brugerbillede for Niels Kristensen

Hvad med konkurrencen? Betyder den fremstormende "tredje verden" ikke noget for analysen? Globalisering finder jeg er den vigtigste faktor. Vi er alle ved at blive fattigere, primært fordi vi ikke er konkurrencedygtige. Ikke bare overfor fattig arbejdskraft der bliver stadig dygtigere, men også overfor vores nærmiljø. Økonomien skal justeres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen

Det er tankevækkende at middelklassens indtægt er blevet så udhulet at der kræves helt ekstraordinære lånemuligheder for at den kan opretholde levestandarden. Hvis bare eet af elementerne i trekanten af afdragsfrihed, flydende forrentning og helt ekstraordinært lave markedsrenter forsvinder så vælter korthuset.

Det, som sikrer fred i Danmark og specielt på arbejdsmarkedet er at vi alle er så forgældede at vi går fallit, hvis vi mister en månedsløn. Det er et ret smart system. Vi er vores egne slavepiskere.

Men, hvis læsset vælter og folk allerede har mistet hus og bil så begynder det at blive farligt. Så har de ikke længere så meget at miste ...

Det bliver interessant at se, hvad man vil gøre for at holde møllen kørende. Kravet er stadig billige lån og mulighed for stadig større privat gældsætning.

Brugerbillede for Toke Andersen

Rigtig god artikel.

Men virkeligheden er vel at det(desværre) ikke bare er historieløs dumhed der ligger bag denne udvikling.

De seneste årtier, og det sidste årti i særdeleshed, er dansk lovgivning, i vid udstrækning dansk presse, medie og civilkultur samt magtapparatets resurser og praksis, blevet skærpet og udviklet med bevidst henblik på at overvåge, optrevle, dæmpe, nedslå eller stigmatisere enhver form for social uro og de umiddelbart ansvarlige herfor.

Om undskyldningen har været terror, rocker- eller andre bander, ungdomshus, hooligans mm. er virkeligheden i dag at efterretning og magtapparat er så finmasket og potent at staten og eliten, med total sindsro, kan sætte skruesvingen på samfundets bund. Hvis bare man husker at smide middelklassen en luns i ny og næ.

De dominerende medier og pressehuse, hvor langt langt største delen af danskere for deres viden fra, er ligeledes kontrolleret eller ejet af eliten eller folk der uden tøven erklærer deres troskab til det herskende hierarki.

For ikke at glemme de magelige og hyggelige muligheder, fra villa og Volvo til charterferie eller x-faktor, den kulturelle konformiteten tilbyder til enhver der ligeledes har accepteret den gældende rangordning og fordelingsnøgle.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

Leo Nygaard:
”Og det fortsætter vi med !”

Ja, det er jo altid lettere at fremføre besværgelser end argumenter.

Du bruger hårde ord som ”falsk, demagogisk, dogmatisk og gedigent vrøvl” om Brian Esbensens beskrivelse af de senere års politiske udvikling herhjemme. Det må indebære en forpligtigelse til, at du peger på hvilke konkrete punkter, du mener hans beskrivelse skulle være forkert.

Dit citat fra artiklen (be)viser jo ingenting, medmindre du forudsætter, at verden er statisk.

Brugerbillede for Kim Gram

( måske kun ? ) tilsyneladende er såkaldte pjalteproletares og proletares forenen og oprør, endnu næppe for alvor begyndt at blive mere og mere udbredt og hyppigere forekommende end astrologi

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Tjae... der slåes handler af : et par eksempler fra de seneste årtier...
'aktive nazister og ungmuslimske hystader skal foran i jobkøen' (Tyskland) -
'kriminelle indvandrerfamilier skal foran i boligkøen' (Danmark).
Det er i sådanne forhold at velfærdsstatens kynisme viser sig.
Kun moralsk bæredygtig i et relativt homogent provokationsløst rum.
Man skal som bekendt true myndigheder, men man skal også have designet det ret omhyggeligt, ellers har myndigheden for let ved råbe op om intimidering..
Og det forfordeler jo helt automatisk den solidariske tillid i forhold til den intelligente kalkulering - hvilket vi ser just ved iagttagelse af samfundets tilstand på dette felt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Munk

helt uenig. I forhold til de rige er det ikke et sprøgsmål om enten eller, men om hvor meget. England er også et 'velfærdssamfund" bare på et mindre niveau end Danmark.
"the Troubles' ramte på ingen måde de bedre stillet områder af London. Her I Bloomsbury var der yderst stile. For at undgå revolution eller giver brød til de fattige som romerne sage, kan samfundet godt klare sig med et meget lavere velfærdsniveau end Danmark. England er netop et godt eksempel på dette: Overklassen har forstået hvor meget den skulle give for at undgå revolution. men ikke mere end lige nødvendigt i modsætning til Danmark på den ene side og Rusland på den anden. Man kan sige at den Engelske overklasse har fået maximum return ved at give meget lidt. Der et selvføgelig derfor at Russiske og Kinesiske Oligarker køber vildt op i London.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

@Michael

Hvem er Carina ?

Jeg tænker dit spørgsmål er retorisk ment !?

Men lad os da bare bøje det i neon for tåberne.

Chancen for at utilfredshed udvikler sig til social uro, apati, vold, tyveri, røverri mm der derved kan true de velstilledes besiddelser og sindsro, står naturligvis i direkte relation til mængden af forarmede personer samt gabet mellem rig og fattig. Det giver sig selv.

Og det følger heraf at de der vinder mest på en samfundsstruktur og resursefordeling der sikre social ro og et lavt niveau af kriminalitet faktisk er samfundets mest velstillede, der derved er i stand til at berige sig selv, skaffe arbejdskraft, og i sidste ende nyde frugten uden at frygte for at miste deres privilegier eller blive udsat for en forbrydelse.

Spørg endeligt hvis der er andet du ikke forstår!

Brugerbillede for Liliane Morriello

@Michael Guderup, alle er enige om at Carina-sagen blev mistolket og misbrugt, på alle leder og kanter.

Der udbryder ikke borgerkrig, fordi et rådighedsbeløb falder under en vis grænse, og borgerkrig bliver det måske heller ikke, men en form for revolution er ikke usandsynligt, startende med demonstrationer og optøjer.

Det kan ske, når forholdene bliver så ringe at selv det at overleve bliver en kamp, for derefter at blive det eneste der er tilbage, Når borgere sættes ned på allernederste trin af Pavlovs Behovspyramide.

Du vil måske sige at det sker ikke i Danmark, men jo det gør det, jeg har selv været i situationen, gennem de sidste 15-18 måneder, hvor jeg hver måned måtte låne 2-2½ tusinde, for overhovedet at få mad på bordet, fordi min mands og mit rådighedbeløb lå på 164,- kroner om måneden, dette er i øvrigt kommunens udregning, og der var ingen hjælp at hente, da det ikke kunne blive ved sådan, var jeg nødt til at se faktum i øjnene, at det ikke var muligt for os at overleve i Danmark, og jeg er derfor blevet tvunget til at forlade mit fødeland.

Brugerbillede for Liliane Morriello

Som Toke Andersen siger så kan kriminalitet være en af konsekvenserne. Vores eneste mulighed var, netop enten at blive kriminelle eller søge væk fra Danmark, vi valgte det sidste.
Selvom vi nok nærmest vil blive betragtet som kriminelle, da vi i sommeren 2011 blev klar over at det ikke kunne blive ved, Vi valgte at smide håndklædet i ringen og stoppe med at betale terminerne på vores hus. Dette bliver nu solgt på tvangsauktion den 30/1.
Den efterfølgende gæld er vi ikke i stand til at betale, men det vil sikkert blive udlagt som at vi ikke vil betale. Og så er der det at jeg for at overleve, har valgt at forlade Danmark, det er også ugle set, for så er det jo pludselig ferie, men det har intet med ferie at gøre, jeg er der hvor jeg er dybt ulykkelig, men jeg overlever, sådan da.

Brugerbillede for Michael Guderup

Toke:

Du er ikke bekendt med Carina, som SF paraderede som prototype på fattigdom i Danmark, og som så viste sig at være knap så fattig, når det kom til stykket?

Det er da et ganske stort hul i din almenviden, må man sige.

I øvrigt, skulle jeg da mene at alle vinder på stabilitet i et samfund. Både top og bund. Også uden at sociale ydelser bør antage karakter af bestikkelse og/eller beskyttelsespenge. Jeg mener at man kalder det solidaritet.

At du i den sammenhæng udnævner "de velstillede" til at være skjulte dukkeførere for den uvidende slavehærs marionetteater, slår mig som en håbløs anakronisme - særligt set i lyset af det informations-flow vi har i moderniteten.

Som marxist, er det jo naturligvis din ideologiske pligt at opildne, agitere, anstifte og hermed fremelske de præ-revolutionære tilstande som kan føre til proletariatets diktatur og det socialistiske Nirvana, som hundredevis af millioner af mennesker er blevet forkælet med gennem årene.

Men jeg er nødt til at fortælle dig, at de materielle forudsætninger ikke er til stede, for dine idiosynkrasier, og skulle de være det andetsteds, vil jeg inderligt håbe at de vælger en anden (tredje) vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Brian Esbensens analyse af det opsagte klassesamarbejde er udmærket - og velkendt. Velkendt er det også at den hovedsageligt agiterer for en bevarelse af den allerede temmeligt udvaskede velfærdsstat - og ergo ikke taler for et mere grundlæggende opgør med dén kapitalisme som velfærdsstaten jo ikke har kunnet tæmme (og som er i fuld gang med at æde Danmark op indefra). På dét grundlag strander artiklens ellers udmærkede pointer i en noget ærgerlig, visionsløs defensiv.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hessellund - Du har vist ikke læst mit indlæg ordentligt.
Jeg skriver jo netop, at forfatterens beskrivelse af verden ikke er forkert. Det falske er at anvende beskrivelsen som argument for, hvordan vi gennem vort rimeligt fungerende demokrati skal indrette os.
Min slutbemærkning betyder, at vi skal fortsætte med at forbedre det samfund, som forfatteren beskriver i positive vendinger.
Hvis du efterlyser, at jeg "på konkrete punkter" skulle ønske forandringer og ikke at "verden" her i landet skal være "statisk", kan jeg forsikre dig om at jeg har ideer nok. Dem må du læse om andre steder her på avisen. Bare klik på mit navn og du vil finde stof nok til en mindre revoloution.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Morriello

Nej, vi var ikke i arbejde, min mand havde mistet sit arbejde på grund af finanskrisen, jeg er selv handicappet og får det der hedder en brøkpension (8.179 kroner før skat om måneden), min mand ville ikke "nasse" på systemet og valgte derfor at blive selvstændig.

Al hjælp blev afslået med henvisning til den gensidige forsørgelsespligt, ansøgning om supplement til brøkpension, som nye førtidspensionister er berettiget til uden behovs eller trangsvurdering, nægtes gamle førtidspensionister, den samme rettighed. Dette supplement som ville have været på 1.775 kroner om måneden efter skat, og var forskellen mellem at overleve og ikke overleve, men dette fik jeg afslag på, og fik at vide at min mand kunne gå på kontanthjælp (det er jo også meget billigere), hvad skete der lige med fornuften og med den erhvervsfrihed der ellers er indlemmet i loven?

Brugerbillede for Liliane Morriello

Vi forsøgte gennem 15 måneder at sælge vores hus, men det var ikke muligt, grundet finanskrisen og boligmarkedet, jeg var ikke med op gennem opgangstiderne, men jeg kom så sandelig med i nedgangstiderne, her er det nemlig den lille mand der knækker først.

Brugerbillede for M  M

Hvis Europas politikere ikke snart strammer op på finansmarkedet mm, vil man inden for nogle år opleve, at folket går på gaderne rundt omkring.

Før eller siden gør den lille fattige borger oprør, for de betaler regningen, som de velstillede har skabt. Og når arbejdsløsheden og sulten står for døren kommer der en reaktion. Det ulmer allerede så småt.

"Når vi er syge, er vi raske" www.forlagetmemo.dk - man er velkommen til at læse denne lille digtsamling om hvordan samfundet behandler de syge og de svage.

Man bør gøre sig klart fra toppen, at det ikke gavner samfundet med et blodigt oprør. Det skader kun os alle. Også de velstillede af os i sidste ende. Derfor bør man forsøge at behandle alle fornuftigt.

Det er for nemt at træde på dem, der ikke kan forsvare sig og gøre dem til syndebukke som det sker for tiden i medierne. Og da journalister tilhører "eliten" efterhånden, de har glemt, hvorfor de blev journalister engang, er med til at pege på de svage som selve problemet

- Medierne burde have en dårlig smag i munden, men det har de ikke. Desværre.

Brugerbillede for Jørgen Munk

@ Liliane Morriello,
Jeg forstod artiklen som om det at velfærdstaten var en måde for 'overklassen / de rige' at undgå revolution. Og ikke som om "noget er i orden", en helt anden diskussion. Hvor meget skal de rige distribuere for at undgå dette. Hertugen a Westminster, den største jord besidder i midten af London' har nok afleveret mindre til velfærd end en tilsvarende dansker. Men hans slægt har besiddet sin jord i flere århundreder. Så i den forstand har den Engelske "velfærdstat" gjort sit arbejde. Og Urolighederne sidste sommer en kun en lille krølle på Londons Historie med mange andre tilsvarende uroligheder. For dem som har fået ødelagt deres butikker osv er det en anden trist sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Carinas budget:

Indtægter

Kontanthjælp: 9800 kroner
Boligsikring: 3.019 kroner
Børnepenge: 2.908 kroner
----
Indtægter i alt: 15.728 kroner

Udgifter
Husleje: 7.400 kroner
Elektricitet: 700 kroner
Telefon: 500 kroner
Licens: 196 kroner
Internet: 148 kroner
Medicin: 70 kroner
---
Udgifter i alt: 9014 kr

Restbeløb til mad, tøj og fritid: 7.442 kr

Budget fra Berlingeren via E.B
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1665962.ece

Budgettet er justeret af mig, jeg har fjernet de poster som giver folk ondt i bagdelen, de ser sådan her ud:

Hund, mad, læge: 283 kroner
Fodbold: 300 kroner
Smøger (hjemmerullede): 500 kroner

Og er altså i min opstilling indbygget i beløbet til mad, tøj, fritid på 7.442 og derfor set bort fra.

At nogen kan mene at Carina med et barn er et bevis for at det er en svir at leve i DK undrer mig - 7.500 ER ikke mange penge til en voksen og et barn, og vi skal jo huske at Carinas barn ikke kun er Carinas men også VORES. Vi vil gerne have at vores unger har en ordentlig opvækst, det er en investering i fremtiden. Jeg ved ikke hvor gammel Carinas barn er, men på et eller andet tidspunkt kommer der vel også udgifter til daginstitution osv ...

Vi behøver ikke at kalde Carina fattig - men velhavende det er hun dæl'me ikke. Derudover skal vi også tænke på at vi faktisk har noget der hedder arbejdsløshed. Man går altså ikke bare lige ud og finder sig et job for der mangler simpelthen arbejdspladser. Hvis Carina kan leve og indrette sig fornuftigt uden arbejde betyder det at der er en arbejdsplads ekstra til en anden.

Og vi danser alle sammen rundt og har ondt i røven over det her, mens vi forærer bankerne milliarder, mens vi laver dårlige handler med vores nordsø-olie, 30 mia. Mens firmaer skattetænker i en uhyrlig grad og multinationale selskaber slipper af sted med at bruge vores veje, infrastruktur og veluddannede arbejdskraft uden at betale så meget som en krone i skat. Der er nok at have ondt i røven over uden at vi behøver at overfalde folk som Carina, men da Carinaerne har svært ved at slå igen bliver det langt det nemmeste. Landsdækkende medier fører an i den nationale skolegårdsmobning og INGEN har anstændighed nok til at gribe i egen barm og sige 'Hey! Er det rigtigt det vi gør?. I øvrigt også anført af en kuglestøder som udelukkende har skabt sit opstillingsgivende navn ved i en årrække at være på ... overførsel fra staten.

En i øvrigt formålsløs øvelse - for det er altså ikke Carina'erne og dem der har det værre der vejer tungest på vort talentløse budget.

Det er bankpakker, nordsøolie, uduelige helikoptere, kuldsejlede IT projekter, IC4 tog, skattelettelser til dem der har nok i forvejen, konkursrytteri osv ...

Kan man være mere usympatisk end tilfældet er i den debat vi fører? Ja, det kan man godt, men vi gør vitterligt et ret godt forsøg på at være selvoptagede røvhuller, det klap på hovedet skal vi have.

Brugerbillede for Esben  Maaløe

Mht til bankpakker: Det er vist rigtigt at bankerne selv betaler over tid, men den udgift bliver trukket fra i skat. Dvs. mistede indtægter for staten - vi betaler ALLESAMMEN for bankernes uduelighed, grådighed og generelle mangel på det man kunne kalde 'rettidig omhu'. Hvorfor er der ikke lange artikel-kampagner om de bankfolk der har stukket bonusser i udenlandske konti og som nu ikke bor her i landet længere?

Brugerbillede for Erika Grann

Endnu en af Informations mange artikler fra deres høje hest med temaet: "Skammes skal den der yder og evig hyldes bør den modtagende".

Det er i realiteten bare læserskare-massage uden indhold bortset fra den indignerede tone.

Hvor er forslagene? Hvad er det der menes med fattigdom, hvor meget er det folk mangler, hvor mange personer drejer det sig om. Helt konkret. Kroner og ører. Det er jo det det hele handler om, penge. Så hvor meget mangler der, er det det samme alle skal have eller er det i orden at studerende får mindre end dem der er passivt forsørgede i 10, 20, 30, 40 år?

Hvis bare de harmdirrende indignerede kunne bruge al deres varme luft på at blive fuldstændig konkrete og håndgribelige så kunne hele debatten blive jordnær og vedkommende. Lige nu? Larm. Fra begge sider.

Brugerbillede for Bertil Ejnarsson

Som sagt: detta utmärker inte bara Danmark.

Nyliberalismen (rättare libertarianismen) vilar på puritansk grund med rötter i Jean Calvins lära om dubbel predestination: Gud har före världens skapande utvalt dem som ska frälsas och dem som är evigt förtappade. Det spelar ingen som helst roll om du sköter ditt jordeliv exemplariskt och är till gagn för dina medmänniskor. Den som är förtappad kan ändå bara göra fel och får leva i fattigdom. De utvalda visar sig genom framgång i livet: god ekonomi, välskötta hem och aktning på coutryclub och golfclub.

Detta är bakgrundsbruset i den anglosaxiskt präglade världen som med sina värderingar genom filmer, musik och tv de sista hundra åren trängt in i våra hem och vår samvaro.

Vi indoktrineras att skuldbelägga dem som är fattiga och fördömda och som inte kan konsumera överflödssamhällets mainstreamprodukter.

Guy Debord beskriver denna alienation i konsumtionssamhället på ett belysande sätt.

Vårt eget lutheranska bakgrundsbrus kan inte göra sig hört och den omsorgsstat som byggts upp i våra nordiska länder möts av förakt: med sina skatter konfiskeras de utvaldas "välförtjänta" pengar och slösas på svaga, sjuka och fattiga.

Sider