Kronik

Betalingsringen og troen på det umulige

At det endnu engang viste sig for svært at diskutere både bilens fordele og ulemper, betyder ikke, at vi skal give op. Vi skal tro på, at vi på et tidspunkt i fremtiden bliver i stand til at diskutere bæredygtig mobilitet som et reelt alternativ. Alt andet er halve løsninger – der i bedste fald blot flytter problemerne i stedet for at løse dem
Betalingsringen er blevet diskuteret, som om det handlede om at løse problemerne i morgen. Det gør det ikke kun. Det handler først og fremmest om at se længere ud i fremtiden, hvis man vil opnå holdbare løsninger.

Betalingsringen er blevet diskuteret, som om det handlede om at løse problemerne i morgen. Det gør det ikke kun. Det handler først og fremmest om at se længere ud i fremtiden, hvis man vil opnå holdbare løsninger.

Peter Mark

23. februar 2012

Jeg er faktisk en smule skuffet – det bliver jeg i udgangspunktet nok nødt til at indrømme. Jeg er også naiv utopist – det ved jeg godt – det skal man være for at tro på, at man kan ændre verden. Eller det er i hvert fald bedre end at være pessimist, for det kommer der sjældent noget innovativt eller positivt ud af. Jeg troede rent faktisk på, at det denne gang ville lykkedes at pille ved den hellige bilisme, som har været i konstant vækst, siden den begyndte at rulle. At vi kunne have skabt et momentum, som kunne have medført en lang række andre muligheder for forandring. At det var nu, i lyset af klimaforandringerne og de udfordringer, vi står over for i de store byer, at vi turde pille ved en af de selvfølgeligheder, som har så store konsekvenser for vores hverdagsliv. Den voksende biltrafik – og det, den forventes at vokse til om 20 år.

Betalingsringen er blevet diskuteret, som om det handlede om at løse problemerne i morgen. Det gør det ikke kun. Det handler først og fremmest om at se længere ud i fremtiden. Der er ingen tidligere erfaringer eller forskning, der indikerer, at biltrafikken regulerer sig selv og bare begynder at falde mærkbart – end ikke finanskriser.

Folk skiller sig ikke af med den bil, de føler, får deres hverdagsliv til at hænge sammen, bare fordi togbilletterne bliver billigere. De har jo bilen allerede, og det er omkring den, at hverdagslivets rationaliteter og muligheder er bygget op. Så længe vi ikke gør noget aktivt for at bremse biltrafikken, vil den fortsætte med at vokse.

Blinde for konsekvenser
Bilen er også en fantastisk teknologi, og det er svært at forestille sig et moderne liv uden bilen. Det er der vist heller ikke nogen, der gør - selv om debatten ind imellem har lydt sådan på det seneste. Bilen og dens infrastruktur skaber og definerer byer, og i de sidste 50 år er mange byer designet i forhold til bilens behov. Det har skabt en lang række af utilsigtede konsekvenser i forhold til det liv, som byerne også skal kunne tilbyde. Trafikken bestemmer hvilke af byens rum, vi har adgang til, og hvordan de kan bruges. Så når der er mange biler i byen, skal der også være mange parkeringspladser – og plads til dem på vejene. Veje med mange biler har ikke meget plads til mennesker, som ikke er iført en to ton armering, når de bevæger sig her.

Bilen er for mange blevet en forudsætning for hverdagslivet, som skaber muligheder og forestillinger om muligheder. Således er der skabt en tæt forbindelse mellem frihed og privatbilisme, som er baseret på et værdisystem om at bilisme = vækst = frihed.

I dag betragtes fri bevægelighed i privatbilen af mange som en grundlæggende rettighed. Denne direkte sammenhæng mellem vækst og mobilitet har haft sin berettigelse og har været med til at designe de muligheder og den velfærd, vi har i store dele af den vestlige verden i dag. Vi må bare huske, at bilen ikke kun skaber vækst og frihed, men også skaber øgede udgifter og ufrihed. De utilsigtede konsekvenser af biltrafikken i forhold til støj, forurening, trængsel, CO2, mangel på motion osv. stiger i styrke og omfang.

De fleste er klar over, at disse utilsigtede konsekvenser findes, men de er svære at ændre på som enkeltindivid.

’Hvorfor skal jeg holde op med at køre i bil, når alle andre bare gør, som de plejer – så hjælper det jo ingenting’, er en typisk bemærkning, man støder på, når man forsker i transportadfærd. Og det er jo en forståelig reaktion – for det at bruge bilen som transportmiddel i hverdagslivet er noget, mange gør i dag.

Det er ikke nødvendigvis, fordi det er det nemmeste eller hurtigste, men fordi det er det, de plejer at gøre, og derfor giver det mening for den enkelte. Når vi først har vænnet os til at bruge bilen, er det at skulle forestille sig at få hverdagslivets puslespil af aktiviteter til at gå op på anden vis for mange totalt uoverskueligt.

Mediernes rolle
Er der så ikke nogle, der vil tænke på miljøet og derfor ændre adfærd, kunne man spørge. Jo måske, men i et moderne tidspresset hverdagsliv skal der træffes mange valg, lige fra typen af rengøringsmiddel over fedtprocenten i osten til om, hvorvidt vi skal være bekymrede over, at gennemsnitstemperaturen stiger, og at børn i Afghanistan dør af kulde.

Vi træffer disse valg på baggrund af eksperternes viden og danner meninger ud fra en tillid til de eksperter, vi har mest sympati for, og hvor vi føler, at fremstillingen er troværdig. Medierne spiller en stor rolle i denne konstante forhandling og vurdering af risici, da deres prioritering går på nyhedsværdien af den enkelte historie. Derfor sker der en sidestilling af historier og emner, som i realiteten ikke har andet tilfælles, end at de har nyhedsværdi.

I forbindelse med diskussionen af betalingsringen har medierne (dokumenteret af Mandag Morgen 6. februar) helt tydeligt haft en massiv overvægt af negative historier om betalingsringen. Frygten for at få lagt begrænsninger på det, der af mange betragtes som en grundlæggende frihed – retten til at køre hvor man vil, og når man vil – har været godt nyhedsstof.

Alt har ret, og det bliver tilladt at lave sammenstillinger mellem fordele og ulemper, som, de fleste kan se, er problematiske og til tider direkte usande. Dette betyder, at der kommer en grundlæggende usikkerhed, fordi viden de hele tiden bliver revideret og som den tyske sociolog Ulrich Beck udtrykker det så bliver risici normalforbrugets blinde passager. Vi er vant til forskellige informationer om det ene og det andet. Så længe der ikke kommer en massiv ændring i vores daglige vaner, som en betalingsring ville have været, fortsætter vi, som vi plejer, for vi har ting nok at tænke over, og som skal fungere i vores hverdagsliv.

Vigtige pendlere
En ting, som også har været interessant, er, at diskussionen om betalingsringen har handlet om pendlertrafikken. Vi ved, at den kun udgør 30 procent af den samlede trafik, men de 30 procent er tilsyneladende nok til, at de sidste 70 procent er ligegyldige eller uinteressante. Betalingsringen kunne måske have betydet, at der var nogle bilture, der blev erstattet af andre transportmidler – det var jo målet. Betalingsringen og dens konsekvenser for bilisterne er blevet diskuteret som et nul sums spil – som en enten/eller verden. Den eneste effekt, der kommer af, at planerne er skrottet, er, at vi kører videre i de samme spor, som vi har kørt i de sidste 60 år.

Henri Lefebvre, som var en fransk filosof og byteoretiker, har i en del af sine bøger skrevet om det at være utopist – at tro på det mulige. Han siger, at vi skal stræbe efter de mulige umuligheder.

I en dansk kontekst ville en mulig umulighed for 100 år siden have været et gratis uddannelsessystem. Det lykkedes, fordi der var nok, der troede på det. At det endnu engang viste sig for svært at diskutere både bilens friheder og ufriheder, dens fordele og ulemper betyder nok ikke, at vi skal give op.

Vi skal tro på, at vi på et tidspunkt i fremtiden bliver i stand til at diskutere bæredygtig mobilitet som et reelt alternativ. Alt andet er halve løsninger – der i bedste fald blot flytter problemerne i stedet for at løse dem.

Forventeligt ramaskrig
Og så kunne man passende slutte af med det, som kørte diskussionen af sporet. Findes der bedre løsninger end en betalingsring – ja, det gør der sikkert. Er GPS-løsningen bedre – ja, det kan den måske blive, men det er endnu ikke en fuldt funktionsdygtig mulighed. Og hvem er det, der tror på, at hvis forslaget havde handlet om en GPS-løsning, så ville der ikke have været de samme ramaskrig? Jeg kan levende forestille mig diskussioner om overvågning og kontrol, udover alle de diskussioner, som ville være de samme som dem, vi har hørt på i månedsvis i debatten imod betalingsringen. Og er det spild af penge at købe den nye iPhone, fordi vi jo alle ved, at der kommer en bedre model om et år? Måske er det ikke spild af penge, fordi vi lærer faktisk at mestre den, og vi ændrer vores mobiladfærd, så den passer til denne type af teknologi. Der er jo ingen, der siger, at vi ikke kunne have haft bompenge i de næste 10 år, så ville diskussionen om indførelsen af et GPS-baseret system nok have været nemmere og baseret på noget dansk storbyerfaring om, hvad en begrænsning af biltrafikken betyder for arbejdsmarkedet og hverdagslivet. Men i stedet valgte vi at sparke bolden til hjørne igen-igen.

 

 

Malene Freudendal-Pedersen er adjunkt ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Meinert Larsen

Ja, rigtig ærgerligt at pressen har valgt at fremhæve de mange kritiske røster, og ikke lytte mere til de gode erfaringer fra Stockholm, Oslo, London mv.

Mens vi venter på Road-pricing, så kunne man passende pålægge benzin en ekstra (men ret lille) afgift, som bliver øremærket til forbedring af kollektiv transport.

I København kan man forhøje parkeringsafgifterne på de offentlige parkeringspladser, og disse penge skal også øremærkes kollektiv transport.

Da der er sket en stigning over de sidste 10 år på 17% i antaller af biler ejet af Københavnere , kunne man brandbeskatte Københavnere således at de ikke var så interesseret i at eje biler.

Start med de 1000 kr om måneden det var meningen pendlere skulle betale.

Eller man kunne sørge for at nogle af de 50.000 arbejdspladser der er oprettet siden 1996 i København blev flyttet ud af byen. Man kunne starte med at flytte 2500 statslige arbejdspladser om året.

Thomas Robinson

Det siger sig selv, at man ikke kan gøre hele landet dybt afhængig af biler ved at klistre landskabet til med motorveje, ligge al beboelse ud i forstæder og enkelt zone brug, gøre offentlig transport dyr og med dårlig service, og så sige til folk: nu må i kraftedme ikke køre. Regeringen har grebet sagen helt forkert an: hvis man gerne vil reducere privatbilismen, så må man skabe et urbant landskab, hvor det ikke er nødvendigt at køre så meget. Det er den eneste løsning.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE961605/den-raadne-banan-tabte-til-...

VI har været årtier om at centraliserer landskabet, skabe sprawl, og suburbane boliger i røvsyge villa kvarterer med standardiserede boliger uden sjæl. Folk kan ikke undvære bilen. Det kommer til at tage længe at afvikle at de ubæredygtige lort. Så nemt er det!

Hanne Gregersen

Aldrig har begrebet naiv utopist været mere velvalgt....... det er jo helt uforpligtende tankegods tænkt i en akademisk verden langt fra virkeligheden.

PS Det faktum, at medierne har haft overvægt af negative historier om Villys ring kunne måske være fordi, at det var en ussel idé fra første færd - man skal vel ikke skrive positivt om noget, hvis man dybest set synes, at det er noget skrald !?

"...man skal vel ikke skrive positivt om noget, hvis man dybest set synes, at det er noget skrald !?"

Det her er produktet af en borgerlig presse med frit spil, her er borgeren ikke alene blevet overbevist om, at betalingsringen er en dårlig ide - han er også blevet overbevist om, at det var så dårlig en ide, at der intet godt kunne siges.

Således fungerer god propaganda - tillykke til den borgerlige presse, hvor var det godt gået.

Af andre vinkler kunne jo tillægges:

- miljøhensyn

- astma patienter

- dødsfald

- trafikulykker

Det blev bare ignoreret, også af information. Hvor er det bare ringe - den fjerde statsmagt min bare røv!

Kim Houmøller

Enhver der færdes i Københavns myldretid ved det ikke er muligt at proppe flere ind i Metro, tog eller busser. Problemet med trængsel løses jo ikke ved at straffe folk som bor på en tilfældig grænse. Alle kan se det helt urimelige i det. Lad os få en Roadpricing der er landsdækkende. På denne måde kan der "skrues" så tilpas lidt eller meget, så alle burde kunne se det rimelige deri.

@ Thomas

Jamen mit synspunkt blev ikke repræsenteret i pressedækningen. Ud af de 20 indslag jeg har læst/set i medierne, var der et der fortalte at man kunne undgå 300 dødsfald og 10000 indlæggelser om året, ved en betalingsring.

Det handler ikke om hvorvidt jeg er enig eller uenig, det handler om, at pressen valgte, bevist, at vinkle negativt. At skrive, at det er fordi, det kun er en dårlig ide, er simpelthen for dumt. Spørg nogle interesseorganisationer, spørg nogle forskere, der forsker i rejsetid osv. og du vil få et mere nuanceret billede. Det fik man ikke i pressen og det er et stort problem, uanset om man er for eller imod en betalingsring.

Hvis bare nogle langt mere problematiske sager under VKO havde fået halv pressedækning og en 50/50 vinkling, så ville tingene se anderledes ud, men sådan fungerer det nok kun i demokratier!

Søren Blaabjerg

at være naiv utopist er der intet som helst positivt ved. Alle vil jo så inderligt gerne være "gode" og "rigtige".

Det, det gælder om er at finde løsninger, og der er ønsketænkning aldrig nok.

Den rigtige vej for Danmark er efter min mening, at man over en periode afvikler befordringsfradraget helt, således at folk og virksomheder i fællesskab finder ud af at placere sig sådan, at behovet for pendling over store afstande reduceres kraftigt.

Derudover kunne man forestille sig et gradueret bilafgiftsystem, således at jo flere man er pr. motorkøretøj, des mindre afgift betaler man. Dermed vil der være skabt et kraftigt incitament til øget samkørsel.

Den offentlige (skatteyderstøttede) er bl.a. problematisk derved, at den kapacitet, der er ideel i myldretiderne er langt over målet på alle andre tidspunkter, men der skal jo køres alligevel, chaufførerne og billetkontrollørerne skal have deres løn uanset belægningsprocenterne på forskellige tidspunkter osv..

Sammenligning med andre storbyers løsninger kan i øvrigt være temmelig misvisende, for der kan jo der være tale om helt anderledes bolig-job-lokaliseringsforhold, der må tages i betragtning, navnlig i tilfælde af metropoler i mangemio.-klassen

Selvom det selvfølgelig er et selvmål at kalde det utopia, er der mange gode betragtninger.

Utopia er den model vi bruger, ironisk nok.

jens peter hansen

Faldt ringen ikke på at de socialdemokratiske borgmestre plus sf-borgmesteren i Lejre for længe siden skød projektet ned ?

@ Thomas Meinert Larsen og andre

Nu er vi altså nogen for hvem offentlig transport på ingen måde virker.
Jeg arbejder i redningsberedskabet(som jo har døgnåbnet) dvs jeg møder på skiftende tider, det kan ikke lade sig gøre med offentligt transport her i det jyske, det til trods det er DK's næststørste by vi taler om.

For lige at slå fast, jeg nyder måden offentlig transport i Oslo virker på, og havde man noget i den stil herhjemme stod min bil også stille pendler mæssigt.
Men som det er nu så skal jeg på mine dagvagter møde aftenen før, for at være der til tiden om morgenen........

No 1 er altså at få den offentlige trafik til at virke.

No 2 er lovpligtige partikelfiltre på ALLE biler, også udenlandske hvis de vil ind i danske byer.

Søren Blaabjerg

Bare lige for rent sprogligt at slå det fast:
En utopi er noget, man synes lyder tiltalende, men som i praksis ikke kan lade sig gøre af forskellige konkrete grunde. Der er derimod intet utopisk i at tænke langsigtet. Utopier hører således ikke hjemme i en seriøs debat, men derimod kan der godt være mening i at diskutere, om nogle fremadrettede tanker er utopiske eller ej, og det skader ikke at udkaste forskellige hypotetiske modeller, for derefter at finde ud af, hvilke det er umagen og omkostningerne værd at realisere, og hvilke der i de gode hensigters hellige navn er spild af penge og besvær.

Henrik Kristensen

Jeg tænker på om man ikke skulle prøve at tænke i helt andre baner. Hvad nu hvis man erstatter børnechecken med gratis årskort til den kollektive trafik til alle familiemedlemmer. Man straffer ikke folk for at køre bil, men belønner dem for at vælge den kollektive trafik.

@Peter Nygaard

Hvis det er forureningen du er ude efter så start med de store forurenere i trafikken: Busser, lastbiler, dieseltog, flyvemaskiner og skibe. Derefter kan det måske betale sig at gå efter bilerne. Dette vil ligeledes have store fordele for astmatikerne.

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i København er i løbet af de sidste 10 år faldet til det halve og det ser ud til at faldet fortsætter uden at man behøver at indføre betalingsmure.

Antallet af dræbte generelt i trafikken i hele Danmark er faldet til det laveste niveau siden 1930'erne.

Forureningen i København er faldet til det halve i løbet af de sidste 10 år og ser ud til at fortsætte med at falde uden at vi behøver at indføre en betalingsmur.

Så nu har vi klaret dine problemer helt uden at indføre ekstra skatter. Er det ikke smukt?

Søren Blaabjerg

P.S.
Hellige køer skal slagtes, jo før jo hellere. Et andet godt mundheld lyder, at det er en god idé at "kill your darlings", altså ikke lade vaneforestillinger og forudfattede forestillinger stå i vejen for arbejdet med at finde frem til de alt i alt bedst mulige løsninger.

@@Peter Nygaard

Jeg glemte lige:

Trafikmængden i det centrale København (Søafsnittet) er på niveau med begyndelsen af 1970'erne.

Antallet af biler ejet af Københavnere er steget med 17% over de sidste 10 år.

Antallet af arbejdspoladser er steget med 50.000 i København over de sidste 15 år.

Antallet af indbyggere er steget med 70.000 over de sidste 15 år.

Så måske er der ført en forkert politik omkring arbejdspladser og beboelse i København?

Fra andetsteds i dagens avis om de stigende benzinpriser i USA, som nu er 'oppe' på kr. 5,30.

»Jeg antager, vi bliver nødt til at køre mindre, samle alle vore ærinder til én tur. Det er simpelthen undertrykkende,« siger en bilist, pensioneret maskinist Howard Coudle fra Montana, til avisen.

@ Nils Bøjden

Det jeg diskuterer er ikke om betalingsringen er god eller dårlig. Det jeg siger, er at debatten ikke er særlig nuanceret, når nu de fleste medier vælger den samme vinkel.

De positive effekter kan være tvivlsomme, men de kan også være ekstremt gode. Problemet, er, at jeg ikke ved det, fordi interesseorganisationer, positivt stemte forskere og erfaringer fra andre lande ikke er blevet hørt eller i ringe grad er blevet hørt.

Så måske er miljøzoner som i tyskland bedst for DK?
Måske er London systemet bedst?
Måske er det bedst helt at lade være?

Det kan jeg ikke tage stilling til, da jeg kun er blevet oplyst om, at bilister og politikere syntes det er en dårlig ide. - det har jeg fået at vide et par hundrede gange.

Jeg ved ikke hvorfor folk, der er imod en betalingsring også er imod en nuanceret debat, hvor flere meninger kommer frem, det kan du måske svare på?

Bag hele denne problematik gemmer sig det problem, at vore enrgikilder langsomt er ved at slippe op. De unge, der nu er under uddannelse, vil for alvor komme til at mærke dette, Derfor bør solid viden om disse forhold ind i uddannelserne, lige fra folkeskolen. Og her bør forældre og andre medinddrages. En ekspert har udtalt, at vi med nødvendighed drastisk må nedsætte vort forbrug af energi til opvarmning af vore boliger. Et andet problem som i fællesskab kan gøres til genstand for fælles uddannelse og opdragelse.
Vi kan lære at ændre vores adfærd, eller vi kan blive tvunget. Det første vil være det mest humane og fredsommelige. Det andet vil formentlig give store sociale rystelser. Jeg har skrevet om dette tidligere, f.eks. i nedenstående iblogindlæg.

http://bloggeroeven.blogspot.com/2011/03/frygten-for-kina.html

http://bloggeroeven.blogspot.com/2011/02/fra-vkst-og-konkurrence-til-mad...

Er man enig, må man meget gerne linke til min blog på Facebook, Twitter mv.

Det myldrerregner af og til meget på kort tid. Kloakkerne kan ikke klare mængden. Politikerne vil lægge begrænsende afgift på regnen. Men regnen fortsætter i samme mængde over den store by. Mange får våde kældre og fødder. Beskidt, ildelugtende kloakvand.

@Peter Nygaard

Jeg tror vi skal hen i retning af:

Statslige arbejdspladser som flyttet ud af centrum hen i nærheden af en S-station får et større personale budget (eller måske det skal gøres mindre for de som bliver i centrum). Dette kan eventuelt finansieres ved forventede lavere huslejer for staten samt formindskelse af personalets transportfradrag.

Skattelovgivningen laves om så arbejdsgivere får en eller anden form for belønning ved oprettelse af hjemmearbejdspladser.

Der oprettes miljøzoner i de større byer så den tunge trafik skal certificeres for at køre derind. Oprettes over flere år så bilparken kan flytte med.

Banenettet elektrificeres.

Staten skal holde op med den idiotiske praksis at donere jord til diverse firmaer f.eks ørestadsselskabet således at en finansiering af fremtidige kollektive transportsystemer ikke er betinget af oprettelse af endnu flere arbejdspladser i København.

Det er bare om at fylde på. Sålænge skatterne ikke hæves , der flyttes trafik ud af København samt at generne fra de tunge forureningskilder (busser, lastbiler, gamle personbiler, dieseltog, skibe, flyvemaskiner osv) mindskes er det principielt en god ide.

@Peter Nygaard

Med hensyn til nuanceringen er der formodentlig flere grunde. Alle politikerne nævner trængslen, men biltrafikken i det centrale København er nu på niveau med begyndelsen af 1970'erne mens trafikken på indfaldsvejene er steget. Hvorfor er det at København nævnes som prioritet?

Alle politikerne har nævnt af der skal opkræves afgifter som skal kanaliseres over i den kollektive transport. Hvorfor er det at bilisterne skal betale for den kollektive transport? Bilisterne betaler i forvejen betragtelige summer til fællesskabet mens brugerne af den kollektive transport opsuger kapital fra fællesskabet.

Hvis trængslen er konsekvensen, hvorfor så ikke se på en af årsagerne, nemlig det faktum at der i København er oprettet 50.000 nye arbejdspladser inden for de sidste 15 år. Hvorfor bliver dette ikke nævnt som en idiotisk ide.

Så nogle af problemer er opstået da politikene forsøgte at lægge en enkelt befolkningsgruppe for had, nemlig bilisterne. Det er de skide bilister der er skyld i trængslen og forureningen. Ingen journalister er gået tæt på politikerne og har bedt dem og at dokumentere disse tåbelige udsagn. SÅ ville man jo have fundet ud af at politikerne løj og at journalisterne var uvidende. Ingen af parterne ønsker disse fakta udstillet.

@Peter Nygaard

Og endelig er der den ekstreme konservatisme og barnlighed de danske politikere udstiller.

Konservatismen er beskrevet ved at stors set alle danske politikere har en løsningsmodel som ligger op ad en hundrede år gammel socialdemokratisk tradition. Hvis vi har et problem så hæver vi skatterne, så går problemet nok væk. Svaret er selvfølgelig at hvis man hæver skatterne i et globaliseret system, så forøger man udgifterne i det lokale system hvorfor man taber konkurrence kraft. Med mindre skatterne opkræves for at forøge fleksibiliteten og øge mobiliteten og lysten/evnen til at arbejde eller forøge købekraften. Betalingsringen gør det modsatte.

Og barnligheden kan man så høre ved at mange politikere har brugt udsagnet : Sådan en har de i Stockholm, London, Stavanger osv så sådan en vil vi også have. Uden at tænke på om beskatningssystemerne for transport er de samme i landene, om betalingsringen dækker det samme opråde, om erfaringerne som i London viser at ringen idag er indskrænket til et gansk lille område omkring centrum, at der i London inden for M25 bor 18 millioner mennesker, men udelukkende argumenterer at de andre har sådan en så det vl jeg også have. Mine børn brugte samme argumentation da de var mindre. De er nu 7 og 9 og den store er blevet klogere og den lille er godt på vej.

@Peter Nygaard

Og som Leo Nygaard (er i brødre?) skriver som flyder kloakerne over, så der er rigeligt andet at bruge pengene til i samfundet end af begrænse fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet ved at oprette betalingsmure som koster 2 mia i oprettelse og 0,5 mia i årlig drift.

Disse penge var langt bedre givet ud på renovering og udbygning af kloaknettet.

@ Nils Bøjden

Tak for dine argumenter, som virker mere gennemtænkte end dem man har kunnet se i medierne. Det er dejligt at blive udfordret på sine fordomme og få en masse nye oplysninger man kan vurdere og evt. bruge senere. Det er super godt, men alt i alt, så konkluderer du det samme, som dem der ikke har tænkt så meget over tingene som du. Vi skal ikke have en betalingsring.

Jeg er som sådan hverken for eller imod, min viden er ekstremt begrænset og som socialist hælder jeg naturligt(jeg arbejder på at ødelægge den vane, men hjernen vil altid over hvor gærdet er lavest) til at adfærds ændre via pengeppungen - det er måske gammeldags og jeg vil være mere påpasselig omkring dette. Derudover anser jeg det for et lokalpolitisk spørgsmål, som københavns kommune burde stå for, da jeg ikke bor i kbh. rager det mig en hujende fis.

Når alt det er sagt, at jeg hverken er for eller imod, så vil jeg igen spørge til det min bekymring går ud på. Det er ikke nødvendigvis noget jeg regner med, at du vil svare på, men en undren jeg vil udtrykke.

Hvorfor kom dansk cyklistforbund og naturfredningsforeningen og oppositionens støtter så forsvindende lidt til orde i debatten?
Er hele debatten om betalingsring et udtryk for en god demokratisk debat, hjulpet af den fjerde statsmagt eller er den fjerde statsmagt sat ud af spillet?

Bøjden - (Nej ikke i familie) - Du opfattede vel at regnen var bilerne, billedligt talt, og afgifter ikke flytter noget væsentligt.

Mads Kjærgård

Det er jo fint at have den holdning som forsker med hjemmearbejdsdage og mulighed for at møde ind som det passer, men for den der skal aflevere 2 eller flere børn og møde kl. 7. på fabrikken, der er det måske lidt svært. Samfundet kræver større og større grad af mobilitet hos den enkelte. Læste om en der fik anvist et arbejde, hvor det var fysisk umuligt at komme til tiden med mindre vedkommende anskaffede sig en bil. Og kommer man blot en 30-40 km udenfor København, så vil man opdage at det offentlige er nærmest ikke eksisterende og at den smule der er, konstanst nedskæres. De mange biler er konsekvensen af sidste 20 års nedprioritering af det offentlige og privatiseringen af samme. Jeg synes det er tyndt, at anklage mennesker fordi de anvender den transportform, der giver dem størst sikkerhed for at komme på arbejdet til tiden og mest fritid.

Søren Blaabjerg

Jeg bor i et område, hvor man kan konstatere, at bybusser kører rundt midt ude på landet med en enkelt eller måske et par passagerer ombord. Noget ligfnende kan man konstatere med skinnebusser i det samme område. Dette må vist siges, selv set med miljømæssigte øjne at være rablende vavittigt, men muligvis set med visse politkerøjne en triumf for princippet om mest muligt offentligt støttet transport.

Det, der gør hele problematikken så vanskelig er naturligvis det byplanmæssige betænkelige i, at det nærmest er blevet normen, at der ingen sammenhæng i dag er mellen bosætningen og arbejdspladsernes lokalisering. Byerne er så at sige (med privatbuilismen som drivfjeder) blevet fuldstændigt diffuse, og vi bruger tid på transport mellem bolig, arbejdspladser og iunstitutioner som ingensinde før i historien. Samtidigt er det blevet plat umuligt at servicere de selvsamme forvirrede plamager af lokalisering med økonomisk overkommelige offentlige transportsystemer.

@Søren Blaabjerg

Helt enig - hvis man ser på kloden ude fra rummet, er det åbenlyst at vi har etableret totalt uholdbare lokaliserings- og kommunikationsforhold. Jeg har ikke selv bil, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor en evt. smertegrænse for benzinprisen ligger? Ved hvilken pris går det seriøst ud over familiernes levestandard og samfundsøkonomien. Nogen eksperter her ?

Iflg. den tyske sociolog Dieter Claessens er vi ikke i stand til at styre så store og uoverskuelige økonomier og samfundssystemer, som vi har udviklet. I denne artikel kommer jeg nærmere ind på dette - lad jer ikke afskrække af titlen, jeg har intet religiøst budskab, tværtimod!
http://bricklayeribj.blogspot.com/2010/12/mennesket-fr-religionerne-det-...

John Zederkof Jessen

Uanset hvad der foreslås - så er der intet, der virker. Vi må nu belave os på at der fremadrettet, set ud af boksen, på den lange bane ikke er muligheder for at ændre på noget som helst - fordi der altid vil være nogle, der kan sandsynliggøre at det ikke virker.

Betyder det fremadrettet, på den korte og den lange bane, at medarbejdere, der giver udtryk for at alt skal forblive som det var, fremover vil blive belønnet som værende årets medarbejder.

Der er dog en lille trøst i at vi ikke er ved at drukne i hestepærer - som var udmeldingen for 112 år siden, da verden ikke kunne håndtere et stigende problem omkring transport - måtte der denne gang blive udviklet intelligente, fremtidsrettede trafiksystemer, som en løsning, der ikke tager udgangspunkt i snævre partipolitiske interesser, men tager udgangspunkt i at vi har et problem som alle erkender (?) skal løses, og at løsningen (måske) er en vedvarende udbygning af omfartsveje.

@Peter Nygaard

Det er netop ikke noget som kan/skal/må løses af komunalpolitikete.

Københavns Kommune kan ikke løse struktur problemer med erhvervsplaceringen i Hovedstads området.

Københavns Kommune kan netop ikke løse kø problemerne da de er større uden for København end inde i København .

Københavns Kommune kan ikke løse problemet omkring statens og regionens arbejdspladser.

Forureningsproblemerne i Københavns Kommune er på vej nedad ( hastigt) bla andet takket været Folketingets belutningen om beregninger af registreringsafgifter.

Københavns Kommune kan ikke beslutte noget og busser, lastbiler, diesellokomotiver, brændeovne, skibe og miljøzoner.

En tilladelse til Københavns Kommune om at indføre adgangskontrol vil netop få Københavns Kommune til at sige " Ha, vi har arbejdspladserne, så nu skal I andre bare hoste op".

Pær Køie Kofod

"Betalings-ringen" var et klassisk dansk skoleeksempel på "borgerlig" symptombehandling.

På en samfundsstrukturel "enkel"(multifacetteret)
opgave-/problemformulering.

Manglende evne til at indtænke flere elementer. I en given opgave-/problemformulering.

P.t. er der et enormt energi- og ressourcespild. Dagligt. I Danmark.

Rådgivet af faglige autoriteter. Indenfor området.

Hvilket "udstiller" at det faglige/tværfaglige niveau.

@Peter Nygaard

Og den altovervejende grund til at vi ikke skal have en betalingsmur er at vi som samfund står over for nogle enorme strukturelle problemer.

I løbet at de sidste 20 år er antallet af folkepensionister fordoblet. Det sket igen i løbet af de næst 20 år.

Vores udgiftet til sundhedsvæsenet er fordoblet over de sidste 20 år og kan forventes at blive fordoblet over de næste 2+ år.

Vi kan forudse at vi skal, ligesom vi har gjort de sidste 10 (50% forøgelse) og 20 år (100%forøgelse), igen fordoble antallet af personer som skal have længerevarende uddannelser, betalt af fællesskabet.

Vi skal have renoveret et af vores største fælles netværk, nemlig kloaksystemerne således at de er i stand til at modstå de ændrede nedbørs normaler.

Vi bliver nødt til at ændre beskatning af for arbejde således at lavtlønsarbejder igen bliver muligt og vi kan få flyttet 150.000 fra offentlig forsørgelse (førtidspensionister, bistandsmodtagere osv) over i en arbejdssituation.

Samtidigt vokser gennemsnitsalderen i Danmark.

Så hvis vi skal have penge til de som har behov, hvad jeg inderligt ønsker, så skal vi være utroligt påpasselige med at forsøge den klassiske problemløsning med at øge skatterne, de dette medfører at der ikke er kapital til rådighed for de som hat behov.

Vi skal spørge os selv:

Er de 2 mia som rejsekortet koster en god ide?
Er de 2 mia som NemID koster en god ide?
Er den 1 mia som bliver påført ved ændring af registreringsafgiften en god ide?
Osv osv.

Hvis formålet er at krydssubsidiere eller øge administrationen kan vi næsten uden at blinke sige at det er en dårlig ide.

Pær Køie Kofod

De mange pendler fradrag. Dobbelt husførelse.
Dræner fælleskassen.
Sideløbende med at energi-/brændstofudgifterne til at drive samme infrastruktur.
Også koster.

Det er stort set "gratis" for pendlere at bo langt væk fra sin arbejdsplads.

Stor afstand imellem job og bolig.
Er kendetegnende for manglende logistisk overblik.
Og ikke noget samfundet skal financiere.

Lønningerne er store nok.

Kim Houmøller

@Pær Køie Kofod Har haft arbejde 40 km væk. En ren overskudsforretning via befordringsfradraget. Besynderlig logik, at det skal koste at opføre sig miljømæssigt forsvarligt at cykle eller bruge kollektiv transport over korte afstande!

Pær Køie Kofod

Tag færgeforbindelsen til Bornholm.

Danmark/Staten er delejer i rederiet.
"Brander" sig selv som "State of Green"!?
(Bæredygtig orienteret.)
Det samme gør øen Bornholm - "Bright Green Island".

Sideløbende med at man besejler Bornholm med et af de ringeste brændstoføkonomiske alternativer. Der kan opdrives
Katamaran-hurtigfærgerne "Willum Clausen" og "Leonora Christina". Der glimrer ved at have et forholdsvis højt brændstofforbrug.
.
Brændstofforbruget er stort når et skib læset med godsog biler, motormæssigt skal sejle med omkring 75 km/t.
Og have skroget "flyttet" ud af vandet/overfladen.
Fra et skrog der ligger i vandet.(Deplacement skrog.)
Til et skrog der planer. På vandet.

Drop flere virksomheder i København læg dem langs S-togs linjen sydpå, der er tomme tog og tomme motorveje morgen og aften. Investeringen er lav og trængsel undgås. Bilismen er fremtiden. Kollektiv trafik er for de få, der lige arbejder klods op af det kollektive.
Forurening - tænk gas er renere og billigere, biler kan køre på gas LPG og Lastvogne på CNG komprimeret naturgas. Pt er man i Thailand startet med at indføre gas i de fleste transportmidler. I Danmark var der meget brug af gas i 60- og 70erne
De der er kandidater i statskundskab har begrænset viden om det meste, få nogle ingeniører i folketinget !

Sophus Friis Mathiasen

En god halv løsning som nok skal hjælpe en permanent løsning frem ang. trængsel på vejene:
lad udstødningsrøret ende i bilens kabine istedet for udenfor, dermed vil bilens fører og eventuelle passagerer fungere som filter for udstødningen. Det bliver cyklister og gående rigtig glade for.
Naturligvis må bilens ruder rulles lidt ned så man kan se ud af vinduerne.
Jeg tror dette tiltag vil reducere biltrafikken ganske væsentligt og endda meget hurtigt.

Der er mange ulemper ved lang transporttid:

Flere trafikulykker
Tidsspilde
Mere forurening og støj
Mere 〖CO〗_2 udledning
Mere trængsel
Ringere livskvalitet
Mindre tid til at dyrke motion

Det er ikke kun ens egens sag, for når man arbejder meget langt fra hvor man bor er der sandsynligvis nogen der meget tættere på arbejdspladsen der må søge job længe væk fra hvor de selv bor.

Når der er mangel på jobs, og usikkerhed, vil mange måske ikke turde forsøge sig med at skifte job.

Øget stress niveau og ringe livskvalitet kan måske medvirke til at flere, i sidste ende, udvikler psykiske lidelser.

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/29700990