Kronik

De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem

Mens resten af verden råber slagord mod finansfyrsterne på samfundets top, sparker danskerne til de ledige på samfundets bund. Og det selv om de rige og middelklassen lukrerer allermest på den velfærdsstat, der sørger for at holde samfundet stabilt og roligt
For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

Facundo Arrizabalaga

Debat
21. januar 2012

KRONIK – Børnecheck til alle, begrænsninger på SU, fattigdom i Danmark? Spørgsmålene har været mange den seneste tid; desværre har svarende været skræmmende og direkte fordummende.

Riget fattes penge, og gennem ti år har dansken vænnet sig til at sparke nedad, når komplicerede problemer skulle forklares.

De oprør og protester mod grådighed og voksende ulighed, som præger store dele af kloden har bredt sig til Danmark — på en måde i hvert fald. Vi deler raseriet, men modsat den globale tendens, vender danskerne deres forargelse ned ad ikke op ad. Dem der har det skidt, har det for godt.

Vi raser ikke over magtmisbrug og løgnagtige ministerier, fede lønninger og bonusser på direktørgangene, skatteunddragelser for milliarder eller skumle skuffeselskaber. Vi vrænger ikke mule af, at det kongelige teater er i oprør over ’kun’ at få tildelt 500 millioner kroner. Intet af det forarger os. Nej, en universitetsstudine derimod, som må starte måneden med 300 kroner, når de faste udgifter er betalt, får nationen i kog og debatredaktioner til at slå alle rekorder i modtagne indlæg: ’Det er dog for galt, og hvad er det for noget klynk?’ ’Væk med det ene og det andet, og i hvert fald børnechecken og SU’en; og helst væk med hele velfærdsstaten faktisk.’ ’I Danmark har vi (desværre?) ingen rigtige fattige, og der er ingen incitamenter til at finde et job. ’ Og så har vi forhåbentlig nået bunden.

Det er bittersød ironi, at de, der har mest travlt med at kritisere velfærdsstaten, faktisk er dem, der burde være gladest for den. På overfladen er udfaldene mod velfærdsstaten selvsagt et problem for de nederste lag i samfundet, men det vil hurtigt vise sig, at middel- og overklassen er i gang med at angribe det fundament, som både parcelhuset og millionvillaen er bygget på.

En forsikring for de rige

Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Den pointe penslede historikeren Søren Mørch ud i 1996, så der ikke var noget at misforstå: »Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner«.

Det er sat på spidsen, men det er uomtvisteligt, at det fortsat er de velstillede, der kan glæde sig mest over velfærdsstaten.

Kun få bekymrer sig om deres egen rolle i krisen, mens de 5-7 pct., der er arbejdsløse tiltrækker al opmærksomheden og får skylden for ulykkerne. Og det selv om langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv.

Et af hovedargumenterne for velfærdsmodstanderne — et argument, der i øvrigt er en klassiker — er, at de generøse ydelser fratager arbejdsløse motivationen til at søge job. I mange årtier har virkeligheden ganske vist modbevist den forestilling, men vi er forlængst holdt op med at lade os forstyrre af virkeligheden.

International bistand

Mens det på nationalt plan ikke er velset (eller erkendt) at indrømme, at velfærdsydelser gives for at opretholde den sociale stabilitet, siger man tingene åbent internationalt: Bistand og udviklingshjælp er en integreret del af sikkerhedspolitikken og gives, ikke mindst, for at undgå den værste uro i at sprede sig til vores side af ligusterhækken. Det er ekspliciteret i ethvert lands udviklingspolitiske formålsramme, og tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) gjorde det nærmest til sin mærkesag at minde os om, at vi ikke delte ud af goderne for deres brune øjnes skyld, men fordi det var i vores egen interesse.

Der er enorm forskel på omfanget af international bistand og den nationale velfærdsstat, men udgangspunktet er egentlig det samme: Hvis vi ikke vil ændre forholdende mellem rige of fattige radikalt, må vi nok hellere dele lidt ud af brødkrummerne.

FN har gennem en årrække fortaget et studie af sammenhængen mellem globalt stigende fødevarepriser og niveauet af social uro. Konklusion er fuldstændig krystalklar og ligeså evident som tyngdeloven. Naturligvis er der sammenhæng, og udsvingene i de to variabler følger konsekvent hinanden.

I Europa er England et eksempel på, hvordan nedskæringer og større ulighed har fået uroen til at ulme lige under overfladen — og eksplodere i lys lue fra tid til anden. Senest i sommeren 2011, hvor scenen i flere byer mest af alt mindede om borgerkrig i en anden verdensdel. Det burde ikke overraske nogen. I en rapport fra FN-organet ILO vurderes det, at risikoen for social uro på verdensplan er steget med 40 pct. siden 2009.

Danmark er ikke en undtagelse i den sammenhæng. Organisationen OECD, som bestemt ikke er kendt for at sprede centrum-venstre-holdninger, har kaldt den voksende ulighed i Danmark for »bekymrende« og opfordrer til handling.

At man gør oprør og skaber social uro, når maven er tom og håbløsheden for stor, kan man synes om, hvad man vil. Formålet her er ikke, at forholde sig til, hvorvidt en sådan reaktion er retfærdig eller rimelig. Det er derimod at gøre opmærksom på, hvorfor vi med velfærdsstaten i sin tid begyndte at omfordele nogle af goderne i vores samfund, og hvad alternativet er, hvis ikke vi gør det.

Den åndelige fattigdom

Tilbage til den danske debat, hvor man uden at blinke bruger Afrika som målestok og argument for, at »i Danmark er der ingen fattigdom«. At trække den slags paralleller til samfund, hvor folk dør af sult, er så grotesk, at det burde tale for sig selv.

Det er i sig selv bekymrende og problematisk, at det ikke er nok at argumentere ud fra moralske og medmenneskelige hensyn. Men det virkelig sørgelige er, at den forargede middel- og overklasse ikke længere kan se, at et omfattende velfærdssystem netop er forudsætningen for deres trygge liv, og den velstand de nu er så bange for at dele.

I det omfang der er tale om klynk i denne sammenhæng, kommer den fra den store historieløse gruppe, der har glemt hvad alternativet til omfordeling af goderne er. Alternativet er kaos. Alternativet er, at stort set hele middelklassen bliver til underklasse, og den resterende lille og hovedrige overklasse på 5-10 pct. bliver nødt til at leve i lukkede bydele, beskyttet af pigtråd og private vagtværn.

Sagt på en anden måde: Det burde ikke være et alternativ.

Velfærdsstaten skaber f.eks. rammen om den såkaldte flexurity-model: Altså det at det danske arbejdsmarked er yderst fleksibelt, og af arbejdsgivere meget nemt kan justere antallet af ansatte i forhold til et svingende marked, hvilket giver sikkerhed både for ansatte og virksomhederne. Danmark ligger, trods udfordringer, helt i top i forhold til udenlandske investorers villighed til at operere i landet. Vi ligger helt i top, hvad angår sikkerhedsfølelse, stabilitet, antikorruption, befolkningens tillid til hinanden og en masse andre forhold, der er grundlaget for en stor og velstillet middelklasse.

I Danmark er der tryghed og folk dør ikke af sult. Vi lever ikke i et samfund opløst af borgerkrig. Og hvis vi ønsker det skal fortsætte således, er der som minimum en åndelige fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund.

Brian Esbensen er Cand.scient.soc., med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden fagbogsforfatter og fast skribent for det politiske magasin RÆSON, hvor han bidrager med analyser og internationale kommentarer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Nielsen II, det var et fint indlæg; men på ét punkt halter det: ingen er formodentlig reelt set 'ledig' i absolut forstand, medmindre der er reelle hindringer for et aktivt liv. Problemet er, at vi kun medregner det, der lader sig opgøre i absolutte økonomiske termer.

Men der er meget andet, der går for sig, hvis samfundet skal hænge sammen, og måske er det snarere et problem, at alt for meget nu kun kan foregå, hvis det sker på arbejdsmarkedet.

Der er dog god nyheder for en kommende modificering af samfundenes funktionalitet: den franske præsidentkandiat for socialisterne har bebudet, at bankerne skal bastes og bindes på mangfoldige måder, og det vil gøre meget for at bringe hele Europa, og samfundets formål, tilbage i fornuftige rammer.

Liliane Morriello

@Stig Rasmussen,

Du skriver:

"Liliane: Med al respekt, din mand ville ikke nasse på samfundet i de gode tider, men nu har i pludselig brug for samfundets støtte?

At købe et hus kræver at man tager højde for at man kan få tingene til at løbe rundt et godt stykke tid, hvis den ene mister sit arbejde, al andet er direkte uansvarligt."

Om du ikke har læst ordentligt hvad jeg har skrevt eller om du bevidst mistolker det, det ved kun du.

Vi købte vores hus i gode tider, min mand var i arbejde og fremtiden så lys ud, vi købte indenfor et budget der passende til vores husstandsindkomst og var godkendt af både bank og kreditforening. Ud fra de samme forudsætninger og på samme grundlag som alle andre mennesker i Danmark gør. Vi var hverken mere eller mindre uansvarlige eller ufornuftige end alle andre i landet.

Det blev krise og min mand mistede sit arbejde, han kunne have fået kontanthjælp men valgte ikke at tage mod offentlig forsørgelse, men i stedet selv arbejde på at blive selvforsørgende, men det må man ikke, fandt vi ud af, hvis man er gift med en førtidspensionist.

Du har ikke fattet essensen af hvad jeg skriver, og det gør mig ondt.

Hvis alle i Danmark skulle opføre sig 100% fornuftigt og til alle tider ansvarligt, så ville landet gå i stå, der ville ingen investeringer være og ingen ville tage en chance for at stable noget nyt på benene.

Hvis alle skulle opføre sig 100% fornuftigt, ville ingen købe en bolig der var dyrere end hvad lige netop 2 x kontanthjælp kunne klare, for det er den eneste garanti der er hvis bunden bliver slået ud af din tilværelse, og den eneste hjælp der kunne fås er kontanthjælp.

Selv om man er forsikret så er det ingen garanti.

Dagpenge kan man kun få i en begrænset periode, derefter skal pensionsopsparing og mursten spises op før man kan få kontanthjælp, og pludselig er de sikringer man troede man havde væk. Og dette kan ramme alle, det rammer ikke bare de fattige eller de udsatte.

Jeg støder gang på gang på mennesker i debatter der tror de ved hvordan systemet hænger sammen, men de har aldrig selv været i nærheden af systemet og aner ikke en disse.

Lars Arredondo, Karsten Aaen, kim jensen, Sven Elming, Kurt Jørgensen, Steffen Gliese, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Hansen og Houmøller
Kørselsfradraget er interessant i en anden vinkel, nemlig som et af 117 ydelser, som ydes uanset modtagerens økonomi. Uanset begrundelsen for indførelsen i sin tid, virker det sådan :
Den fattige, som (måske er tvunget til bilkørsel) kører 25 km, får intet. Den rige ,som kører 100 km, får for 75 km.
Et eksempel på det syge omfordelingscirkus, som man normalt ikke er opmærksom på.
(og ikke et ord om længere pendlerafstande, energiforbrug, forurening og trængsel)

Peter Hansen siger:

Der er dog god nyheder for en kommende modificering af samfundenes funktionalitet: den franske præsidentkandiat for socialisterne har bebudet, at bankerne skal bastes og bindes på mangfoldige måder, og det vil gøre meget for at bringe hele Europa, og samfundets formål, tilbage i fornuftige rammer.

Du mener ligesom bankskat og millionærskat var en del af Socialdemokratiets og SFs valgflæsk?

Jeg tror man skal passe på med at sætte sine forventninger for højt.

Hansen og Rasmussen - Boligboblen.

Grådighed, dumhed, nødvendighed, god økonomisk sans eller hvad det nu var.
Ansvaret ligger også hos politikerne, som konstruerede laneprincipperne for at få gang i hjulene og støtte den hellige vækst gennem det materielle forbrug.
Jeg mener deres ansvar er størst.

Lego Nygaard skriver i udpluk:

"Jeg mener deres (politikernes, Erika) ansvar er størst".

Helt enig. At beskylde kapitalinteresser for at tilskynde en udvikling er fair nok, men at give andre end politikerne ansvaret for at sige ja til f.x. de afdragsfrie låns lovlighed vil være rent gak.

GODT BRØLT LØVE!

Det er jo det jeg hele tiden har sagt. Velfærdsstaten er intet andet end et (anti-socialistisk) instrument for social kontrol. Villy Søvndal er derfor på vildspor, når han hævder at det er 'socialistisk' at forhindre uro gennem marginale forbedringer mens uligheden stiger hastigt dag for dag. Man har ikke forstået kernen i den marxistiske udbytningsteori, hvis man tror at politisk bestemt statslig omfordeling til fordel for de fattige øger ligheden på kort sigt. Det gør kun indgreb i den kapitalistiske produktion.

Stig Rasmussen

Liliane: Jeg har på nærmeste hold selv set folk gå amok på boligmarkedet på trods af at de var studerende, valgte de at gældsætte sig for flere milioner fordi de havde den idiotiske forventning om at de kunne tjene penge på købet senere.

Der er reelle tab for folk der har mellem 2006-2008.

Dine argumenter hænger for mig ikke sammen, du ønsker at folk der tager chancer ved feks iværksætter men du vil ikke anderkende at der så også er en reel risiko for at tingene går galt og i sådanne tilfælde er det bare samfundets skyld, ikke ens egne handlinger.

Jeg ved ikke hvor henne i landet i har købt hus henne, men jeg mener at det er uansvarligt at banken at låne penge til en enkelt indkomst men også jer at låne et så højt beløb når i alene har beroet på en indtægt.

Og reglerne for førtidspension er vel forholdsvist nemme at finde? -det tog mig da et hurtigt opslag på google:

https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/pension/folkepension-fo...?

Stig Rasmussen

Leo:

Hvis jeg går ind og røver en slikbutik, fordi jeg blev fristet af de lækre chokolader, er det også slikbutikkens ansvar?

Problemet er, Stig Rasmussen, at man overhovedet holder fast i, at initiativ og risiko skal høre sammen.

Spørgsmålet er vel, om samfundet skal være en in- eller eksklusionsmaskine: højrefløjen siger eksklusion, venstrefløjen siger inklusion.

Liliane Morriello

@Stig,

Igen formodninger, af en realitet du intet kender til.

Jeg behøver ikke stå til regnskab for dig, kun overfor min egen samvittighed, og den ren.

Prøv lige at læse det igen, min mand var i et godt arbejde, og det forventede vi han skulle vedblive med at være, og der er ingen større sikkerhed for en indkomst end førtidspension, vi købte hus i den billigeste ende af markedet, i det billigste område af Danmark.

Det eneste jeg bad om var et supllement til en brøkpension, på lige fod med nye brøkpensionister, men fik afslag med henvisning til den gensidige forsørgelsespligt, jeg har jo også pligt til at forsørge min mand, hvis han har pligt til at forsørge mig?

Nu begynder hans virksomhed at give overskud, men nu er vi ikke længere i Danmark, vi er blevet tvunget ud, så nu går Danmark glip af god udenlandsk valuta, fordi man mente det var bedre at min mand gik på kontanthjælp og i aktivereing end at give mig et supplement på 1/4 af hvad han kunne have fået i kontanthjælp.

Men det ville nok have passet bedre i statistikkerne hvis han var gået på kontanthjælp, så kunne han være med til at bekræfte statistikkerne og så kunne man nemlig ved ved med at sige at udlændinge bare vil nasse.

Der er for mig ingen logik i det, det var jo ikke fordi vi ikke kunne have fået penge af det offentlige, men måden man ville give det på, som ville binde ham på hænder og fødder, og sende ham i "dum i arbejde." Så kunne han have endt med en depression, og være blevet syg, og til sidst være kommet på førtidspension, helt sikkert en meget bedre løsning.

Karsten Aaen, kim jensen, Kurt Jørgensen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

det er tvivlsom om der kan komme fred, uden først krig mod de rige,
desuden, som maoisterne jo ofte påpeger: liv er kamp.

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Man skal bare tage konsekvenserne hvis tingene går galt og selv tage ansvar for disse udgifter, hvis man ikke ønsker denne risiko må man blive lønmodtager som størstedelen af os.

Stig Rasmussen, nu er du for meget vanetænker. Hvorfor i alverden skulle vi dog overlade det ansvar til den enkelte? Vi kan jo potentielt allesammen drage fordel af et positivt udkomme.

Stig Rasmussen

Peter Hansen:
Ja som lønmodtagere hos den person der fik ideen...
Jeg har det fint med at folk der vil tage en risiko og har en ide også tjener godt på det.

Kim Gram siger:

det er tvivlsom om der kan komme fred, uden først krig mod de rige,
desuden, som maoisterne jo ofte påpeger: liv er kamp.

Alternativt kunne man formulere et politisk modstykke til de nuværende centrum-højre partier, der sidder i Folketinget.

Når selv Enhedslisten laver deres partiprogram om i den her tid må konklusionen vel være, at der er plads til et nyt (ægte?) socialistisk parti på den danske politiske scene.

Danmark har en lang tradition for foreningsliv, græsrødder og samling af borgere i grupper med en fælles agenda. Det er et udmærket sted at starte for et parti.

Dernæst saml underskrifter (så man kan blive opstillet). Brug Facebook, Twitter, gratis blogs og læserbreve som indledende platform til at gøre sit projekt kendt. Dernæst start lokalforeninger op. Stil op til møder i skoler og lokalforeninger. Hold foredrag hvor det er muligt (medborgerhuse, forsamlingshuse, gymnasier, etc.).

Er der en folkelig opbakning kan meget lade sig gøre med meget få midler idet man til gengæld kan rekruttere bredt og lade hver deltage med det de kan.

Jeg tror det vil give længerevarende resultater end "krig med de rige". I det hele taget tror jeg tiden er løbet fra socialistisk terrorisme efter f.x. Baader-Meinhofs aktioner i 70'erne eller Blekingegadebanden i Danmark. Når alt står tilbage ender man alligevel blot med at være morderen, der slog en ægtemand ihjel. Måske en helt for de mest radikaliserede, men en forbryder for det store flertal.

Det har jeg ikke, Stig Rasmussen, alt mange gode ideer går til spilde, fordi folk ikke selv kan finansiere deres ideer.

Lars Arredondo, kim jensen, Sven Elming og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Stig - Jeg er helt med, når du forfægter det personlige ansvar, Men ser bare praktisk på emnet.
Var låne muligheden der ikke, blev alle de mange låntagere ikke "fristet" / tvunget af omstændighederne.
Din analogi med slikbutikken dur ikke.
Tyvknægtene er et lille mindretal. De dristige/dumme/karaktersvage/materialistiske/statusjagende låntagere er et stort flertal, og overtalelsesevnerne fra långiverne var stort. De
tjente jo på omlægningerne.

Stig Rasmussen

Liliane: Du spiller med meget åbne kort, det syntes jeg er al ære værd, men det giver så også anledning til spørgsmål.

Ingen bør forvente en sikker indtægt i disse dage, det er derfor man kan blive medlem af en fagforening der kan sikre en en minimumsindtægt for ihvertfald 2 år.

Jeg er overhovedet ikke enig i din harcelering over samfundet og jeg syntes du fjerner fokus fra egne beslutninger med dertil hørende konsekvenser.

Samfundet har ikke bragt dig i den klemme du er havnet i eller pludselig har lavet disse regler bare for at genere dig.

Hvis du mener at et par tusind/ekstra per måned kunne gøre forskellen mellem at beholde huset eller ej, viser det med tydelighed at i har sat jer al for stramt.

Liliane Morriello

Ja, jeg spiller med åbne kort, jeg har ikke gjort noget der er forkert eller kriminelt, men at forklare hele sagens sammenhæng ville betyde at jeg skulle til at gå i detaljer med diverse love og regler, der er forældede, diskriminerende, m.m. det orker jeg ikke.

Ønsker dig en god dag og et godt liv, må heldet tilsmile dig, og du aldrig ender på bunden af samfundet, du kunne jo ende med at blive oplyst.

Mvh

Karsten Aaen, kim jensen, Kurt Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Erika - Danmark har brug for et gammelt parti,

- som sætter moder jord i højsædet,
- som har taget det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen,
- som mener, at jorden er fælles eje og vil indføre jordleje efter beliggenhedsværdi og derved
forhindre boligbobler
- som vil tøjle griskheden hos de samfundsskadelige spekulanter
- som hylder den private ejendomsret til det menneskeskabte.
- som tror på individets frihed under ansvar,
- og som retsliberale vil indføre betingelsesløs basisydelse og kassere det sindssyge, umyndiggørende omfordelingssamfund.

Tak for, at du gav mig anledning til at nævne : RETSFORBUNDET.

Stig Rasmussen

Lililiane : Det er forståeligt, jeg ønsker dig alt held og lykke fremover.

Leo: Enig, derfor bør man også i langt højere grad undervise og informere om faldgrupper, gerne fra folkeskolen.

Jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal holde fast i faldgruber, som folk med jævne mellemrum bliver ofre for.

randi christiansen

Erika -

"Når selv Enhedslisten laver deres partiprogram om i den her tid må konklusionen vel være, at der er plads til et nyt (ægte?) socialistisk parti på den danske politiske scene."

Der skal så omfattende nytænkning til - et så stort opgør med vanetænkning - at det stadig kun er et fåtal, som vil være med – selvom Occupy er udtryk for, at flere er begyndt at røre på sig. Samtidig er det vigtigt, at ideerne udspringer af sand og fælles erkendelse af, hvad der er ret handlen. Vi kan ikke endnu engang tilslutte os en ufuldstændig ideologi. Tiden må være inde til at se sandheden i øjnene og leve i overeensstemmelse hermed.

Dette kan i sig selv lyde totalitært, men er det netop ikke. Tror vi på, at der findes en rigtig måde at sameksistere i og med denne biotop ?

Vi anerkender visse naturlove, og vi anerkender, at der er grænser for vores indsigt. Vi ved, at vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender. Er det så ikke dumt – selvom det ikke hidtil er lykkedes – at afvise muligheden for at finde og enes om de lovmæssigheder, som kan erkendes og lægges til grund for den optimale tilstedeværelse på planeten ? Det er opgaven, som jeg ser det.

Jeg mener, at den første og største forhindring er den manglende frie og lige adgang til de fælles ressourcer, som den 0,01% har tilranet sig magten over. Før flertallet er blevet enige om en model, efter hvilken vi kan etablere materiel retfærdighed, vil vi ikke kunne påbegynde tilbageerobringen af vores retmæssige fødselsret til ”jordens frugter”.

Dette er, mener jeg, samtalen, og vi kan føre den her.

Stig Rasmussen

Peter Hansen:
Fordi livet er fuldt af fristelser uanset hvordan du end vender og drejer det, hvis du vil forbyde risiko lån, så kan du ligeså godt forbyde alkohol, tobak og ekstrem sport på samme tid.

hvis der er to mulige slags samfund

et hvor alle mennesker ligeligt ejer
hver jord, fabrik, og bank

og

et hvor fem procent af menneskene lykkes udi at hævde at de ejer
halvfems procent af jorder, fabrikker, banker,
og de femoghalvfems procent
af menneskene kun ejer ti procent

––––

de ovennævnte femoghalvfems procent af menneskene gider næppe længe høre på tale såsom: udbud og efterspørgsel bør bestemme;

de finder sig næppe i det, hvis menneskene lever i en verdensorden, hvor ejendomsforholdene har gjort at den konkurrencebane er kridtet skævt op af de fem procent.

så hvis det er sådan verdensordenen er, så kan der næppe være andet end kamp - altså på økonomi's områder.

randi christiansen

Kim - så er det spørgsmålet, hvordan kampen skal kæmpes ? På ord og indsigt håber jeg,

Men gråd og tænders gnidsel nærmer sig vort lille land

Se ud på verden nær og fjern

Fra London til Gaza

Det er den samme kamp

Til randi christiansen:

Så er det jo bare at gå i gang med at promovere den dagsorden. Om den indledende base er et opstillingsparat parti er jo ikke nødvendigt, græsrødder har som bekendt før drevet det vidt i Danmark.

Mit forslag med foredrag på gymnasier, folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner er faktisk fuldstændig alvorligt ment. Det vigtige sådan som jeg ser det er, at man holder op med at prædike til koret så at sige. At tale til de i forvejen omvendte flytter ikke noget, det er resten af Danmark (verden) der skal høre budskabet.

Martin Nielsen

@Liliane Morriello

Så vil jeg meget gerne høre din definition af en velfærdsstat.

Folkepensionen blev indført i 1956 og bistandsloven i 1976. Det er vel grundpillerne i en velfærdsstat, altså især bistandsloven. I 1960 var skattetrykket på omkring 25% inkl.alle skatter og afgifter. Hvis jeg foreslog dig et skattetryk på 25% ville du uden tvivl hyle op om at jeg ville afmontere velfærdsstaten.

Du skal vel tilbage til middelaldren eller lignende for at finde en levetid på 42 år i gennemsnit.

Martin Nielsen

Kim Gram:
"de ovennævnte femoghalvfems procent af menneskene gider næppe længe høre på tale såsom: udbud og efterspørgsel bør bestemme;"

Du lyder som om alle mennesker dybest set er socialister eller vil blive det.

Det tror jeg ikke er rigtigt. Der kan være mange psykologiske grunde til ikke at være det, også selvom man ikke tilhører de 5%.

For eksempel er der mange, der vil mene, at socialisme fører til mindre initiativ og virkelyst. Derfor stemmer de blåt.

På mange mennesker virker det intuitivt uretfærdigt, at alle skal have lige meget, også dem der ikke arbejder. Derfor stemmer de blåt.

Der er også nogle mennesker, der ikke bryder sig om at andre har magt over dem og derfor er negativt indstillet overfor staten.

Det kan godt være man er underlagt sin arbejdsgiver i sin arbejdstid, men han blander sig trods alt ikke i hvilke charities ens penge går til, hvor stor en swimmingpool man må have i sin egen have, om man ser porno i TV eller om man er sammen med prostituerede. Derfor stemmer de blåt.

Martin Nielsen

Svaret til Kim Gram var altså fra Martin Nielsen II.

randi christiansen

Martin - læs mit indlæg 14.48

Martin Nielsen

Nå, ja det er lidt upraktisk at vi hedder det samme :)

Jeg vil i øvrigt rette mit forrige indlæg hvor jeg var lidt for hurtig. Der VAR diverse ydelser til arbejdsløse før 1971, Bistandsloven af 1971 var blot en reform af systemet hvor man begyndte IKKE at skelne mellem de årsager man måtte have til sin situation.
Der var løbende reformer i disse år hvor flere og flere fik adgang til flere og flere ydelser.

Jeg har ikke lige været i stand til at finde ud af hvad satserne for "fattighjælp" har været i 1950, hvis de fandtes dengang, men de har næppe været prangende, som i dag. Skattetrykket i 1950 var 20%.

Martin I

bla.a.mht.

Der er også nogle mennesker, der ikke bryder sig om at andre har magt over dem og derfor er negativt indstillet overfor staten.

bla.a.mht.

Der er også nogle mennesker, der ikke bryder sig om at andre har magt over dem og derfor er negativt indstillet overfor staten.

bla.a.mht.

Der er også nogle mennesker, der ikke bryder sig om at andre har magt over dem og derfor er negativt indstillet overfor staten

---------

nærmest tværtimod, for socialisterne, arbejderne, havde forlængst vundet, hvis capitalisterne var uden hjælp fra statsmagten

På mange mennesker virker det intuitivt uretfærdigt, at alle skal have lige meget, også dem der ikke arbejder. Derfor stemmer de blåt.

---------

de angivelig så mange mennesker synes så, angiveligt, at det omvendt er retfærdigt at de fem procent tiltager sig langt mere end de fleste?

mon de mange egentlig synes det?

randi christiansen

Og i øvrigt er det ikke et spørgsmål, om at alle skal have lige meget. Ingen skal have lov at profitere på andre, men det er netop hvad neoliberalisterne vil fastholde vha den manglende frie og lige adgang til de fælles ressourcer.

Enhver skal have lov at beholde overskuddet af egen indsats - men ikke et overskud genereret på grundlag af kapitalisering på og indbyrdes konkurrence om biotopens fælles ressourcer. Det er røveri ved højlys dag og det, som den 0,01% praktiserer. I deres regime er personlig frihed en illusion, en falsk fortælling og verdenshistoriens største bedrageri.

De af jer, der forfalder til at ville klare tidens væsentligste besværligheder med gammel medicin, kan godt pakke sammen.
Vi har kapitalisme, basta, og må skabe ændringerne ved en fragmentarisk metode, der kan samle istedet for at grave de gammelkendte grøfter.

Men desværre har vi også slappe politikere der giver efter for de griske banditselskaber og af samme grund ikke kan komme ud af starthullerne ved miljøkonferencerne.
Belært af trediverne indførte man regulering af kapitalismen i USA, som så efter salamimetoden er fjernet igen. Noget er altså prøvet før.

Ocupy og Modvækst - bevægelserne er to sider af samme sag.

Hvordan befolkningerne kan bevidstgøres tilstrækkeligt til at skubbe de politiske partier igang, eller skabe tilslutning til et "nyt", er det store spørgsmål.

Selv om problemerne er globale, må vi også agere nationalt.
Beklager, dette var vist lidt ud over den forskruede andedamsdiskussion.

Leo Nygaard, det er da en meget sær konklusion, du drager - den gamle medicin er kapitalismen, som er 300 år, mens andre samfundsformer er det nye, som kan og vil vokse frem. De forudsætninger, der er baggrunden for kapitalismen, er længere virkeligheden.

randi christiansen

Peter - det er vist en ommer ? Forstår ikke helt...?

Og Leo - det er meget relevant, og højst påkrævet at fastholde samtalen, om hvad der er alle problemers årsag - så tak for det

Olav Bo Hessellund

Peter Hansen:
"De forudsætninger, der er baggrunden for kapitalismen, er længere virkeligheden."

Ja, såmænd.
Storkøbmændenes motto i 1300-tallets Firenze havde dette motto:
Col Nome di Dio e di bona Ventura
(I Guds og fortjenestens navn).

randi christiansen siger:

Og i øvrigt er det ikke et spørgsmål, om at alle skal have lige meget. Ingen skal have lov at profitere på andre, men det er netop hvad neoliberalisterne vil fastholde vha den manglende frie og lige adgang til de fælles ressourcer.

Enhver skal have lov at beholde overskuddet af egen indsats - men ikke et overskud genereret på grundlag af kapitalisering på og indbyrdes konkurrence om biotopens fælles ressourcer. Det er røveri ved højlys dag og det, som den 0,01% praktiserer. I deres regime er personlig frihed en illusion, en falsk fortælling og verdenshistoriens største bedrageri.
Lad være med at tage det her som et forsøg på at pille dig ned, jeg forsøger bare at forstå hvad du mener.

Når du skriver alle skal have lige ret til "biotopen" går jeg ud fra du bare mener jordens resourcer?

Når du skriver at ingen skal have lov til at profitere på andre går jeg ud fra det ikke gælder f.x. mentalt handicappede, børn, ældre, syge og så videre?

Når du skriver at alle har ret til det overskud de kan generere, men at overskud ikke må skabes ved kapitalisering af biotopens resourcer hvad mener du så? Det virker meget obskurt.

Når du skriver intern konkurrence om biotopens resourcer så bliver jeg forvirret. Hvis alle har lige ret til alle resourcer, men at den enkelte har ret til overskuddet ved egen foretagsomhed så er der vel aldrig konkurrence? Lad os antage jeg planter et æbletræ og høster æblerne for derefter at bytte dem til noget andet er det så konkurrence hvis alle andre ikke har plantet et æbletræ eller hvad mener du konkret?

Hvordan havde du endvidere forestillet dig denne ligelige fordeling skulle administreres. Hvis en myndighed havde autoritet til dette ville de jo være defacto ejere af alle "biotopens" resourcer (ligesom staten idag ejer al jord i Danmark f.x.) og den fælles tilgang ville være en illusion.

Lars R. Hansen

Esben Maaløe,

nej - jeg tror desværre ikke, jeg har misforstået kronikken - og dets sigte.

EM:"Du har ikke meget tiltro til de velstilledes ønske om at leve frit og ikke bag lås og slå? Danmark er for lille til reservater"

Jo - jeg tro skam gerne 'de velstillede' ønsker det - og har ikke skrevet noget som burde give nogen et andet indtryk. Det jeg skrev, var at ustabilitet og uro typisk rammer hårdere i bunden end toppen. Og det gælder iøvrigt ikke mindst på kriminalitetsområdet.

EM:"Du mener at den utroligt meget fokus på en sygdomsramt person som Carina, folkevalgte der ‘brækker’ sig over typer som hende og den generelle misstemning hele pressen pisker op mod dem der ikke har for meget ikke kan konstituere at ‘sparke nedad’?"

Nej - og det nytter ikke noget, du forløber dig på overstående facon, hvis vi altså skal have en meningsfuld debat - den politiske kuglestøder har IKKE sagt eller skrevet han 'brækker sig over typer som hende', men at SF kaldte Carina fattig, selvom hun har et højere rådighedsbeløb end folk i arbejde. Overordnet set bliver folk på overførselsindkomst omtalt pænt i samfundsdebatten - og ikke mindst i den politiske debat - hvad måske kan forklares med gruppen udgør en ret stor vælgergruppe.

EM:"...Heller ikke når man sætter det i relation til de uendeligt mange milliarder som vi lader tilflyde et moralsk korrupt finansvæsen og rige..."

Nej - heller ikke når man holder det op mod omtalen af bank- og finanssektoren eller det øvrige erhvervsliv - men dette er jo et spørgsmål om anskuelser.

EM:"Du mener altså først at den for alvor er gal når vi når 3. verdens tilstande?"

Nej - jeg mente, at når de danske 'undertrykte masser' ikke protestere (i samme styrke og omfang) som de golbale protester, som kronikken omtaler, så skyldes det muligvis, at 'de undertrykte masser' har det forholdvist godt i velfærdsdanmark - og derfor hellere vil gå en tur med hunden ned efter flødekage til kaffen end storme bastillien.

EM:"Du mener ikke at udstødelsen og stigmatiseringen, to ukontante men alvorlige effekter – mennesket er et socialt væsen – at disse to forhold ikke er destruktive og fører til yderligere lidelser?"

Jo - det mener jeg sandelig, men det er jo ikke noget vi kan lovgive om i bistandsloven, altså at folk på overførselsindkomst ikke må føle sig udstødt og stigmatiseret - og næppe noget vi kan afhjælpe ved at gøre overførselsindkomsterne højere. Egentlig mener jeg - det er et sundhedstegn, hvis folk på overførselsindkomst føler sig utilpasse ved ikke at være selvforsørgende - men det er selvfølgelig igen et spørgsmål om anskuelse.

EM:"ALLE vil gerne være produktive, men ikke alle får lov"

Det er vist en overdrivelse - der findes givetvis folk, for hvem et liv på støtten er ønsket - men ellers har du en vigtige pointe. Nemlig at vi har et ganske ekskluderende arbejdsmarked, hvor der ikke er plads til de små servicejob som ressourcesvage ellers kunne bestridige, bl.a. som følge af de skattetryksbetinget høje leveomkostninger, der udmønter sig i høje lønkrav og derfor gør små servicejobs urentable.

EM:"Volden går i øvrigt begge veje, og bestemt ikke mod de velstillede mest?"

Med 'under trusler om vold' henviste jeg her til statens inddrivning af skatter - ikke statens generelle voldsanvendelse - og jeg medgiver gerne, befolkningen er så velopdragen, at staten næsten ikke behøver anvende vold for at inddrive sine skatter.

EM:"Så skulle de resourcestærke fa’me til at gøre det"

Jeg skrev - at de kunne købe sig til de tjenester ifald de ikke fandtes som offentlig service - det kan folk uden penge jo ikke. Det var min pointe. Men ellers betaler de ressourcestærke jo allerede for denne service - både for egen og de ressourcesvages anvendelse - over skatten. Lige for tiden dog ca. 100 mia. kr. for lidt - eller vi får for 100 mia. kr. for meget offentlig sercive - eller noget imellem.

EM:"...hvilken rimelighed ligger der i livsforlangender der ikke kan tilfredsstilles for ½-1 million om året i et land som Danmark? Hvilke?"

Hvis folk ellers kan tjene pengene lovligt - ser jeg ingen grund til at sætte en beløbsgrænse på hvad folk må tjene og bruge - og jeg synes ikke det i sig selv er urimeligt, at nolge tjener en million eller mere om året.

EM:"At forære et rederi en årlig ekstra fortjeneste..."

Hvilket jeg da heller ikke mener man bør - men Nordsøsaftalen giver ikke konsortiummet noget som helst udover fordelagtige betingelser (efter min ulærde opfattelse ALT for fordelagtige betingelser) - og bankpakkerne er ikke meget mere end lån og lånegarantier, som sektoren hæfter kollektivt for. Men det er klart, at sektoren ikke skal betale skat af tab.

EM:"Fokus er helt vildt skævt, overdanmark rager til sig og brokker sig over at de skal ‘dele’ med dem der ikke er så heldige." - og resten i samme dur.

Well - det kan du da mene, men hvis vi ønsker at have noget velstand at dele ud af i velfærd - nytter det ikke noget vi indretter samfundet på sådan en måde, at velstanden kvæles ihjel.

Peter - Ind imellem er du altså er ordkløver.
Medicinen mod kapitalismens dårlige sider VAR socialismen. Den duede ikke !
Glem den.
Iøvrigt, hvad var den tidlige kapitalisme, startet af Medicierne i Firenze, medicin imod. Interessant.

Jeg prøver faktisk i al beskedenhed at "vokse" en anden frem.

NB : Mangler du ikke et "ikke" i sidste sætning

Nicolai Hansen

Det er da en utrolig omgang populistisk nonsense. Folk venstrefløjen sluger det jo råt!

randi christiansen

Erika - biotopens ressourcer = naturens ressourcer. Det er ikke retfærdigt og derfor ikke hensigtsmæssigt at tillade den enkelte at kapitalisere på = profitere på og konkurrere indbyrdes om de ressourcer, som tilhører fællesskabet.

Først når det ikke længere er tilfældet, har den enkelte virkelig frihed til at bestemme over sin egen tid, og til at beslutte hvor meget eller hvor lidt tid, man vil investere i hvilket arbejde, og erhverver dermed retten til at eje sin egen tid og udbyttet heraf.

Var det tydeligt nok ? Ellers må du spørge igen.

I øvrigt så har - som tidligere nævnt - retsliberalistene nogen gode bud på, hvordan de fælles ressourcer administreres retfærdigt.

randi christiansen

Erika - Arbejdet med at udnytte ressourcerne er lønarbejde - overskuddet tilfalder fællesskabet.

Fordi vi tillader privatkapitalisering på de fælles ressourcer, er det lykkedes den 0,01% at tilrane sig magten over dem. Synes du, at det er godt ?

randi christiansen

Erika - Arbejdet med at udnytte ressourcerne er lønarbejde - overskuddet tilfalder fællesskabet.

Fordi vi tillader privatkapitalisering på de fælles ressourcer, er det lykkedes den 0,01% at tilrane sig magten over dem. Synes du, at det er godt ?

Sider