Kronik

De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem

Mens resten af verden råber slagord mod finansfyrsterne på samfundets top, sparker danskerne til de ledige på samfundets bund. Og det selv om de rige og middelklassen lukrerer allermest på den velfærdsstat, der sørger for at holde samfundet stabilt og roligt
For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

Facundo Arrizabalaga

21. januar 2012

KRONIK – Børnecheck til alle, begrænsninger på SU, fattigdom i Danmark? Spørgsmålene har været mange den seneste tid; desværre har svarende været skræmmende og direkte fordummende.

Riget fattes penge, og gennem ti år har dansken vænnet sig til at sparke nedad, når komplicerede problemer skulle forklares.

De oprør og protester mod grådighed og voksende ulighed, som præger store dele af kloden har bredt sig til Danmark — på en måde i hvert fald. Vi deler raseriet, men modsat den globale tendens, vender danskerne deres forargelse ned ad ikke op ad. Dem der har det skidt, har det for godt.

Vi raser ikke over magtmisbrug og løgnagtige ministerier, fede lønninger og bonusser på direktørgangene, skatteunddragelser for milliarder eller skumle skuffeselskaber. Vi vrænger ikke mule af, at det kongelige teater er i oprør over ’kun’ at få tildelt 500 millioner kroner. Intet af det forarger os. Nej, en universitetsstudine derimod, som må starte måneden med 300 kroner, når de faste udgifter er betalt, får nationen i kog og debatredaktioner til at slå alle rekorder i modtagne indlæg: ’Det er dog for galt, og hvad er det for noget klynk?’ ’Væk med det ene og det andet, og i hvert fald børnechecken og SU’en; og helst væk med hele velfærdsstaten faktisk.’ ’I Danmark har vi (desværre?) ingen rigtige fattige, og der er ingen incitamenter til at finde et job. ’ Og så har vi forhåbentlig nået bunden.

Det er bittersød ironi, at de, der har mest travlt med at kritisere velfærdsstaten, faktisk er dem, der burde være gladest for den. På overfladen er udfaldene mod velfærdsstaten selvsagt et problem for de nederste lag i samfundet, men det vil hurtigt vise sig, at middel- og overklassen er i gang med at angribe det fundament, som både parcelhuset og millionvillaen er bygget på.

En forsikring for de rige

Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Den pointe penslede historikeren Søren Mørch ud i 1996, så der ikke var noget at misforstå: »Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner«.

Det er sat på spidsen, men det er uomtvisteligt, at det fortsat er de velstillede, der kan glæde sig mest over velfærdsstaten.

Kun få bekymrer sig om deres egen rolle i krisen, mens de 5-7 pct., der er arbejdsløse tiltrækker al opmærksomheden og får skylden for ulykkerne. Og det selv om langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv.

Et af hovedargumenterne for velfærdsmodstanderne — et argument, der i øvrigt er en klassiker — er, at de generøse ydelser fratager arbejdsløse motivationen til at søge job. I mange årtier har virkeligheden ganske vist modbevist den forestilling, men vi er forlængst holdt op med at lade os forstyrre af virkeligheden.

International bistand

Mens det på nationalt plan ikke er velset (eller erkendt) at indrømme, at velfærdsydelser gives for at opretholde den sociale stabilitet, siger man tingene åbent internationalt: Bistand og udviklingshjælp er en integreret del af sikkerhedspolitikken og gives, ikke mindst, for at undgå den værste uro i at sprede sig til vores side af ligusterhækken. Det er ekspliciteret i ethvert lands udviklingspolitiske formålsramme, og tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) gjorde det nærmest til sin mærkesag at minde os om, at vi ikke delte ud af goderne for deres brune øjnes skyld, men fordi det var i vores egen interesse.

Der er enorm forskel på omfanget af international bistand og den nationale velfærdsstat, men udgangspunktet er egentlig det samme: Hvis vi ikke vil ændre forholdende mellem rige of fattige radikalt, må vi nok hellere dele lidt ud af brødkrummerne.

FN har gennem en årrække fortaget et studie af sammenhængen mellem globalt stigende fødevarepriser og niveauet af social uro. Konklusion er fuldstændig krystalklar og ligeså evident som tyngdeloven. Naturligvis er der sammenhæng, og udsvingene i de to variabler følger konsekvent hinanden.

I Europa er England et eksempel på, hvordan nedskæringer og større ulighed har fået uroen til at ulme lige under overfladen — og eksplodere i lys lue fra tid til anden. Senest i sommeren 2011, hvor scenen i flere byer mest af alt mindede om borgerkrig i en anden verdensdel. Det burde ikke overraske nogen. I en rapport fra FN-organet ILO vurderes det, at risikoen for social uro på verdensplan er steget med 40 pct. siden 2009.

Danmark er ikke en undtagelse i den sammenhæng. Organisationen OECD, som bestemt ikke er kendt for at sprede centrum-venstre-holdninger, har kaldt den voksende ulighed i Danmark for »bekymrende« og opfordrer til handling.

At man gør oprør og skaber social uro, når maven er tom og håbløsheden for stor, kan man synes om, hvad man vil. Formålet her er ikke, at forholde sig til, hvorvidt en sådan reaktion er retfærdig eller rimelig. Det er derimod at gøre opmærksom på, hvorfor vi med velfærdsstaten i sin tid begyndte at omfordele nogle af goderne i vores samfund, og hvad alternativet er, hvis ikke vi gør det.

Den åndelige fattigdom

Tilbage til den danske debat, hvor man uden at blinke bruger Afrika som målestok og argument for, at »i Danmark er der ingen fattigdom«. At trække den slags paralleller til samfund, hvor folk dør af sult, er så grotesk, at det burde tale for sig selv.

Det er i sig selv bekymrende og problematisk, at det ikke er nok at argumentere ud fra moralske og medmenneskelige hensyn. Men det virkelig sørgelige er, at den forargede middel- og overklasse ikke længere kan se, at et omfattende velfærdssystem netop er forudsætningen for deres trygge liv, og den velstand de nu er så bange for at dele.

I det omfang der er tale om klynk i denne sammenhæng, kommer den fra den store historieløse gruppe, der har glemt hvad alternativet til omfordeling af goderne er. Alternativet er kaos. Alternativet er, at stort set hele middelklassen bliver til underklasse, og den resterende lille og hovedrige overklasse på 5-10 pct. bliver nødt til at leve i lukkede bydele, beskyttet af pigtråd og private vagtværn.

Sagt på en anden måde: Det burde ikke være et alternativ.

Velfærdsstaten skaber f.eks. rammen om den såkaldte flexurity-model: Altså det at det danske arbejdsmarked er yderst fleksibelt, og af arbejdsgivere meget nemt kan justere antallet af ansatte i forhold til et svingende marked, hvilket giver sikkerhed både for ansatte og virksomhederne. Danmark ligger, trods udfordringer, helt i top i forhold til udenlandske investorers villighed til at operere i landet. Vi ligger helt i top, hvad angår sikkerhedsfølelse, stabilitet, antikorruption, befolkningens tillid til hinanden og en masse andre forhold, der er grundlaget for en stor og velstillet middelklasse.

I Danmark er der tryghed og folk dør ikke af sult. Vi lever ikke i et samfund opløst af borgerkrig. Og hvis vi ønsker det skal fortsætte således, er der som minimum en åndelige fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund.

Brian Esbensen er Cand.scient.soc., med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden fagbogsforfatter og fast skribent for det politiske magasin RÆSON, hvor han bidrager med analyser og internationale kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • June Beltoft
  • Svend Erik Sokkelund
  • Steffen Gliese
  • Jørn Petersen
  • Jens Høeg
  • Herman Hansen
  • Erik Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • anne-marie monrath
  • Jakob Silberbrandt
  • lars abildgaard
  • Johannes Lund
  • Jan Frederiksen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • randi christiansen
  • Karin Jønsson
  • Andreas Trägårdh
  • Sebastian Dorset
  • Pia Qu
  • Allan Vinther Tønder
  • Inger Nilsson
  • Lars A. Bruun
  • Kristian Kjær Karlsen
  • Claus Piculell
  • Nanna Hansen
  • Klara Liske
  • Benny Larsen
  • Jan S. Larsen
  • Per Jongberg
  • Curt Sørensen
  • Olaf Tehrani
  • Kasper Kannik
  • Niels Roe
  • Peter Andersen
  • Søren Jessen
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Lars Dahl
  • Johanne Skærbæk
  • Jakob E
  • Niels Møller Jensen
  • Lars Jorgensen
  • kim jensen
  • Merete Jung-Jensen
  • Claus Høeg
  • John Hansen
  • Lisa Rasmussen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Dan Jensen
  • Lasse Damgaard
  • Dennis Berg
  • Anders Reinholdt
  • Brian Pietersen
  • Philip C Stone
  • Bjarke Hansen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Niels Kondrup
  • Heidi Larsen
  • Viggo Helth
  • Peter Ravn Mikkelsen
  • Peter Taitto
  • Nic Pedersen
  • Kurt Jørgensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Sören Tolsgaard
  • mariann offersen
  • Steffen Nielsen
  • John S. Hansen
  • Simon Olmo Larsen
  • Henrik Darlie
  • Niels Mosbak
  • Kim Hansen
  • Henrik Rude Hvid
  • Carsten Mortensen
  • Kim Rohde
  • Peter Larsen
  • Eva Bertram
  • Flemming Andersen
  • Jørn Sonny Chabert
  • Vivi Rindom
  • Jens Christoffersen
  • Michel Steen-Hansen
  • Peter Andreas Ebbesen
  • Jacob Knudsen
Ervin Lazar, June Beltoft, Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese, Jørn Petersen, Jens Høeg, Herman Hansen, Erik Jensen , Jakob Trägårdh, anne-marie monrath, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Johannes Lund, Jan Frederiksen, Robert Ørsted-Jensen, randi christiansen, Karin Jønsson, Andreas Trägårdh, Sebastian Dorset, Pia Qu, Allan Vinther Tønder, Inger Nilsson, Lars A. Bruun, Kristian Kjær Karlsen, Claus Piculell, Nanna Hansen, Klara Liske, Benny Larsen, Jan S. Larsen, Per Jongberg, Curt Sørensen, Olaf Tehrani, Kasper Kannik, Niels Roe, Peter Andersen, Søren Jessen, Maj-Britt Kozlovski, Lars Dahl, Johanne Skærbæk, Jakob E, Niels Møller Jensen, Lars Jorgensen, kim jensen, Merete Jung-Jensen, Claus Høeg, John Hansen, Lisa Rasmussen, Mogens Højgaard Larsen, Dan Jensen, Lasse Damgaard, Dennis Berg, Anders Reinholdt, Brian Pietersen, Philip C Stone, Bjarke Hansen, Martin Karlsson Pedersen, Niels Kondrup, Heidi Larsen, Viggo Helth, Peter Ravn Mikkelsen, Peter Taitto, Nic Pedersen, Kurt Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Sören Tolsgaard, mariann offersen, Steffen Nielsen, John S. Hansen, Simon Olmo Larsen, Henrik Darlie, Niels Mosbak, Kim Hansen, Henrik Rude Hvid, Carsten Mortensen, Kim Rohde, Peter Larsen, Eva Bertram, Flemming Andersen, Jørn Sonny Chabert, Vivi Rindom, Jens Christoffersen, Michel Steen-Hansen, Peter Andreas Ebbesen og Jacob Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Maaløe

Erika Gran: "Nej, skattekronerne betaler for politikernes beslutning om, at banker af en eller anden grund ikke må gå fallit."

Jeg ser ingen modsigelse eller uddybning af det jeg siger - blot en gentagelse.

Politikerne er dem VI stemmer på, medierne er dem VI køber, debatten er den VI fører.

Men jeg må have trådt på et blødende bankhjerte?

Peter Ravn Mikkelsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

En lille, men konkret sammenligning :
(Ifølge Maaløe betaler en bistandsmodtager ikke skat)
"Carina"og 1 barn
15.728(incl boligsikring) minus husleje 7.400 =
8.328 kr

Os, et folkepensionist par :
Efter skat, 12836 + atp 1424 = 14.250 kr
Vi har ingen husleje.
For sammenligningens skyld sættes vi til samme bolig/husleje 14250 minus 7400 =
6.850 kr

Jeg blev bare nysgerrig

Liliane Morriello

@ Leo Nygaard

Ja, med den gensidige forsørgelsespligt er der ikke meget tilbage af folkepensionen, i må jo bøde næsten 6.000 kroner på den bekostning.

Toke Andersen

@Michael
Jeg har selvfølgelig hørt om den fadæse. Om personen hed Carina, Betina eller Helle aner jeg dog ikke.
Jeg mener til gengæld at det er svært provokerende at trække eksemplet frem på denne måde – derfor det irriterede og nedladende sprog i mit svar til dig.

Det er et velkendt faktum at velfærdsstrukturer, der i udgangspunktet er baseret på tillid, kan være genstand for fusk og bedrageri – og det er et problem. Men eksemplet er (som du sikkert godt ved)ikke dækkende for majoriteten af kontanthjælpsmodtagere eller andre dårligt stillede grupper i samfundet. Der uden tvivl er svært forarmede sådan relativt set.

Det er sandt at vi alle drager nytte af social stabilitet og ro, men de velstillede har mest at miste og drager derfor klart mest nytte heraf.
Jeg er i øvrigt ikke Marxist, om end jeg sandt nok har svært ved at nævne sociale tænkere med større indflydelse og generel sandhedsværdi.

Selv i Danmark har vi alle dybt forskellige forudsætninger for at foretage valg, trives og blive succesrige. Nogle er bare dovne, men det er en statistisk ligegyldig minoritet. Langt de fleste vil gerne yde og bidrage deres. Der er dog grænser for hvor stor forskellen i levestandart og personlige muligheder mellem de mere eller mindre velstillede et samfund kan rumme uden at en væsentlig del af resurserne skal bruges på at opretholde ro, gennem magt og overvågning.
Det er de færreste der vælger en tredje vej andre steder, og hvis forskellen bliver for stor vil det også gælde de færreste danskere.

Ejendomsretten er ikke en naturlig eller universel størrelse. Hvis gabet, ligegyldigheden eller magtfuldkommenheden er for stor, har jeg som individ ingen forpligtelser til ikke at søge overlevelse eller bare en rimelig del af goderne gennem vold eller tyveri mm.
I Danmark har mange års udbygning af velfærdsstaten ganske rigtigt udlignet skellet mellem de forskellige klasser, men problemet er jo netop at vi i disse år ser en bevægelse den anden vej. Artiklens forfatter, jeg selv og heldigvis en hel del andre forsøger så at råbe politikere og meningsdannere op inden lortet går ned.

Det er den virkelighed vi bør forholde os til når vi udvikler strukturerne i vores samfund. Og det er den virkelighed elite og magthavere i den grad har glemt.

Kurt Jørgensen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Ejendomsretten er ikke en naturlig eller universel størrelse."

Nej, men det Er der helt afgjort nogen på toppen og i mellemlaget, som har glemt.
De kan vælge, om de vil dele frivilligt ud af det, de har sat sig på - eller kæmpe med andre om det, der er.

Gorm Petersen

Ledigheden vil blive ved med at stige (kilde: Oprør Fra Midten 1978), så til sidst skal alle sådan set bare sparke sig slev.

For et par generationer siden gik folket i gaderne og forlangte "brød og arbejde". Fortalte kapitalisterne, at guillotinens skråtslebne klinge ventede, hvis de ikke tog sig sammen.

Intelligensen er på kun 2-3 generationer faldet så meget, at dette ikke længere er muligt. Nu sidder de arbejdsløse hver i sær bag nedrullede gardiner og ser sig i spejlet og tænker "selvforskyldt".

Helmuth Nyborgs pointe om den faldende intelligens blev oftest modsagt af påstanden: "Intelligens er ikke arveligt".

Man burde tænke over hvordan en ikke-arvelig egenskab kan udvikles gennem darwinistisk evolution.

Darwin ville vende sig i sin grav, hvis han hørte det.

Olav Bo Hessellund

Leo Nygaard - 22. januar 2012 kl. 11:10 :
” Jeg skriver jo netop, at forfatterens beskrivelse af verden ikke er forkert. Det falske er at anvende beskrivelsen som argument for, hvordan vi gennem vort rimeligt fungerende demokrati skal indrette os.”

Har nu genlæst artiklen og må fastholde, at du ingen dækning har for din påstand om, at Brian Esbensens ærinde er at bevise eller konkludere ”… at vi her i landet står på randen af tilstande i banandiktaturer…”.

Jeg læser artiklen som et forsøg på at give et bud på, dvs. forklare, hvordan velfærdsstaten er opstået med henvisning til historiske erfaringer, fx Bismarcks opfattelse af velfærdsstaten som en art forsikring for overklassen mod en total omvæltning af de grundlæggende principper, vores samfundstype hviler på – i praksis først og fremmest den private ejendomsret til produktionsmidlerne og retten til at tilegne/tilrane sig den merværdi, produktionen skaber – og desuden som et bud på de mulige konsekvenser af at ignorere de mange sygdomstegn i samfundsudviklingen, vi i disse år ser dukke op, såsom den voksende sociale og økonomiske ulighed med faldende realløn, stigende fattigdom, flere og flere som tvangsudsættes af deres boliger osv.

Og artiklens to sidste afsnit kan jeg ikke læse som andet end et direkte dementi af din opfattelse af, at forfatteren skulle mene, at Danmark ”står på randen af tilstande i banandiktaturer”.

Noget helt andet er, at der er andre ting i artiklen, jeg ikke kan skrive under på, fx flosklen om, at ”Riget fattes penge…” og påberåbelsen af flexicurity-modellen som udtryk for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i dag. Men det er en anden diskussion.

Karsten Aaen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Jeppesen

Kan vi ikke godt blive enige om at Carinas rådighedsbeløb ikke repræsenterer rådighedsbeløbet for alle danskere på overførselsindkomst? Det er absurd at argumentere for brede politiske reformer baseret på data hvor testgruppen består af en enkelt person...

Svend Erik Sokkelund, Ann-Charlotte Kjeldsen, Karsten Aaen, kim jensen, Peter Taitto og Kurt Jørgensen anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

Leo Nygaard: Iflg det budget som jeg har fra E.B. som har det fra Berlingeren betales er skatten ... Ja det er faktisk ikke til at vide, jeg gik ud fra at de bare havde trukket den ud - alt andet ville være himmelråbende tåbeligt, men det forhindrer jo ikke E.B. i noget som helst. Jeg har faktisk lige skrevet til dem og spurgt.

At du og din sambo har så lidt som i har er ikke i orden synes jeg. Men jeg synes IKKE at vi så alle skal rotte os sammen og pege fingre af Carina der har (af andre årsager naturligvis) påtaget sig den samfundsopgave det er at opfostre et barn i en tid hvor der bliver færre og færre børn.

Hvad med de bankdirektører der hæver fede bonusser for at køre deres bank i sænk? Penge der kommer fra Staten? Penge der kunne være anvendt til bl. a. en ordentlig folkepension?

Jeg husker ikke bankens navn på stående fod desværre, men et af bankkrakkene har netto kostet den danske Stat 6.6 mia.

Amagerbanken påførte staten et tab på 2.1 mia.

Det er bare to banker hvis direktører bestemt ikke er kommet økonomisk uheldigt ud af deres eventyr, og som repræsenterer en udgift for staten der gør det vanskeligere at give folkepensionister en ordentlig livsaften.

Danske Bank direktør Skaarup fik sidste år, eller var det forrige, en skattelettelse der er højere end mange danskeres bruttoårsløn ... en skattelettelse! Er der grund til at formode at han såfremt skattelettelsen IKKE var kommet ville have sagt sit job op og meldt sig i bistands-køen?

Jan Kauffmann

Anbefalet og atter anbefalet.
Håber denne artikel vil åbne nogle af de øjne og ører i middelklassen og de højre luftlag.

Hessellund - Hvorfor fremfører forfatteren Bismark-doktrinet og alt det andet internationale og historiske, hvis det ikke er for at påvirke og advare om udviklingen i Danmark ? Hvad er hans ærinde så ?

Det kan meget vel være, at forfatteren til artiklen sant hans eksempler Mørch og Bismark har det tilfældes, at man kun gør noget for andre, hvis det betaler sig for en selv ? - i dette tilfælde bidrage til velfærd for at undgå "uro".

I min omgangskreds føles det som en naturlig ting, at man hjælper andre, som på en eller anden måde har det skidt - motivationen er ikke "at købe sig fred".

Folk, der kun ser det at hjælpe som udtryk for en egoistisk kalkulation, har jeg ondt af - de er menneskeligt set ufuldstændige og afstumpede.

Liliane Morriello

Jeg er enig med dig Robert Kroll, men jeg tror ikke det var forfatterens intension at udlægge det på den måde.

Og har du mennesker der ikke vil lytte med hjertet og hjernen, så gør de det som reglen gerne med pengepungen.

Og der er mennesker der først bliver interesserede når de fatter at det er noget der truer dem selv.

Sven Elming, Kurt Jørgensen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

* Velfærdsstaten er ikke det, som folk, der støtter den, tror, at den er. Den er ikke lavet for at hjælpe de svage, men det er det, der har været argumentet og det, der indtil videre har legitimeret, at man har rejst dette mægtige statsapparat.
* Velfærdsstaten er blevet rejst for at få folk til at acceptere rejsningen af statsapparatet på vej mod opløsningen af både velfærdsstaten og nationalstaten. Dette for at folk ikke skulle ane uråd.
* Desuden har vi kunnet bilde os ind, at vi var "rige", mens vi i virkeligheden blev fattigere og fattigere.
* Velfærdsstaten har desuden tjent til at give os en oplevelse af, at "Danmark" var noget "særligt". (Tager man velfærdsstaten væk, hvad er der så tilbage? Måske er det én af grundene til at nogen, ikke alle, forsvarer velfærdsstaten med næb og kløer).

* Blot for at gøre det klart for læseren: Jeg er for velfærd men ikke nødvendigvis velfærdsstaten. Dette er svært at forstå for dem, der kun kan tænke velfærd inden for velfærdsstatens tankeramme. Det tolkes let som om jeg er ligeglad med andre mennesker, især de fattige, de svage, de gamle, de syge. Intet kunne være mere forkert.
* Desuden er det min opfattelse, at velfærdsstaten er en død sild, og at tilhængerne af velfærdsstaten må se i øjnene, at løftet om velfærd til alle ikke kan indfries. Dette hænger sammen med, at velfærd skal finansieres, og pengene ikke er til det mere. Underskuddet er gigantisk - næste år måske 115 millarder - og det er så stort, at det kun er et spørgsmål om tid, før Danmark vil blive underlagt teknokratisk styring a la Grækenland og Italien, idet Danmark er dumme nok til at underlægge sig europagten.
* Hvis læseren mener, at man kan dække underskuddet ved at hæve ejendomsskatterne, skatter og afgifter på varer og tjenesteydelser osv., vil jeg blot minde vedkommende om, at det vil svare til at tage en spand vand fra den ene ende af poolen og pøse den ned i den anden ende. Desuden er det en grundregel, at det at hæve skatter og afgifter i krisetider kun vil forværre den. Meget kan siges om det. Konklusionen vil være: Det er game over and out for den danske velfærdsstat, om man vil det eller ej.

* Velfærdsstaten var en del af det, som The Daily Bell kalder "the dreamtime" - en periode i det 20. århundrede, hvor følgende model for livet i den vestlige verden blev rullet ud: Du får gratis uddannelse og sundhedsydelser, vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, betaler til den fælles velfærd, evt. investerer i fast ejendom og på aktiemarkedet og sparer op til din alderdom (med folkepension til alle) med et plejehjem som sidste station inden the great gig in the sky. Det ser godt ud på papiret (og var også godt i starten, fx da bistandshjælpen rent faktisk både var en bistand og en hjælp til at klare sig i dårlige tider). I dag er folk i færd med at vågne op: Det hele var en løgn.

* Staten kan ikke virke gennem kærlighed, næstekærlighed og medfølelse. Staten kan kun virke gennem vold. Man kan derfor ikke have en velfærdsstat uden også at have en voldfærdsstat. Velfærd og voldfærd hører uløseligt sammen i velfærdsstaten. Idag er velfærden væk men volden er tilbage. Og det, kære læser, var det, der var meningen fra starten - ikke meningen hos dem, der af et ægte hjerte mente, at velfærdsstaten kunne hjælpe de svage, og dem der mener, at det er den bedste måde at gøre det på. Men det var det, der var meningen hos dem, der var de egentlige ophavsmænd til dens etablering.

* Velfærdsstaten opløser den ægte medfølelse, hvor man giver til andre, hjælper andre, drager omsorg for andre, af et ægte hjerte, et ægte engagement i hinandens ve og vel. Velfærdsstaten opløser den personlige ansvarlighed og etablerer i stedet for en velfærdspat, der over tid - for en stadigt større del af den danske befolkning, fører til psykisk og åndeligt forfald. Det er ikke et tilfælde, at antallet af syge og svage stiger. Det er blot en konsekvens af, at vi ikke længere lever i overensstemmelse med vores oprindelige natur, som sande mennesker.

* Fordi velfærdsstaten lever gennem vold, og fordi velfærdsstaten er et kollektivistisk foretagende, opløses over tid de positive menneskelige karakteregenskaber. Et barn i den danske folkeskole vil fx opleve krænkelser af sin personlige ejendomsret til egen krop, tanke og vilje konstant - fra barnet møder om morgenen til lektierne er lavet om aftenen. Et barn i den danske folkeskole har ikke mulighed for at tænke og handle selvstændigt og selv etablere motiverende læringsmiljøer med ligesindede, hvor de kan lære ting, der har varig værdi. Et barn i den danske folkeskole må i stedet for nøjes med fordummende, kollektivistisk indoktrinering, hvor "det sociale" fylder mere på skoleskemaet end at udvikle varige personlige og åndelige kompetencer, der kan bære barnet gennem hele livet. Læs op på lektien ved at studere John Taylor Gatto, og du vil forstå, hvad jeg mener. Bemærk dog forskellen på det, man siger om folkeskolen, og det man rent faktisk foretager sig i folkeskolen. De fleste danskere bakker op om det første men er uvidende om det sidste. Tænk dig derfor godt om iden du kritiserer dette afsnit.

* På sygehusområdet har vi fået et "frit valg". Dette er dog ikke et frit valg, idet ejendomsretten omkring ens egen krop er opløst, og man derfor må nøjes med de ydelser, som "man", dvs. politikerne, influeret af særinteresser, stiller til rådighed. Et barn der vælger mellem to par bukser eller to kjoler om morgenen vælger ikke frit, idet det er de voksne, der stiller disse muligheder til rådighed. Magten er derfor hos de voksne, og det er åbenlyst, at det er sådan. Det er dog ikke åbenlyst, at magten ikke er hos "borgerne", der modtager "velfærdsydelser" men at denne magt ligger hos dem, der skal give dem ydelserne. "Det frie valg" af sundhedsydelser er derfor en barnagtig måde at behandle voksne mennesker på, hvor man dog alligevel holdes ansvarlig for at være syg pga. "livsstilssygdomme" - en påstand, der er en sandhed med voldsomme modifikationer. Bemærk at man som borger i den danske velfærdssump kan blive klemt mellem på den ene side manglende indflydelse på egen sundhed i den profylaktiske fase, idet man fjerner kosttilskud, der kunne holde én rask, og de mangelfulde "tilbud" som gives på den anden side. Er du til alternativ behandling, er det bare synd for dig. Det er dog også synd for os andre, idet vi kommer til at betale overpris for sundhedsydelser, der er under middel.

* Bemærk i både eksemplet med folkeskolen og sundhedsvæsenet, at det er det at det er gratis, der legitimerer, at man ikke selv må bestemme! Tænk venligst dette grundigt igennem. Du vil finde, at der med gratisprincippet overalt følger en indskrænking af dine frihedsgrader med. Der findes formentlig ikke nogen undtagelser, idet "vi alle" jo har en interesse i, at "de fælles midler" bruges "mest hensigtsmæssigt"... Intet er gratis, selv det som er gratis.

* Selvom velfærdsstaten er død, fordi det ganske enkelt ikke er muligt at opretholde det vi forstår ved velfærd på grund af samfundets tiltagende armod, vil voldsfærdsstaten ikke blive rullet tilbage. Tværtimod vil vores frihedsgrader blive indskrænket mere og mere, indtil indskrænkningen er total og den totale stat er blevet indført.

* Den totale stat har hele tiden været endemålet, og velfærdsstaten har været det middel, som bestikkelse, der har gjort, at folk har fundet sig i, at deres frihedsgrader er blevet indskrænket mod, at de fik "velfærd" i den anden ende. Folk hoppede på den - du, kære læser, hoppede på den, og jeg gjorde såmænd også, barn af velfærdsstaten som jeg nu en gang er.

* Idag er folk mere og mere klar over, at velfærdsstaten er en død sild. Det er Danmarks sidste hellige ko - uden den er Danmark ingenting - og der er stadigvæk mange, der kun kan tænke velfærd inden for en statsramme, så derfor - fordi det er den sidste hellige ko, og fordi man ikke kan tænke velfærd uden for velfærdsstaten - vil mange forsvare den til det sidste. Men flere og flere mennesker gennemskuer hver dag, at det hele var et stort svindelnummer, at der var en skjult dagsorden bag det hele, og at kejserens nye klæder er skrårem og seler...

* Som om ovenstående ikke var nok, er det også sådan, at middelklassen i den vestlige verden, også i Danmark, skrumper mere og mere ind. Skal man have et stærkt og levedygtigt samfund, må man have en stærk middelklasse. Derfor er middelklassen altid elitens dødsfjender nr. 1. Centralbankssystemets fiat currency cirkus undergraver middelklassen. Sådan har det været altid, men nu kan selv de mere velstillede folk i middelklassen mærke, at levestandarden ikke længere kan opretholdes. Vi er kun kort tid fra, at tusindvis af familier yderligere må gå fra hus og hjem og komme på ikke-eksisterende offentlig forsørgelse, idet krisen ikke vil forsvinde, der vil ikke komme noget opsving, før - som minimum! - at vi har været igennem en depression (en recession/depression er den periode, hvor kuldsejlede investeringer elimineres og nye mere bæredygtige ting sættes i gang - denne proces er vi ikke gået i gang med endnu, og faktisk har politikerne i Danmark, på EU-niveau og i USA helt som forventet gjort det stikmodsatte af, hvad sund økonomisk fornuftig tilsiger - nemlig at lade økonomien rette sig selv op gennem decentral human action - hvilket kun vil gøre den endelige smerte meget, meget, meget værre). Pointen er lige her, at det vil blive værre, før det vil gå fremad, og at både de fattige og middeklassen nu mærker, at virkeligheden banker på - velfærdsstatens dreamtime er over and out.

* Fordi velfærdsstaten er et svindelummer, som kræver, at folk accepterer indskrænkning af frihed på den ene side mod at få velfærdslunser på den anden, og derfor kræver, at velfærdsstaten kan legitimere sig selv over for befolkningen - det gælder også for statsvældet i det hele taget, er spørgsmålet derfor, hvad der sker fremover med netop denne legitimering. Hvis velfærden reduceres mere og mere for hver dag der går, skattetrykket stiger uden at velfærdslunserne kommer, hverken til de fattige, de syge, de gamle og middelklassen (der også kan rammes af både fattigdom, sygdom og få behov for ældrepleje), så kommer det til at knibe med legitimeringen. Hvorfor have en velfærdsstat, som skulle hjælpe de svage, de fattige, de syge og de gamle, hvis de svage ikke hjælpes, de fattige bliver fattigere, de syge ikke bliver raske, og de gamle bare ligger og rådner op i deres eget skidt?

* Og fordi velfærd og voldfærd hænger sammen som to sider af samme værdiløse nikkelmønt, vil folk også i stigende grad stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi overhovedet skal have hele dette voldsomme statsapparat... og hvem har resourcerne til at gribe ind over for dette? Det har middelklassen. Middeklassen, hvor samfundets intellektuelle sidder, kan gribe ind over for dette - protestere, arbejde politisk osv. - for at demontere både velfærdstaten og voldfærdsstaten. Derfor, kære læser, er det nødvendigt, at statsvældet legitimerer sig over for middelklassen. Kan du se det?

Og det er derfor, at denne artikel i Information er blevet skrevet. Argumentet er, at det er i middelklassens egen interesse at bakke op omkring velfærdsstaten, så de kan leve i tryghed fra de ellers syge og sultne horder...

Det er naturligvis ikke godt, at man sparker på dem, der ligger ned. De, der lever på samfundets bund, har brug for medfølelse og hjælp, ikke foragt. Men fordi velværden er under afvikling, betyder det, at artiklens forfatter i virkeligheden beder os om at bakke op om en velfærdsstat uden velfærd, hvor kun voldfæren er tilbage.

Hvordan det kan være i nogens interesse, må mane til eftertanke.

En sådan artikel viser mig, at dem, der godt ved, hvordan tingene egentlig hænger sammen, er klar over, at den er helt gal med befolkningens opbakning til både velfærds- og voldfærdsstaten. Den er helt gal. Folk - både de fattige, de syge, de gamle, de svage og middelklassen som endnu ikke tilhører disse fire kategorier - bliver i stigende grad klar over, at dreamtime er forbi, at det hele var et svindelnummer.

Jeg skriver det lige igen: Man er i eliten klar over, at befolkningerne ikke længere bakker op omkring systemet. Derfor skal de ind i folden igen - før det er for sent. Det sidste er i hvert fald håbet. Jeg mener, at det er for sent - velfærdsstaten er en død sild, og at man må forholde sig til dette faktum, uanset om man er tilhænger af velfærdsstaten eller ej - og folk er ved at finde ud af, at de er blevet snydt.

Voldfærdsstaten er derimod ikke en død sild. Den lever i bedste velgående. I hvert fald lige nu. Derfor vil de fattige, de syge, de gamle og de svage og en stadigt mindre middelklasse også blive sparket til i fremtiden. I værste fald som "a boot stamping on the human face forever."

Men når the dreamtime stopper og folk vågner op til det mareridt, der er virkeligheden, har det en tendens til at sætte folk i chok for en stund. Før eller siden vil folk dog sætte sig i bevægelse - via human action - og tage sagen i egen hånd.

Mit ønske er her, at vi vil gå frem til en tid, hvor vi tager os af hinanden direkte, som frie medmennesker, med ægte medfølelse og engagement, baseret på frivillighed. Om staten vil lade os gøre det er en anden sag.

Kroll - Og jeg kan tilføje : Folk der er så forblændede af betonideologisk tankegang, at de slubrer artiklens budskab i sig som flødeskum.

Moriello - Hvad er så forfatterens intention ?

Iøvrigt, hvis det virkelig var overklassens skumle motiv, hvorfor har de 90-95 %, os, så ikke forlængst fået flertal i vores parlament.
Selvfølgelig fordi artiklen er demagogisk blålys.

Liliane Morriello

Jeg tror det er forfatterens intension at pege på hvad den menneskelige natur indeholder, og de konsekvenser som udstødelse af samfundet og det at blive trådt under fode kan føre til.

Jeg læser ikke artiklen som at forfatteren tænker, "fedt, lad os få en revolution", men som en observation af hvad tidligere tiders undertrykkelse har ført til, og det blot er et spørgsmål om at skabe de rette rammer, så kan dette nemt ske igen.

Og det ulmer under overfladen, det er der ingen tvivl om.

Karsten Aaen, Sven Elming, Kurt Jørgensen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Leo Nygaard - # 22. januar 2012 kl. 15:58:
"Hvad er hans ærinde så ?"

Det skal jeg ikke kunne sige, men jeg læser det anderledes end du gør.

Jeg læser teksten som et historisk eksempel, der understøtter forfatterens tese om, at risikoen for social uro øges, når levevilkårene for såkaldt almindelige mennesker forværres samtidig med, at de berømte 1% øger deres indtægter i urimelig grad gennem arbejdsfri indkomster og mistænkelige finanstransaktioner til skattely på obskure småøer i Caribien og Den engelske Kanal.

Jeg afholder mig fra at movtivforklare andre menneskers udsagn, for det fører ingen steder hen: ”Det siger du bare fordi, du selv har fordel af det – Nej, det siger jeg fordi, jeg synes, at …” og sådan kan man jo blive ved i det uendelige.
At granske andre menneskers nyrer og hjerte for at finde ud af, hvorfor de siger, det de siger, giver jeg mig ikke af med.

Karsten Aaen, Peter Ravn Mikkelsen og Kurt Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jon Dore - Overraskende og skarpsindigt indlæg.
Har du prøvet at få den optaget som kronik i diverse blade. ? Interressant, hvorfra evt afslag ville komme fra.
Jeg er imponeret.

Jens Overgaard Bjerre

Det var da en god og klar artikel. Synd at politikere ikke læser den; eller endnu værre: de forstår den ikke. Den er ikke i TV!

Martin Nielsen

Ævl.

Der har aldrig været flere "tabere" siden indførelsen af velfærdsstaten. Der har aldrig været flere nydere og så få ydere. Vi er i større risiko end nogensinde for at disse vilddyr (som forfatteren anser dem på bunden for at være), går amok. For de er i flertal, modsat før velfærdsstaten hvor de fleste forsørgede sig selv.

Liliane Morriello

Ja, Martin Nielsen,

Og gennemsnitslevealderen var på 42 år, og hver femte barn døde inden det var 1 år gammelt. Sådan var det i de gode gamle dage.

Svend Erik Sokkelund, Sven Elming, Kurt Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Har sjældent læst så demagogisk et forsvar for verdens højeste skattetryk og laveste økonomiske ulighed - det ville være komisk, hvis det ikke var fordi så mange folk faktisk tror på den slags - det' fan'me uhyggeligt! Nuvel, en kommentar eller to til de bærende påstande.

1) et 'stabilt og roligt samfund' - kommer alle ligeligt tilgode, og dog, da verden og dens historie synes at vise os, at 'samfundets bund' i højere grad rammes af ustabilitet og uro end 'de velstillede' - der har mere at stå i mod med.

2) Der bliver ikke sparket ned ad - men selvfølgelig har vi en debat om det rimelige i, at folk på overførselsindkomst 'tjener' mere end folk i arbejde - samtidig med vi har en debat om forhold i finanssektoren.

3) Det giver ingen meningen - at sammenligne styrke og omfang af de danske protester mod 'grådighed og voksende ulighed' med de globale ditto - eftersom forholdene i velfærdsdanmark er usammenlignlige med de globale ditto. Lad mig forsøge at anskueliggøre det med et eksempel; når danskerne ikke demonstrere mod ris-prisen som haitianerne til eksempel - skyldes at prisen på ris ikke fylder så meget på et dansk budget - her tillands har selv de 'fattigste' riglig råd til at æde, drikke og ryge sig ihjel.

4) Når en velfærdsstat under trusler om vold inddrager og omfordeler så stor en andel af de produktives indkomst væk fra samme - som tilfældet er i Danmark - så kommer 'oprørstruslen' næppe fra modtagerne længere.

5) Også påstanden om 'langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv' er falsk - for det første trækker 'de ressourcesvage' langt mere og tungere på sundheds- skole- og socialvæsens ressourcer - for det andet kunne 'de ressourcestærke' købe sig sådanne tjenester.

6) Uden velstand, ingen velfærd - når over halvdelen af befolkningen på offentlig forsørgelse - så skyldes det muligvis, det er blevet for attraktivt, at leve for andres penge i velfærdsdanmark. Hvis man vil gøre det endnu mere attraktivt - forsvinder velstanden ud af landet.

Kommentarerne til denne artikel breder debatten om velfærdsstaten ud. Det er kompliceret.

En analyse. Hvad har vi ? ganske kort !

- En stat, der opkræver og deler ud. Nyeste tal : 90% øverste betaler til 90% nederste. Altså 80% betaler til sig selv.
- Socialydelser, der gives til alle uden behovskreterier (Det universelle princip).
- Et system der gør alle til statsklienter via 117 regelsæt, som ingen kan overskue retfærdigheden i og som skaber sociale spekulanter og bedragere.
- Laveste lønninger, som netto ligger stort set på linie med en social ydelse.
- Påstande om at dette skyldes at socialydelserns er for små.
- Påstande om at laveste nettoløn er for lille.
- En lille million, som er nydende klienter i overførselsindkomstsystemet.
- En middelklasse, der modtager ydelser , enten direkte eller gennem fradrag, og hvis (måske anstrengte) økonomi har indregnet dette.
- Politikere, som næsten alle bifalder det universelle princip.(betegnes af nogen som bestikkelse).
- Påstande om, at viljen til at være solidarisk med de svageste i Danmark ikke er årsagen til støtten til de svageste, derimod frygten for at de svage skal gøre voldeligt oprør.
- 74 anbefalinger til nærværende artikel, der påstår dette.
- Et skattesystem, der ved sin mangeårige progressive stigning har bevirket progressivt stigende lønninger.
- Et skattesystem, beskatter alm borgeres ejendomme, som er købt og betalt, men lader spekulanter drive deres samfundsskadelige spil og gemmer pengene i udlandet før deres selskaber dør.
- Et folketinget, der ikke griber ind overfor spekulanter og tillader skadelige fiduslån.
- En alt for lille gruppe af borgere, der inspireret af Ocupy bevægelsen, protesterer mod de griske pengehandlere.
- Et folketing, der ikke uden internationale aftaler, kan gøre noget for at stoppe rovdrift på jord og naturens resourser med deraf følgende forurening, men istedet beskatter, at vi er flittige(indkomstskat).

Hvis tilsvarende karaktristika blev konstateret hos en person, ville han få en alvorlig psykiatrisk diagnose.

Hvad vil du gøre ved det.

-

Lars B. Jensen

@Jon Dore.
Sjældent har jeg set en så menneskefjendsk og ubehagelig kommentar. Hvis din indstilling til frihed står til troende, håber jeg at blive lagt i lænker resten af livet. Skriver lige 10* * * * * * * * * * så jeg ikke er bagefter på dem.

Folk, der påstår, at vi bliver fattigere og fattigere, ved afgjort ikke, hvad de taler om.
Folk, der tror, at nogen bagom alting vil tage røven på dem, har vist aldrig involveret sig i et politisk parti.

Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Jon Dore har mange rigtige betragtninger, men helheden køber jeg altså ikke. Han skildrer en mægtig sammensværgelse mod arbejderklassen og det brede folk. Heri har han ret, men sammensværgelsen er ikke konspiratorisk, som han antyder. Den udspringer simpelthen af de herskendes daglige praksis med at opretholde status quo. Derfor er også de fleste af deres foranstaltninger i så henseende dikteret af at komme utilfredshed i forkøbet ud fra parolen om at holde lortet kørende. I den proces er herskerne nødt til at komme med visse koncessioner vis a vis de udbyttede. Hvis der er mange penge at tjene på at komme de udbyttede i møde, som der utvivlsomt var i flere stræk af tiden efter WWII og frem til den første oliekrise ('73-'74), så vil de gå meget langt, hvis de har midler til det. Det havde man i Danmark. Dengang var velfærd virkelig et konkurrenceparameter, men da nationalstatens grænser gik i opløsning samtidig med Sovjetunionen som en reel trussel mod Vesten, var det slut. It was pay-back-time. Samtidig var monopoliseringen, selv i en miniputstat som Danmark, uigenkaldeligt kommet i konflikt med nationalstaten. Sidenhen har den kapitalistiske stat pumpet hærskarer af borgere ud på et sidespor. Og det er ikke slut endnu. Langt hen ad vejen er det venstrefløjens modstand (især på de kulturelle område), som har opretholdt en hvis anstændighed. Kapitalen har ikke overskud til at lave flere kompromisser. Og de har hentet hvad der var at hente hos de nederste. Nu står de næstnederste for tur, og så fremdeles. Så længe det kan lade sig gøre at få de endnu flydende til at tro på, at der stadig findes løsninger, som ikke indebærer en socialistisk REVOLUTION vil lortet fortsætte. Med andre ord: så længe folk ikke bliver revolutionære er der næsten ingen grænser for hvor meget man kan tage røven på dem. Det kan godt være at vores lænker er gyldne, men det er fortsat det eneste vi kan tabe ved at gå til modstand. Derimod kan vi tabe vores menneskelige værdighed ved at sjakre om femører. De frygter os, men det er endnu ikke gået op for de fleste.

randi christiansen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Den grunder jeg stadig over......

'Folk, der tror, at nogen bagom alting vil tage røven på dem, har vist aldrig involveret sig i et politisk parti.' Her er du vist mere tåget, end du plejer at være.

John Vedsegaard

Når jeg ikke anbefaler denne artikel er det på grund af længden af den. Lange artikler der væver rundt i det samme set fra forskellige vinkler virke fuldstændig ligegyldige for mig.
Korte præcise oplysninger er meget mere på sin plads.

Derfor kan det nu godt være jeg er enig i meget af indholdet..

Niels-Holger Nielsen

John Vedsegaard

Man må håbe, at du finder ud af hvad du er enig i og hvad ikke. Der er ikke noget i vejen med lange artikler, hvis der er gods i dem, men det er der ikke i denne. Artiklen er latterlig og særdeles reaktionær. Status quo kan kun bruges til at tørre røv i.

Leo Nygård.

Carina betaler skam skat af sin bistandshjælp. Men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Boligsikringen får en lønmodtager også. Så her er ingen forskel.

Carina får 13345 i kontanthjælp. Jeg kender ikke hendes fradrag, men er de 4000 og skatteprocenten 40%, kan du jo selv regne det ud.

Oveni kommer forhøjet boligsikring pga. hun er enlig forsørger. Det kan godt blive 2383 kr.

9607 kr. efter skat. + 2383 = 11990.

Jeg vil tro at børnechecken luner.

Karsten Aaen, Kurt Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

Lars R.
Har desværre alt for ofte læst så misforstået helhedsforståelse som den du præsterer her.

___________
1) et ‘stabilt og roligt samfund’ - kommer alle ligeligt tilgode, og dog, da verden og dens historie synes at vise os, at ‘samfundets bund’ i højere grad rammes af ustabilitet og uro end ‘de velstillede’ - der har mere at stå i mod med.
___________

Du har ikke meget tiltro til de velstilledes ønske om at leve frit og ikke bag lås og slå? Danmark er for lille til reservater
___________
___________
2) Der bliver ikke sparket ned ad - men selvfølgelig har vi en debat om det rimelige i, at folk på overførselsindkomst ‘tjener’ mere end folk i arbejde - samtidig med vi har en debat om forhold i finanssektoren
___________
Du mener at den utroligt meget fokus på en sygdomsramt person som Carina, folkevalgte der 'brækker' sig over typer som hende og den generelle misstemning hele pressen pisker op mod dem der ikke har for meget ikke kan konstituere at 'sparke nedad'? Heller ikke når man sætter det i relation til de uendeligt mange milliarder som vi lader tilflyde et moralsk korrupt finansvæsen og rige skibsredere? Når der slet ikke er fokus på disse grupper, og når omkostningen ved at have disse typer rendende er meget meget højere end f.eks. den årlige udgift til kontanthjælp? Slår du op i avisen hverdag og ser den socialklasse DU tilhører beskrevet som nasserøve samtidig med at du ved at den næste pakke smøger er et spørgsmål om at foretage en investering?
___________
___________
3) Det giver ingen meningen - at sammenligne styrke og omfang af de danske protester mod ‘grådighed og voksende ulighed’ med de globale ditto - eftersom forholdene i velfærdsdanmark er usammenlignlige med de globale ditto. Lad mig forsøge at anskueliggøre det med et eksempel; når danskerne ikke demonstrere mod ris-prisen som haitianerne til eksempel - skyldes at prisen på ris ikke fylder så meget på et dansk budget - her tillands har selv de ‘fattigste’ riglig råd til at æde, drikke og ryge sig ihjel.
___________

Du mener altså først at den for alvor er gal når vi når 3. verdens tilstande? Du mener at udstødelsen og stigmatiseringen, to ukontante men alvorlige effekter – mennesket er et socialt væsen – at disse to forhold ikke er destruktive og fører til yderligere lidelser? Så længe man har råd til havregryn med mælk på og en bajer om lørdagen så skal man bare holde op med at klynke?
___________
___________
4) Når en velfærdsstat under trusler om vold inddrager og omfordeler så stor en andel af de produktives indkomst væk fra samme - som tilfældet er i Danmark - så kommer ‘oprørstruslen’ næppe fra modtagerne længere.
___________

ALLE vil gerne være produktive, men ikke alle får lov. bl. a. pga. Den fuldstændig manglende solidaritet med medmennesker som de der har fået sit på det tørre udviser og bekræfter hinanden i er rigtig. Du KAN ikke bare gå ud og få dig et arbejde, og dem der arbejder vil ikke dele.

Volden går i øvrigt begge veje, og bestemt ikke mod de velstillede mest? Hvad verden lever du i? ... du må ikke stå i nærheden af nogen der ligner nogen der kunne finde på at protestere, så bliver du anholdt og sat på den kolde jord i adskillige timer før du bliver kørt ud til en indhegning. Millionæren sidder en hæftestraf af hurtigere end en alm. lønmodtager, fordi hæftestraffen går på indkomst ... uhh... alt det vold som Asger Aamund må finde sig i, jeg hørte at han forleden var i fare for at knække en negl!
___________
5) 'Også påstanden om ‘langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv’ er falsk - for det første trækker ‘de ressourcesvage’ langt mere og tungere på sundheds- skole- og socialvæsens ressourcer - for det andet kunne ‘de ressourcestærke’ købe sig sådanne tjenester.
___________

Så skulle de resourcestærke fa'me til at gøre det – bl. a. ved at slippe ENDNU mere i skat! Ja – ENDNU mere … for hvilken rimelighed ligger der i livsforlangender der ikke kan tilfredsstilles for ½-1 million om året i et land som Danmark? Hvilke? Kan man overhovedet på rimeligvis rage så mange penge til sig? Er det et godt system hvor en overabe kan tiltuske sig mange flere bananer bare fordi han er bedst til at udnytte de andre aber? Er vi ikke mere civiliserede end det?
___________
6) Uden velstand, ingen velfærd - når over halvdelen af befolkningen på offentlig forsørgelse - så skyldes det muligvis, det er blevet for attraktivt, at leve for andres penge i velfærdsdanmark. Hvis man vil gøre det endnu mere attraktivt - forsvinder velstanden ud af landet.
___________

At forære et rederi en årlig ekstra fortjeneste på 30 milliarder pga. ideologisk betinget inkompetence i forhandlingssituationen er OGSÅ overførsel. At redde inkompetente eller direkte forbryderiske banker med milliard-beløb er OGSÅ overførsel. Husk at selvom bankerne selv nominelt betaler tilbage, så bliver deres overskud mindre i den proces og Staten går glip af milliarder

Over halvdelen på overførsel? Helt sikkert mand, men prioriteringerne er vildt skæve … profitterne skal åbenbart være så høje at multinationale ikke behøver at betale skat, for enhver ved at hvis en købmand kun kan tjene 70kr i stedet for 100kr så flygter han ud af landet?

Arbejdsløshed løses iKKE ved at de arbejdsløse 'tager sig sammen' – det bliver der simpelthen bare ikke flere arbejdspladser af.
Sygdomme kureres iKKE ved at de syge 'tager sig sammen' – det er ikke nok

Fokus er helt vildt skævt, overdanmark rager til sig og brokker sig over at de skal 'dele' med dem der ikke er så heldige. Medierne hvis spidser sjovt nok går i seng med overdanmark, både billedligt og korporligt kolportere til stadighed myten at det er de svages skyld.

Når du arbejder sælger du din tid og din skill, men værdien af din kunnen overlader du 100% til arbejdsgiveren. Det kan så godt være at DU har et job hvor du kan få aktieoptioner, men det har elektrikeren eller betonarbejderen ikke, og dem af dem der ikke har job har SLET ikke den mulighed.

Når man ansætter folk i dag skynder de sig at fortælle at de kommer med jobtilskud … de ved godt at de i sig selv ikke er gode nok …

Ulighed ViL give spændinger – og vi har den enestående chance det er at kunne se det ske ude i verden, og så se at få gjort noget ved det inden det skal blive lige så skævt herhjemme. Jeg bor i Kbh på en ikke-dyr adresse og jeg SER fattigdom hver evig eneste fucking dag. Den er strukturelt betinget og det er nemt at sidde højt på strå med fisefornem uddannelse og kvalifikationer qua god opvækst og pege fingre for 'man har da selv taget sig sammen' – men ikke alle HAR den mulighed, nogen bliver smadret psykisk som børn og store teenagere. Bl. a. pga. Af det pis og lort og falske livsværdier som stilles op i de stadigt mere omsiggribende reklamer. 4 timer hjernevask hver eneste fucking dag, men ikke i belastede familier – der er det 8 timer 12 timer, for ingen har gidet at give dem chancen for at lære bedre sprog, og købmanden SKAL jo have sin frihed til at stille de dårligste varer der hvor alle undersøgelser viser at så sælger de bedre.

Ked af at det ikke er så særligt velformuleret det her og at min tekstbehandler tror jeg skriver engelsk … meningen skulle være klar nok for et godt hovede som dit Lars. R.

Christian Lund, kim jensen, Kurt Jørgensen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Morriello

Selv når det kommer til det som vi forbinder direkte med velfærdsydelser er det end ikke "bunden" af samfundet der forbruger mest, men middelklassen og de rigeste, det er også her der er sket et skred i opfattelsen af hvad velfærd bør og skal indeholde:

http://www.ae.dk/files/AE_overfoersler-for-de-rigeste-familier-i-Danmark...

se især tabel 4.

Der er ingen i Danmark der ikke er forbrugere af velfærd, absolut ingen, selv Danmarks rigeste henter hvert år over 40.000 kroner bare i børnepenge.

Også dem med private sygeforsikringer, får størstedelen betalt af det offentlige, og det er også i orden, jeg mener sundhed skal være fri for alle, men vi må ikke forlede os selv til at tro at fordi store dele af befolkningen i dag, har privat sygesikring, enten gennem arbejdet eller selvfinansieret, at det så ikke koster noget for samfundet. Som min gamle mor ville have sagt, "den ene har ikke noget at lade den anden høre".

Karsten Aaen, kim jensen, Kurt Jørgensen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Nielsen

@Liliane Morriello

Hvad er det for noget vrøvl. Du må meget gerne dokumentere at man i 1950 kun blev 42 år.

Derudover bliver vi jo rigere hvert år, så velfærdststa eller ej. Hvis man går langt nok tilbage vil vilkårene jo have været værre, men det har ikke noget med velfærdsstaten at gøre. Den mindsker bare væksten. Tænk hvis væksten havde været bare én procent større siden 1950, hvert år. Det ville have givet enorm rigdom over 60 år.

Kim Houmøller

Hvis man virkelig vil gøre noget for de lavestlønnede er svaret ret enkelt. Reguler transportfradraget til at gælde de første 30 km, og afskaf fradraget derudover. Vil i den grad gøre arbejde mere attraktivt og "straffe" velhavere med bil der kører mere end 60 km om dagen. Men sådanne forslag vil aldrig komme fra "glasboblen" Christiansborg og i særdeles fra Dronning Margrethe af de Radigale som bestemmer alt.

Liliane Morriello

Martin Nielsen,

Du mener altså at velfærdsstaten tog sine begyndelse i 1950, jeg mener den startede en del tidligere end det, men det er et tolkningsspørgsmål.

Martin Nielsen - det er en rigdom, du kan stikke skråt op! Hvis rigdommen ikke kommer hele befolkningen til gode, kan den være fuldkommen lige meget.

kim jensen, Kurt Jørgensen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Hvad i alverden skulle det gøre godt for, Kim Houmøller? Folk, der kører i bil, betaler væsentligt mere for trantsporten end togpendleren.

Da jeg arbejdede langt væk fra, pendlede jeg i tog. Jeg har ikke kørekort. Men fradraget gjorde, at jeg kunne opretholde et job fremfor at gå på understøttelse.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Da jeg arbejdede langt væk fra, pendlede jeg i tog. Jeg har ikke kørekort. Men fradraget gjorde, at jeg kunne opretholde et job fremfor at gå på understøttelse.

Stig Rasmussen

Denne artikel er en stor gang tom luft, alle grupper er i spil ved krisen, både lav indkomst, middelklasse og de rige får begrænset deres muligheder af krisen.

Det, denne artikel giver udtryk er ren og skær misundelse, fattigdom defineres ikke som en tilstand men udelukkende en faktor der er sat op imod hvor meget de rige tjener.

Det hele kan kort forklares med at velstanden og velfærdsydelserne har været støt stigende og nu nået et punkt, hvor samfundet ikke kan betale mere uden at gå rabundus.

Liliane: Med al respekt, din mand ville ikke nasse på samfundet i de gode tider, men nu har i pludselig brug for samfundets støtte?

At købe et hus kræver at man tager højde for at man kan få tingene til at løbe rundt et godt stykke tid, hvis den ene mister sit arbejde, al andet er direkte uansvarligt.

Stig Rasmussen

Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig ad helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det' samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!

Stig Rasmussen, dit indlæg bærer umiskendeligt præg af den kendte "først pisser vi på dem, så siger vi, de lugter". For ti år siden var mantraet: lån! din bolig vil kun stige i værdi til evig tid. Det var det budskab, banker og politikere i fællesskab udspredte. Alt for mange faldt for det - og nu har vi et samfund, der har forbygget sig, og før ejerselskaberne krakker, så de mange tomme boliger kan komme ud på udlejningsmarkedet, helst i almennyttig kontekst, vil vi stå i et limbo med boligmarkedet. Men indrømmet: vi har ikke længere det store problem, vi længe hørte om, hvor folk var foligløse, fordi de ikke kunne finde et sted at bo.
En lille del af befolkningen tjener så meget, at de betaler næsten halvdelen af al skatten. Jamen, der er da et enormt potentiale for bedre fordeling, så! Samfundet har en valutareserve! - Spøg til side, så er det fuldkommen utroligt, at man i et samfund, der trods alt er et af de rigeste, verden har kendt, kan påstå, at vi ikke har råd til at sikre vore få dårligt stillede.

Lars A. Bruun, kim jensen, Kurt Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Nielsen

Jeg er en anden Martin Nielsen - Martin Nielsen II:

Et praktisk motiv for omfordeling er at forhindre kriminalitet (social uro). Bismarck citeres for dette synpsunkt. Men der er også et moralsk motiv for omfordeling: Vi ønsker ikke at folk dør af sult på gaden.

Der er jo også nogle, der sender penge til Afrika. Og motivet kan vel næppe være at forhindre social uro. Jeg kan ikke se, at Søren Mørch kan have ret i at kun det første motiv gør sig gældende. Hans antikke perspektiv må have taget overhånd.

Det praktiske motiv er problematisk, hvis det benyttes til at argumentere for at f.eks. en selvvalgt ledig skal leve fedt og godt på skatteydernes regning (langt udover hvad der kan retfærdiggøres af moralske grunde), alene for at forhindre ham i at begå mord, vold, røverier og hærværk. Det er jo nærmest afpresning.

Martin Nielsen II

Stig Rasmussen

Peter Hansen:
Hvad med at du prøver at give folk et personligt ansvar fremfor at umynddigøre mennesker?

Er middelklassen nogle stakler fordi de blev grådige og troede at investering i bolig var svaret på en sikker lottokupon?

Jeg har slet ikke ondt af mennesker der er kommet galt af sted fordi de betragtede bolig som en kortsigtet investering fremfor som hvad det er, et sted at bo...

Torben Skov - Jeg reflekterede undrende over Maaløe`s opstilling, som han angiveligt har fra Ekstrabladet og som ikke viste skatten !
Så ser regnestykket noget anderledes ud.

Sider