Kronik

De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem

Mens resten af verden råber slagord mod finansfyrsterne på samfundets top, sparker danskerne til de ledige på samfundets bund. Og det selv om de rige og middelklassen lukrerer allermest på den velfærdsstat, der sørger for at holde samfundet stabilt og roligt
For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

Facundo Arrizabalaga

Debat
21. januar 2012

KRONIK – Børnecheck til alle, begrænsninger på SU, fattigdom i Danmark? Spørgsmålene har været mange den seneste tid; desværre har svarende været skræmmende og direkte fordummende.

Riget fattes penge, og gennem ti år har dansken vænnet sig til at sparke nedad, når komplicerede problemer skulle forklares.

De oprør og protester mod grådighed og voksende ulighed, som præger store dele af kloden har bredt sig til Danmark — på en måde i hvert fald. Vi deler raseriet, men modsat den globale tendens, vender danskerne deres forargelse ned ad ikke op ad. Dem der har det skidt, har det for godt.

Vi raser ikke over magtmisbrug og løgnagtige ministerier, fede lønninger og bonusser på direktørgangene, skatteunddragelser for milliarder eller skumle skuffeselskaber. Vi vrænger ikke mule af, at det kongelige teater er i oprør over ’kun’ at få tildelt 500 millioner kroner. Intet af det forarger os. Nej, en universitetsstudine derimod, som må starte måneden med 300 kroner, når de faste udgifter er betalt, får nationen i kog og debatredaktioner til at slå alle rekorder i modtagne indlæg: ’Det er dog for galt, og hvad er det for noget klynk?’ ’Væk med det ene og det andet, og i hvert fald børnechecken og SU’en; og helst væk med hele velfærdsstaten faktisk.’ ’I Danmark har vi (desværre?) ingen rigtige fattige, og der er ingen incitamenter til at finde et job. ’ Og så har vi forhåbentlig nået bunden.

Det er bittersød ironi, at de, der har mest travlt med at kritisere velfærdsstaten, faktisk er dem, der burde være gladest for den. På overfladen er udfaldene mod velfærdsstaten selvsagt et problem for de nederste lag i samfundet, men det vil hurtigt vise sig, at middel- og overklassen er i gang med at angribe det fundament, som både parcelhuset og millionvillaen er bygget på.

En forsikring for de rige

Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Den pointe penslede historikeren Søren Mørch ud i 1996, så der ikke var noget at misforstå: »Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner«.

Det er sat på spidsen, men det er uomtvisteligt, at det fortsat er de velstillede, der kan glæde sig mest over velfærdsstaten.

Kun få bekymrer sig om deres egen rolle i krisen, mens de 5-7 pct., der er arbejdsløse tiltrækker al opmærksomheden og får skylden for ulykkerne. Og det selv om langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv.

Et af hovedargumenterne for velfærdsmodstanderne — et argument, der i øvrigt er en klassiker — er, at de generøse ydelser fratager arbejdsløse motivationen til at søge job. I mange årtier har virkeligheden ganske vist modbevist den forestilling, men vi er forlængst holdt op med at lade os forstyrre af virkeligheden.

International bistand

Mens det på nationalt plan ikke er velset (eller erkendt) at indrømme, at velfærdsydelser gives for at opretholde den sociale stabilitet, siger man tingene åbent internationalt: Bistand og udviklingshjælp er en integreret del af sikkerhedspolitikken og gives, ikke mindst, for at undgå den værste uro i at sprede sig til vores side af ligusterhækken. Det er ekspliciteret i ethvert lands udviklingspolitiske formålsramme, og tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) gjorde det nærmest til sin mærkesag at minde os om, at vi ikke delte ud af goderne for deres brune øjnes skyld, men fordi det var i vores egen interesse.

Der er enorm forskel på omfanget af international bistand og den nationale velfærdsstat, men udgangspunktet er egentlig det samme: Hvis vi ikke vil ændre forholdende mellem rige of fattige radikalt, må vi nok hellere dele lidt ud af brødkrummerne.

FN har gennem en årrække fortaget et studie af sammenhængen mellem globalt stigende fødevarepriser og niveauet af social uro. Konklusion er fuldstændig krystalklar og ligeså evident som tyngdeloven. Naturligvis er der sammenhæng, og udsvingene i de to variabler følger konsekvent hinanden.

I Europa er England et eksempel på, hvordan nedskæringer og større ulighed har fået uroen til at ulme lige under overfladen — og eksplodere i lys lue fra tid til anden. Senest i sommeren 2011, hvor scenen i flere byer mest af alt mindede om borgerkrig i en anden verdensdel. Det burde ikke overraske nogen. I en rapport fra FN-organet ILO vurderes det, at risikoen for social uro på verdensplan er steget med 40 pct. siden 2009.

Danmark er ikke en undtagelse i den sammenhæng. Organisationen OECD, som bestemt ikke er kendt for at sprede centrum-venstre-holdninger, har kaldt den voksende ulighed i Danmark for »bekymrende« og opfordrer til handling.

At man gør oprør og skaber social uro, når maven er tom og håbløsheden for stor, kan man synes om, hvad man vil. Formålet her er ikke, at forholde sig til, hvorvidt en sådan reaktion er retfærdig eller rimelig. Det er derimod at gøre opmærksom på, hvorfor vi med velfærdsstaten i sin tid begyndte at omfordele nogle af goderne i vores samfund, og hvad alternativet er, hvis ikke vi gør det.

Den åndelige fattigdom

Tilbage til den danske debat, hvor man uden at blinke bruger Afrika som målestok og argument for, at »i Danmark er der ingen fattigdom«. At trække den slags paralleller til samfund, hvor folk dør af sult, er så grotesk, at det burde tale for sig selv.

Det er i sig selv bekymrende og problematisk, at det ikke er nok at argumentere ud fra moralske og medmenneskelige hensyn. Men det virkelig sørgelige er, at den forargede middel- og overklasse ikke længere kan se, at et omfattende velfærdssystem netop er forudsætningen for deres trygge liv, og den velstand de nu er så bange for at dele.

I det omfang der er tale om klynk i denne sammenhæng, kommer den fra den store historieløse gruppe, der har glemt hvad alternativet til omfordeling af goderne er. Alternativet er kaos. Alternativet er, at stort set hele middelklassen bliver til underklasse, og den resterende lille og hovedrige overklasse på 5-10 pct. bliver nødt til at leve i lukkede bydele, beskyttet af pigtråd og private vagtværn.

Sagt på en anden måde: Det burde ikke være et alternativ.

Velfærdsstaten skaber f.eks. rammen om den såkaldte flexurity-model: Altså det at det danske arbejdsmarked er yderst fleksibelt, og af arbejdsgivere meget nemt kan justere antallet af ansatte i forhold til et svingende marked, hvilket giver sikkerhed både for ansatte og virksomhederne. Danmark ligger, trods udfordringer, helt i top i forhold til udenlandske investorers villighed til at operere i landet. Vi ligger helt i top, hvad angår sikkerhedsfølelse, stabilitet, antikorruption, befolkningens tillid til hinanden og en masse andre forhold, der er grundlaget for en stor og velstillet middelklasse.

I Danmark er der tryghed og folk dør ikke af sult. Vi lever ikke i et samfund opløst af borgerkrig. Og hvis vi ønsker det skal fortsætte således, er der som minimum en åndelige fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund.

Brian Esbensen er Cand.scient.soc., med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden fagbogsforfatter og fast skribent for det politiske magasin RÆSON, hvor han bidrager med analyser og internationale kommentarer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Liliane Morriello

Ups jeg ved ikke hvordan det *Ko, er kommet med det skulle ikke have stået der, måske ford jeg startede med først at skrive et, og så ændrede teksten og fik ikke slettet det fulde af den forrige tekst. Det er bestemt ikke henvendt til nogen.

Grundloven
Bare et eksempel mere på, at grundlovskommissionen har sin berettigelse.

Arbeid - selvglede - ikke arbeid - skyldbevissthet - forringet selvbilde - lavere sosial status - dårlig økonomi - fordømmende opinionsdannere - økonomitenking - dehumanisering - traumatisering -

Liliane - beklager min kyniske, men ærlige bemærkning.
Du provokerer mig til en enkel bemærkning mere.
De lange beskrivelser har jeg afleveret.

Mig selv : Folkepension og Atp ca 9000, skat 3000, Netto 6000 Kr.
Basisydelsen kunne være den samme, 6000 Kr.
Ingen skat. Altså ingen ændring (hæng dig ikke i tallene).
Forskel : Jeg bestemmer selv hvornår. Pensionsalder er et ukendt begreb.

Et uheld, indvalid, kørestol og diverse praktisk hjælp. Ekstra udgifter helbredsbegrundede :
Sundhedsvæsenet.
Måske på sygehuset : Gratis som nu.

Indsæt selv : En studerende på SU, en der ufrivilligt bliver arbejdsløs, en med psykisk sygdom, kan ikke klare et job, en der bygger hus, en der maler malerier på Lofoten et års tid,...............
Fortsæt selv.

Stig op i helikopteren, se det hele fra oven, glem det eksisterende.Glem børnecheck og befordringsfradrag til velhavende, glem hele omfordelingscirkusset, at staten tager med den ene hånd og giver med den anden, glem ansøgningerne, se tilbage i mine indlæg hvad du ellers kan glemme.

Og hvis du stadig er sikker på at du er imod, så glem mine og mange andres meninger.

Tom W. Petersen

Jeg har ikke orket at læse mig igennem alle kommentarerne, så måske har nogen allerede kommenteret dette:
"Vi raser ikke over magtmisbrug og løgnagtige ministerier, fede lønninger og bonusser på direktørgangene, skatteunddragelser for milliarder eller skumle skuffeselskaber."
Sikke noget vrøvl.
Der har da længe været enorme mængder af forargelse i befolkningen over netop det.

Bare lige en hurtig kommentar til Tom W. Petersens indlæg ovenfor:

"fede lønninger og bonusser på direktørgangene"

Det er der vel ret beset ingen, der raser over. Jeg mener, vi er vel allesammen interesseret i at få den løn vi mener vi er berettiget til, direktør eller ej?

At rase over nogen får mere i løn end en selv kan da kun beskrives som misundelse.

randi christiansen

Kim Gram - et virkelig klart indlæg fra dig - tak for det !

Mht borgerløn, Erika, så skal den selvfølgelig ikke være en fattigdomsydelse - det må også være muligt, at sætte et øvre loft, for hvornår man selv tjener så meget, at borgerløn ikke længere er relevant. Den administration kan ikke være for stor til at vælte læsset.glad for du ikke kalder mig ko : )

Til randi christiansen:

I min tanke var borgerløn til alle. Uden undtagelse.

Samtidig går jeg også ind for flad skat fra første krone helt op til et absolut loft. Jeg synes egentlig et loft på 10 millioner om året i indtægter må være fair nok. Derefter kan jeg ikke rigtig se man har behov for mere. Tjener man mere ryger det hele i skattekassen.

Alle beløb (max før 100% skat samt borgerlønnen selv) bliver naturligvis nød til at følge prisudviklingen.

Borgerløn (betegnelsen er svær at aflive)

Niveauet og ordet, Randi : Når lovgiverne har fast lagt størrelsen, er der ingen fattige pr difinition. Derfor rigtigt ikke at bruge ordet fattigdomsydelse.
Men alt er jo relativt. En "borgerlønner" er fattigere end en, der blot tjener lidt og meget fattigere end en rig..
Ok, vist ordkløveri.

Derefter mener jeg du kommer med en fejlbetragtning. B er relevant for alle, hvis den er skattefri bundgrænse. Hvordan skattesystemet så indrettes OVER bundgrænsen, er en skattediskussion.
Som Erika har et bud på.

NB, har du ikke adresseret forkert. Det var Liliane der kaldte nogen en Ko. Senere dementeret.

Liliane Morriello

@Randi,

Det var nu mig der kom til at skrive "Ko" i begyndelsen af et indlæg, hvor jeg startede med at skrive noget, og derefter ændrede min tekst, af en eller anden grund fik jeg ikke slettet hele det første ord, som jeg vist bok tror var "Kommer", og det er så resterne af dette.

En løsning med borgerløn, hvor der tages hensyn til at der er nogle der ikke har muligheden for at vælge om de vil arbejde, og derfor ej heller har muligheden for at forøge deres indkomst, virker da langt mere tilforladelig, og jeg er glad for at du siger at den naturligvis ikke skal være en fattigdomsydelse. Man kunne jo have to niveauer af borgerløn, den for alle der er i arbejde, og dem der selv vælger ikke at arbejde, og en med et højere niveau, f.eks. 50% højere, for dem der ikke kan arbejde hvad enten fordi de ikke kan finde arbejde, tror nu ikke det ville blive så svært, da mange vil arbejde mindre, eller på grund af sygdom og alder.

Jeg mener man kunne give børn indtil en hvis alder, en borgerløn på halvdelen af den borgerløn som de der er i arbejde får, men alle institutioner, inkl. vuggestue, børnehave, SFOer, osv. skulle så på lige fod med skoler og uddannelsesinstitutioner være gratis. Så begynder det at ligne noget jeg kunne gå ind for.

Med venlig hilsen

Liliane Morriello

@ Leo Nygaard,

Det var ikke en dementi, men en forklaring på indsnigelsen af et ord som kun var en del af det oprindelige ord, jeg kbruger ikke, og har aldrig brugt skældsord om andre debattører.

Og har derfor ej heller kaldt nogen en Ko, hverken med eller uden vilje.

@randi

det der menes er vel ar når arbejderne har overtaget jorderne, fabrikkerne, bankerne, så har de næppe længere behov for velfædssamfundets
(lappe)løsninger.

velfærdstatens løsninger, er opium for folket.

Liliane - Du mangler humoristisk sans. Er det tilladt at sige det ?

Til alle.
Jeg har lyst til at understrege, at borgerløn ikke er et komplet økonomisk system.
Som nævnt skal skattesystemet tilrettes.
Men også hele gratisprincippet bør gennemgåes.
Det liberale bud er, at intet er gratis, bortset fra at trække vejret. Gratis er, at andre betaler.
Brugerbetaling og indtægtsregulering findes idag på flere områder.
Formueregulering ligger det lidt tungere med. Urimeligt at millionærer skal modtage ydelser betalt af alle, herunder de laveste indkomster

Det drejer sig om grænsedragning : Hvad er samfundskollektivt og solidarisk (som sygehusbehandling). Hvad er vores eget ansvar (som en busbillet). Hvad er en mellemvej, som betyder brugerbetaling med et symbolsk beløb (som at låne på biblioteket).

Grunden til at jeg nævner dette, er at borgerlønsfastsættelsen er afhængig af, hvad vi selv skal betale for.
Det hele hænger sammen.

randi christiansen

Kim - Jeg læser det som en forståelse af, at når de fælles ressourcer ikke længere kontrolleres af et fåtal, så vil der være en balance, som nødvendigvis vil forplante sig videre i systemet - og som at før dette er sket, vil alle efterfølgende forsøg på løsninger netop være lappeløsninger.

Erika - Jeg synes, der er noget forkert ved, at borgere som ikke har behov, men selv kan erhverve sig den nødvendige indtjening, skal modtage offentlige ydelser. Det må være således, at når man har nået en vis indtjening, så bortfalder borgerlønnen.

Liliane Morriello

Jeg er glad for at se at du har rundet hjørnerne lidt af Leo Nygaard, i et verden hvor man har med mennesker at gøre kan man ikke bare gå ud fra at det er en homogen og uforanderlig masse, der vil stadig være hundredevis af hvis'er hvorfor'er der skal tages hensyn til.

Velfærdetsstatens løsninger er politikerne bestikkelse af majoriteten for få magten.

Ikke den konspiratoriske fremstilling om social uro, som læses i artiklen. For nu at minde om starten, som nu 115 læsere uforståeligt anbefaler.

Liliane Morriello

Det er i øvrigt svært at være humoristisk i forhold til en, der har nedgjort en kort tid for inden, så skal man da i hvert fald være sikker på at det der skrives som humor ikke kan misforstås ved at tilføje en smily ;)

@randi

at det kan jo næppe være helt sikkert, men meget sandsynligt, men ellers er vi nok enige i det.

Liliane Morriello

Leo Nygaard skriver;- "Velfærdetsstatens løsninger er politikerne bestikkelse af majoriteten for få magten."

Dette kunne man vel lige så godt sige om borgerløn, det er et hold-kæft-bolsje til masserne?

Liliane Morriello

Så kan de 10% rigeste jo mæske sig uden at være bange for oprør eller revulotion.

Liliane Morriello

Og så er vi tilbage ved artiklen ovenfor!

nogle spørgsmål,

såsom om det er
er kommunismen eller naturhistorien
( naturforløbet, naturhistorisk udvikling),
som bør bestemme? der er svaret jo: både-og.

mht. spørgsmål
såsom om det er kommunismen eller astrologi som bør bestemme?
at der kan et virkeligt gyldigt svar vel ikke være
noget: både-og

–––

eksempel:

så masserne, folket, proletarene, løntrællene,
lader sig næppe narre til at nøjes med sovjetkommunisme, de vil maoisme

Arash Shariar

Tom W. Petersen

Jeg har heller ikke læst alle kommentar, men sagen er vel at medierne ikke har skildret den forargelse du taler om. Hvor hoved fokus har været på mange andre emner. Dette har medført at mange er uvidende mht den forargelse Brian ønsker og skriver om.

Arash Shariar

Og for mig synes jeg at det passer utrolig godt hvor historieløse vores samfund er blevet. Dette gælder for mange hvis ikke de fleste samfunds diskussioner der findes i DK.

Lilliane 12.54 - 55.

Majoriteten er næsten os alle, som det store flertal af politikerne i deres indbyrdes kamp om vores stemmer, gerne deler ydelser med skattepenge ud til - skattepenge, som vi selv har indbetalt.

Borgerlønnere vil derimod være et lille mindretal.

Når jeg kalder artiklen for en konspirationsteori, skyldes det, at Brian Petersen tilsyneladende mener, at der findes en skyggeregering af samfundets rigeste, Bismarcker og romerske kejsere, som styrer det af os valgte folketing. Det skal vist bevises.

Liliane Morriello

Nu begynder du at forvirre mig Leo, så vidt jeg ved så drejer sagen sig om at alle borgere, fra fødsel til død, skal have den samme sum penge udbetalt hver måned, altså alle rub og stub, uanset hvad de så ellers måtte tjene på arbejdsmarkedet.

Det vil sige 100% af befolkningen uanset alder, det kalder jeg da ikke et mindretal.

Så tror jeg en af os har misforstået hvad borgerløn egentlig drejer sig om.

Liliane Morriello

BIEN basisindkomst.dk:

Basisindkomst, eller borgerløn, er en reform af velfærdssamfundet. Internationalt (d.v.s. af BIEN: Basic Income European Network) defineres basisindkomst, som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1 at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt.

Wikipedia:
Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt....

Erika Graan, skrev:

Endnu en af Informations mange artikler fra deres høje hest med temaet: “Skammes skal den der yder og evig hyldes bør den modtagende”.

-----------

lige den artikel er det næppe, men ellers passer det vist at avisen information længe har været meget venlige overfor capitalisterne.

Liliane - Det forstår jeg godt, når man læser BIEN teksten.
Jeg opfatter det sådan at "udbetalingen" sker som skattefri bundgrænse i forbindelse med en skattereform. Alle andre fradrag skal så falde bort.
Der er altså ikke tale om en kontant udbetaling til alle.
Men der er mange måder at fastlægge detaljerne på og du må ikke opfatte mig som ekspert. Jeg er heller ikke økonom, men alm borger med en interesse.

kommunisters prioriteringer bør vel snarere være at: indføre demokrati, folkestyre, også i danmark, og når det er gjort, så må det være op til folkestyret at tage stilling, også til hvad, og hvad næppe, som så bør fremstilles.

Liliane Morriello

Jamen, Leo Nygaard, det har ikke noget med en skattefri bundgrænse at gøre, borgerløn er et beløb der fastsættes politisk, en ydelse man kan overleve på men ikke meget mere, den skal ifølge BIEN, udbetales til alle, uanset om de har en indkomst eller ej, og uanset denne indkomst størrelse, hvilket betyder at også millionærer og store koncerndirektører med mere vil få udbetalt borgerløn. Der er nogle der har været ude med at den endda skal udbetales fra den dag man bliver født, hvlket vi sige at en familie med 2 børn ville få fire gange så meget udbetalt som en enlig, Og Danmarks Nationalbank direktør vil få ligeså meget udbetalt, på trods af hans løn, som du får som pensionist, uden anden indkomst. For mig at se kan det aldrig skabe mere lighed, kun mere ulighed.

Liliane - Du glemmer, at fradraget er en del af nyt skatteprincip, som kan indrettes med den fordelingspolitiske metode , flertallet af politikerne ønsker.
Erika foreslog en flad skat med 100%indragelse af lønninger over 1 mill. Det er da et bud. Men det får ikke min tilslutning.
Problemet er efter min mening, at lønningerne gennem flere årtier er presset op af et progessivt skattesystem og så ar det svært at rulle fejltagelsen tilbage.
Derfor kunne jeg forestille mig en flad skat op til en indtægt på 300.000 og en accellerende progessivitet derover.
En mere fantastisk metode kunne være at der var flad skat og trepartsforhandlinger der nedsatte lønnen tilsvarende, så alle havde det samme til sig selv efter ændringen.
Det ville virkelig forbedre konkurrenceevnen.

Jo, der er mange muligheder.
Det med børn kan du læse om i mine tidligere indlæg.

Liliane - jeg synes vi slutter her.
Og jeg gør det ved at henvise dig til :
Indfør Borgerløn - her på avisen

Liliane Morrielli, borgerløn skaber ikke lighed, den skaber frihed, fordi man altid er sikret en basisindkomst, som man ikke er forpligtet til at yde noget for. Man kan altså bruge sin tid enten til at tjene mere, læse bøger, studere eller tage en anden uddannelse - og man kan skifte retning i livet, som man selv bestemmer.

Niels Mosbak, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Morriello

@Peter Hansen,

Jeg mener ikke der behøver at være 100% lighed i samfundet, jeg mener det er i orden at dem der kan arbejde og som arbejder, selvfølge skal belønnes for det, på den anden side mener jeg ikke at mennesker som er ufrivilligt arbejdsløse/fri, hvad enten det er af helbredsmæssige årsager eller på grund af alder eller nedslidning, eller mennesker der aktivt søger arbejde,men ikke kan finde noget, skal straffes for det.

Som jeg ser det vil borgerløn, i de modeller jeg har læst, gøre netop det. et er at vælge ikke at arbejde, et andet er når man ikke har noget valg.

Jeg ved udmærket at det samfundsøkonomisk vil gå op i en højere enhed, skulle man indføre borgerløn, det giver økonomisk mening, og derfor falder mange for den. Men jeg mangler nogle ordentlige konsekvensberegninger der medtager det menneskelige og det sociale aspekt, udover den frihed det vil give til de borgere der teoretisk set kunne arbejde, men har lyst til at tage til Lofoten og skrive en bog eller hvad ved jeg.

Ja, det vil sikre alle der er for gamle eller som af helbredsårsager ikke kan arbejde, det vil sikre at de har tag over hovedet, mad i munden og tøj på kroppen. Det skal sikre en "beskeden" levefod, men vil det sikre et liv på lige fod med andre, det tvivler jeg på.

Disse mennesker skal altså være "beskedne" for resten af deres liv, og sikkert også taknemmelige.

Penge og økonomi er menneskeskabt, og det har selvom det er fiktive værdier, alligevel en magt over os og styre alt. Selv i borgerlønsmodellen, er der først og fremmest tænkt i økonomiske baner, og meget lidt i sociale baner.

Det vil give frihed, ja det vil det, de arbejdsduelige, vil selv kunne bestemme, hvornår og hvor meget de vil arbejde, og hvornår de vil tage et år fri til at gøre andre ting, rejse verden rundt eller male skønmaleri.
Den syge eller ældre på blot en borgerløn vil ikke have mange valg, for der er dømt "beskeden" levefod, Vil denne beskedne levefod indeholde muligheden for en årlig ferie, eller skal der oprettes sommerlejre for ældre og syge? Eller for andre af de ting de fleste gerne vil og som gør at man er inkluderet i samfundet på lige for med resten af befolkningen, og som mange mener er en del af et godt liv? Et beskedent liv er ikke et godt liv, et beskedent liv vil ikke inkludere i samfundet, men ekskludere.

Borgerløn ville næsten med 100% sikkerhed ikke betyde et bedre liv for de grupper jeg her taler om, det vil lige så vel betyde en klassedeling af samfundet, mellem dem der kan, og dem der ikke kan arbejde, det vil betyde en opdeling mellem dem dem der kan tjene penge og dem der ikke kan, apartheid. Eksklusion.

Selvom man umiddelbart skulle tro det, så er ideen om borgerløn ikke, hverken kommunistisk, Marxistisk, end ikke socialistisk eller medmenneskelig, og har det intet at gøre med at fordele goderne bedre, men at lukke munden på dem der ikke kan tage del i arbejdslivet, eller for en tid vælger ikke at tage del, de sidste vælger det, men de første er uden valg, hvor megen frihed er der i det?

Og de beløbsstørrelser jeg har set som foreslået til borgerløn, ville betyde at de fleste der i øjeblikket er på overførselsindkomst, ikke vil blive bedre men ringere stillet end de er nu.

Da jag første gang læste om borgerløn blev jeg ret begejstret, men jo mere jeg læste om det og overvejede implikationerne ved borgerløn, jo mere blev min begejstring kølet ned, og jeg blev klar over at denne velfærdsmodel, ikke springer af empati eller medmenneskelighed, men ud af kolde tal og et liberalistisk og kapitalistisk behov for at finde noget der kan lukke munden på pøblen, alle dem der af den ene eller anden grund ikke kan bidrage til kapitalismens videreførelse, eller som ikke ønsker det for en tid. Det er moren der siger til barnet, her er et bolsje, og gå så ud og lej, og giv mig tid og fred til at lave mine egne ting, og forstyr mig ikke mere, nu har du fået, og så er det slut.

På engelsk kaldes en sut, for "a passifier", og det er hvad borgerløn er, en sut der skal passivere de dele af befolkningen der i dag er et noget irriterende moment i samfundet, de syge, de gamle og dem som industri og erhvervsliv ikke magter at finde eller skabe arbejdspladser til.

Karsten Aaen, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Morriello

Så har jeg læst artiklen "Indfør Borgerløn", den er tynd og giver ikke noget reelt billede af hvad borgerløn betyder eller indebære, og blandt kommentarerne, som jeg også har læst alle, er der heller ingen yderligere konkret viden at hente, blot en masse formodninger.

randi christiansen

Liliane . Hør nu, hvorfor lægger du dig fast på, at borgerlønnen ville komme til at ligge på et niveau under kontanthjælpen ? Som jeg har forstået det, drejer samtalen sig i øjeblikket om princippet, ikke om beløbet ?

men hvis borgerløn var løsningen, så bør, det jo blive til hver menneske, dvs. på hele jordkloden

randi christiansen

Kim - Naturligvis - Verdensherredømme til den sunde fornuft ! NU !

Liliane Morriello

Det er faatigdomsniveau, et beloeb der skal en beskeden livsfoerelse der er naevnt af flere baade her og paa de sider jeg har laest om det, BIEN, og andre organisationer taler om, et beloeb der har vaeret naevnt ikke blot her, men ogsaa andre steder er 10.000 kroner om maaneder, det vil sige en enlig foertidspensionist paa ny pension, ville ende med at faa 3-4.000 mindre om maaneden end de har nu.

Jeg mener borgerloen kunne vaere en loesning, men ikke saadan som den fremstilles her og paa ddiverse interesse gruppers sider.

Karsten Aaen, Kurt Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Morriello

Jeg tror paa at der er andre, og langt mindre indgribende maader man kan aendre samfundet paa, end med borgerloen. Og hvor man ogsaa ville faa langt mindre administration, stoerre lyst til arbejde, bedre familieliv og helbred til alle.

Og en delvis borgerloen var maaske ogsaa en mulighed.

randi christiansen

Liliane - spændende - så er det da bare med at lægge ideerne frem til samtale her i denne borgernes frie tænketank

Liliane Morriello

Tak for indbydelsen, men det er nok for omfangsrigt til en kommentar her i debatten.

Kim - Ha, ha. Hvad tror du kineserstyret vil sig til det.

Liliane Morriello

Jeg vil gerne have lov til at spørge om i tror på at en ændring an de økonomiske mekanismer og fordelingsnøgler, vil ændre den menneskelige?

I gennem tråden her har man nemlig fået det indtryk at man tror at en ændring til borgerløn vil fjerne den stigmatisering der for øjeblikket finder sted af mennesker på overførselsindkomst.

Det kan man ikke, der skal nemlig ikke en øndring i de økonomiske styringer, men en mentalitetsændring til og de to ting hænger ikke sammen!

Liliane Morriello

Men selvfølgelig må man erkende, at alt efter hvor man ønsker at se sit samfund bevæge sig hen, så kan man være for og imod, og jeg tror ikke jeg deler visioner med fortalerne, der ikke kan sige noget om hvorfor de personligt ønsker borgerløn, kungentage hvad der står i borgerlønsforkæmpernes manifester.

Liliane Morriello

Og jeg vil da gerne høre fra hver enkelt af jer, på hvilket niveau, mener i personligt en borgerløn skulle ligge?

Og hvem skulle helt nøjagtig kunne modtage den, alle eller dele af borgerne? Fra hvilken alder?

Kun mennesker med lovligt ophold i Danmark? Eller også mennesker udenfor Danmark, der har levet og opholdt sig og betalt skat til Danmark? Udenlandsdanskere der må bosætte sig i udlandet af f.eks. helbredsmæssige årsager?

Skal der være en øvre indtægtsgrænse, hvorover man ikke længere kan modtage borgerløn?

Det er nemlig ikke nok at sige man ønsker borgerløn uden også at have gjort sig klar over hvad det indebærer.

Liliane Morriello

Personligt synes jeg vi hellere skulle indføre rendyrket anarki i morgen.

Anarki er nemlig min vision, men jeg erkender også at menneskeden ikke er klar til dette, og langt fra udviklet nok til at kunne håndtere dette, og den enkelte borger ej heller nok til at kunne påtage sig et sådant ansvar.

Med andre ord, vi er for underudviklede til Anarki.

kommunisme eller velfærdssamfund?

( fra: kritik af gothaprogrammet )
Bortset fra det, der hidtil er blevet udviklet,
var det overhovedet fejlagtigt at gøre
så meget væsen af den såkaldte fordeling og lægge hovedvægten på den.

Den til enhver tid eksisterende fordeling af forbrugsmidlerne er
kun en følge af fordelingen af selve produktionsbetingelserne.
Men denne fordeling er karakteristisk for selve produktionsmåden.
Den kapitalistiske produktionsmåde f.eks. hviler på,
at de materielle produktionsbetingelser er tildelt ikke-arbejdere i form af kapitalejendom og grundejendom,
mens massen kun er ejer af den personlige produktionsbetingelse: arbejdskraften.
Når produktionens elementer er fordelt på en sådan måde,
så følger den nuværende fordeling af forbrugsmidlerne af sig selv.
Når de materielle produktionsbetingelser er arbejdernes kollektive ejendom,
så følger deraf også en fordeling af forbrugsmidlerne, der er forskellig fra den nuværende.
Vulgærsocialismen (og fra den atter en del af demokratiet)
har fra de borgerlige økonomer overtaget den vane
at betragte og behandle fordelingen som uafhængig af produktionsmåden,
og følgelig at fremstille socialismen som en lære, der i hovedsagen drejer sig om fordelingen.
Hvorfor skal vi igen gå baglæns, efter at det virkelige forhold forlængst er klarlagt?

--

hvis der står, for mennesker usynlige, fade med varm grød, i sneen,
så kan man se på kattenes fodspor,
hvis kattene så omhyggeligt går udenom de fade med varm grød,
hvor fadene står

Sider