Læsetid: 5 min.

’Behandl dog folk uafhængigt af kronologisk alder’

Danskerne bliver ældre og ældre, og de ældre er lige så forskellige som de unge. Derfor er det ifølge professor Jørn Henrik Petersen mærkværdigt at tro, at de kan behandles ens. Debatten om aktiv aldring kan blive en genvej til at erkende forskelligheden
Debat
14. februar 2012

Fænomenet aktiv aldring dukkede op i kølvandet på en helt ny og uventet udvikling, som tog fart i midten af 1990’erne. Hvad, det egentlig var, der skete — om det var Vorherre selv, der pludselig blandede sig i danskens levevis — ved professor Jørn Henrik Petersen ikke, men han kan berette, at der pludselig opstod stærk vækst i vores såkaldte restlevetid.

Indtil 1995 havde den stort set ligget stabilt, men i 1995 sprang den pludselig opad. Og siden da er mænds restlevetid steget med knap tre måneder om året, således at vi i dag vil leve cirka fire år længere end for 16 år siden.

»Vi bliver ældre og ældre. Og vi forventer, at vi bliver ældre og ældre i en forholdsvis anstændig sundhedstilstand,« siger den 68-årige Jørn Henrik Petersen og forklarer, at vi derfor kan forvente en »ganske lang« otiumsfase, hvis ikke vi gør noget drastisk, der får os til at dø i en fart.

Umiddelbart står et langt, sundt liv højt på de flestes ønskeliste. Problemet er imidlertid, at det danske samfund ifølge professoren har en »perverteret« tendens til at lægge vægt på kronologisk alder. Han beklager sig over, at man skal have en vis alder for at komme i vuggestuen, at der er undervisningspligtig alder, en alder, hvor vi må købe sprut, tobak, og stemme til Folketinget og så videre. Den enkeltes rettigheder og muligheder afhænger med andre ord af alder frem for funktionsevne.

»Vi har opbygget et samfund med kronologikasser. Og det harmonerer mindre og mindre godt med det forhold, at levetiden bliver stadig længere. Derfor så jeg meget gerne, at man fik smadret ideen om kronologisk alder og fik den erstattet med reel funktionsevne. Hvorfor i himlens navn skal vi have alle de der åndssvage aldersgrænser? Hvis man nu kunne virkeliggøre det, jeg kalder det aldersintegrerede samfund — altså et samfund uden vægt på alle mulige tåbelige kronologialdre, så kunne vi skabe noget helt nyt.«

- Kan du give et eksempel på noget, som man helt konkret burde ændre?

»Man kunne f.eks. spørge sig selv: Hvorfor skulle folk ikke have lov til at tage en uddannelse nummer to? Det er fuldstændig rablende vanvid, at unge ubefæstede sjæle, som ikke aner en hujende fis om livet og markedet, skal vælge en uddannelse, som for de flestes vedkomne binder dem i hele deres liv. Man kan have valgt forkert, så hvorfor ikke give en mulighed for, at man kan tage nogle år ud senere til uddannelse?«

- Hvordan skulle det rent praktisk foregå?

»Ja, hvis man begynder med at tænke på praktiske vanskeligheder, så er det sgu håbløst. Det er klart. Men skulle vi nu ikke lige tænke en lille smule perspektivrigt i stedet for bare at låse os fast på, at industrisamfundet, som vi har forladt for mange år siden, stadig eksisterer? Så kunne det jo godt være, at det kunne lade sig give sig.«

Springer ikke op i kisten

Jørn Henrik Petersen lægger ikke skjul på, at han er begejstret for det fornyede fokus på aktiv aldring. Han ser det som en chance for at diskutere, om alderdommen kan bruges til andet og mere end at flette peddigrør og sætte glasperler på snor.

De aldrende generationer er nemlig væsentligt bedre uddannet end deres forgængere, og derfor må det at være aktiv være en mulighed for at kunne fortsætte en normal tilværelse og styre uden om perlepædagogikken så længe som muligt.

»De mennesker, der bliver gamle i de kommende år, er vant til at tage sig af sig selv,« fastslår han.

— Betyder det, at vi er i en situation, hvor vi skal bruge færre penge på de aldrende?

»Nej, tværtimod. De fleste af os vil opleve, at de sidste år, som Vorherre byder os på jorden, næppe er særlig attraktive. Derfor er det vigtigt, at man ikke får en misforstået opfattelse af begrebet aktiv aldring. Man må ikke tro, at vi alle sammen springer rundt og råber ’halleluja, jeg kan gøre gymnastik, jeg kan tage det sidste spring op i kisten’.

— Men kan al den hyldest til aktiv aldring ikke netop ende med at fjerne ansvaret fra samfundet og placere det hos individet?

»Det er altid en risiko. Derfor gør jeg det også klart, at det her ikke må betyde, at man fjerner ansvar fra det offentlige. Man holder fast i, at når funktionsevnen er reduceret — og det har ikke noget med alder at gøre — så er det selvfølgelig samfundets opgave at tage af den enkelte.«

— Og her er der fortsat brug for det offentlige?

»Ja, der vil være en fase, hvor den offentlige sektor bærer et ansvar. Man må endelig ikke tro, at aktiv aldring gør, at vi alle sammen går rundt og bliver supermennesker. Det er ikke det, det handler om. Alle vil komme i afhængighedsfasen, og den skal håndteres ganske, som vi plejer.«

Lyt til den enkelte

— Hvad vil det overhovedet sige at være gammel?

»Ja, man har jo trukket en streg i sandet og sagt, at det en kronologisk alder. Og det er problemet, for ældre mennesker er forskellige, præcis ligesom unge folk. Der er kloge folk, stærke folk, stupide folk, arbejdsomme folk og dem, der ligger i hængekøje. Det er der sgu også blandt de gamle. Behandl dog folk i de forskellige aldersgrupperinger fuldstændig uafhængigt af den kronologiske alder. Vi kan ikke indrette en ældrepolitik, som bygger på, at vi alle sammen er ens.«

— Men hvis vi alle sammen er så forskellige, hvem har så den fornødne autoritet til at definere, hvad aktiv aldring skal gå ud på?

»Det hedder jo aktiv aldring, så folk skal mærkeligt nok aktivere sig selv. Man er nødt til at lytte til, hvad folk siger. Man bestemmer selv sine interesser, og hvorfor skulle den bestemmelsesret blive taget fra mig, blot fordi jeg repræsenterer en eller anden aldersgruppe? Svaret er, at vi må acceptere at lytte til folk, så længe de er i den heldige situation, at de kan ytre sig.«

 

Jørn Henrik Petersen, professor og leder af Center for Velfærds­statsforskning ved Køben­havns Univer­sitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her