Kronik

De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem

Mens resten af verden råber slagord mod finansfyrsterne på samfundets top, sparker danskerne til de ledige på samfundets bund. Og det selv om de rige og middelklassen lukrerer allermest på den velfærdsstat, der sørger for at holde samfundet stabilt og roligt
For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

For et halvt år siden viste oprøret i London, hvor galt det kan gå, når uligheden stiger, og dem på bunden af samfundet beslutter sig for selv at tage en bid af kagen

Facundo Arrizabalaga

Debat
21. januar 2012

KRONIK – Børnecheck til alle, begrænsninger på SU, fattigdom i Danmark? Spørgsmålene har været mange den seneste tid; desværre har svarende været skræmmende og direkte fordummende.

Riget fattes penge, og gennem ti år har dansken vænnet sig til at sparke nedad, når komplicerede problemer skulle forklares.

De oprør og protester mod grådighed og voksende ulighed, som præger store dele af kloden har bredt sig til Danmark — på en måde i hvert fald. Vi deler raseriet, men modsat den globale tendens, vender danskerne deres forargelse ned ad ikke op ad. Dem der har det skidt, har det for godt.

Vi raser ikke over magtmisbrug og løgnagtige ministerier, fede lønninger og bonusser på direktørgangene, skatteunddragelser for milliarder eller skumle skuffeselskaber. Vi vrænger ikke mule af, at det kongelige teater er i oprør over ’kun’ at få tildelt 500 millioner kroner. Intet af det forarger os. Nej, en universitetsstudine derimod, som må starte måneden med 300 kroner, når de faste udgifter er betalt, får nationen i kog og debatredaktioner til at slå alle rekorder i modtagne indlæg: ’Det er dog for galt, og hvad er det for noget klynk?’ ’Væk med det ene og det andet, og i hvert fald børnechecken og SU’en; og helst væk med hele velfærdsstaten faktisk.’ ’I Danmark har vi (desværre?) ingen rigtige fattige, og der er ingen incitamenter til at finde et job. ’ Og så har vi forhåbentlig nået bunden.

Det er bittersød ironi, at de, der har mest travlt med at kritisere velfærdsstaten, faktisk er dem, der burde være gladest for den. På overfladen er udfaldene mod velfærdsstaten selvsagt et problem for de nederste lag i samfundet, men det vil hurtigt vise sig, at middel- og overklassen er i gang med at angribe det fundament, som både parcelhuset og millionvillaen er bygget på.

En forsikring for de rige

Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Den pointe penslede historikeren Søren Mørch ud i 1996, så der ikke var noget at misforstå: »Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner«.

Det er sat på spidsen, men det er uomtvisteligt, at det fortsat er de velstillede, der kan glæde sig mest over velfærdsstaten.

Kun få bekymrer sig om deres egen rolle i krisen, mens de 5-7 pct., der er arbejdsløse tiltrækker al opmærksomheden og får skylden for ulykkerne. Og det selv om langt størstedelen af velfærdsbudgettet går til hospitaler, skoler, veje, forsvaret og lignende poster, der først og fremmest sikrer de ressourcestærke et godt og trygt liv.

Et af hovedargumenterne for velfærdsmodstanderne — et argument, der i øvrigt er en klassiker — er, at de generøse ydelser fratager arbejdsløse motivationen til at søge job. I mange årtier har virkeligheden ganske vist modbevist den forestilling, men vi er forlængst holdt op med at lade os forstyrre af virkeligheden.

International bistand

Mens det på nationalt plan ikke er velset (eller erkendt) at indrømme, at velfærdsydelser gives for at opretholde den sociale stabilitet, siger man tingene åbent internationalt: Bistand og udviklingshjælp er en integreret del af sikkerhedspolitikken og gives, ikke mindst, for at undgå den værste uro i at sprede sig til vores side af ligusterhækken. Det er ekspliciteret i ethvert lands udviklingspolitiske formålsramme, og tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) gjorde det nærmest til sin mærkesag at minde os om, at vi ikke delte ud af goderne for deres brune øjnes skyld, men fordi det var i vores egen interesse.

Der er enorm forskel på omfanget af international bistand og den nationale velfærdsstat, men udgangspunktet er egentlig det samme: Hvis vi ikke vil ændre forholdende mellem rige of fattige radikalt, må vi nok hellere dele lidt ud af brødkrummerne.

FN har gennem en årrække fortaget et studie af sammenhængen mellem globalt stigende fødevarepriser og niveauet af social uro. Konklusion er fuldstændig krystalklar og ligeså evident som tyngdeloven. Naturligvis er der sammenhæng, og udsvingene i de to variabler følger konsekvent hinanden.

I Europa er England et eksempel på, hvordan nedskæringer og større ulighed har fået uroen til at ulme lige under overfladen — og eksplodere i lys lue fra tid til anden. Senest i sommeren 2011, hvor scenen i flere byer mest af alt mindede om borgerkrig i en anden verdensdel. Det burde ikke overraske nogen. I en rapport fra FN-organet ILO vurderes det, at risikoen for social uro på verdensplan er steget med 40 pct. siden 2009.

Danmark er ikke en undtagelse i den sammenhæng. Organisationen OECD, som bestemt ikke er kendt for at sprede centrum-venstre-holdninger, har kaldt den voksende ulighed i Danmark for »bekymrende« og opfordrer til handling.

At man gør oprør og skaber social uro, når maven er tom og håbløsheden for stor, kan man synes om, hvad man vil. Formålet her er ikke, at forholde sig til, hvorvidt en sådan reaktion er retfærdig eller rimelig. Det er derimod at gøre opmærksom på, hvorfor vi med velfærdsstaten i sin tid begyndte at omfordele nogle af goderne i vores samfund, og hvad alternativet er, hvis ikke vi gør det.

Den åndelige fattigdom

Tilbage til den danske debat, hvor man uden at blinke bruger Afrika som målestok og argument for, at »i Danmark er der ingen fattigdom«. At trække den slags paralleller til samfund, hvor folk dør af sult, er så grotesk, at det burde tale for sig selv.

Det er i sig selv bekymrende og problematisk, at det ikke er nok at argumentere ud fra moralske og medmenneskelige hensyn. Men det virkelig sørgelige er, at den forargede middel- og overklasse ikke længere kan se, at et omfattende velfærdssystem netop er forudsætningen for deres trygge liv, og den velstand de nu er så bange for at dele.

I det omfang der er tale om klynk i denne sammenhæng, kommer den fra den store historieløse gruppe, der har glemt hvad alternativet til omfordeling af goderne er. Alternativet er kaos. Alternativet er, at stort set hele middelklassen bliver til underklasse, og den resterende lille og hovedrige overklasse på 5-10 pct. bliver nødt til at leve i lukkede bydele, beskyttet af pigtråd og private vagtværn.

Sagt på en anden måde: Det burde ikke være et alternativ.

Velfærdsstaten skaber f.eks. rammen om den såkaldte flexurity-model: Altså det at det danske arbejdsmarked er yderst fleksibelt, og af arbejdsgivere meget nemt kan justere antallet af ansatte i forhold til et svingende marked, hvilket giver sikkerhed både for ansatte og virksomhederne. Danmark ligger, trods udfordringer, helt i top i forhold til udenlandske investorers villighed til at operere i landet. Vi ligger helt i top, hvad angår sikkerhedsfølelse, stabilitet, antikorruption, befolkningens tillid til hinanden og en masse andre forhold, der er grundlaget for en stor og velstillet middelklasse.

I Danmark er der tryghed og folk dør ikke af sult. Vi lever ikke i et samfund opløst af borgerkrig. Og hvis vi ønsker det skal fortsætte således, er der som minimum en åndelige fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund.

Brian Esbensen er Cand.scient.soc., med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden fagbogsforfatter og fast skribent for det politiske magasin RÆSON, hvor han bidrager med analyser og internationale kommentarer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Liliane : Anarki iflg wikipedia :
1. Fravær af nogen form for politisk autoritet og/eller socialt hierarki
2. Politisk uorden og forvirring
3. Fravær af styrende principper som fælles standarder og mål

ved godt at man i gl dage sagde ´anarki eller kaos´ - ved også godt, at det, du mener, er : ´tilstedeværelsen af fælles styrende principper som fælles standarder og mål´ førend anarki er en god ide. Egentlig kan man måske sige, at når ovenstående princip er opnået, ja, så har vi anarki forstået som ophøjet selvstyre

Borgerløn bør selvfølgelig være på et niveau, hvor det er muligt at tilgodese grundlæggende behov.

Emil Vejby Thorndahl

Godt indspark, som, såfremt jeg ikke er misinformeret, sætter ord på enhver revolutionærs tanker.
"I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær"

Steffen Gliese

Det er sjovt, at Mørch går til Rom for at slå sin pointe fast - for i Athen var det modsat! Her var systemet, at man systematisk undergravede fordelene ved at være rig - det kunne man kun have fordel af, hvis man ofrede noget af formuen på fællesskabet, og i demokratisk ånd var det selvfølgelig ikke noget, man som rig selv bestemte, om man skulle, det blev man udtrukket til på folkeforsamlingen, som alle frie borgere fik honorar for at deltage i.
Athen havde imidlertid også et produktionsapparat, der kunne friholde store dele af befolkningen fra at måtte arbejde, nemlig slaverne. Nu er vi ved at skabe et sådant produktionsapparat igen, som kan frigøre befolkningen i høj grad - hvis vi fordeler det nødvendige arbejde så retfærdigt som muligt, indfører energikilder, der i højere leverer kraft og varme uden for megen indsats - så vi kan minimere betydningen af den forskellige prissætning af indsats i samfundet.
I et demokrati forventes det først og fremmest af folket, at de deltager i samfundets beslutninger, det er det, begrebet betyder.

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Det er en smule skrammende at se de mange "fornægtere" af artiklens påstande.
Det kunne tyde på at mange ikke er klar over solidaritetens betydning i et samfund, eller samhellet, som svenskerne siger mere præcist.

Det får så den følge at hvis ikke samfundet har en stor andel i den enkeltes succes, så må det være ens egen fortjeneste, hvilket så igen indebærer en meget høj grad af selvovervurdering og selvglæde for manges vedkommende.

Denne selvtillid som følger heraf, er dog ikke større end selv de bedre stillede, føler usikkerheders snigende ankomst og nu begynder at leje deres bolig frem for at eje med de selvforstærkende virkninger det nu har for samfundet.
Samtidig må denne spinkle selvtillid til stadighed afstivet ved at misunde og mistænkeliggøre samtlige borgere, der føles placeret under en selv i hierarkiet..

Uden denne vedholdende sparken nedaf i systemet, kan ingen velbjerget skatteyder tilsyneladende opretholde troen på egen fortræffelighed.

At man, hvis man opnår succes med sin fratagelse af andres rettigheder, direkte skader sin egen tilværelse og muligheder, synes ikke at berøre de fleste.
Bare deres ideologi bliver fremført til at fremme kortsigtede og snævertsynede interesser, så opnås tilsyneladende en kortvarig gevinst på et eller andet plan.

Karsten Aaen, Henrik Nilsson, Peter Ravn Mikkelsen, Sören Tolsgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Der er så mange ting han ikke forstår... formentlig fordi han ikke vil da det kolliderer med hans holdning til hvordan han synes verden burde være...

For det første ved han ikke noget om baggrunden for urolighederne i England, men projicerer sine holdninger til hvad han synes er rigtigt over på uromagerne. De Engelske ydelser til folk udenfor arbejdsmarkedet er ikke markant under de Danske når omkostningsniveauet tages i betragtning, omend der stilles langt større krav til dem der KAN arbejde. Urolighederne er langt mere forårsaget af mindre anarkistiske og racistiske grupperinger, nøjagtigt som de er sket i Danmark, men forstørret af at der er 10x så mange mennesker i England (og dermed 10x så mange ballademagere).

For det andet har han heller ikke forstået at dem der snakker om at skære i velfærdsstaten gør det for at bevare de arbejdspladser der finansierer den. DK kan sænke omkostningerne ved at ansætte en Dansker (hvilket medfører at sænke skatter og nedsætte det offentlige forbrug) og bevare arbejdspladser, eller fortsætte som nu hvor arbejdspladserne flyder ud af landet. Er velfærdsstaten bedst tjent med at der er arbejdspladser til at finansiere den eller ej?

For det tredje er der hans udfald mod sammenligninger med Afrika, der generelt set IKKE foretages for at få folk i DK til at synes rige, men for at undgå at devaluere begrebet 'fattig' så den kun bruges om mennesker der ER fattige. Hvis venstrefløjen brugte ord som 'mindre bemidlede' var der ikke nogen der ville klage over det, og det ville være langt mere akkurat.

Osv...

Mange ville nok have fundet nogle andre "guru'er" end Bismarck og Søren Mørch.

Med i denne "historie" / "tænke-proces" hører også, at vi er ved at ændre kraftigt på vores samfundsmodel.

Vi har nu arbejdsmarkedspensionskasser, som samler penge op til de grupper, der ligger i den lavere" indkomst-gruppe" og "middel gruppen" - typisk folk, som i gamle dage ikke fik sparet op til alderdommen

Det betyder, at det store flertal af fremtidens pensionister får en meget bedre levestandard end dagens pensionister - derudover vil disse lønmodtagerejede fonde efterhånden få bestemmende aktieposter i flere og flere store virksomheder. (Danmark bliver "socialiseret ad bagdøren" uden at få den klassiske socialismes udemokratiske dårligdomme og maglende "innovations-evne")

Så på den lidt længere bane, så er uligheds-frygten ubegrundet - og på den korte bane er der allerede i Danmark verdensrekord i lighed og omfordeling af indkomster - ???

Leif Mikkelsen

Og nu skal der igen diskusteres om noget, som jo ikke er andet end sund fornuft- i hvert fald engang har været det.

Det er egentligt sørgeligt at vi skal diskutere noget så indlysende, som jo på ingen måde er "marxistisk" eller "gammelkommunistisk", men vel på en måde bare ideologisk kan ses som Venstres kamp imod de konservative i tiden under Estrup omkring år 1900;))

Eller som det klassiske socialdemokrati i efter krigen i halvtredserne, tredserne og halvfjerdserne. .Det var skunte gammelkommunistisk eller marxistisk.

Hvor er visionerne om det gode liv for alle?

Var det ikke på tide at drøfte dette fremfor hele tiden definere og måle alting ud fra penge. Penge som forlængst har mistet sin egentlige status som tekniske hjælpemidler og blevet en fiktiv blodigsugende parasit i samfundet. En parasit som næres af at vi blindt tror på og opdyrker denne parasit og som totalt unødvendigt og grusomt kan ødelægge menneskers liv, som vi kan se det på disse sider.

Dette at sociale fiktive størrelser og ikke ildebrande, oversvømmelser, jordskælv, ulykker og sygdomme, på denne måde kan ødelægge menneskers liv for at andre skal leve i sus og dus er simpelthen skandaløst og i virkeligheden fuldstændigt overflødigt. En sådan bevidst og systematisk ødelæggende samfund over for sine medborgere kalder jeg et ondt samfund.

Så ærgerligt at vi skal blive ved med at diskutere og være på hælene over for de uduelige poitikere om noget som egentligt er udtryk for sund fornuft, men disse politkere er desværre i i lommen på den ene procent ultrarige.

De har solgt sig til djævelen og ussel mammon.

De ultrarige har i modsætning til langt de fleste mennesker på denne jord virkeligt noget at miste, hvis at vi begyndte at indrette samfundet og økonomien langt mere menneskeligt og solidarisk, altså brugte hjertet og hjernen! I de sidste 2o år er det gået den forkerte vej, men det kan ændres. Nye partier må dannes, de gamle har overlevet sig selv og må smides på porten.

Foreløbigt er det lykkedes disse ultrarige magtfulde kræfter at bilde middelklassen ind, at deres overlevelse afhænger af disse ultrariges overlevelse, men det er jo en af de største løgne og manipulationer som verden nogensinde har set. Utroligt at man tror på det, man skulle jo nærmest tro at der lå okkulte eller science fictionsagtige skjulte mindcontro metoder bagved en sådan fuldstændig bizar opfattelse;))

Og hvem ved?;)

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Mette Hansen, Flemming Andersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Morten Lynge

" Urolighederne er langt mere forårsaget af mindre anarkistiske og racistiske grupperinger, nøjagtigt som de er sket i Danmark..."

Baggrunden for urolighederne i London var politidrabet på en 29-årig familiefar.
Dit indlæg er præget af de sædvanlige højreorienterede fraser.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Folk som Lynge og co bliver ved med som et mantra at undskylde denne sparken ned ad imod arbejdsløse og leidige med at det er nødvendigt for konkurrencen og for at undgå at arbejspladser flytter til udlandet. Og for at vi i sidste ende overhovedet kan bevare en velfærdsstat, men nok i en noget ringere udgave.

Det er stort set argumenterne og undskyldninger for vore dages politik Lynge her opremser.

Dette er uhyre primitivt synes jeg nok. Det er der mange grunde til og det giver ikke nogen mulighed at opremse det her. Det ville blive et meget langt indlæg.

Men det andet, der gør den slags udsagn problematiske, det er at de fremføres som om at det handler om realiterer, som man beskriver en sten, man har samlet op fra stranden.

Sådan er det ikke. Danmark er stadig - trods en mere og mere problematisk indsyltning i Eu- et frit land og mennesker er stadig frie til at vælge, hvilket slags liv og samfund de vil have i forbindelse med at de demokratisk kan stemme på partier med forskellige visioner. . Der er ikke nogen nødvendighed tilstede. I dag er det dog blevet lidt af et problem, da der ikke er mange alternativer repræsenteret af det eksisterende partier. Der står mere eller mindre blå over det hele. Jeg savner farvespektret.

Men det forandrer ikke den kendsgerning at mennesker PRINCIPIELT er frie til at vælge hvilken ideologi de vil og at der ikke er nogen nødvendighed eller naturlov indbygget i de menneskelige samfund.

Det det handler om, Hr lynge, det er hvilket slags samfund vil vælger. Hvad er det gode liv for borgerne her i Danmark?

Dette kan ikke bare besvares med at hvis vi ikke forringer det sociale system, så vil vi miste arbejdspladser og tabe i den globale konkurrence- eller vi vil ikke have "råd" til det.

For bagved det her ligger noget langt mere kompleks og kompliceret. Hvilket menneskesyn har vi, hvilket samfund vil vi have og hvilket mål har vi i hele taget om det gode liv??

Du Hr Lynge skal altså argumentere for at manglen eller tabet af disse arbejdspladser- betyder at det gode liv, sådan som du definerer det, bliver undermineret.

Jeg kunne forestille mig at du som konservativ/liberalistisk tænkende, mener at det gode liv er identisk med det liv, som overklassen og middelklassen lever lige nu, bestående af mange indkøb af materielle goder og rejser etc etc, og at det handler om at bevare samfundet på denne måde. Det er sådan set det gennemsnitlige mål for dig, selv om der jo altid er andre der søger og kan leve på andre måder.

Du må rette mig, hvis jeg tager fejl.

Jeg har bare nogle helt andre og skal vi sige universelle begreber om hvad det gode liv er. Der er ikke nogen nødvendighed i dette, vi mennesker er ikke maskiner eller økonomiske størrelser, men netop frie mennesker, der selv kan vælge indretningen af vores samfund sammen med andre.

Så det handler altså ikke om nødvendighed og økonomi og erhvervsliv, men det handler om hvilken ideologi man har om det gode liv. Det synes jeg du og dine ligesindede skal være ærlig omkring, når du gentager dine liberalistiske mantraer.

Du kan åbenbart kun tænke dig det gode liv, således som det i dag defineres af middelklasse og overklasse og meget beroende på uhænmet materiel forbrug- jeg kunne tænke mig nogle helt andre definitioner af dette gode liv, som jeg mener er langt bedre end det du forstiller dig.

Så det er et spørgsmål om man har et visionært syn på det gode liv- altså hvordan det kunne være- og et konservativt, som går ud fra det bestående og bevarelse af dette bestående....

Det er det vi i sidste ende skal diskutere, men det er jo slet ikke artiklens emne, som jo bare argumentere for dog at bevare gamle dages socialdemomkkratiske politik om en vis fordeling af goderne- også for og specielt de allerfattigste.

Men bagved alle dissse diskussioner, så ligger spørgsmålet om hvad det gode liv er for noget.....

Karsten Aaen, Niels Kondrup, Mette Hansen, Sören Tolsgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Der tales ofte om, at for få arbejder, mens for mange modtager overførselsindkomst.

Faktisk udgjorde lønarbejderne en betydeligt mindre del af befolkningen helt frem til midten af det 20. århundrede, da kvinderne for alvor kom ud på det officielle arbejdsmarked. Indtil da blev de i høj grad forsørget af deres ægtefællers indkomst, og idet de her udfyldte en række opgaver, som baby-, børne- og ældrepleje, der endnu stod udenfor det økonomiske kredsløb, lå skatterne på et betydeligt lavere niveau.

Prisen for den forøgede arbejdsstyrke var bl.a., at der måtte oprettes vuggestuer, børnehaver og alderdomshjem i hidtil ukendt omfang, hvilket naturligvis øgede skattetrykket. Belønningen var en større økonomisk selvstændighed for kvinderne, som de fleste nok er glade for. Og i årene efter 2. verdenskrig var der i høj grad behov for arbejdskraft til udbygning af velfærdsstaten, ledigheden var lav og lønmodtagerne havde derfor gode kort på hånden, når der skulle forhandles lønvilkår, som gradvis blev forbedret, også for lavtlønnede. Hertil kom, efterhånden som behovet for arbejdskraft faldt, at arbejdstiden blev kortere, længere ferier og femdages uge blev indført.

Arbejdsgiverne forsøg på at trykke lønningerne ved indførsel af gæstearbejdere blev bremset i 1973, idet vi allerede her oplevede den første kraftige stigning i ledigheden. Der var simpelthen ikke behov for så megen manuel arbejdskraft, og for at hjælpe de unge ud på arbejdsmarkedet indførte man i 1980'erne efterløn og forskellige orlovsordninger, så andre behov blev tilgodeset, med større smidighed på arbejdsmarkedet og øget social velfærd til følge.

I de senere år er hele opfattelsen af denne problematik dog blevet kraftigt forandret. I kraft af den kunstigt opskruede forbrugsspiral i 00'erne lykkedes det erhverslivet at skabe indtryk af, at mangel på arbejdskraft er et påtrængende problem, som må løses ved, at stadig flere står til rådighed på stadig ringere vilkår, især de (naturligvis selvforskyldt) ledige skulle piskes i gang, og for så vidt de ikke kom i arbejde, skulle deres ydelser beskæres som incitament til at komme i gang.

Sagen er dog fortsat den, at der er overproduktion på alle markeder med dumping og priskrig til følge, hvilket det også er lykkedes politikerne at bilde os ind, er til gavn for os alle. Sluserne er derfor gradvis blevet åbnet for fri bevægelighed af arbejdskraften og ophævelse lokale lønaftaler, hvilket ganske vist giver større gevinster for aktionærerne, men underminerer de enkelte landes sociale forhold og tvinger endnu flere på overførselsindkomster. Det samme gør ophævelse af told og afgifter, som hidtil forhindrede konkurrenceforvridende dumping.

Ledigheden gøres til det altoverskyggende problem, som alle stater kæmper med, over 200 mill. mennesker er nu globalt registreret som ledige, og ifølge den neoliberalistiske logik skulle disse mennesker kunne finde et arbejde, hvis blot lønningerne sænkes tilstrækkeligt. Den snak er alle mainstream-politikere gået med på, og deres eneste bud på at løse problemet er endnu dårligere vilkår til de lavest lønnede, mens erhvervslivet skal have tilskud til at skabe flere arbejdspladser. Sandsynligvis anvender de disse tilskud til endnu højere lønninger i direktionen samt til nye maskiner, som vil gøre endnu flere arbejdsløse.

De stadig flere ledige marginaliseres yderligere, bl.a. idet man lader dem overtage arbejde men kalder det aktivering og derved nægter disse mennesker de rettigheder, som samtlige andre lønarbejdere endnu har, bl.a. retten til at optjene dagpengeret, dvs. forsikring imod ledighed. De svagest stillede lønmodtagere nægtes i stadig stigende grad denne helt basale ret, og overtager derved igennem deres arbejde (aktivering) stadig flere lønmodtageres organiserede arbejde.

Politikerne kunne løse stort set alle problemer med ledighed og stigende ulighed og manglende retstilstande på arbejdsmarkedet ved at anerkende regulært lønnet og organiseret arbejde som en menneskeeret, som alle myndige borgere med arbejdsevne har ret til. Derved ville det blive samfundets pligt og garanti for dets sammenhængskraft, at sikre, at alle fik reele muligheder for at virke til gavn for samfundet og forsørge sig selv på grundlag af sine evner og samfundets behov, i stedet for, som det er nu, hvor hver enkelt må gå tiggergang for at tækkes diverse arbejdsgivere, som kan vælge og vrage, idet de vragede smides på samfundets mødding, hvor de uden noget incitament i form af rettigheder, må finde sig i slavelignende aktivering på ubestemt tid - en skæbne som i disse dage og måneder vil komme til at overgå et hidtil uset antal borgere og familier, med uoverskuelige sociale omkostninger til følge.

Ved at anerkende arbejdet som en menneskeret, som vi bør dele solidarisk, vil man kunne vende en lang række selvskabte problemer til fornyet håb for fremtiden.

Jakob Trägårdh, Karsten Aaen, Peter Ravn Mikkelsen, Kurt Jørgensen, Steffen Gliese, Leif Mikkelsen, Mette Hansen, Flemming Andersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

når dagen er slut, så lever vi en global verden, hvor kunden er konge.

tænk hvis det en dag går for hovedparten af danskerne velfærdsnarko for lånte penge og eksport af jobs ud af DK før kun 1 vej

Leif Andersen

Det kan vel også være optakten til en væbnet reaktion fra eliten - pres citronen så meget at det giver eliten undskyldningen for at slå hårdt ned på de ulydige og oprørske elementer. Når underklassen så er udryddet, er der "kun" middelklassen tilbage at håndtere for eliten. Den kan eliten så stille og roligt lade overtage den udryddede underklasses rolle og ethvert oprør fra middelklassen kan igen håndteres væbnet med undksyldningen om at "vi" ikke kan tillade den slags civil ulydighed. Når middelklassen så er udryrret, ja så er der ingen krav fra nogen om at eliten skal bidrage til andre end sig selv. Robotterne vil udføre det arbejde for eliten som under- og middelklassen tidligere udførte. MIddelklassen har set skriften på væggen og lefler for eliten for ikke at falde igennem til underklassen. Og det kan jeg godt forstå. Har selv taget turen fra middelklassen måske endda The Upper Middle Class til underklassen på førtidspension.
Årlig førtidspension = 1/4 af min årlige skat i de bedste af de 25 år jeg arbejdede for landets kapitalister. Man må yde før man kan nyde. Det var lærdommen jeg fik med fra mit hjem. Synes jeg har ydet men det er svært at nyde når det nu er blevet et fyord. Svært at gå fra at være en bidrager til samfundet til - i samfundets øjne - at være en belastning for samfundet. Der var ikke mange klap på skulderen, da jeg bidrog, men mange "spark" nu da jeg må overgive mig til politikernes nåde og de almisser som jeg og ligestillede øjensynligt kan forvente at må tage til takke med i fremtiden. Der er ikke råd, siger de. Storkapitalen har fået skovlen under politikerne, som også blot opfører dødedansen, for ikke selv at falde igennem og/eller blive ekskluderet fra det fine selskab.

Niels Mosbak, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"Lighed. Frihed. Tryghed. Det er de grundlæggende værdier, som vores fællesskab bygger på. Og jeg er overbevist om, at vores stærke fællesskab er vores bedste kort, når vi skal igennem krisen"

[Helle Thorning-Schmidt, i nytårstale d. 1/1 2013]

Og den dom, som historien vil tildele denne regering, vil blive, at den svigtede de ringest stillede i samfundet og dermed skabte en stadig dybere splittelse mellem de besiddende og de udstødte, som den fratog alt. Lønmodtagere, som på baggrund af 20-30-40 års samfundstjeneste efter to års ledighed blev tvunget til at afhænde alt, hvad de havde opbygget igennem livet, før de kunne henvises til bistandshjælp og aktivering uden rettigheder. Opløste ægteskaber og splittede familier. Og stressede unge mennesker, som i stigende antal ikke længere kunne leve op til de opskruede krav om uddannelse, mens lavtlønnede fra Øst- og Sydeuropa blev inviteret af stat og kommuner til at bryde alle gældende overenskomster, så alt kunne udføres så billigt, som muligt, og uden sikkerhedshensyn, mens de unge danske lønmodtagere måtte indskrive sig i køen af ledige.

Regeringen, som definitivt gjorde "fællesskabet" til en by i Rusland, til en sibirisk arbejdslejr, hvor de udstødte fik deres endelige dom i form af retoriske piskeslag og udsigtsløs aktivering på ubestemt tid.

Karsten Aaen, Sven Elming, Peter Nielsen, Leif Mikkelsen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Nu, da alle har besluttet sig for at kommentere og anbefale en et år gammel artikel:

http://multimedia.pol.dk/archive/00716/_____Intet_navn_____716594a.jpg

Steffen Gliese

Det, der er velfærden, koster reelt ikke noget videre. Det handler om at fordele den overflod, der er i samfundet, og som samvittighedsfulde lønmodtagere skaffer os, om det er staten eller den private arbejdsgiver, der står bag. Ejerforhold er kun af interesse for kapitalister, ikke for fodfolk.
De materielle værdier skal cirkulere i samfundet, og færre og færre hænder er nødvendige for at frembringe dem, hvilket gør spørgsmålet om privat ejendomsret til produktionsmidlerne ikke alene futilt, men nærmest kontraproduktivt.

Niels Kondrup

Kan det skyldes, at dem, der i dag har magten og pengene, er mindre oplyste/vidende end kapitalister, politikere og andre herskere var førhen? Eller er det, fordi man først forstår, hvor stor værdi tryghed og tillid har, når de er fraværende?

I dag er synet på velfærdsstaten snarere, at den er skyld i alle vores problemer. Når mange har stress, skyldes det ikke et højere psykisk pres fra konkurrencesamfundet, men at vi er blevet vant til at bliver nurset. Når folk er på diverse ydelser, skyldes det velfærdsstatens nedbrydelse af menneskets sunde (arbejds)moral - velfærdsstaten er en samfundskonstruktion, der sygeliggør og nedbryder mennesket. Alle dårligdommene skyldes velfærdsstaten, mens alt godt sker på grund af det sunde i mennesket, det fri initiativ og på trods af samfundet.
Sådan vil det ganske sikkert fortsætte, når selv en dansk socialdemokratisk statsminister giver velfærdsstaten en stor del af skylden for vores nuværende krise.
At påstå, at velfærdsstaten er et plus samfundet og dets udvikling, er en umulighed inden for de rammer, der diskuteres politik i for tiden.

Vores "viden" om samfundet er sjældent reel viden, men partsindlæg. Der produceres undersøgelser, beregninger etc. i en lind strøm, og formålet er ikke at oplyse, men snarere at påvirke folkestemningen. Eksempelvis ser mange det som et faktum, at en sænkelse af selskabsskatten vil medføre vækst i arbejdspladser, andre siger, at sænkelse af skatten vil komme de brancher, som skaber færrest arbejdspladser tilgode.

http://www.ugebreveta4.dk/2013/201304/Tirsdag/Selskabsskat.aspx

Karsten Aaen, Sören Tolsgaard, ellen nielsen og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Niels Kondrup

@Steen Sohn

Den er jo langt fra blevet dårligere og mindre aktuel - egentlig burde nogen sende den til Margrethe, Helle og alle de andre.

Gry W. Nielsen

Altså, i de lande vi normalt sammenligner os med...men hvem er det nu?

Tja, når talen går på overklassen og øvre middelklasse er det ofte USA (Lavere skatter! Respekt for the self-made man!)
Når det handler om lavere middel- og arbejderklasse er det det øvrige Europa (Vi er da ikke på græsk niveau. Og hvorfor skal vi have SU og mindsteløn hvis de andre ikke har?)
Og når det drejer sig om de der står nederst, er den tredje verden dejligt nem (500 ubesvarede ansøgninger? Endeløs aktiveringsmølle? Overvåget af kommunen 24/7? Psykisk eller fysisk syg? Hjemløs? Luk nu røven, du kunne være født i Uganda!)

Resultatet er en fragmenteret og meningsløs debat præget af pathos på opera-niveau fra den ene fløj og holdkæftbolcher fra den anden.

Del og hersk.

Karsten Aaen, Niels Mosbak, Peter Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Nogle kommentatorer her siger, at Danmark producerer store værdier, at landet er rigt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor de værdier er. Jeg tror ikke ret mange danskere har været udenlands de sidste par årtier, for jeg ser grotesk meget mere velstand de fleste steder uden for Vesten...

En synkende skude. Ledet af en politisk og menneskelig analfabet til statsminister. :)

Hvad sker der her. En êt år gammel sag dukker op igen ????

Peter Nielsen

Leif Mikkelsen spørger, hvad det gode liv er. Det gode liv, er tilværelsen med frihed. Denne frihed kan kun opnås under forudsætning af penge. Penge. Det gode liv i denne verden, kan altså kun opnås ud fra et egoistisk standpunkt. Det gode liv for mig, er, at jeg har mange flere penge end gennemsnittet af befolkningen, for så kan jeg leve et liv uden tvang. Det er tvangen (læs: arbejde), som invaliderer mennesket. Denne tvang kan kun fortrænges af penge. (tvangs)Arbejde er menneskehedens eneste egentlige problem. Det er dét, arbejdet, vore politikere er valgt for at fjerne i samfundet. Men de gør det modsatte. De forguder arbejde og presser befolkningen længere og længere ud i dette lort.

Det gode liv, det frie liv findes ikke for samfundet, som helhed. Det er en egoistisk ting.

Gert Sørensen

Hvis velfærdsstaten er til for de velstillede, hvorfor forsvares den så så indædt af venstrefløjen?

Steffen Gliese

Fordi, Gert Sørensen, de velstillede fortrænger. De fortrænger, fordi de ønsker -fuldkommen irrationelt - at akkumulere flere værdier. Derfor løber man fra aftaler, der for resten af samfundet forekommer at stå ved magt, f.eks. når Danske Bank ikke længere accepterer, at de til gengæld for det udbredte bankarbejde, befolkningen selv påtager sig, skal levere basale ydelser, og at disse indgår i koncernens samlede output ud fra hævdvunden logik om at tjene på gyngerne, hvad man mister på karrusellen. Det er det manglende behov for reelle likvider til at låne ud, der frigør banken til at agere frit i luften hængende, men det kan et samfund hverken leve med eller tillade.
På samme måde går kampen for at finde det punkt, hvor man giver kunden så lidt som muligt for prisen, så man kan generere hurtigere mersalg - gajoleffekten, men ført ud på vaskepulver og alt muligt andet, det er den evige nivellering af kvalitet, også for at berede vejen for det næste, der måske ikke engang er ligeså godt, men blot bedre end det, man havde bevæget sig ned på. Det går ikke! Ønsket om at tjene penge står i dag i vejen for fremskridtet og udviklingen mod at producere så gode produkter som muligt til de mange.
Logikken går videre i uddannelsessystemet, hvor man forringer, fordi man ikke vil ofre, hvad opretholdelse og endog udvikling af det niveau, man havde, forringes, så brydningen af den sociale arv ikke fører til adgang til den samme indsigt, viden og frihed, som er selve uddannelsens raison d'etre.

Karsten Aaen, Sören Tolsgaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Til Peter

En moderne virksomhed skiller sig af med den karrusel, som man taber penge på, hvis selvsamme ikke kan gøres profitskabende. Som eksemplet var med Mærsk og Lindøværftet

Virksomheder herunder banker er ikke filantropiske foretagender.

Hvis befolkningen er utilfreds så find en anden bank, køb nogle andre vare, etc.

Ingen tvinger nogen til at være kunde i danske bank, ej hellere at købe vare fra selskaber hvis politiker man ikke sympatiserer med.

Sören Tolsgaard

@Peter Nielsen: Muligt, at det gode liv for dig og diverse velhavere basalt set handler om at slippe for arbejde, og derfor såvidt muligt og for enhver menneskelig pris om at skrabe penge til sig.

Et harmonisk samfund må dog efter min mening i høj grad bygge på, at arbejde og udbytte deles forholdsvis retfærdigt mellem de arbejdsdygtige borgere, mens også unge, ældre og invaliderede tilgodeses, hvis samfundet skal undgå den forråelse og de umenneskelige vilkår, som bliver resultatet, når enhver kun tænker på sig selv, og hvordan man ved spekulation eller svindel kan undgå at bidrage til fællesskabet.

Det frygtelige er, at vi i kraft af årtiers velstand har bragt det så vidt, at der ikke længere er behov for særlig meget arbejde, og at denne situation udnyttes af spekulanter til at ekskludere svagere stillede lønmodtagere, og på længere sigt de unge, ældre og invaliderede, for at maksimere sin egen profit. Det er dog ligesom at tisse i bukserne en kortvarig fordel, man opnår, mens det på længere sigt er givet, at samfundet går i opløsning derved.

Det endnu mere frygtelige er, at befolkningen lader sig forføre af politikere, som implementerer denne holdning skridt for skridt, idet de får den endnu relativt velstillede del af middelklassen til at rette ind vha. en hetz imod de såkaldt selvforskyldte tabere, samt frygten for selv at ende som en taber, hvis ikke man lader de magtfulde bosser få deres vilje. Kun få tør således protestere, og vi ender muligvis ligesom i 1940erne i et fuldstændigt ragnarok, før der kommer en anden og mere menneskelig dagsorden på tapetet.

Karsten Aaen, John S. Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Generelt giver denne her artikel godt med stof til eftertanke og kommer bestemt med noge vigtige argumenter i de her tider hvor vi vist er mere fattige rent åndeligt end vores samfundsmæssigt. Men... dertil vil jeg så også gerne tilføje at selvfølgelig fremmer overdrivelse forståelsen men det er vist ikke revolutioner vi behøver at frygte her i DK de nærmeste år og jeg bryder mig meget lidt om tanken at et lige samfund og den tryghed der følger med mest er til gavn for den rige overklasse. Det er da forhåbentligt til gavn for hele samfundet!

Lars Arredondo

Her er en kommentar jeg ville have sendt il Berlingske Tiden til Nils Smedegaard Andersens udmelding om at de lavtlønnede må gå ned i løn:

@ Thomas H. Rasmussen Jeg har, for enkeltheds skyld valgt at kommentere dit indlæg. Tag det ikke personligt. Jeg kunne have skrevet lignende om mange af de andre indlæg.

Du skriver:

Alt for mange med snablerne i de offentlige kasser!
Den dygtige Mærsk-chef har selvfølgelig ret

Min Kommentar:
Ja. Lavere løn vil utvivlsomt gøre det muligt at beholde flere arbejdspladser i Danmark.

Du skriver:
men hele hylekoret af de 810.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder som er på alt for høje overførselsindkomster og hellere vil ligge på sofaen end at høre den skinbarlige sandhed fornægter jo den økonomiske virkelighed - ligesom nogen af de uansvarlige politikere som hellere vil overlade regningen til vores børn!

Min Kommentar:
Hylekoret??
Af de 810.000 er der nogle som er alvorligt syge eller handicappede. Nogle kan næsten intet. Andre ville kunne forsørge sig selv delvist, Hvis de fik muligheden for det. Nogle har brug for særlige skånehensyn, andre har bare brug for et deltidsjob.
Mange af de arbejdsløse, er det kun midlertidigt. De har mistet deres arbejde og finder nok på et tidspunkt et nyt.
Jeg tror det er meget få, der foretrækker at ligge på sofaen, som du skriver.

Du skriver:
Problemet er jo de alt for høje overførselsindkomster, verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som bevirker at vores konkurrenceevne er dårligere end vores nærmeste konkurrenters! Vi har store statsunderskud, stigende grænsehandel og arbejdspladserne og virksomhederne fosser ud af landet og det kan ikke betale sig for lavtlønnede at gå på arbejde i.f.t. at modtage overførselsindkomst!

Hellere lavere lønninger hvis man samtidig kan få lavere skat og beholde arbejdspladserne her i landet!
Vi har faktisk ikke noget valg!

Min Kommentar:
Der er jeg meget enig. Skatter og leveomkostninger er for høje i Danmark.

Du skriver:
En enlig førtidspensionist får f.eks. 17.348 kr. om måneden og skal ikke betale 8% AM-bidrag som en lønmodtager og modtager desuden skattefri boligsikring + div. andre tilskud og må oven i købet tjene 70.000 kr. ved siden af uden at miste noget af pensionen!

Min Kommentar:
Ja, men inden man får tilkendt førtidspension har man ofte gået i mange år og, forgæves, forsøgt at passe diverse jobs, eller at tage en uddannelse.
Grænsen ved de 70.000 Kr. gælder kun pensionstillægget. Der modregnes i andre dele af førtidspensionen ved arbejdsindtægter der er langt mindre end de 70.000.
Jeg får selv førtidspension, men jeg kunne have klaret mig uden, hvis jeg havde fået den rette behandling i tide. Det lykkedes mig næsten at blive ingeniør, men jeg har måttet vente i over 20 år på at få behandlet min søvnapnø.
Nu har jeg, takket være behandlingen, kunnet gennemføre en kortere uddannelse, men der er ikke arbejde, i disse tider, til en med mit CV.

Der er ikke fuldtidsjobs til alle. Det arbejde, der er, må fordeles på flere personer.

Mange går med ubehandlede sygdomme, som nedsætter arbejdsevnen. Med den rette behandling ville de kunne klare sig selv, i stedet for at leve af offentlig forsørgelse.

Du skriver:
Det kan en kasseassistent ikke konkurrere med og vi har også set uhyrlige eksempler på hvor meget kontanthjælpsmodtagere får udbetalt! Til sammenligning får en enlig folkepensionist som har været over 40 år på arbejdsmarkedet kun ca. 11.800kr. om måneden!!

Jeg tilføjer yderligere:

Jeg vil bringe nogle andre indlæg.

Et om Nils Smedegaards forslag om lavere løn. (Information)

To om den alt for skæve fordeling af arbejdet.

Et om hvordan psykiatrien spilder samfundets ressourcer og gør en masse borgere til kronikere, så de må leve af overførselsindkomster. (Kommentar til artikel af psykiater Henrik Day Poulsen)

Her er mine kommentarer til artiklen ”Der er ikke arbejde nok til alle” her i Information:

Lars Bruun
13. december, 2011 - 04:30 #
Det kræves at vi står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Vi der er udenfor, burde rejse os i fælles protest over at arbejdsmarkedet ikke er til rådighed for os.
Vi burde forlange at det arbejde der er fordeles bedre, og at der tages hensyn til at der er forskel hvor meget arbejde folk kan overkomme.

Lars Bruun
27. januar, 2013 - 18:29 #
Stig Rasmussen Skrev:
13. december, 2011 - 08:54 #
@Lars Bruun:
Du er et tydeligt og sørgeligt eksempel på krævesamfundet, - samfundet skal sørge for et job til dig, du skal ikke bevæge din flade for selv at gøre noget.
Hvad har du selv gjort for at øge dine chancer for et job?
Mange debattører herinde sidder med humanistiske uddannelser med ubrugelige kombinationer, fordi de har valgt ud fra hvad de kan lide, fremfor hvad de kan få et job på, det er lidt svært at have medlidenhed med disse....
Når folk begynder at betragte det at have et arbejde som en nødvendighed fremfor en hobby, kan vi komme videre...

@ Stig Rasmussen
Du spørger til hvad jeg har gjort.
Jeg har læst til Civilingeniør og til Diplomingeniør, men jeg har gået mere end 20 år med en sygdom, der nedsatte min arbejdsevne. Jeg måtte opgive ingeniøruddannelsen p.g.a. det.

Jeg har fået en forkert behandling, som har forringet mit helbred yderligere. Jeg har rendt mange læger på dørene, for at få en second opinion.

Jeg har selv, da jeg fik adgang til internettet, fundet information om sygdommen og fået den rette behandling. Derefter har jeg gennemført en uddannelse som IT og Elektronikteknolog.

Nu har jeg, forgæves, søgt job, som jeg ikke kunne få p.g.a. min alder.
Jeg har også søgt ufaglært arbejde, som jeg ikke kan få fordi jeg er "overkvalificeret" eller mangler erfaring.

@ Stig Rasmussen
Nu synes jeg du skal trække din påstand om min krævementalitet tilbage.

Der er ikke fuldtidsjob til alle. Det har der aldrig været.
Se Videoen ”Du kan jo altid få et job i Netto”:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=rnw-gOf-V2g&list=..
.
Min Kommentar:
Jeg søgte, for ca. 4-5 år siden job, 15 timer ugentligt i køkkenet på Gentofte Hospital. Arbejdet gik ud på at spule tallerkener og bestik, samt at sætte det i en opvaskemaskine, tage det ud og sætte det på plads. Jeg fik ikke jobbet, med begrundelsen:
"Manglende erfaring på storkøkkenområdet"

Den med at der er arbejde nok til dem der gider, holder ikke.

For 50 år siden og før, blev dem der ikke havde lønarbejde forsørget af dem der havde, men de fik ikke kontanthjælp.

Familien blev forsørget af manden, og hans hjemmegående kone passede hjemmet. Jeg er ikke fortaler for at det skal være som dengang, men så må man acceptere at pengene omfordeles ved at der betales en høj skat, så der bliver noget til dem uden arbejde.

En anden mulighed er at arbejdet må fordeles på flere, så dem der nu er på offentlig forsørgelse får mulighed for at forsørge sig selv, helt eller delvist.
Hvorfor skal nogle familier i dag være afhængig af to fuldtidsjob, mens andre ikke kan få noget?

Hvorfor skulle der, i dag være fuldtidjob til næsten alle, når der for 50 år siden kun var job til knap halvdelen af befolkningen? Arbejdet er jo , i mange henseender effektiviseret.

Se også artiklen: http://www.information.dk/448052 ”Fra ligestilling til arbejdsdeling”

@ Stig Rasmussen, og alle dine ligesindede, der mener at de arbejdsløse er dovne, og lever af andre penge.

Frem for at bebrejde de arbejdsløse og syge, skulle i hellere interessere jer for
hvordan arbejdet fordeles bedst muligt, og for at de syge fik den rette behandling så de kunne genvinde arbejdsevnen.

Således ville flest muligt få muligheden for at forsørge sig selv, helt eller delvist.
De der trækker hele læsset nu, ville således kunne arbejde mindre og betale mindre i skat. De ville have mere tid til sig selv, deres børn og deres fritidsinteresser, uden at forringe deres materielle levestandard.

De andre, der nu holdes udenfor ville således kunne få et mere meningsfuldt liv og slippe for at bliv set skævt til. Sygdom fører ofte til arbejdsløshed, men det omvendte gælder også. Mange ville få en sundere livsstil, og dermed et bedre helbred.
Det ville være en Win Win situation.

@ Stig Rasmussen og ligesindede. Tænk konstruktivt, i stedet for at kaste med mudder. Det tjener også jeres egne interesser bedst.
Lev og lad leve

Lars Arredondo

Her er min Kommentar, i information, til Nils Smedgaard Andersens udmelding, om at de lavtlønnede må gå ned i løn:

Lars Bruun
23. januar, 2013 - 21:21 #
Jeg er overbevist om at Nils Smedegaard Andersen har ret i at lønnedgang for de lavest lønnede vil give flere mulighed for at arbejde, og bevare arbejdspladser i Danmark.

Han mener at "ellers må vi se velfærden smuldre". Velfærd for hvem?

Den vil jo netop smuldre for de lavtlønnede hvis de ikke samtidigt skulle betale mindre i skat, således at deres levestandard ikke blev forringet af lønnedgangen.
Skatterne er så høje, selv for de lavestlønnede, at ingen får lov til kun at forsørge sig selv ved et arbejde. Enten forsørger man sig selv og andre, eller også er man på offentlig forsørgelse.

Som Nils Smedegård er inde på, er der mange der ikke er i stand til at yde en arbejdsindsats der modsvarer de laveste lønninger. Det var dog bedre at de fik muligheden for at forsørge sig selv i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
Så ville der også være bedre råd til at hjælpe dem der slet intet kan.

Jeg håber ikke Nils Smedegård mener at de lavest lønnede skal have deres levestandard forringet for at bevare eller øge velstanden for de bedst lønnede, som han sikkert selv tilhører. Det ville være grådigt og usmageligt. Han nævner ikke noget om en skattelettelse for de lavest lønnede.

@Nils Smedegård.
Skal de lavestlønnede så have en skattelettelse samtidigt med lønnedgangen, eller mener du at de skal have forringet deres levestandard?

Lars Bruun
23. januar, 2013 - 21:39 #
Det er meget urealistisk at vi næsten alle skal være vidensarbejdere. Der er brug for et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til ufaglærte, til ordblinde, og til dem der har et dårligt helbred eller er halvdårligt begavede.

Færre burde være på fuld offentlig forsørgelse. Det er et spild af ressourcer.

" Vi skal først og fremmest sørge for at uddanne og opkvalificere os, så vi kan være med i konkurrencen om vidensjob, men vi skal også sikre, at vores løn ikke stiger mere end i udlandet, så vores konkurrenceevne bliver forringet siger Lars Løkke Rasmussen til avisen. "

@Lars Løkke Rasmussen.
Så indse dog at det er langt fra alle der kan uddanne og opkvalificere sig.

Lars Arredondo

Mange førtidspensioner tilkendes p.g.a. psykisk sygdom, men måske skulle man interessere sig for hvad de psykisk syge ellers fejler.

Hermed noget om hvordan psykiatrien spilder samfundets ressourcer og gør en masse borgere til kronikere.

Se følgende artikler, som jeg tidligere har kommenteret med noget af det nedenstående:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sovnproblemer-underrapporteres-hos-psyk...

http://www.b.dk/kommentarer/tvang-i-psykiatrien-er-et-politisk-spoergsmaal

http://www.b.dk/kommentarer/regeringen-paa-lykkepiller
Kommentar til artikel af Henrik Day Poulsen

http://www.information.dk/447938
Kommentar til artiklen: ” Vi har brug for debat og tværfaglighed i psykiatrien”

http://www.information.dk/telegram/321361
Kommentar til artiklen: ”Lægeforeningen vil hjælpe usunde psykisk syge”

Henrik Day Poulsen:
”Som bekendt skal alle behandlingsmuligheder være udtømt for at tildeling *** kan finde sted, og det kan kun afgøres af en speciallæge i psykiatri.” (*** Af førtidspension)

@ Henrik Day Poulsen. Der er andet end psykiske sygdomme, der kan nedsætte arbejdsevnen, også selv om man samtidigt har en psykisk sygdom. Jeg fik førtidspension pga. en psykisk sygdom, men det skulle vise sig at det var noget helt andet der, i første omgang, havde nedsat min arbejdsevne. Da jeg endeligt, efter mange år fik behandlet min søvnapnø blev min arbejdsevne meget bedre, men inden da blev den yderligere forringet af overdrevent brug af psykofarmaka.

Dine udmeldinger i pressen, som ofte omhandler farlige psykisk syge kriminelle, er med til at stigmatisere en masse andre psykisk syge, og forringe deres muligheder yderligere for at få arbejde, og at blive accepteret i andre sammenhænge.

Den ensidige fokus på psykiatrisk behandling, når man først har fået en psykiatrisk diagnose, er med til at spilde patienternes og samfundets ressourcer.

Se artiklen på Videnskab.dk:
”Søvnproblemer underrapporteres hos psykisk syge”

Se her hvad jeg tidligere har skrevet om psykofarmaka, og om en helhedsorienteret behandling:

Medicinen, som mange psykiatriske patienter tvinges eller presses til at tage, har ubehagelige og sundhedsskadelige bivirkninger, som også er medvirkende til at de udvikler en usund livsstil. Lad psykiaterne prøve medicinen på deres egen krop, så finder mange af dem nok ud af hvorfor så mange patienter tager på, og hvorfor så mange er imod at få så meget medicin. Bivirkningerne kan forårsage eller forværre søvnproblemer.

Bivirkningerne er bl.a.:
• En voldsom rastløshed (Akatisi). Der menes at have drevet flere patienter til selvmord.

• Ufrivillige bevægelse, der giver patienten en aparte fremtræden, som er stærkt
stigmatiserende. Sommetider er denne bivirkning irreversibel. Dvs. den forsvinder ikke når behandlingen ophører. Patienten er mærket for resten af sit liv.

• Voldsomt forøget appetit, der bevirker at mange tager på. Ofte 30 - 50 Kg. Eller mere.

• Nedsat spytsekretion, der bevirker at tænderne ødelægges.

Patienterne lades i stikken af samfundet. Bivirkningerne forringer livskvaliteten og helbredet. De fører til social udstødelse, og skader muligheden for at få arbejde.
Der burde, som minimum, gives økonomisk tilskud til tandbehandling, og til forebyggelse og behandling af overvægt, samt undersøges for søvnapnø hvis patienten er meget træt og uoplagt om dagen, selv efter mange timers søvn.

Alle de Danskere, der mener at overvægt er selvforskyldt, skulle prøve Zyprexa, eller lignende. Så kunne det være at de kom på andre tanker.

Mine er faringer med behandlingen:

Jeg har taget over 60 kilo på. Dels pga. antipsykotisk medicin, dels p.g.a. ubehandlet søvnapnø, og p.g.a. en overvældende frygt for at ende i fattigdom og uden en uddannelse.

Da jeg sidst var indlagt, for 19 år siden, blev jeg mødt med en massiv fornægtelse fra psykiaternes side, af at medicinen kunne give en øget appetit, og dermed vægtøgning.

Siden 1980, hvor jeg første gang var indlagt, har jeg i flere perioder klaget over kvælningsfornemmelse når jeg sov, og voldsom træthed om dagen, selv om jeg sov mange timer hver nat. Jeg har mange gange bedt om at blive henvist til en søvn specialist, men det kunne ikke lade sig gøre som psykiatrisk patient. Det var kun psykiatere der kunne have ansvar for at behandle mine søvnproblemer, og det eneste de havde at tilbyde var psykofarmaka.

Først i 1996 læser jeg på internettet om søvnapnø, og først i 2004 kommer jeg i behandling med CPAP, hvilket forbedrer min arbejdsevne betydelig. Det er lykkedes mig at gennemføre en uddannelse, men hvem gider ansætte en der er færdiguddannet som 49 årig?

Det menes at der går ca. 100.000 danskere rundt med ubehandlet søvnapnø. Mange af den kan ikke passe en uddanelse eller et arbejde, så de lever nok af kontanthjælp eller førtidspension. Mange af de sidstnævnte kan meget vel have en psykiatrisk diagnose. Selvom de nok har en psykisk sygdom, er det et kolossalt ressourcespild at de ikke behandles for søvnapnø. Dette har psykiatrien et medansvar for.

Jeg har aldrig været tvangsindlagt, og heller aldrig i konflikt med loven, naboer eller netværk. Jeg har selv henvendt mig for at blive indlagt og været indstillet på at tage medicin, men så er jeg blevet tvangstilbageholdt og tvunget til at tage en langt større dosis end jeg kunne tåle.

Jeg har mistet enhver tillid til hospitalspsykiatrien, og jeg har oplevet særdeles ubehagelige bivirkninger. Blandt andet en voldsom rastløshed (Akatisi), som er en almindelig bivirkning, når dosis er noget højere end den dosis der giver den ønskede effekt af medicinen.

En anden bivirkning jeg har oplevet er Tardiv Dyskinesi. Dvs. grimasser og mærkelige bevægelser med munden og tungen. Det er meget stigmatiserende, Man kan stort set ikke blive accepteret nogen steder med denne adfærd. For mit vedkommende forsvandt bivirkningen da min dosis blev sat ned.

Overvægt er et særdeles synligt problem, som også stigmatiserer psykiatriske patienter.

Alt for mange får diabetes2, som dels kan skyldes overvægten, men som sandsynligvis også er en direkte følge af behandling med Zyprexa.

Jeg går ikke ind for at man undlader at bruge psykofarmaka, og jeg tror ikke på at man kan tale sig ud af en psykose, men jeg mener der bruges for meget psykofarmaka. Man behandler symptomerne på bekostning af det fysiske helbred, og forsømmer samtidigt noget af det andet der skal til for at patienterne bliver raske.
Psykiatrien gør en masse borgere til kronikere, og er med til at spilde samfundets ressourcer.

Lars A. Bruun
Medlem af LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
www.lap.dk
Ovennævnte synspunkter er mine personlige, og kan på nogle få punkter afvige fra LAPs.

Flemming Andersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Hr. Per Ultraliberalist Nielsen, mennesker er afhængige af hinanden. Derfor er vi nødt til at udvise nogen hensyn. Det ville da være skønt, hvis tilværelsen var et foretagende i total frihed, hvor vi kunne gøre præcis som vi ville. Men det er den ikke. Din ideologi vil uundgåeligt føre til en extrem polarisering af værdierne i samfundet - 98% fattige, 2 % totalt rige.

Hvis en arbejdsgiver fx. udnytter nærværende lavkonjunktur ved at true hans ansatte med fyring hvis ikke de fremover laver dobbelt så meget som hidtil, så kan disse folk jo ikke bare uden videre finde et andet arbejde. Vi er alle afhængige af hinanden, og må derfor være noget pragmatiske og humane i omgangen med hinanden.

Det er jo netop svært at komme op, Per, hvis man først er røget til bunds. Af mange årsager. Derfor al den lovgivning, for at kompensere for dette faktum.

Peter Nielsen

Søren - jamen jeg er da helt enig i, at egoisme ikke er hensigtsmæssigt for et samfund. Egoisme er hvad liberale ønsker - fordi de i forvejen har det godt, har pengene - en politik, som vil undergrave et samfund. Jeg kommenterede ikke spørgsmålet om, hvad der var godt for et samfund, men hvad der er godt for den enkelte. Og det er penge. For så er man fri. Så længe man ikke er fri, så længe man er afhængig af andre (frihed er uafhængighed), vil man også have angst, angst for der skulle gå kage i forholdet mellem een selv og det, man er afhængig af. Et angstpræget liv er ikke et godt liv.

Penge er godt for den enkelte. Hvor trist det end lyder.

Hvad er så godt for samfundet? Samfund er relation og relation er grundlæggende konflikt. Så det gode samfund findes ikke. Men det relativt bedre samfund ville være et samfund med en høj grad af solidaritet, demokrati, høj væxt og et højt BNP (uden stress), tror jeg. Det høje BNP fjerner et eventuelt mindreværdskomplex over for rigere lande, den høje væxt giver det store flertal muligheder for at kunne skabe den tilværelse, det ønsker og solidariteten udligner forskelle, klasseskel, mindreværdsfølelser. Og det er jo sådan set dette, vore politikere har søgt at skabe. Men løsningen er kortsigtet, fordi væxten ikke kan blive ved. Så bryder samfundsøkonomien sammen, og demokratiet ryger. Demokrati kan kun existere så længe der er væsentlige ressourcer i samfundet. Det er der ikke nu pga. den lave væxt. Vi prøvede at løse vores problemer ved væxt, og det gik ikke. Hele lortet falder nu sammen, og så gælder det at hoppe over bord, ingen skuden trækker dig med ned i dybet :)

Jeg rejser snart. Så kan I sidde og sulte ihjel her, medens jeg lever i sus og dus i det Asiatiske paradis :)))

Sören Tolsgaard

@Peter Nielsen: Jo, det har vi efterhånden hørt adskillige gange. Men mon græsset er så meget grønnere i Asien?

Det er positivt, at du trods alt gør dig nogle overvejelser om nødvendoigheden af solidaritet. I den rige del af verden, er vi for manges vedkommende ved at indstille os på, at vi i grunden har rigeligt, og at der ikke er behov for yderligere materiel vækst, som kun vil ødelægge livsgrundlaget. For at genfinde ligevægten er det dog afgørende, at de velbjergede, som fortsat vil have frihed til at rage til sig, sættes på plads, så de ikke fortsætter udbytningen af de svagere stillede. Hvis ikke vi løser dette problem, som angår solidariteten i samfundet, vil undergravende processer tage overhånd. Dett er også tilfældet i Asien, hvor der endnu er potentiale for vækst, men hvor man også må indstille sig på i højere grad at dele kagen, hvis ikke udviklingen skal føre til despoti eller anarki.

Løsningen kan således fra et højere perspektiv ikke være, at bjerge sig derhen, hvor de rige fortsat kan leve i sus og dus, men kun at arbejde for fællesskab og solidaritet. Forhåbentlig finder vi tilbage til den mere solidariske velfærdsmodel, som blev indført efter krigens rædsler, ellers lægger vi uden at gøre os det klart kortene op til endnu et kaotisk ragnarok.

Rigtig god kronik. Det der sker med folk er at de først opdager de er fattige når de 5-10% har bygget deres mure og sat deres pigtråd op, det skal først koste noget før det går op for folk at de ikke er noget. Hvis nu alle fra imorgen ikke fik løn, så skulle i bare se folk på barikaderne.

randi christiansen

Per Nielsen - "Hvis befolkningen er utilfreds så find en anden bank, køb nogle andre vare, etc."

Hvilken verden lever du i? Det må være en eller anden parallelplatform - desværre abbonnerer uhyggelig mange på denne hjernevaskede version, af hvorledes samfundsdynamikkerne fungerer pt.

Frihed ? Per Nielsen, selvom du er ufattelig ensporet i din verdensforståelse, så skal du da også have lov at være her - bare ikke på min bekostning, som det faktisk nu er tilfældet fordi den livsanskuelse, som du promoverer, mod min vilje misbruger min andel af fællesskabets ressourcer.

Det er pengene og ikke demokratiske processer, som bestemmer - og derfor er den nuværende pengemagt illegitim.

Jeg vil gerne mægle mellem Randi og Per Nielsen.
Hvis der er en reel konkurrence på enten kvalitet, etik eller pris eller andet parameter, så er det frie liberale princip rigtigt.
Men er konkurencen ikke reel - prisaftaler, karteldannelse eller en mulighed der ikke er tilstede, så er det snyd. Samfundets opgave er effektivt at hindre snyd. Og det har vi gjort i mange år.
Men hvad er alternativet ? Total statsstyring uden garanti mod korruption og magtmisbrug ?

NB - Mærkeligt, at en tråd fra jan 2012 dukker op igen. Men sjovt at læse tilbage.

Anbefales : Jon Dore, 22.01.2012, 16.40. Usædvaneligt indlæg.

randi christiansen

Leo - "Men er konkurencen ikke reel ... " Når fundamentet er bedragerisk, kan konkurrencen aldrig blive reel. Det, vi har, er en junglelov - bedraget består i, at den finansielle elite > de stærkeste dyr, forsøger at bilde os ind, at systemet er refærdigt og demokratisk - og socialisterne kan ikke finde ud af at samle tropperne og give effektivt intellektuelt modspil.

1. Følg pengene
2. Det er liberalister, med deres ikke nærmere definerede minimalstat
3. Overfor socialister med deres ikke nærmere definerede velfærdsstat.

Jeg hepper på socialisterne her fra sidelinjen

Dybest set, tror jeg at alle godt ved hvad der skaber et harmonisk samfund. Det er følgende:

"Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse".

Det er et citat fra Danmarks Riges Grundlov.

Man prøver at opretholde en illusion om at man kan spise folk af med en (ofte minimal) økonomisk erstatning for deres tab af denne rettighed. Jeg tror at de fleste, inderst inde, godt ved at det er en illusion. Man overser at mennesket er et socialt dyr. Vi trives kun gennem et socialt fællesskab. Det inkluderer arbejdsfællesskabet.

Jeg foreslår at man ved næste grundlovsændring skærper grundlovens formulering til:

"Til fremme af almenvellet er det regeringens pligt, at sikre at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans eller hendes tilværelse".

Hvad siger I til dette forslag?

randi christiansen

Nille - udmærket, men jeg kan lige love dig for, at øvelsen med at forklare at det jo er, hvad man arbejder på men ikke har fuld kontrol over, vil blive ekscerseret til fulde - og socialisterne magter ikke at fastholde kravet, fordi de ikke kan blive enige om, hvordan det alternative samfund skal indrettes - og hvis de endelig kan blive enige, så kan de ikke blive enige om strategien. Så der er et stort arbejde forbundet med at præcisere teksten og strategien.

Lars Arredondo

Se artiklen i Videnskab.dk
"Topforsker: Vi skal kun arbejde 25 timer om ugen":
http://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-vi-skal-kun-arbejde-25-tim...

Del arbejdet. Det har jeg hele tiden argumenteret for.
Nu er der så en topforsker fra Max-Planck Center Danmark, der anbefaler det.

Hvornår fatter politikerne det?

Hvornår fatter de private virksomheder, der hellere vil have en medarbejder 45 timer ugentligt end en med 20 og en med 25 ugentlige arbejdstimer, at de er med til at fastholde mange i arbejdsløshed?

Hvornår fatter de hårdtarbejdende Danskere at de skal dele arbejdet, så de ikke behøver betale så meget i skat for at forsørge andre?

Læs mine kommentarer til artiklen "Der er ikke arbejde nok til alle" søndag 27 januar
http://www.information.dk/287676 .

Læs min kommentar til artiklen: "Fra ligestilling til arbejdsdeling" i information 18 januar:
http://www.information.dk/448052

Jeg har desuden kommenteret Henrik Day Poulsens artikel. "Skal vi slagte et par hellige sundhedkøer":
http://www.b.dk/kronikker/skal-vi-slagte-et-par-hellige-sundhedskoeer
i Berlingske Tidende

Politikere, arbejdsgivere, fagforeninger og..............dem, der er i arbejde i 37 timer, er enige om at holde tiden oppe og de ledige ude. Og dagpenge systemet medvirker.

Arbejdsgiverne : Ledighed i en vis størrelse er gavnlig for løndannelsen. Der skulle jo nødig blive mangel på arbejdskraft
Fagforeningerne : Vi administrerer dagpengesystemet og beskytter vore medlemmer, altså dem der er i arbejde. Solidaritet ? Noget der nævnes ved festlige lejligheder
De arbejdende : Vi har ikke råd til at være solidariske. Hellere betale bidrag til det "solidariske dagpengesystem.
Politikerne : Tør af nævnte grunde ikke gøre noget. Og tænk, hvis det afsløres hvor mange der ikke kan eller vil arbejde, men alligevel "står til rådighed".

randi christiansen

Systemet er dysfunktionelt, og dets mennesker er blevet for dumme - af alle miljøgiftene, fjernsynet > bromerede flammehæmmere er i øvrigt fundet i blodet hos ammende mødre - for sløve, pacificerede af den barbituratinficerede bestikkelse som finansmagen har induceret dem med - og børnene bliver derefter og drikker sig i hegnet og får adhd - del og hersk, samarbejde er en by i Utopia - og det er såååå dumt, fordi det ikke er nødvendigt

Selvfølgelig skal vi dele arbejdet, alt andet er totalt hjernedødt - men vi skal nok også lige ha en snak om hvilket arbejde, vi vil investere vores kostbare liv i -

Så deet - ingen vej uden om bæredygtig miljø-og socioøkonomi, cirkulær økonomi, permakultur, økologisk økonomi ... er det snart ved at fise ind under tænkehatten, eller skal det staves i lort

Jeg kan anbefale "Syntesetanken"`s reformforslag, der kan findes på hjemmesiden.
Næsten et program for et politisk parti.

Hvad skete der egentlig med Den Røde Skole, som gamle en håndfuld S-dinosaurer var med til at stable på benene? Har det nuværende S glemt, at kigge på lektierne?

http://www.roedeskole.dk

De velstillede (hvem det nu er) ville måske være endnu mere velstillede et andet sted..? Og de mindre velstillede (hvem det nu er) synes oftest at de mere velstillede og ikke dem selv skal betale mere for at de selve skal blive lidt mere velstillede.. De mindre velstillede i Danmark mangler både et historisk og globalt perspektiv på vad der menes med at være mindre velstillet. Statistisk tilhører jeg sikkert de mindre velstillede, men er taknemlig for hvad de velstillede bidrager med til vores i det store hele, velstillede samfund..

randi christiansen

Med den industrielle revolution blev enorme ressourcer frigjort. Nu forholdt det sig desværre også således at de, der kontrollerede disse ressourcer, var - og stadig er - uansvarlige, socialt uintelligente idioter. Og så kan det jo kun gå galt. Det er udelukkende pga udnyttelsen og misbruget af jordens rigdomme at nogle af planetens fattige har fået lov at leve et liv uden mangel på alt - og nu, hvor konsekvenserne af den førte hjerne-og hjertedøde neoliberalistiske politik for alvor er begyndt at sætte ind, så gæt engang hvem, der blir de første ofre ... men når selv socialdemokraterne, med Bjarne Corydon som talsmand, bekender sig til den markedskonforme vækst-og konkurrencestat, så ser det virkelig sort ud for de miljø-og socioøkonomiske perspektiver. Vi har nu kun de hæderlige folk i Enhedslisten tilbage til at holde skansen - og de bliver snydt, så det driver, når og hvis neolib'erne kan slippe af sted
med det.

Lars Arredondo

Se link: Pengebekymringer frarøver dig 13 IQ-point

http://videnskab.dk/krop-sundhed/pengebekymringer-frarover-dig-13-iq-point

Det er lige netop medarbejdere med den egenskab arbejdsgiverne står og mangler, eller hvad?

Se mine kommentar til artiklen:
http://www.b.dk/politiko/socialister-taenker-kun-paa-penge#panels-commen...

Socialister forstår ikke hvad der skaber værdier. De tror at man kan skabe velfærd, blot ved at brandbeskatte dem der yder mest, og dele ud.

De ultraliberale forstår ikke hvorfor nogle bliver syge, og permanent eller midlertidigt ude af stand til at klare sig selv. De tror at man kan få alle til at yde mere, blot man presser dem tilstrækkeligt hårdt.

Det er en nødvendighed med et socialt sikkerhedsnet, så de der er syge eller arbejdsløse kan leve et anstændigt liv, velfærd kræver velstand, og den kan kun skabes gennem arbejde.

Det sociale sikkerhedsnet vi har, fokuserer desværre for ensidigt på at omfordele penge og ikke på at fordele arbejdet mere ligeligt. Det har den utilsigtede effekt at mange ekskluderes fra at arbejde.

anne-marie monrath

Nu, mere end end 2 år senere, kan vi se ledige, syge og handicappede er blevet ramt af reformer der gør dem fattige og mere udsatte end i mange år..
7 partier, SF, S, R, LA, V, K og DF står bag reformer der gør dem fattige, syge får ikke førtidpension, fleksjob eller det nye, ressourceforløb, der ellers skulle sættes i stedet for førtidspension.
Samlevende forventes at forsørge hinanden, så mange kan ikke modtage kontanthjælp, selvom de ingen indtægt har, når de er uden arbejdsevne.
Der er ikke længere kompension for sygdom og handicap.
Ledige og syge presses så ekstremt at det ikke er ualmindeligt at de udvikler PTSD under de pinefulde forløb i systemet!
For middelklassen er bunden kommet tæt på, bunden er nær.
Det ville være relevant med en opfølgning på artiklen.

Herman Hansen

Der er vist sket en misforståelse her. Det er skam ikke danskerne, som raser (for nu at bruge et mode rigtigt udtryk) over bunden af samfundet. Det er politikerne og medierne som gør det.

Og det er en VÆSENTLIG forskel. Danskeren har i årtier været glade og ikke mindst stolte over den danske velfærdsmodel og bakket op omkring den og med glæde betalt den skat der skal til for at holde den kørende.

Fra politisk hold er det i særdeleshed Venstre, som med deres manipulation af den danske befolkning i over et årti har skabt spild og splittelse i samfundets sammenhængskraft, så selveste Lucifer, Joseph Goebbels og andre af mørkets fyrster ser dybt misunderlig til fra helvedet.

Herman Hansen

Om artiklen i øvrigt: LIGE PRÆCIS

Sider