Læserbrev

Dagligstuen ind i medierne

23. februar 2012

Nye medier har en særlig fascination, og det gælder også Karen Jespersens og Ralf Pittelkows netprojekt, Den korte Avis. Lad så flere af skribenterne være gengangere fra Trykkefrihedsselskabet, CEPOS og andre højreenklaver med enkelte undtagelser som alibi:

De, der glædes ved lyden af kværnens gentagelser, kan her finde bekræftelse og inspiration til at drage i leding på deres kæphest mod tidens slaphed og samfundets forfald.

Generelt er netforsøget interessant i én bestemt sammenhæng: Den igangværende revision af mediestøtten med Dyremose-udvalgets inddragelse af netmedierne som støtteberettigede. Ikke sådan forstået, at de har ytret ønske om offentlig støtte; tværtimod har Jespersen sagt, at den slags stiler man ikke imod.

Det skal nok passe, også selv om vi kender venstrefolks glubende appetit på skatteydernes penge, blandt andet når det gælder hospitaler, banker, landbrug og såkaldt liberale aviser, hvis snabler årligt suger en lille milliard kroner op af borgernes lommer. Ofte samtidig med, at deres redaktører sidder ved skærmene og raser mod statens ødselhed.

Initiativet til revision af mediestøtten er en naturlig konsekvens af nye produktionsforhold og distributionsformer, som er billigere og lettere tilgængelige og dermed kan være med til at bryde det overvejende borgerlige pressemonopol.

Enhver med skrivekløe
Dette initiativ er et blandt flere eksempler på, hvor svært det er med lov at afgrænse de netmedier, der er berettigede til offentlig bistand. Vil alle og enhver sammen med deres meningsfæller med skrivekløe kunne komme i betragtning, hvad enten det kaldes blog, avis, radio, tv eller noget femte?

Vil de mange journalistkollektiver kunne lægge artikler, lyd og billede på nettet og derved få betalt en del af lønnen? Vil interne foreningsblade med lidt påklistret alment stof kunne konverteres til åbne medier med statsstøtte? Eksemplerne er legio.

Initiativet til revision af mediestøtten er en naturlig konsekvens af nye produktionsforhold og distributionsformer, som er billigere og lettere tilgængelige og dermed kan være med til at bryde det overvejende borgerlige pressemonopol. Så langt så godt for demokratiet.

Især hvis lovforslaget, som formentlig fremsættes i næste måned, trækker klare grænser, så nye tekniske muligheder for mangfoldighed ikke fortsætter et skævt og kaotisk mediebillede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu